GIFTDRAB I DANMARK:

Mange giftdrab blev igennem årene begået med arsenik, bladan, stryknin, thalliumsulfat, stærk sovemedicin og kloroform. Men det var kun et fåtal af disse drabssager som blev opdaget.
De fleste ofre blev blot begravet eller brændt, hvorved morderen klarede frisag.

       ************************************************************************

Tirsdag den 23. maj 1922, døde en kvinde pludselig i parrets bolig i Lyngby. Kriminalpolitiet fik liget af kvinden obduceret og det viste sig, at hun var blevet forgiftet med stryknin.
Fredag den 2. juni 1922 blev ægtemanden anholdt, sigtet for giftdrabet på sin hustru.
Drabet blev dengang kendt som “Strykninaffæren i Lyngby”.
Han nægtede ethvert kendskab til drabet på sin hustru.
Ved retten blev manden idømt livsvarigt tugthusarbejde.

       ************************************************************************

Onsdag den 2. december 1931, hjalp en yngre kvinde sin moder med at begå selvmord i en lejlighed på Frederiksberg. Efter moderens ønske kom datteren Pantopon ( et opiumholdigt, beroligende og søvndyssende plantesaft-middel ) i moderens kaffe.
Sagen blev dengang kendt som medlidenheds-drabet.
Datteren blev ved retten idømt 3 måneders fængsel, for bevidst at hjælpe sin mor med at
begå selvmord.

       ************************************************************************

I august 1938 begik en 34 årig kvinde en fatal handling i parrets hjem i Korsør.
Den 59 årige ægtemand, der havde været syg igennem længere tid, fik sovepiller og sov derfor tungt. Den 34 årige hustru hældte derefter svovlsyre i halsen på manden, som kort efter afgik ved døden under stærke smerter. Kvinden blev omgående anholdt, sigtet for overlagt drab. Mordet blev dengang kendt som svovlsyredrabet i Korsør.
Kvinden blev ved retten idømt fængsel på livstid, for drabet på sin 59 årige mand.

       *************************************************************************
Søndag den 27. august 1939, begik en 34 årig Theodor Jensen i Thisted et særdeles udspekuleret giftdrab. Ved at blande arsenik i øl, mælk og saftevand, forgiftede han sin egen bror, Marinus Jensen. Motivet var ifølge kriminalpolitiet, at han bagefter ville gifte sig med broderens hustru.
Marinus Jensen døde på hospitalet, torsdag den 31. august 1939.
Ved et nævningeting i retten i 1960, blev Theodor Jensen idømt 16 års fængsel, for arsenikdrabet på sin bror Marinus Jensen.

       *************************************************************************

Fredag den 7. januar 1949 sent om aftermiddagen, hentede den 18 årige Tove Rasmussen et jagtgevær, hvorefter hun fra soveværelset tog sigte og affyrede to skud, som ramte hendes far, den 48 årige gårdejer Ove Rasmussen. Han faldt om og var dræbt på stedet. Hun slæbte liget
ind i et lille rum ved siden af bryggerset.
Drabet skete på en gård ved Vandel Flyveplads nord for Kolding, hvor faderen stod ved gårdens punpe på gårdspladsen. Tove Rasmussen påstod overfor politiet, at det var et vådeskud, men dagen efter lørdag den 8. januar 1949 gik hun til bekendelse og indrømmede skuddrabet på sin far.
Samtidlig indledte kriminalpolitiet en undersøgelse af Tove Rasmussen’s mor, som døde i Odense den 21. februar 1946, omkring kl. 16.30. Liget af moderen blev gravet op. Ved en efterfølgende obduktion viste det sig, at hun var blevet forgiftet, da der blev påvist et bromholdigt medikament.
Lørdag den 8. januar 1949, var Tove Rasmussen til påvisning ved gerningsstedet på gården, sammen med politimester N.J. Schmidt fra Vejle og kriminalkommissær P. Hejnfeldt.
I retten den 25. januar 1949 indrømmede hun, at hun havde forgiftet sin mor i soveværelset på 1. sal i villaen i Odense. Hun gav moderen en overdosis sovepiller af mærket Bromisoval under et påskud af, at det var slankepiller.
Få dage før domsafsigelsen, trak hun dog tilståelsen om drabet på sin mor tilbage.
Onsdag den 24. august ved et nævningeting i Kolding, blev den nu 19 årige Tove Rasmussen idømt psykopatforvaring på ubestemt tid.


