DRABSSAGER - 2006:

Der blev i 2006 begået 29 drab i Danmark, heraf er 1 drab uopklaret.

         *********************************************************************

I 2006 udkom der en ny bog skrevet af Stine Bolther, om drabschefen for Københavns Politi, kriminalinspektør Ove Dahl, som snart har været ansat hos politiet i 40 år.


DRABSCHEFEN - EN NY BOG OM KRIMINALINSPEKTØR OVE DAHL.

         **********************************************************************

Mandag den 2. januar 2006, gik den 40 årige jugoslav Gani Tolaj amok, da han skød og dræbte sin 42 årige hustru Marian Sten Aase Tolaj og hendes 17 årige steddatter Katharina Himberg, i parrets hjem på Sallingsundvej 42 i Nykøbing Mors. Inden dobbeltdrabet havde Gani Tolai bundet dem på hænder og fødder, i hver sin ende af en sofa i stuen. Derefter placerede han gaffatape for munden på hustruen og steddatteren. Rædselsslagne kunne de to kvinder blot se på, inden Gani Tolaj tog en kaliber 22-pistol, hvorefter han skød dem begge med et enkelt skud igennem hovedet. De var dræbt på stedet. Efter dobbeltdrabet satte Gani Tolaj ild til stuen, inden han begik selvmord, da han skød sig selv igennem hovedet. Branden i stuen gik dog ud af sig selv kort efter. Katharina Himberg’s arbejdsgiver opdagede chokeret tragedien i hjemmet onsdag den 4. januar 2006, hvorefter han alarmerede politiet.


KATHARINA HIMBERG BLEV SKUDT OG DRÆBT DEN 2. JANUAR 2006.

         **********************************************************************

Søndag den 8. januar 2006, begyndte en sindsforvirret mand at skære sig selv utallige gange med en kniv i Albertslund. Politiet blev tilkaldt, og en kvindelig betjent affyrede to skud imod mandens ben i et forsøg på at forhindre, at manden gjorde yderligere skade på sig selv. Desværre gjorde de to projektiler stor skade, da pulsåren i begge ben blev revet over. Manden forblødte og døde kort efter. Rigsadvokaten frikendte den kvindelige betjent for at have foretaget sig noget kriminelt, da det var lovligt nødværge, at hun skød og dræbte den sindsforvirrede mand.

         **********************************************************************

Tirsdag den 17. januar 2006, hentede den 57 årige Elo Olesen sit jagtgevær hos sin datter og svigersøn. Derfra kørte han ud til sin ekshustru’s bopæl i et rækkehus på Skibhusvej i Odense. Her sad ekshustruen Jette Kirsten Niemann Olesen og talte i telefon. Elo Olesen affyrede jagtgeværet, og dræbte sin tidligere hustru med to skud i brystet og i halsen, affyret igennem et vindue udenfor huset. Hun blev fundet myrdet, bagved sin lænestol i en stor blodpøl om aftenen den 17. januar 2006. I retten forklarede Elo Olesen, at han blot ville skræmme hende. Anklagemyndigheden kaldte drabet en decideret koldblodig likvidering af Jette Kirsten Niemann Olesen.
Onsdag den 28. februar 2007 blev Elo Olesen idømt 10 års fængsel af et nævningeting i Østre Landsret for en nøje planlagt likvidering af sin tidligere hustru Jette Kirsten Niemann Olesen.

         **********************************************************************

Torsdag den 16. februar 2006, var den 41 årige Kim Alstrup Rigelsø på værtshus på Vesterbro
i København. Han inviterede den den 41 årige Henrik Petersen med hjem i sin lejlighed på Bustrupgade 10 på Vesterbro i København. På et tidspunkt var Kim Alstrup Rigelsø gået i
gang med at lave mad natten til den 17. februar 2006, og han stod med en kniv i hånden ude i køkkenet. Henrik Petersen følte sig truet, og det slog klik for ham. Han fik fravristet kniven
fra Kim Alstrup Rigelsø, og Henrik Petersen begyndte at stikke værten utallige gange med kniven. Kort efter var Kim Alstrup Rigelsø afgået ved døden, idet han var blevet ramt af tre knivstik i brystet og 13 knivstik i ryggen og skulderen. Torsdag den 23. februar 2006 kl. 13.45 tvang politiet sig adgang til lejligheden, da han ikke havde afhentet sin metadon. Her fandt politiet Kim Alstrup Rigelsø myrdet i lejligheden i en stor blodpøl.
Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen og anholdt gerningsmanden den 41 årige Henrik Petersen. Han erkendte under en afhøring drabet på Kim Alstrup Rigelsø.
Tirsdag den 7. november 2006 afsagde Københavns Byret dommen over Henrik Petersen.
Han fik 10 års fængsel for drabet på Kim Alstrup Rigelsø.


KIM ALSTRUP RIGELSØ - MYRDET 17. FEBRUAR 2006 AF HENRIK PETERSEN.

         **********************************************************************

                                                
DANNI MEISLER - 28/2-2006.                                             DANNI MEISLER 19/8-2006.

Natten til lørdag den 18. februar 2006, blev den 29 årige tuneser Kais Ben Nejib Attia skudt
ned og dræbt på Voldes Bodega i Husum ved København. Drabsmanden var den 21 årige Danni Severin Meisler, som kort efter midnat løb ind i bodegaen, hvor han uden varsel affyrede 9 skud med sin 9mm Glock pistol, imod den 29 årige tuneser Kais Ben Nejib Attia. Danni Severin Meisler flygtede ud af bodegaen og forsvandt i ly af mørket.
Tirsdag den 28. februar 2006, blev Danni Severin Meisler anholdt af politiet, og tilstod under en afhøring drabet på Kais Ben Nejib Attia.
Fredag den 17. marts 2006 kl. 11.18, lykkedes det for Danni Severin Meisler at åbne bildøren i politibilen som han sad i, ved blot at rulle vinduet ned. Det skete i krydset Ågade - Falkoner Alle, hvor han flygtede fra stedet til fods.
Det lykkedes ikke for de to kriminalbetjente, at indhente og fange ham.
Lørdag den 19. august 2006, forsøgte den 40 årige Flemming Kofoed Jacobsen i sin Ford Sierra, at køre fra politiet i sin bil. I bilen sad også den 21 årige Danni Severin Meisler, som var eftersøgt for drabet på Kais Ben Nejib Attia.
På Rådvadsvej i Københavns NV-kvarter, påkørte Flemming Kofoed Jacobsen flere parkerede biler og flugtbilen gik i stå. Hundepatruljen standsede bagved, og de to politifolk stod ud af deres patruljevogn. Flemming Kofoed Jacobsen gassede op i et forsøg på at flygte.
Derved følte de to politifolk sig i livsfare, og affyrede omkring 20 skud imod bilen.
Flemming Kofoed Jacobsen blev ramt af 11 skud, og var dræbt på stedet. Danni Severin Meisler blev påny anholdt og varetægtsfængslet for mordet på Kais Ben Nejib Attia. Han påstod i Østre Landsret at drabet var foretaget i selvforsvar, men den 29 årige tuneser Kais Ben Nejib Attia var ubevæbnet, da han blev likvideret med 9 skud.
Tirsdag den 28. august 2007, blev den nu 22 årige Danni Severin Meisler, ved et nævningeting i Østre Landsret, idømt 14 års fængsel for drabet på Kais Ben Nejib Attia.
Anklagemyndigheden havde krævet Danni Severin Meisler idømt forvaring på ubestemt tid på grund af hans farlighed, og overvejede at anke dommen til Højesteret.

