DRABSSAGER - 2004:

Der blev i 2004 begået 47 drab i Danmark, heraf er 3 drab uopklaret.

       ********************************************************************

Natten til torsdag den 1. januar 2004, opsøgte den 24 årige Kim Jeppesen, som var bevæbnet med en baseballkølle, en adresse på Anemonevej 18 i Regstrup ved Holbæk. Den 18 årige Tom Christensen, som var rædselsslagen for Kim Jeppesen, åbnede døren bevæbnet med et haglgevær. Kim Jeppesen truede Tom Christensen med køllen.
Af frygt for sit liv rettede Tom Christensen sit haglgevær imod Kim Jeppesen, hvorefter han affyrede et enkelt skud på klods hold, hvorved Kim Jeppesen blev skudt direkte i panden. Ham var dræbt på stedet, og rester af kraniet og hjernemasse lå spredt på jorden tæt ved liget. Efter drabet flygtede Tom Christensen fra gerningsstedet, men nogle timer senere ringede han til politiet i Holbæk og meldte sig selv. Han blev derefter anholdt og sigtet for drab.
Torsdag den 1. januar 2004 ved et grundlovsforhør  i retten i Holbæk, blev den 18 årige Tom Christensen varetægtsfængslet frem til den 27. januar 2004.
Han sagde i retten, at drabet som var et uheld, skete i selvforsvar.
Onsdag den 27. april 2005 ved et nævningeting i Østre Landsret i Holbæk, blev den nu 19 årige Tom Christensen frifundet for drabet på Kim Jeppesen. Ham blev idømt 2 1/2 års fængsel, idet han havde udsat sit offers liv for fare.


EKSTRA BLADET - 2/1-2004.

       *********************************************************************

Onsdag den 7. januar 2004 opstod der et skænderi imellem en 31 årig mand og hans 74 årige far, i dennes hjem på Nordfalster. Det udviklede sig til et slagsmål, hvor sønne slog sin far i hovedet med et stævsugerrør. Kort efter greb den 31 årige mand en køkkenkniv og stak sin far i benet. Da faderen var bløder, var knivstikket dødbringende.
Sent på eftermiddagen ringede sønnen selv til politiet og fortalte, at han havde dræbt sin far. Da politiet kort efter ankom til gerningsstedet, fandt man faderen livløs i entren.
Den 31 årige gerningsmand blev anholdt, sigtet for drabet på sin far.
Han forklarede i retten, at faderen ikke ville have ham boende længere. Derfor besluttede han at slå sin far ihjel.

       *********************************************************************

Fredag den 16. januar 2004 opstod der et voldsomt skænderi imellem to afghanske mænd, på TICan-slagteriet i Thisted. Den 19 årige Najeb Behzad havde igennem længere tid generet sin 32 årige kollega Abdul Ahmad. Det udviklede sig til et slagsmål, hvor den 19 årige Najeb Behzad slog den 32 årige Abdul Ahmad med en plasticskovl. Derefter tog den 32 årige Abdul Ahmad en 45 cm lang kødkrog og jagede den ind i skulderen på den 19 årige Najeb Behzad. Spidsen af kødkrogen trængte ind i brystet på den 19 årige Najeb Behzad, som trods en hurtig indsats fra Falck-folkene, døde få timer senere af et voldsomt blodtab.
Den 32 årige Abdul Ahmad, blev kort efter anholdt og sigtet for drab.
Lørdag den 17. januar 2004, blev han fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Mors. Abdul Ahmad blev varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drab.


EKSTRA BLADET - 18/1-2004.