TOVE RASMUSSEN - SAMMEN MED TO KRIMINALFOLK PÅ GÅRDEN I VANDEL.


SOVEVÆRELSET I VILLAEN I ODENSE - HVOR GIFTDRABET FANDT STED.


VILLAEN I ODENSE - HVOR TOVE RASMUSSEN FORGIFTEDE SIN MOR.

       ************************************************************************

Mandag den 18. januar 1954, blev en 35 årig postmand anholdt sammen med sin veninde, sigtet for gift-mordet på sin hustru.

       ************************************************************************

Den 25. januar 1954, blev den 58 årige gårdejer Marius Christensen myrdet af sin 37 årige hustru Karen Christensen, der havde et seksuelt forhold til den 23 rige karl på gården, som hed Helge Verner Olsen. De havde sammen besluttet sig for at myrde Marius Christensen.
Derfor fandt Karen Christensen frem til insektgiften Bladan, hvorefter hun blandede store mængder gift i et glas ananassaft til sin mand. Ægtemanden døde efterfølgende under svære pinsler indenfor få minutter. Gift-mordet fandt sted i Kravnsø mellem Esbjerg og Varde.
Obduktionen viste efterfølgende, at Marius Christensen var blevet forgiftet med Bladan.
Kriminalpolitiet anholdt kort efter hustruen Karen Christensen og Helge Verner Olsen, som blev sigtet for gift-drabet på Marius Christensen.
Ved et nævningetingretten i 1954 blev Karen Christensen og Helge Verner Olsen idømt hver 14 års fængsel.

       *************************************************************************

I 1956 blev en ældre kvinde i Foldingbro i Jylland myrdet med gift, men det blev dog ikke opdaget. Hun blev begravet på kirkegården, og senere fik politiet gravet kisten op. Retsmedicinerne konstaterede ved en obduktion, at hun var blevet myrdet med gift, som en arving havde givet til den ældre kvinde.
Torsdag den 25. oktober 1956 ved retten, blev gerningsmanden idømt 16 års fængsel for mordet på arve-tanten.

       *************************************************************************

Onsdag den 16. januar 1957, tilstod en 41 årig kvinde under en afhøring, at hun havde dræbt
sin mand med en overdosis sovepiller i parrets hjem i Helsingør.

       *************************************************************************

Fredag den 14. juni 1957 ved retten, blev en arbejdsmand fra Alsted Mølle idømt 16 års fængsel for bladan-drabet på sin hustru.

       *************************************************************************

Mandag den 30. december 1957 kl. 22.30 inviterede den 32 årige skibsbygger Erik Robert Breving sine to arbejdskollegaer Svend Peter Bang Hansen og Torben Bebe, sin 26 årige hustru Inger Toft Breving, og deres 3 årige søn Johnny med ombord på sin motorbåd, hvorefter de sejlede fra Kappelbjerg ud på Lillebælt. På et tidspunkt forgiftede Erik Robert Breving hustruen Inger Toft Breving og kammeraten Svend Peter Bang Hansen, med det særdeles giftige insektmiddel Bladan. Den anden kammerat Torben Bebe myrdede Erik Robert Breving og smed liget i vandet. Kammeraten Torben Bebe’s lig blev aldrig fundet. Til sidst druknede han deres 3 årige søn Johnny. Efter drabene satte Erik Robert Breving ild til motorbåden og sprang i vandet med sin døde søn i armene.
Da en toldkrydser nåede frem til stedet lå Erik Robert Breving i vandet med sin 3 årige søn Johnny. Barnet blev erklæret for død kort efter.
Tirsdag den 31. december 1957 om formiddagen, blev liget af hustruen Inger Toft Breving fundet i strandkanten ved Rubæksbanke nær Middelfart. Hun havde en redningsvest på, som var bundet på ryggen.
Fredag den 18. juli 1958 blev liget af arbejdskollegaen Svend Peter Bang Hansen fundet i strandkanten, på Skrillinge Strand ved Middelfart. Liget var i stærk opløsning efter næsten 7 måneders ophold i vandet.
Retsmedicinerne kunne kun identificere liget udfra tandsættet og tøjet han havde på.
I første omgang mente politiet, at det var en tragisk bådulykke som var sket.
Men da Erik Robert Breving påny sænkede sin nye motorbåd i september 1958, med henblik på at indkassere forsikringssummen, vågnede kriminalpolitiet op og efterforskede nu sagen som drab, med hjælp fra rejseholdet. Kort efter blev Erik Robert Breving anholdt, sigtet for fire-dobbelt drab. Han nægtede sig skyldig i alle anklager.
I august 1960 tog Erik Robert Breving nævneændring til Erik Robert Hansen.
Ved et nævningeting i Odense på Fyn onsdag den 21. juni 1961, blev den nu 36 årige Erik Robert Hansen idømt fængsel på livstid, for drabet på sin hustru Inger Toft Breving, deres 3 årige søn Johnny Breving og arbejdskollegaen Svend Peter Bang Hansen. Da liget af den 23 årige Torben Bebe aldrig blev fundet, blev han ikke sigtet for drabet på ham.