                                    
KAIS BEN NEJIB ATTIA, BLEV SKUDT OG DRÆBT AF DANNI SEVERIN MEISLER.


B. T. - FREDAG DEN 10. DECEMBER 2010.

Fredag den 10. december 2010 kl. 09.00, ankom Danni Severin Meisler sammen med to fængselsbetjente til Glostrup Hospital, hvor han skulle til en ambulant røntgentundersøgelse.
Efter endt behandling kort før kl. 10.30, blev fængselsbetjentene passet op af en pistolbevæbnet mand, da de passerede indgangen til skadestuen. Herefter blev de tvunget til at udlevere deres fange, Danni Severin Meisler. Han forlod i hast stedet sammen med sine “bortførere” i en ventende Golf WV med registreringsnummeret TZ 52 427.
Flugtbilen blev fundet kl. 15.53 på Tjærebyvej, udfor Husum Skole i Brønshøj. Bilen havde stadig lyset tændt, men Danni Severin Meisler var for længst over alle bjerge.
Tirsdag den 14. december 2010 kort efter kl. 12.00, blev Danni Severin Meisler anholdt i en lejlighed på Brandholms Allè i Rødovre.

         **********************************************************************

    
EKSTRA BLADET - DEN 6. MARTS 2006.           EKSTRA BLADET - DEN 9. MARTS 2006.

Fredag den 3. marts 2006, var den 18 årige gymnasieelev Cecilie Kajus Næblerød ( 10. januar 1988 - 3. marts 2006 ) til en fastelavsfest på Hasseris Gymnasium ved Ålborg. Hun blev kl. 20.30 dræbt af sin 23 årige ekskæreste David Falk, som målrettet gik over til Cecilie Kajus Næblerød og stak hende mange gange overalt på kroppen og i halsen med en 34 cm. lang kokkekniv.
Hendes halspulsåre blev skåret over, hvorefter hun forblødte på gulvet i løbet af få sekunder. To af hendes kammerater på 17 og 19 år, som desperat forsøgte at forsvare hende, blev også såret af knivstik, men de overlevede. En pedel på skolen fik afvæbnet drabsmanden David Falk, men det var for sent for Cecilie Kajus Næblerød, som blev dræbt.
Den 23 årige ekskæreste David Falk flygtede omgående fra gerningsstedet. David Falk blev fundet død i et cykelskur tæt ved sin bopæl kl. 23.40 af en politipatrulje Han havde begået selvmord ved hængning. David Falk boede til dagligt på Ananasvej i Ålborg.
Torsdag den 9. marts 2006 blev den 18 årige Cecilie Kajus Næblerød blev bisat fra Budolfi Kirke i Aalborg. Mere end 800 personer deltog i højtideligheden.
Fredag den 10. marts 2006 kl. 11.00 blev David Falk bisat fra kapellet på Aalborg Sygehus Syd, hvor kun den nærmeste familie deltog.

        
CECILIE KAJUS NÆBLERØD - BLEV MYRDET 3. MARTS 2006 - AF DAVID FALK.


CECILIE KAJUS NÆBLERØD’S GRAVSTEN.


B. T. - TIRSDAG DEN 31. AUGUST 2010.


EKSTRA BLADET - TIRSDAG DEN 31. AUGUST 2010.

         **********************************************************************

Tirsdag den 7. marts 2006, var en 56 årig skolelærer dybt ulykkelig, da han netop havde mistet sin hustru efter længere tids sygdom. Det fik ham til at begå en dybt tragisk handling, idet han med et haglgevær skød sin 19 årige søn to gange i ryggen. han var dræbt på stedet.
Efter drabet på sønnen begik den 56 årige mand selvmord.

         **********************************************************************

Påskelørdag den 16. april 2006, kørte den 20 årige Nick Hartmann Christensen i sin bil ad Hovvejen i Ingerslev syd for Århus, med en vanvittig hastighed på mellem 117 og 156 kilometer i timen.
Den 27 årige familiefar Tobias Petersen gik intetanende i vejkanten i det bakkede terræn, med sin syv måneder gamle datter Ronja i en barnevogn.
Nick Hartmann Christensen mistede efter en bakketop herredømmet over sin bil og fortsatte direkte ind i vejkanten, hvor han torpederede Tobias Petersen og barnevognen med datteren Ronja. Tobias Petersen blev dræbt på stedet, mens hans syv måneder gamle datter Ronja, døde på operationsbordet få timer efter påkørslen.
En blodprøve på Nick Hartmann Christensen viste, at han ikke havde drukket spiritus.
Torsdag den 3. august 2006 ved retten i Århus, blev den 20 årige Nick Hartmann Christensen idømt 2 år og 3 måneders fængsel, for dobbelt uagtsomt manddrab.
Desuden blev han frakendt sit kørekort i 5 år.

              
TOBIAS PETERSEN MED SIN DATTER.      BILEN EFTER DØDSULYKKEN

         **********************************************************************

Fredag den 21. april 2006 kl. 23.30, opstod der et slagsmål på Nørre Bodega på hjørnet af Nørrebrogade og Uffesgade på Nørrebro i København. Den 45 årige marokkaner Mokhtar Assimi Oribe blev slået voldsomt i hovedet, hvorefter han faldt om på gulvet. Flere gæster på bodegaen slæbte Mokhtar Assimi Oribe udenfor på gaden, hvor de efterlod han opad en bil i Uffesgade. Her blev han kort efter fundet livløs af forbipasserende, der omgående ringede efter en ambulance.
Mokhtar Assimi Oribe blev kørt på hospitalet, hvor han dagen efter lørdag den 22. april 2006 om formiddagen, døde af omfattende indre blødninger i hjernen.
Nogle dage senere meldte en 43 årig dansk mand sig til politiet og fortalte, at han havde deltaget i slagsmålet med nu afdøde Mokhtar Assimi Oribe.
Han blev i dommervagten varetægtsfængslet i 27 dage, sigtet for vold med døden til følge.


MOKHTAR ASSIMI ORIBE DØDE EFTER FLERE VOLDSOMME SLAG I HOVEDET.

         **********************************************************************

Natten til søndag den 23. april 2006, blev den 33 årige tidligere topbokser Tue Bjørn Thomsen, indblandet i et slagsmål på Cafe Vinbaren i Dronningens Tværgade 6 i København. Den 29 årige Josef Muna trak en kniv, hvorefter han stak Tue Bjørn Thomsen tre gange i brystet.
En ambulance var hurtigt på stedet, men Tue Bjørn Thomsen døde af sine kvæstelser på vej til Rigshospitalet.
Onsdag den 26. april 2006 blev Josef Muna fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for drabet på Tue Bjørn Thomsen. Han blev varetægtsfængslet 13 dage i isolation.
Torsdag den 2. november 2006 ved et nævningeting i Østre Landsret, blev Josef Muna idømt 12 års fængsel for drabet på Tue Bjørn Thomsen.

