ROVMORDET PÅ VERA VILDMYREN:


          
VERA VILDMYREN - BLEV UDSAT FOR ET BESTIALSK ROVMORD - 1. MARTS 2010.

Tirsdag den 2. marts 2010 kl. 11.15, blev den 42 årige norske stewardesse Vera Vildmyren fundet liggende død på gulvet i sit værelse 2025, på 20 etage på SAS Radisson Blu hotellet, der lå på Amager Boulevard i København.
Det var hotellets rengøringspersonale, som låste sig ind på værelset og fandt hende død.
Vera Vildmyren var blevet uhyggeligt maltrakteret af en ukendt gerningsmand, der havde udsat hende for særdeles grov stump vold imod ansigtet og hovedet. Desuden var hun blevet stukket med en hobbykniv.
Drabet var sket allerede mandag den 1. marts 2010 kl. 20.00, hvor nogle vidner havde hørt noget larm og tumult fra værelset, dog uden de havde reageret.
Vera Vildmyren havde tilsyneladende selv lukket drabsmanden ind på sit hotelværelse.
Her kæmpede hun en desperat og kort kamp for sit liv, men desværre forgæves.

Onsdag den 3. marts 2010, offentliggjorde kriminalpolitiet overvågningsbilleder fra SAS hotellet af den formodede drabsmand, 58 årige Marian Clita fra Rumænien.
Desuden blev det oplyst, at gerningsmanden efter drabet på Vera Vildmyren, havde stjålet hendes pung, ur, betalingskort og en Samsung mobiltelefon.
Onsdag den 3. marts 2010 kl. 16.30, meldte den 58 årige Marian Clita sig selv til politiet i Malmø.
Han fortalte det svenske politi, at han havde dræbt en kvinde i København.

                          
EKSTRA BLADET - ONSDAG 3. MARTS 2010.          MARIAN CLITA - PÅ SAS-HOTELLET.

                              
MARIAN CLITA - 1. MARTS 2010.                    ÆLDRE BILLEDE AF MARIAN CLITA.


B. T. - ONSDAG AFTEN - DEN 3. MARTS 2010.

Torsdag den 4. marts 2010, blev Marian Clita udleveret til dansk kriminalpoliti i Danmark.
Klokken 17.35 ankom en civil politibil til Retsmedicinsk Institut på Rigshospitalet i København.
To kriminalfolk gik sammen med Marian Clita ind i bygningen, hvor han skulle undersøges for DNA-spor, blodspor og eventuelle kradsemærker fra Vera Vildmyren.
Torsdag aften under en afhøring hos kriminalpolitiet på Politigården i København, erkendte Marian Clita rovmordet på Vera Vildmyren, som blev et helt tilfældigt offer.


EKSTRA BLADET - FORSIDEN - TORSDAG 4. MARTS 2010.

Fredag den 5. marts 2010 kl. 11.30, blev Marian Clita fremstillet i et grundlovsforhør i København, sigtet for det særdeles bestialske rovmord på Vera Vildmyren.
Marian Clita havde i sin sorte rygsæk medbragt et koben og en teleskop-knippel i stål. Desuden havde han en kniv i jakken, da han trængte ind på hotelværelset hvor Vera Vildmyren opholdt sig.
Hun skreg op om hjælp og Marian Clita gik i panik. Han tog sin hobbykniv frem, hvorefter han stak Vera Vildmyren to gange i halsen og i begge sider af brystet med kniven. Bagefter brugte han sit koben og teleskop-knippel som slagvåben imod hovedet på Vera Vildmyren, hvorved hun  fik kraniebrud og slået flere tænder ud. Han fortsatte maltrakteringen, indtil hun lå død på gulvet i en blodpøl.
Under grundlovsforhøret tilstod Marian Clita kun dødsvold imod Vera Vildmyren, da drabet ifølge hans forklaring var sket, da han gik i panik på hotelværelset.
Forklaringen stod i en uhyggelig kontrast til det iskolde og overlagte rovmord han havde begået imod Vera Vildmyren. Efter drabet tilbragte han næsten en halv time på værelset, hvor han på badeværelset vaskede blodet af sine hænder og tøj. Bagefter tog han elevatoren ned i stuen og drak en øl i hotellets casino, inden han forlod stedet.
Marian Clita blev varetægtsfængslet i 25 dage frem til den 30. marts 2010, sigtet for drab.