                      
ERIK ROBERT BREVING ( HANSEN ) PÅ VEJ TIL FÆNGSEL PÅ LIVSTID.

       ************************************************************************

Mandag den 28. april 1958 ved et retsmøde, tilstod den 29 årige Grethe Dhiin fra Horsens, at hun havde dræbt to af sine børn med store doser hovedpinepiller.
Det tredje barn kvalte hun med en pude.
Desuden havde hun forsøgt at forgifte sine to yngste børn, et par tvillinger født den 29. april 1957.
Grethe Dhiin fødte sit første barn i oktober 1947, men barnet var dødfødt.
Hun fødte den 9. november 1949 sit andet barn, en pige, på Horsens Kommunehospital.
Barnet døde blot 14 dage gammel, kort efter hun var blevet hasteindlagt på hospitalet.
Grethe Dhiin fødte den 10. august 1951 sit tredje barn, ligeledes en pige. Barnet blev hasteindlagt på hospitalet blot 12 dage gammel. Her døde babyen af forgiftning, blot 3 dage senere.
I 1952 fødte Grethe Dhiin sit fjerde barn, som døde ved fødslen.
Grethe Dhiin fødte den 18. februar 1956 ved kejsersnit sit femte barn, en velskabt pige. I midten af april 1956 kvalte hun pigen, da hun lagde en pude over den lille piges ansigt.
Den 7. februar 1959 ved et nævningeting i Århus, blev Grethe Dhiin idømt 12 års fængsel.

       *************************************************************************

Mandag den 1. juni 1959 døde den 40 årige murersvend Holger Gerlev Andersen, efter han var blevet forgiftet i sit hjem på Isefjordvej i Nykøbing Sjælland. På få uger var han forvandlet fra
en stor stærk mand, til et sølle skrog. Huden var nærmest grå og håret faldt af i store totter. Han blev den 27. maj 1959 i hast kørt på Holbæk Centralsygehus, men blev kort efter overført til militærhospitalet i København, hvor han døde den 1. juni 1959. Hustruen havde givet ham en kop varm kakao, mens han lå på ambulancebåren, på vej til Holbæk Centralsygehus.
Retsmedicinerne i København obducerede derefter Holger Gerlev Andersen og konstaterede, at hans mavesæk var fyldt med thalliumsulfat, et særdeles giftigt middel, der blev brugt til at dræbe rotter og muldvarpe. Han havde fået den dødelige dosis gift mindst to gange, og sidste gang kort før han blev indlagt på hospitalet.
Hans 34 årige hustru Sonja Irene Andersen, blev sigtet for giftmordet på Holger Gerlev Andersen, men kriminalpolitiet fandt ikke nok beviser på, at det var hende der gav manden den dødelige dosis thalliumsulfat, da svigermoderen også boede i huset.
Kriminalpolitiet undersøgte huset på Isefjordvej, men fandt aldrig det mindste spor efter giftstoffet thalliumsulfat. Hvordan det var lykkedes at slette alle spor, står hen i det uvisse.
Derfor måtte Statsadvokaten opgive at rejse tiltale mod hustruen for giftmordet.
Sonja Irene Andersen blev den 15. september 1960 tildelt 5.000 kr. i erstatning for uberettiget varetægtsfængsling i to måneder.
Drabssagen om giftmordet på Holger Gerlev Andersen er fortsat uopklaret.