         **********************************************************************

Mandag den 24. april 2006 tidligt om morgenen, blev den 28 årige Thomas Birgemann Juul skudt og dræbt af den 36 årige André von Wowern, som stærkt påvirket af amfetamin var bevæbnet med en pistol. Thomas Birgemann Juul åbnede døren til sit hjem, og blev sekunder senere ramt af 3 skud. André von Wowern mente i sin amfetaminrus, at Thomas Birgemann Juul og 5 andre mænd havde haft sex med hans hustru, og nu skulle de dræbes. André von Wowern fortsatte sit vanvittige hævntogt til hjemmet hvor den 46 årige Michael Nielsen boede. Han åbnede sin hoveddør og blev ramt af skud i maven, hvorefter André von Wowern forlod stedet. Michael Nielsen blev overført til Rigshospitalet, hvor det lykkedes for lægerne at redde hans liv.
André von Wowern blev kort efter anholdt og sigtet for drabet på Thomas Birgemann Juul og drabsforsøget på Michael Nielsen. André von Wowern var tidligere FN-soldat, men krigens rædsler havde gjort ham til en psykisk syg og ustabil person.
Torsdag den 5. juli 2007 blev André von Wowern ved Østre Landsret i Nykøbing Falster, idømt 16 års fængsel for det bestialske drabet på Thomas Birgemann Juul og drabsforsøget på Michael Nielsen.
Fredag den 14. december 2007 afgjorde Højesteret, at sagen skulle gå om. Højesteret mente,
at retsformanden i Landsretten ikke havde givet nævningene en korrekt instruktion, inden de gik til votering og idømte André von Wowern 16 års fængsel. Derved kunne nævningene formentlig have truffet en forkert afgørelse.
Højesterets konklusion var, at Retsformanden kom med en “ufyldestgørende” retsbelæring om, hvordan straffeloven skulle forstås angående André von Wowern’s mentale tilstand.
Tirsdag den 27. maj 2008 ophævede Højesteret dommen på 16 års fængsel til André von Wowern, hvorefter dommen blev ændret til anbringelse på et Psykiatrisk Hospital for sindslidende.
I september 2011 ved Retten i Nykøbing, besluttede dommerne at ophæve anbringelsesdommen, da lægerne på hospitalet havde skønnet, at André von Wowern ikke længere var sindssyg.
Han blev derefter løsladt til stor ængstelse for Thomas Birgemann Juul’s familie, som frygtede hvad André von Wowern kunne finde på, når han igen var på fri fod.

                         
THOMAS BIRGEMANN JUUL BLEV SKUDT OG DRÆBT AF ANDRE VON WOWERN.

         **********************************************************************

Søndag den 30. april 2006 kl. 05.25, gik den 35 årige førtidspensionist Adrianus Johannes Hofsted amok i venindens rækkehus på Porsgrunnsvej 9, i det nordlige Århus. Han var stærkt beruset, da han gennemtævede og trampede på sin 36 årige kæreste Birgitte Christensen. Voldsorgiet var så voldsomt og fatalt, at hun døde af indre blødninger, idet både hendes lever og nyrer var blevet knust. Desuden var hendes hjerte blevet ødelagt ved højre forklap af stump vold imod kroppen.
Også flere af hendes ribben var brækket. Efter drabet lå Birgitte Christensen maltrakteret og livløs i en blodpøl på gulvet i stuen. Adrianus Johannes Hofsted ringede selv til politiet og fortalte hvad han havde gjort. Han blev kort efter anholdt på sin bopæl, ikke langt fra gerningsstedet.
Han blev fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for særdeles grov vold med døden til følge.
Onsdag den 21. marts 2007 ved et nævningeting i Vestre Landsret i Århus, blev der afsagt den endelige dom over Adrianus Johannes Hofsted for hans modbydelige ugerning. Han blev betragtet for at være så farlig for samfundet, at Adrianus Johannes Hofsted blev idømt forvaring på ubestemt tid. Straffen er den hårdeste dom man kan idømmes af det danske retssystem.

        
ADRIANUS JOHANNES HOFSTED - TÆVEDE BIRGITTE CHRISTENSEN IHJEL.

         **********************************************************************

Lørdag den 6. maj 2006, brugte 2 brødre på henholdsvis 22 og 33 år et noget usædvanligt drabsvåben, idet den ene af brødrene kørte en WV Transporter direkte imod den 27 årige Ronnie Bøgelund Pedersen, der stod på fortovet ved Sundholmsvej på Amager.
Det lykkedes i første omgang for Ronnie Bøgelund Pedersen at holde fast i fronten af bilen,
men 400 meter længere nede af gaden kørte chaufføren direkte ind i et træ, hvorved Ronnie Bøgelund Pedersen blev mast imod vejtræet. Ronnie Bøgelund Pedersen blev i hast kørt i en ambulance til hospitalet, hvor han døde af indre blødninger kl. 16.00.
De to brødre Dennis Ramkvist og Johnny Michael Ramqvist blev anholdt og sigtet for drabet på Ronnie Bøgelund Pedersen.
Tirsdag den 27. marts 2007 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, startede retssagen imod den 22 årige Dennis Ramkvist og den 33 årige Johnny Michael Ramkvist.
Onsdag den 4. april 2007 ved et nævningeting i Østre Landsret, blev Dennis Ramkvist idømt
12 år fængsel, mens Johnny Michael Ramkvist som kørte bilen, blev idømt 14 års fængsel,
 for drabet på Ronnie Bøgelund Pedersen.
De ankede begge to dommene til Højesteret, i håbet om strafnedsættelse.
Mandag den 19. november 2007 ved Højesteret i København, blev dommene stadfæstet.


TEGNING AF DRABET PÅ RONNIE BØGELUND PEDERSEN - DEN 6. MAJ 2006.

         **********************************************************************

Natten til mandag den 29. maj 2006, gik den 19 årige Khurram Waqar ind på Christiania i Psusherstreet, hvor han forsøgte at sælge 5 gram gram hash. Her blev en flok af Christianias faste pushere så rasende, at de bevæbnet med køller og jernstænger, jagtede Khurram Waqar.
Han flygtede ud af Christiana, men snublede og faldt uheldigvis på gaden. Her blev Khurram Waqar overfaldet på Dronningensgade af de rasende pushere, som gennemtævede ham og smadrede baghovedet på ham. Khurram Waqar blev omgående kørt til hospitalet, hvor lægerne på skadestuen under en stor operation, forsøgte at redde hans liv. Desværre døde Khurram Waqar af sine store kvæstelser i hovedet. Kriminalpolitiet anholdt de følgende uger 3 mænd, som blev sigtet for det brutale og fatale overfald på Khurram Waqar.
Onsdag den 11. juli 2007, rejste Statsadvokaten tiltale imod den 22 årige tyrkisk fødte Arif Savran, som blev sigtet for stump vold med døden til følge. Han var en del af det tæskehold, som overfaldt Khurram Waqar og tævede ham ihjel udenfor Christiania
Fredag den 19. oktober 2007 ved Østre Landsret, blev Arif Savran idømt 7 års fængsel for grov vold med døden til følge, da han tævede Khurram Waqar til døde med en kølle.
Desuden blev Arif Savran idømt udvisning af Danmark efter endt afsoning.
Anklagemyndigheden overvejede efter dommen den 19. oktober 2007, at retsforfølge to mænd på 19 og 32 år, som havde deltaget i det bestialske overfald på Khurram Waqar.
Fredag den 2. november 2007 besluttede Arif Savran, at anke dommen til Højesteret.
Onsdag den 5. december 2007 blev fire mænd anholdt og varetægtsfængslet i 13 dage.
De blev alle sigtet for dødsvold imod Khurram Waqar.
Fredag den 23. maj 2008 besluttede dommerne i Højesteret, at ophæve Landsrettens dom fra den 19. oktober 2007 overfor Arif Savran, da en ny mentalundersøgelse anbefalede, at han i stedet for en fængselsstraf skulle anbringes på en sikret psykiatrisk afdeling.
Derfor skulle drabssagen nu gå om ved en ny retssag i Østre Landsret i København.
Fredag den 17. oktober 2008 ved Østre Østre Landsret i København, blev den nu 23 årige Arif Savran dømt til anbringelse på ubestemt tid, på en særlig sikret afdeling på et Psykiatrisk Hospital. Desuden blev Arif Savran idømt udvisning af Danmark når han bliver løsladt.