EKSTRA BLADET - FORSIDEN - FREDAG DEN 5. MARTS 2010.


B. T. - FREDAG DEN 5. MARTS 2010.

Herunder kan man læse familiens rørende brev ( på norsk ) om deres tragiske tab:

Hei.
Vi sitter med et savn som ikke kan beskrives. Ord blir fattige.
Hvordan kan livet gå videre uten min hærlige venn og kone.
Den gode mammaen til mine barn. Hun var livet for oss.
Hvordan kunne dette skje. Alt er så urettferdig og meningsløst.
Det at hun har hatt det så vondt.
Det er utholdelig at hun måtte ende livet på denne måten.
Hennes tilstedeværelse skapte trygghet og positiv atmosfære.
Hun elsket dyrene våre og dyrene elsket henne mer enn noe annet.
Vi har så mange minner rundt oss som er så vonde å takle, når vi vet hun aldri kommer tilbake.
Det er som barna sier: kan vi ikke skru tiden tilbake.
Det blir sagt at vi må leve videre, men hvordan gjør vi det?
MVH
Egil, Veronica og Alexander Vildmyren


B. T. - FREDAG DEN 5. MARTS 2010.


EKSTRA BLADET - LØRDAG DEN 6. MARTS 2010.


LUNNER KIRKE I OPPLAND I NORGE.

Fredag den 12. marts 2010, blev Vera Vildmyren bisat fra Lunner Kirke i Oppland i Norge, med deltagelse af den nærmeste familie og venner.


VERA VILDMYREN’S KISTE I LUNNER KIRKE I NORGE.


EKSTRA BLADET - TIRSDAG DEN 15. JUNI 2010.

Mandag den 21. februar 2011, startede retssagen imod Marian Clita ved et nævningeting i Københavns Byret. De retsmedicinske undersøgelser viste, at Vera Vildmyren var blevet snittet og stukket 38 gange på halsen, brystet og i ansigtet, med en hobbykniv.
Desuden havde Marian Clita brugt et koben og en teleskop-knippel af stål, som slagvåben imod hovedet på Vera Vildmyren mindst 19 gange, hvorved hun fik kraniebrud og slået flere tænder ud. Han fortsatte iskoldt maltrakteringen, indtil hun lå død på gulvet i en stor blodpøl.
Da anklageren viste drabsvåbnene frem for nævningene, begyndte Marian Clita at smågrine.
Onsdag den 23. februar 2011, blev Marian Clita dømt skyldig i rovmordet på Vera Vildmyren.
Torsdag den 24. februar 2011 ved et nævningeting i Københavns Byret, blev den nu 59 årige Marian Clita idømt 14 års fængsel for det bestialske drab på Vera Vildmyren.
Desuden blev han idømt udvisning af Danmark for bestandig efter endt afsoning.
Derudover skulle Marian Clita betale 1.381.012 kr. til ægtemanden Egil Vildmyren, 165.832 kr. til sønnen Alexander Vildmyren og 132.072 kr. til datteren Veronica Vildmyren.
Marion Clita skal som udlænding blot afsone 7/12 dele af dommen, svarende til 8 års fængsel.
Han forventes derfor, at blive løsladt og udvist af Danmark for bestandig i marts 2018.

    
EKSTRA BLADET - DEN 24. FEBRUAR 2011.                  B. T. - TORSDAG DEN 24/2-2011.


EKSTRA BLADET - LØRDAG 19. JANUAR 2013.

Oversigten
Tilbage Næste side