 
EKSTRA BLADET - 13. FEBRUAR 1960.                  EKSTRA BLADET - 4. MARTS 1960.


EKSTRA BLADET - DEN 15. SEPTEMBER 1960.

       *************************************************************************

I 1960erne blev en kvinde afsløret som giftseriemorder på Rigshospitalet i København.
En årvågen sygeplejerske undrede sig over, at hver gang den samme pige var indlagt på Rigshospitalet, blev hun sløv og uoplagt efter moderen havde været på besøg.
Lægerne tog en blodprøve på pigen som viste, at hun fik sovemedicin af sin mor.
Kriminalpolitiet kom ind i billedet da man fandt ud af, at kvindens fire tidligere børn var døde under mystiske omstændigheder. Derfor blev de to sidst afdøde børn gravet op på kirkegården, hvorefter de blev obduceret på Retsmedicinsk Institut. Det viste sig at de to børnelig, der var henholdsvis 14 dage og 9 måneder gamle, var fyldt med stærk sovemedicin.
Kriminalpolitiet konfronterede moderen med beviserne, hvorefter hun gik til bekendelse og indrømmede, at hun havde forgiftet og myrdet sine fire børn med stærk sovemedicin.

       ************************************************************************

Torsdag den 28. april 1960 om eftermiddagen, blev en 42 årig mand forgiftet med store mængder bladan i en kop kaffe, som den 37 årige hustru serverede for manden i parrets hjem i Hvalpsund i Nordjylland. Han døde kort efter under svære pinsler.
Manden havde drukket tæt i adskillige år og hustruen ville give manden en lærestreng, men
desværre kostede hendes påskud manden livet.
Kvinden blev ikke anklaget for drab og manden blev begravet på kirkegården.
Tyve år senere i 1980 indrømmede den nu 57 årige kvinde i flere dagblade og aviser, at hun havde dræbt sin mand med giftet bladan. Politiet sigtede dog ikke kvinden for mordet, og foretog sig  ikke yderligere i sagen.

       **************************************************************************

Fredag den 1. juli 1960 blev en 34 årig kvinde fundet død i sin lejlighed i Haderslev. Det var viceværten i ejendommen som skaffede sig adgang til lejligheden, da flere beboere ikke havde set hende i flere dage. Kriminalpolitiets retsmedicinere der obducerede kvinden, konstaterede  hun havde været død i flere dage. Dødsårsagen var forgiftning. Hendes ven blev kort efter
fundet død på sin bopæl. Kriminalpolitiet mente derfor, at vennen havde givet kvinden gift, hvorefter han var taget hjem til sig selv og havde begået selvmord.

       **************************************************************************

Lørdag den 17. oktober 1960 døde den 81 årige Harriet Nielsen i sin villa på Rosensgade i Vejen. Hun blev kort efter begravet på kirkegården i Vejen. På grund af vedvarende rygter om mord, besluttede kriminalpolitiet den 7. oktober 1960 sig for at graven skulle åbnes, da retsmedicinere skulle undersøge, om hun var blevet myrdet med gift. Liget af Harriet Nielsen blev derefter kørt til sygehuset i Brørup, hvor hun blev obduceret.

       *************************************************************************

Onsdag den 13. december 1961, begik den 44 årige fængselsoverbetjent ved Anstalten i Herstedvester, Holger Andreas Hansen ( 1. maj 1917 ) et særdeles udspekuleret drab på den 37 årige psykopatforvarede Preben Holger Riegels ( 13. december 1924 ), med insektgiften bladan. Det skete ved at blande bladan med cognac fra tre flasker chokolade. Den indsatte Preben Holger Riegels døde derefter under store lidelser i sin celle.
Fængselsbetjent Holger Andreas Hansen, der var homoseksuel, havde indledt et seksuelt afhængighedsforhold til Preben Holger Riegels, som udnyttede dette fuldt ud med afpresning.  Holger Andreas Hansen var gift. Han måtte derfor skaffe spiritus, pornoblade og kaffe til den indsatte Preben Holger Riegels.
Den 22. december 1961 i Retten i Glostrup, tilstod fængselsoverbetjent Holger Andreas Hansen bladan-drabet på den indsatte, Preben Holger Riegels.
Torsdag den 17. maj 1962 i Retten i Glostrup, blev Holger Andreas Hansen idømt 16 års fængsel for bladan-drabet på Preben Holger Riegels.