KHURRAM WAQAR BLEV DEN 29. MAJ 2006 GENNEMTÆVET MED KØLLER UDENFOR CHRISTIANIA, OG DØDE SAMME DAG PÅ SKADESTUEN.

         **********************************************************************

Tirsdag den 6. juni 2006 kl 04.30 om morgenen, kom den 48 årige engelske håndværker fra Birmingham, Martin McCrory gående sammen med en veninde. På hjørnet af Stormgade og Frederiksholms Kanal udfor Nationalmuseet, mødte parret en 32 årig skizofren mand, der spurgte Martin McCrory, om han havde en smøg. Han svarede nej til den 32 årige mand, der havde en kniv hængende i en skede om halsen. Den 32 årige skizofrene mand, tog pludselig kniven op af skeden og stak den 48 årige Martin McCrory uhyggeligt mange gange i halsen. Drabsmanden fortsatte sit blodbad, indtil hovedet næsten var blevet skilt fra kroppen på Martin McCrory. Veninden løb efter hjælp, men det var for sent. Martin McCrory lå myrdet i et stor blodpøl på gaden foran Nationalmuseet i København. Den 32 årige skizofrene mand blev kort efter mordet anholdt af politiet, hvorefter han blev sigtet for det meningsløse og særdeles blodige drab på Martin McCrory. Retsmedicinerne konstaterede, at drabsmanden havde hugget kniven 102 gange i brystet og halsen på Martin McCrory.
I august 2006 erkendte gerningsmanden i retten, at det var ham der dræbte Martin McCrory.
Den 32 årige skizofrene morder, blev anbragt på Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland, hvor han afventede en mentalundersøgelse.
Torsdag den 28. juni 2007, blev den nu 33 årige skizofrene mand ( T ) ved retten i Københavs byret, idømt til fortsat anbringelse på Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland på ubestemt tid, for drabet på Martin McCrory.
                                                                         TEGNING AF 32 ÅRIGE GERNINGSMAND.
                                          
MARTIN McCRORY - LIGGER MYRDET PÅ GADEN DEN 6. JUNI 2006.

         **********************************************************************


HER I DENNE SEVEN ELEV BUTIK BLEV - HANS JAKOB TØNNESEN - SKUDT.

Mandag den 16. juni 2006 tidligt om morgenen, blev den 43 årige psykisk syge Hans Jakob Tønnesen skudt og dræbt i en 7-eleven kiosk på Falkoner Alle 86 på Frederiksberg. Han var gået anok og slog løs på inventaret i butikken. Kort efter ankom 4 politibetjente til stedet. To politifolk fra en hundepatrulje slap deres politihund løs, og den bed sig fast i benet på Hans Jakob Tønnesen, der nu lå ned på gulvet i butikken. Han havde en lille foldekniv i hånden, som var halvt foldet ud. Det fik de to betjente på 33 år og 41 år til at trække deres nye kraftige 9 mm Heckler & Koch USP Compact pistol, og affyre de fatale skud imod Hans Jakob Tønnesen. Han blev ramt af et skud i benet og et skud i skulderen, som fortsatte ind i kroppen på Hans Jakob Tønnesen. Han døde en time senere på hospitalet af indre blødninger. Statsadvokaten frikendte de to betjente for at have foretaget sig noget kriminelt, da de skød og dræbte Hans Jakob Tønnesen.
Torsdag den 10. maj 2007 ændrede Rigsadvokaten denne afgørelse, og sigtede de to politifolk for vold med døden til følge, idet han ikke mente det var lovligt nødværge, at de skød og dræbte Hans Jakob Tønnesen.
Tirsdag den 28. august 2007 forklarede de to betjente i retten på Frederiksberg, at de følte sig så truet af Hans Jakob Tønnesen, at de dræbende skud var den eneste udvej.
Domsmandsretten skulle afgøre om de to betjente på 34 år og 42 år, havde fulgt reglerne i politilovens skydereglement. Fredag den den 7 september 2007 blev de to betjente frikendt for skuddrab på Hans Jakob Tønnesen. I frifindelsen lagde dommerne vægt på, hvilken skade
Hans Jakob Tønnesen eventuelt kunne have forårsaget med den 8,3 cm lange kniv, som han var bevæbnet med. Men overvågningsbillederne viste, at Hans Jakob Tønnesen lå ned, da betjentene skød ham. Derved var truslen minimal, men åbenbart var det nok til frifindelsen.
Det eneste lyspunkt i denne drabssag er, at Rigspolitichefen i november 2007 bekendtgjorde i pressen, at de danske politibetjente ikke var godt nok rustet i deres uddannelse, til at takle mange faretruende situationer uden at skyde folk, især overfor psykisk syge personer.
Især sammenlignet med politifolk i Norge, Sverige, Finland og England hvor danske politifolk skyder og dræber folk op til tre gange så ofte som politibetjente i Finland.

        
HANS JACOB TØNNESEN - BLEV SKUDT OG DRÆBT DEN 16. JUNI 2006.

Mandag den 17. januar 2011, udkom bogen “Hundefører - politimand af hjertet”, skrevet af politibetjent Rene Ørnfeldt, som den 16. juni 2006 affyrede det dræbende skud imod den 43 årige psykisk syge Hans Jacob Tønnesen.


BOGEN “HUNDEFØRER - POLITIMAND AF HJERTET”.

         **********************************************************************


EKSTRA BLADET - FORSIDEN - FREDAG 30. MARTS 2007.

              
FAMILIEN LAVEDE EN REKONSTRUKTIONSVIDEO - HVOR EN VENINDE DELTOG. VIDEOEN BLEV LAGT UD PÅ YOUTUBE, MEN BLEV SENERE SLETTET.

Fredag den 23. juni 2006 kl. 23.30, blev den blot 14 årige Pernille Oldenborg Lind fundet død af sine forældre i deres rækkehus i Gyvelparken 56 i Galten ved Århus. Pernille Oldenborg Lind sad oprejst på 1.salens trappegelænder, med et lagen bundet løst om halsen.
Der var ingen mærker omkring halsen, hvilket indikerede at det ikke var en reel hængning, men muligvis kunne det være et drab, der var camoufleret som selvmord. Hun havde to kradsemærker i ansigtet, som en gerningsmand kunne have tilføjet hende under kamp. Hendes negle var kortklippede, men alligevel mente politiet, at hun selv havde kradset sig i ansigtet under sin dødskamp, da lagenet strammede til.
En nabo havde om aftenen hørt hende skrige “nej lad være” kort tid før hun blev fundet død. Desuden var hendes profil på hjemmesiden Arto blevet slettet få timer før hun døde, men politiet undersøgte ikke hvem der havde gjort det, selvom det rent teknisk var nemt at gøre. Kriminalpolitiet affærdigede sagen som selvmord, efter en meget overfladig og mangelfuld politimæssig efterforskning, allerede samme aften.
Torsdag den 29. juni 2006. blev Pernille Oldenborg Lind begravet på Skovby Kirkegård.
Den 22. maj 2007 afviste Østjyllands politi at efterforske sagen yderligere.
Forældrene og borgerne i Galten krævede i oktober 2007, at politiet tog sagen op til fornyet efterforskning. Folketingets retsudvalg krævede en redegørelse fra justitsminister Lene Espersen, efter folketingsvalget den 13. november 2007, så sagen kunne blive genåbnet og efterforsket politimæssigt korrekt. Men justitsministeren foretog sig intet i sagen.
Alt tyder dog på, at Pernille Oldenborg Lind blev myrdet og ikke begik selvmord.
Den 28. maj 2008, fik Perniller’s mor endelig udleveret en cd med billederne fra sit datters obduktion. Hun sendte dem derefter til den anerkendte amerikanske retsmediciner Howard C. Adelman fra New York. Efter han havde set billederne fra obduktionen, var han næsten helt sikker på, at Pernille var blevet myrdet. Hun havde ikke begået selvmord, som politiet i Danmark påstod, idet det lignede et fingeret mord der skulle ligne et selvmord.

                    
PERNILLE OLDENBORG LIND - BLEV FORMENTLIG MYRDET DEN 23. JUNI 2006.


PERNILLE OLDENBORG LIND’S GRAVSTEN.

Tirsdag den 23. marts 2010, udkom bogen “Mysteriet om Pernille”, skrevet af Ellen Stampe.
I bogen kan man læse om politiets særdeles mangelfulde og overfladiske behandling af sagen.
Læs bogen om Pernilles tragiske død, som formentlig var et camoufleret drab.

                
BOGEN - MYSTERIET OM PERNILLE.       B. T. - 18. FEBRUAR 2011.   B. T. - 24/2-2011.

         **********************************************************************

Torsdag den 20. juli 2006, blev den 37 årige danske kvinde Henrietta Jensen overfaldet, da ukendte gerningsmænd sparkede døren ind til huset hvor hun lå og sov. Gerningsmændene var bevæbnet med en stor junglekniv ( en machette ) og huggede både en arm, en finger og et ben af Henrietta Jensen. Drabet skete på The Abingdon Estate, nær byen Green Island Hanover, 274 kilometer vest for hovedstaden Kingston på Jamaica. Hendes 38 årige amerikanske kæreste kom kl. 11.45 hjem til huset og fandt Henriette Jensen, som var gravid, liggende myrdet i sengen i en stor blodpøl. Hun havde arbejdet som turistguide på Jamaica i flere år, samtidig med hun også passede en bar på “Half Moon Beach” stranden, sammen med sin amerikanske kæreste. Politiet på Jamaica efterforskede det særdeles blodige og bestialske drab på Henrietta Jensen, men motivet var en gåde.
Mandag den 14. august 2006, var politiet på Jamaica stadig ikke kommet nærmere en opklaring af drabet på Henrietta Jensen.

                
HENRIETTA JENSEN BLEV BRUTALT HUGGET NED I SIT SOVEVÆRELSE PÅ JAMAICA - DEN 20. JULI 2006.

         **********************************************************************

                                            
MYRDEDE JAN FLACHMEYER SIN HUSTRU - HANNE LENE FLACHMEYER ?

Natten til lørdag den 29. juli 2006, blev den 60 årige Hanne Lene Flachmeyer myrdet i sit hjem på Hjedsbækvej 131 nær Suldrup i Himmerland. Manden Jan Flachmeyer ringede til alarmcentralen kl. 03.10 natten til lørdag, da han havde fundet hustruen myrdet med adskillige knivstik. Kriminalpolitiet ankom omgående til gerningsstedet, hvor hustruen lå myrdet.
Retsmedicinerne konstaterede, at Hanne Lene Flachmeyer var blevet stukket syv gange med en kniv, hvorefter hun døde i en stor blodpøl.
Både manden Jan Flachmeyer og parrets 37 årige datter Louise Laursen blev anholdt, sigtet for drabet på moderen Hanne Lene Flachmeyer. Jan Flachmeyer blev dog løsladt 3 dage senere, da kriminalpolitiet mente det var datteren, som havde dræbt moderen. Derfor sigtede anklagemyndigheden kun Louise Laursen for drabet på Hanne Lene Flachmeyer.
Mandag den 24. september 2007 startede nævningetinget ved Vestre Landsret. Her skulle retten afgøre om det var datteren Louise Laursen, der med fortsæt havde myrdet sim mor Hanne Lene Flachmeyer. Hvis hun blev kendt skyldig, risikerede den nu 38 årige datter og alenemor fængsel på livstid, for drabet på Hanne Lene Flachmeyer.
Far og datter anklagede hinanden for drabet på moderen, og Jan Flachmeyer vidnede i retten imod sin datter, som anklagemyndighedens kronvidne.
Torsdag den 4. oktober 2007 afsagde nævningetinget i Venstre Landsret dommen over Louise Laursen. Hun blev frikendt for drabet på sin mor Hanne Lene Flachmeyer og kunne forlade retssalen som en fri kvinde, efter at have været varetægtsfængslet i mere end 14 måneder.
Anklagemyndigheden ville efter frifindelsen af datteren Louise Laursen, ikke sigte faderen Jan Flachmeyer for drabet på sin hustru.
Drabssagen om mordet på Hanne Lene Flachmeyer er derfor fortsat uopklaret.

                              
38 ÅRIGE LOUISE LAURSEN BLEV FRIKENDT FOR MORDET PÅ SIN MOR.

Mandag den 2. marts 2009 udkom bogen “Man sagde hun slog sin mor ihjel” via forlaget People’s Press.
Louise Laursen havde fortalt sin personlige historie om drabet på moderen Hanne Lene Flachmeyer, til journalist Dennis Drejer.
Torsdag den 25. juni 2009 ved en ankesag i retten i Aalborg, fik Louise Laursen tilkendt yderligere 500.000 kr. i erstatning for uberettiget varetægtsfængsling i 14 måneder.
Derved kom den samlede erstatning op på 1.000.000 kr til Louise Laursen.


BOGEN “MAN SAGDE HUN SLOG SIN MOR IHJEL” UDKOM DEN 2. MARTS 2009.

Lørdag den 14. november 2009 kl. 19.00, blev den nu 40 årige Louise Laursen fundet livløs, siddende i en stol i sin lejlighed i Thrige ved Århus. En tilkaldt ambulance ankom til stedet og redderne kunne blot konstatere, at Louise Laursen var afgået ved døden.
En obduktion på Retsmedicinsk Institut i Århus, skulle tirsdag 15. november 2009 komme
med svaret på hvordan hun var død, men politiet valgte dog at hemmeligholde dødsårsagen fra offentligheden.


B. T. - MANDAG DEN 16. NOVEMBER 2009.


B. T. - MANDAG DEN 16. NOVEMBER 2009.


EKSTRA BLADET - TIRSDAG DEN 17. NOVEMBER 2009.