       *************************************************************************

I 1964 begik en nybagt mor en forfærdelig og utilgivelig handling, da hun kom svovlsyre i barnets sutteflaske. Spædbarnet led en smertefuld død og moderen blev anholdt af politiet, sigtet for drabet på sin baby.

       *************************************************************************

Søndag den 23. maj 1965, blev den 35 årige Svend Aage Christensen udsat for et Bladan-drab, da han blev inviteret til en fest på Afholdshotellet i Sæsing. Han sad i en bil sammen med sin gode ven, den 52 årige fodermester Aksel Sørensen, der tilbød Svend Aage Christensen en påskebryg, som han i forvejen havde forgiftet med Bladan.
Senere på aftenen blev Svend Aage Christensen meget dårlig, og hans hustru forsøgte at skaffe lægehjælp til ham. Det var desværre for sent, idet han var død da hjælpen nåede frem. Kriminalpolitiet efterforskede dødsfaldet og anholdt senere Aksel Sørensen, som blev sigtet for Bladan-drabet på Svend Aage Christensen.
Mordet blev dengang kendt som Bladan-sagen fra Sæsing.

       *************************************************************************

                                
GITTE THOMSEN - BLEV MYRDET MED KLOROFORM DEN 11. OKTOBER 1979.

Torsdag den 11. oktober 1979 kl. 20.00, var den 16 årige Gitte Thomsen fra Kolding på vej hjem fra Tanholdt rideskole ad Hylkedalvej. I mørket stod gerningsmanden skjult og sprang frem, mens hun stadig var på cyklen. Han holdt et stykke vat gennemvædet med kloroform foran hendes mund. På mindre end et minuts tid mistede Gitte Thomsen bevistheden, og gernings- manden slæbte hende forbi en hæk og hen til en grusgrav, hvor en bil holdt parkeret. Her opdagede gerningsmanden at Gitte Thomsen var død, kvalt af kloroformen og ikke blot bedøvet, som det formentlig var meningen. Han tog liget med i bilen og kørte 15 kilometer til Skudstrup Mark mellem Vamdrup og Skodborg. Her smed han Gitte Thomsens lig på en øde markvej. Forældrene blev urolige da datteren ikke var kommet hjem og fandt hendes cykel smidt i en tjørnebusk tæt på den mørke landevej. Derefter kontaktede de kriminalpolitiet.
Dagen efter fredag den 12. oktober 1979, blev hendes lig fundet af et landpostbud, som var ude på sin daglige postrute.
Drabssagen om mordet på Gitte Thomsen er fortsat uopklaret.

      
POLITIET PÅ STEDET HVOR GITTE THOMSEN BLEV FUNDET KVALT.


KRIMINALPOLITIET PÅ SKUDSTRUP MARK VED VAMDRUP, HVOR LIGET AF GITTE THOMSEN BLEV FUNDET KVALT - DEN 12. OKTOBER 1979.

       ************************************************************************

Fredag den 13. september 1985, myrdede en 49 årig kvinde fra Greve sin 17 årige stedsøn med gift. Hun fik hjælp af sin 24 årige plejesøn til at begå giftdrabet. Efter ugerningen lod de liget ligge i to dage, inden de sammen begravet liget af den 17 årige, tæt på et anlæg ved Krogårdsskolen i Greve, syd for København. Bagefter lagde de fliser henover graven og såede græs.
Onsdag den 18. september 1985, bemærkede en pedel på skolen den nyanlagte grav og tilkaldte derefter politiet.
Kriminalpolitiet anholdt kort efter den 49 årige kvinde, som i et grundlovsforhør indrømmede giftdrabet på sin 17 årige stedsøn.
Hun forklarede desuden, at hun var dødsensangst for ofret.

         **********************************************************************

Onsdag den 1. marts 1989, begik to unge mænd på 17 og 18 år et røverisk overfald på en 80 årig kvinde i hendes hjem i Horsens, da de overhældte den gamle kvinde med myresyre, som ætsede kvindens hud og slimhinder. Kvinden døde tre uger senere på hospitalet af sine kvæstelser. De blev kort efter overfaldet anholdt af politiet.
De to unge mænd blev begge ved retten idømt 5 års fængsel for vold med døden til følge.

Oversigten
Tilbage Næste side