B. T. - ONSDAG DEN 18. NOVEMBER 2009.


B. T. - TORSDAG DEN 19. NOVEMBER 2009.


B. T. - FREDAG DEN 20. NOVEMBER 2009.


B. T. - TORSDAG DEN 26. NOVEMBER 2009.


EKSTRA BLADET - FORSIDEN - FREDAG DEN 26. FEBRUAR 2010.

         **********************************************************************

Lørdag den 19. august 2006, forsøgte den 40 årige Flemming Kofoed Jacobsen i sin Ford Sierra at køre fra politiet i sin bil. I bilen sad den 21 årige Danni Severin Meisler, som var eftersøgt for et drab begået i en bodega i Brønshøj. Den anden passager var den 33 årige Ian Kamper.
På Rådvadsvej i Københavns NV-kvarter påkørte Flemming Kofoed Jacobsen flere parkerede biler og flugtbilen gik i stå. Hundepatruljen standsede bagved, og de to politifolk stod ud af deres patruljevogn. Flemming Kofoed Jacobsen gassede op i et forsøg på at flygte.
Derved følte de to politifolk sig i livsfare, og affyrede 20 skud imod bilen. Flemming Kofoed Jacobsen blev ramt af 11 skud, og var dræbt på stedet. Tre projektiler gik direkte igennem kroppen på ham. De to andre passagerer i bilen blev ikke ramt. Rigsadvokaten frikendte betjentene for at have foretaget sig noget kriminelt, da det var lovligt nødværge, at de skød og dræbte Flemming Kofoed Jacobsen. Flere beboere på Rådvadsvej som så episoden havde dog en anden opfattelse om, at de to betjente virkelig var i livsfare. De blev afhørt af politiet, men Rigsadvokaten troede mere på de to betjentes forklaringer.
Torsdag den 24. maj 2007 besluttede Statsadvokaten, at rejse tiltale imod de to politibetjente
for grov vold med døden til følge. Desuden blev de sigtet for, at have udsat de to passagerer i bilen for fare, da betjentene affyrede 20 skud imod bilen.
Ved retten på Frederiksberg torsdag den 18. oktober 2007, blev de to politibetjente frikendt, idet domsmandsrettens tre dommere afgjorde det var lovligt nødværge, da de skød og dræbte Flemming Kofoed Jacobsen.
Den ene betjent havde affyret 13 skud, mens den anden betjent affyrede 7 skud imod bilen. Adskillige af de 11 skud som ramte Flemming Kofoed Svendsen, var øjeblikkelig dræbende. Desuden var det utroligt heldigt, at betjentene ikke ramte og dræbte de to passagerer i flugtbilen.
Onsdag den 31. oktober 2007 ankede Lise-Lotte Nilas fra anklagemyndigheden i København,
frifindelsen af de to betjente til Østre Landsret i København. Desuden ønskede hun, at der blev præciseret nøjagtig, hvor grænsen går for politiets lovlige magtanvendelse af skydevåben.
Mandag den 18. februar 2008 startede retssagen imod de to politibetjente ved Østre Landsret i København.
Tirsdag den 26. februar 2008 blev den ene 37 årige betjent frifundet i Østre Landsret, da det var lovlig nødværge, at han affyrede 13 skud imod flugtbilen.
Den anden betjent på 35 år som affyrede 7 skud, blev dømt skyldig i vold med døden til følge, idet han kun var i livsfare, da han affyrede de 2 første skud, mens de næste 3 skud han affyrede var på grænsen til lovlig nødværge. De sidste 2 skud han affyrede var ikke lovlig nødværge. Østre Landsret besluttede dog, at den dømte 35 årige betjent skulle gøres straffri, da skuddene “grænsede til at være omfattet af en straffrihedsgrund”. Han kunne derfor fortsætte i sit job som politibetjent.
Flemming Kofoed Jacobsen’s samlever fortalte efter dommen, at hun fuldstændig havde mistet tilliden til det danske retssystem, fordi den dømte betjent ikke skulle i fængsel, selvom han var blevet dømt skyldig.

                     
 FLEMMING KOFOED JACOBSEN.     IAN KAMPER.     DANNY SEVERIN MEISLER.


FLEMMING KOFOED JACOBSEN - LIGGER DØD PÅ RÅDVADSVEJ. HAN BLEV SKUDT OG DRÆBT AF TO POLITIBETJENTE DER AFFYREDE 20 SKUD, HVORAF FLEMMING KOFOED JACOBSEN BLEV RAMT AF 11 SKUD.

         **********************************************************************

Under en fest i en lejlighed i Friheden i Hvidovre fredag den 8. september 2006, gik den 37 årige Ronnie Krügermejer amok, og slog en kvinde utallige gange i ansigtet med flere fyldte øldåser. Kvinden døde kort efter af sine kvæstelser, da hun havde fået en hjerneblødning. Ronnie Krügermejer påstod overfor politiet, at kvinden var faldet ned ad en trappe, men det troede kriminalpolitiet ikke på. Ronnie Krügermejer blev anholdt og varetægtsfængslet den 12. september 2006.
Ved et nævningeting i Østre Landsret mandag den 7. marts 2007, blev Ronnie Krügermejer idømt 7 års fængsel for vold med døden til følge, da han blev dømt for at have kastet en eller flere dåser i ansigtet på kvinden, så hun kort efter døde af en hjerneblødning.

         **********************************************************************

Natten til lørdag den 9. september 2006 omkring kl. 00.10, ankom en politipatrulje til diskotek Concorden på Havnegade i Frederikssund. En 35 årig psykisk syg kvinde var ifølge politiet uligevægtig og voldelig, mens hun stod i køen foran diskoteket. Kvinden blev anholdt og lagt i håndjern på fortovet. Vidner så at en lyshåret betjent sad ovenpå den 35 årige kvinde med et knæ presset imod hendes skulderblad i ryggen. En anden betjent holdt kvindens ben fast.
Ifølge flere vidner blev den grædende kvinde holdt fast af politiet i næsten 15 minutter.
Efter et stykke tid holdt kvinden op med at græde og lå livløs på jorden. Et vidne på stedet tog et billede af kvinden med sin mobiltelefon klokken 00.33. Kort efter ankom en af politiets transportvogne til stedet. Politibetjentene slæbte den nu livløse kvinde hen ad jorden, og placerede hende på gulvet i transportvognen. Derefter kørte betjentene mod kvindens hjem Klintegården, et opholdssted for psykisk handicappede, på Birkevænget 1 kilometer fra diskoteket. Da politibetjentene ankom til Klintegården, forlod de vognen med den livløse kvinde for at tale med personalet på bostedet. Ifølge betjentenes officielle forklaring var kvinden nu livløs, da de kom tilbage til politibilen. En ambulance blev tilkaldt, men kvinden blev erklæret død ved ankomsten til Frederikssund Sygehus. Dødsårsagen var uden tvivl kvælning, da en betjent igennem længere tid sad ovenpå kvinden med et knæ i ryggen, og pressede kvindens brystkasse imod asfalten, hvorved hendes vejrtrækning til sidst ophørte, og hun blev kvalt. Betjentene påstod dog samstemmende, at kvinden var i live da de forlod politibilen for at tale med personalet på bostedet Klintegården.
Statsadvokaten fandt i sin afgørelse den 27. september 2007 ikke grundlag for, at betjentene på nogen måde havde handlet uforsvarligt under anholdelsen af den 35 årige kvinde, og de blev frikendt. Dødsårsagen af kvinden blev aldrig klarlagt af retsmedicinerne.
Torsdag den 22. november 2007 besluttede Rigsadvokaten dog at efterforske sagen påny, da de pårørende til kvinden havde klaget over afgørelsen, som frifandt betjentene der reelt var ansvarlige for, at kvinden blev kvalt under den fatale anholdelse og døde.

         **********************************************************************

Søndag den 15. oktober 2006, begik en 35 årig mand en bestialsk handling, da han med et jagtgevær i sygelig jalousi skød og dræbte sin 30 årige eks-kæreste Lilian Dahlgaard. Bagefter begik manden selvmord, idet han kort efter skød sig selv. Kvinden var forinden ankommet til Stenstrup Allé i Holbæk kort før kl. 05.00 i en taxa.
Den 35 årige mand var fulgt efter parret i sin bil og han gik til angreb på dem, netop som Lilian Dahlgaard var ved at åbne døren til sin lejlighed. Den 35 årige mand affyrede jagtgeværet imod sin eks-kæreste Lilian Dahlgaard, som blev dræbt. Hendes nye ven blev ramt af nogle få hagl, men overlevede drabsforsøget. Vennen ringede til politiet kl. 05.05., som kort efter ankom til gerningsstedet. Men det var for sent for den 30 årige kvinde.
Gerningsmanden begik selvmord inden politiet nåede at anholde ham.

         **********************************************************************

          
CAMILLA VANG CHRISTENSEN - BLEV MYRDET AF JESPER HVIDBERG.

Onsdag den 1. november 2006 kl. 23.30, overfaldt den 21 årige Jesper Hvidberg sin ekskæreste Camilla Vang Christensen på gaden udfor Damtoften 7 i Ringkøbing. Han havde opsøgt hende på bopælen, hvorefter hun gik ud på gaden for at snakke med Jesper Hvidberg. Han havde medbragt en stor køkkenkniv, og pludselig trak han kniven frem. Den fuldstændig forsvarsløse 21 årige Camilla Vang Christensen blev brutalt stukket ned, da eks-kæresten Jesper Hvidberg i sygelig jalousi stak hende 11 gange med den store kniv. Hun blev ramt i maven og halsen, hvorefter hun sank om på gaden dødelig såret. Camilla Vang Christensen døde af et massivt blodtab få minutter efter det bestialske overfald.
Jesper Hvidberg flygtede omgående fra gerningsstedet, hvorefter han forsøgte at begå selvmord ved at skære sig i begge håndled, men han søgte hjælp hos en ældre dame og overlevede.
Jesper Hvidberg blev, efter endt behandling på Herning Centralsygehus, fængslet sigtet for det særdeles blodige og bestialske drab på Camilla Vang Christensen.
Motivet til drabet formodes at være sygelig jalousi.
Jesper Hvidberg erkendte i retten mordet på sin eks-kæreste Camilla Vang Christensen, men han påstod at drabet var begået i affekt.
Onsdag den 10. oktober 2007 ved byretten i Herning, blev Jesper Hvidberg idømt 8 års fængsel for i sygelig jalousi, at have knivdræbt sin tidligere kæreste Camilla Vang Christensen. Hendes familie var rystet over den milde dom på blot 8 års fængsel.
Anklagemyndigheden sendte omgående sagen videre til statsadvokaten med henblik på at anke dommen, da anklageren havde krævet mindst 12 års fængsel.
Tirsdag den 23. oktober 2007 besluttede statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen, at anke dommen på 8 års fængsel til Landsretten, da straffen var alt for mild.
Torsdag den 7. februar 2008 ved Landsretten var der uenighed mellem dommerne, idet fire dommere mente drabet var sket i affekt, og derfor var 8 års fængsel passende, mens to dommere var af en anden mening og mente, at 10 års fængsel var passende.
Resultatet blev, at Landsretten stadfæstede dommen på 8 års fængsel til Jesper Hvidberg, for det særdeles bestialske drab på Camilla Vang Christensen.
Camilla’s far Jan Christensen udtalte efter afgørelsen, at dommen var en parodi uden lige og det var fuldstændigt urimelig, at Jesper Christensen skulle slippe så let.
Mandag den 25. februar 2008 besluttede Rigsadvokaten, at anke drabssagen til Højesteret.
Mandag den 31. marts 2008 godkendte procesbevillingsnævnet, at drabssagen kunne føres videre til Højesteret, med henblik på en skærpelse af dommen.
Torsdag den 20. november 2008 ved Højesteret, blev dommen til Jesper Hvidberg skærpet til 10 års fængsel, for jalousi-drabet på Camilla Vang Christensen.


CAMILLA VANG CHRISTENSEN - HER SAMMEN MED JESPER HVIDBERG.

         **********************************************************************

Natten til lørdag den 4. november 2006, var den 17 årige Jakob Hougaard Jensen stærkt påvirket af amfetamin og julebryg, da han pludselig besluttede sig for at sætte ild til et stråtækt hus på Skippervej i landsbyen Stige ved Odense, hvor den 73 årige eneboer Erik Hansen boede. Jakob Hougaard Jensen satte ild til det stråtækte tag tre forskellige steder,
og Erik Hansen indebrændte i huset ved den voldsomme brand.
Retsmedicinerne konstaterede efterfølgende, at Erik Hansen som blev fundet død i stuen, døde af røgforgiftning ved den voldsomme brand.
Jakob Hougaard Jensen meldte sig selv til politiet dagen efter ugerningen, da det gik op for ham, hvad han havde gjort. Han blev derefter fængslet sigtet for mordbrand.
Tirsdag den 18. december 2007 ved et nævningeting i Østre Landsret i Odense, blev den nu 18 årige Jakob Hougaard Jensen idømt 7 års fængsel for mordbranden, der kostede Erik Hansen livet. Han blev desuden dømt for tre andre pyromanbrande uden dødelig udgang.


SKIPPERVEJ - HVOR DEN 73 ÅRIGE ERIK HANSEN OMKOM VED MORDBRAND.

         **********************************************************************

Lørdag den 4. november 2006 kl. 19.20, gik den 38 årige Jan Rasmussen tilsyneladende amok på adressen Fiskebækparken i  landsbyen Ørslev ved Vordingborg. Politiet blev tilkaldt og han truede de to politifolk med en stor kniv. En betjent fra Vordingborg affyrede tre skud imod manden, som blev ramt af to skud på overkroppen og blev dræbt.
Statsadvokat Lise-Lotte Nilas frikendte onsdag den 27. juni 2007 betjenten for at have foretaget sig noget kriminelt, da det var lovligt nødværge, at han skød og dræbte Jan Rasmussen den 4. november 2006.

                                                              
JAN RASMUSSEN - BLEV SKUDT OG DRÆBT LØRDAG DEN 4. NOVEMBER 2006.

         **********************************************************************

Søndag 5. november 2006 kl. 07.00, blev den 24 årige jordaner Mohammed Lafi Al-Ahmed skudt og dræbt på Cafe Louise i København, da han stak hovedet frem for at følge et skyderi.
Drabsmanden var den 26 årige pakistaner Tahir Hussain Abbassi, som sammen med en anden person trådte ind på Cafe Louise. Her skød han imod en anden gæst, men ramte og dræbte Mohammed Lafi Al-Ahmed. Tahir Hussain Abbassi forsvandt hurtigt fra gerningsstedet.
Han var formentlig flygtet til udlandet, men meldte sig selv til politiet i november 2008.
Mandag den 18. august 2009 startede drabssagen imod Tahir Hussain Abbassi.
Torsdag den 20. august 2009 ved byretten i København, blev den nu 28 årigeTahir Hussain Abbassi idømt 16 års fængsel for drabet på Mohammed Lafi Al-Ahmed.


TAHIR HUSSAIN ABBASSI SKØD OG DRÆBTE MOHAMMED LAFI AL-AHMED.

         **********************************************************************

Søndag den 12. november 2006 kl. 06.40, fandt en tilfældig forbipaserende den 29 årige Rene Hockerup Nielsen, som lå dybt bevidstløs på hjørnet af Vestergade og Jernbanegade i Haslev. En ambulance blev tilkaldt og redderne forsøgte at genoplive Rene Hockerup Nielsen på vej til Næstved Sygehus. Men lægerne kunne blot konstatere, at han var død ved ankomsten. To stedbrødre havde tidligere på natten været i klammeri med Rene Hockerup Nielsen, og da han var på vej hjem efter et besøg hos bageren, blev han overfaldet af de to stedbrødre. De overfaldt ham med et tungt kobberrør og slog ham utallige gange i hovedet og på kroppen. Desuden stak den ene af gerningsmændene Rene Hockerup Nielsen dybt i maven med en 30 cm lang kniv. Retsmedicinerne konstaterede, at Rene Hockerup Nielsen havde kraniebrud og utallige indre blødninger, samt et stik i maven der havde medført døden. Kriminalpolitiet efterforskede den særdeles bestialske drabssag, og anholdt to halvbrødre på 20 og 22 år, der blev varetægtsfængslet og sigtet for drabet på Rene Hockerup Nielsen. Efter lænhere tids eftersøgning lykkedes det for politiet at finde gerningsvåbnet, en 30 cm lang kniv som lå ved sportspladsen. Stedbrødrene havde ikke på noget tidspunkt under deres fængsling, ønsket at fortælle politiet, hvem af dem der stak Rene Hockerup Nielsen i maven med kniven.
Derfor besluttede Statsadvokaten lørdag den 7. juli 2007, at tiltale dem begge to for drabet på Rene Hockerup Nielsen. De to halvbrødre risikerede fængsel på livstid.
Mandag den 26. november 2007 startede retssagen imod de to halvbrødre.
Torsdag den 6. december 2007 ved et nævningeting i Østre Landsret blev den nu 21 årige M. W. P. idømt 13 års fængsel for drabet på Rene Hockerup Nielsen. Halvbroderen den nu 23 årige Steen René Henriksen blev idømt 7 års fængsel for vold med døden til følge.
De udbad sig begge betænkningstid for eventuelt at anke dommens længde til Højesteret.


RENE HOCKERUP NIELSEN - BLEV BRUTALT MYRDET DEN 12. NOVEMBER 2006.

         **********************************************************************

Natten til lørdag den 25. november 2006 kl. 00.50, havde den 30 årige Marcus Dam et skænderi med sin 29 årige kæreste Anja C. Vang, i hendes lejlighed på Midgårdsvej i Rønne på Bornholm. Under skænderiet blev han tilsyneladende rasende, efter han havde set på pornobilleder på computeren. Ude i køkkenet tog Marcus Dam en kæmpe køkkenkniv og stak Anja Vang flere gange i maven, hvorved tarmene væltede frem. Derefter stak han Anja C. Vang i ryggen og til sidst i halsen, hvorefter hun afgik ved døden i en kæmpe blodpøl. Efter drabet var hendes 5 årige datter Josefine vågnet, og hun så sin mor lå død i en kæmpe blodpøl i køkkenet. Marcus Dam tog den 5 årige Josefine Vang og afleverede til hendes mormor, som boede lige i nærheden. Hun fattede mistanke og ringede til sin anden datter, der kort efter ankom til drabsstedet. Her var kriminalpolitiet allerede tilstede, da Marcus Dam havde ringet til politiet og sagt, hvad han havde gjort.
Marcus Dam blev derefter anholdt og sigtet for drabet på Anja C. Vang.
Retsmedicinerne havde problemer med at konstatere, hvor mange gange Marcus Dam havde stukket hende med kniven, men det var ufatteligt mange gange.
Den 5 årige Josefine Vang blev efter drabet passet af sin moster og mormor på Bornholm.
Den 25. marts 2007 boede Josefine stadigvæk hos sin moster, der afventede svar fra Bornholm kommune på, om hun kunne adoptere sin afdøde søsters datter.
Nogle måneder senere fik søsteren tilladelse til, at adoptere Josefine Vang.
Onsdag den 27. juni 2007 blev den nu 31 årige Marcus Dam af retten på Bornholm, idømt 12 års fængsel for det særdeles blodige og bestialske drab på Anja C. Vang.
Marcus Dam blev ligeledes dømt til at betale en erstatning på 268.257,30 kr. til Anja Vang’s efterladte datter, den nu 6 årige Josefine Vang.
Han blev sat til afsoning af 12 års fængsel i Herstedvester Statsfængsel.

                                    
ANJA C. VANG - BLEV MYRDET AF MARCUS DAM - DEN 25. NOVEMBER 2006.

         **********************************************************************

Mandag morgen den 11. december 2006, blev den 58 årige kvinde Tonny Jensen fundet død i hjemmet på Gymnasievej i Køge af sin hjemmehjælper. Kriminalpolitiet efterforskede dødsfaldet. Efter en obduktion tirsdag den 12. december 2006 stod det fast, at Tonny Jensen var død ved kvælning. Hendes ven en 44 årig hjemløs mand, som var til stede i lejligheden da hun blev fundet død, var allerede blevet anholdt af politiet. Han blev nu sigtet for drabet på Tonny Jensen. Han forklarede under en afhøring, at Tonny Jensen natten til mandag havde været “fræk i munden”, hvorefter han slog og bed hende i ansigtet.
Han nægtede drab, da han ikke kunne huske yderligere om den tragiske hændelse. Manden havde en promille på 3,56 da politiet anholdt ham.
Manden blev varetægtsfængslet indtil den 4. januar 2007 sigtet for drab.

         **********************************************************************


SENEL SARI - ARBEJDEDE SOM PROSTITUERET, DA HUN FORSVANDT.

Torsdag den 14. december 2006, forlod den 28 årige tyrkiske kvinde Senel Sari sin mors hjem
i Brønshøj i København. Hun forsvandt sporløst og er ikke siden dukket op igen.
Politiet har kvindens pas og formoder at hun muligvis er blevet dræbt af en ukendt gerningsmand, som bagefter har skaffet hende af vejen, formentlig ved at grave liget ned.
Ifølge kriminalpolitiets efterforskning, var hun igennem de sidste 7-8 år, en del af narkotika og prostitutionsmiljøet i København. Hendes mobiltelefon blev sidste gang registreret ved en sendemast på Frederiksberg den 14. december 2006, samme dag som hun forsvandt.
Hun var 160 cm. høj, slank af bygning, med sort langt hår og brune øjne. Senel Sari havde en kort rød vindjakke på, blå cowboybukser og lange mørke støvler. Desuden medbragte hun en lys dametaske, da hun forsvandt sporløst.


SENEL SARI - FORSVANDT SPORLØST DEN 14. DECEMBER 2006.

 

Oversigten
Tilbage Næste side