       *********************************************************************

Tirsdag den 24. februar 2004 blev den 34 årige danske flyveleder Peter Nielsen dræbt med 16 knivstik, da han åbnede hoveddøren til sit hjem i Schweiz. Drabet skete for øjnene af Peter Nielsens hustru og børn. Drabssmanden var den 49 årige russer Vitalij Kalojev, der havde mistet sin hustru og to børn ved en flyulykke, som Peter Nielsen i russerens øjne var ansvarlig for. Peter Nielsen var alene på vagt i kontroltårnet den 1. juli 2002, hvor han formentlig overså, at et tysk Boeing fragtfly og et russisk Tupolev 154 passagerfly var på kollisionskurs. Få minutter senere kolliderede de to fly i luften i 11 kilometers højde over Bodensøen ved Überlingen i Tyskland tæt på den Schweiziske grænse.
Ved flyulykken blev 71 mennesker dræbt, heriblandt Vitalij Kalojev’s hustru og deres 2 børn, Konstantin på 11 år og Diana på 4 år. Passagerne i det russiske Tupolev 154 passagerfly, var fortrinsvis russiske skolebørn.
Vitalij Kalojev flygtede fra gerningsstedet, men blev senere anholdt og sigtet for drabet på Peter Nielsen. Vitalij Kalojev forklarede under en afhøring til politiet, at han blot ville have en undskyldning af den danske flyveleder, men da Peter Nielsen ikke ville give en undskyldning og skubbede ham baglæns ved hoveddøren, slog det klik for Vitalij Kalojev og han stak Peter Nielsen adskillige gange med kniven.
Ved retten i Schweiz den 26. oktober 2005 blev Vitalij Kalojev idømt 8 års fængsel for drabet på den danske flyveleder Peter Nielsen.
Ved en ny afgørelse ved retten i Schweiz den 3. juli 2007, blev Vitalij Kalojev’s dom nedsat til fængsel i 5 år og 3 måneder. Den 8. november 2007 da Vitalij Kalojev havde afsonet 2/3 af straffen, blev han løsladt og kunne vende hjem til Rusland, hvor han fik en heltemodtagelse.
I januar 2008 blev Vitalij Kalojev udnævnt til vice-boligminister i republikken Nordossetien i det nordlige Kaukasus i Rusland.
En journalist fra den amerikanske avis Los Angeles Times, fik i februar 2008 et interview med Vitalij Kalojev i hans private hjem i Rusland. Ifølge journalisten fortrød Vitalij Kalojev ikke drabet på den danske flyveleder Peter Nielsen. Han havde overhovedet ingen skyldfølelse overfor Peter Nielsen’s hustru og børn, men kaldte blot Peter Nielsen for en idiot.

                                                
VITALIJ KALOJEV MED SINE TO BØRN.                            VITALIJ KALOJEV I 2007.

       *********************************************************************

Søndag den 29. februar 2004 forsvandt den 30 årige skrothandler Sten Per Andersen sporløst fra sit hjem på skrotpladsen i Birkelse ved Ålborg. Han var en stor mand på over 120 kilo og hørte ikke til guds bedste børn. Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen, men liget af Sten Per Andersen er aldrig fundet. Politiet håber at man i nær fremtid finder liget, som formentlig er gravet ned et sted i Danmark.
Drabssagen om mordet på Sten Per Andersen er fortsat uopklaret.

1996.             
STEN PER ANDERSEN - FORSVANDT SPORLØST DEN 29. FEBRUAR 2004.

       *********************************************************************

Lørdag den 6. marts 2004 mellem kl. 18.00 og kl. 20.00, blev den 60 årige antikvitetshandler Jørgen Bøgeskov myrdet i sit hus på Slusevej 10 på Amager. En 38 årig mand fra Nyborg, som tidligere havde handlet med ham, bankede på døren hos Jørgen Bøgeskov, der åbnede hoveddøren og lukkede drabsmanden indenfor.
Den 38 årige gerningsmand slog på et tidspunkt Jørgen Bøgeskov utallige gange i baghovedet med et stumpt instrument, hvorved han fik åbent kraniebrud og døde af kvæstelserne. Den 38 årige drabsmand stjal Jørgen Bøgeskov’s penge og forlod huset. Liget af Jørgen Bøgeskov blev først fundet 14 dage senere, lørdag den 22. marts 2004 af en kvindelig bekendt.
De kriminaltekniske undersøgelser på gerningsstedet viste, at gerningsmanden havde slået Jørgen Bøgeskov utallige gange i hovedet med en økse, mens han lå ned på gulvet.
Fredag den 2. april 2004 blev den 38 årige gerningsmand anholdt og sigtet for det særdeles bestialske rovmord på Jørgen Bøgeskov. Han påstod at Jørgen Bøgeskov overfaldt ham og drabet var sket i selvforsvar. Denne udlægning troede hverken dommeren af nævningene på.
Tirsdag den 8. marts 2005. blev den nu 39 årige mand af Østre Landsret idømt 16 års fængsel for rovmordet på Jørgen Bøgeskov.

              
KRIMINALINSPEKTØR OVE DAHL FORAN JØRGEN BØGESKOV’S HUS.

       *********************************************************************

Søndag aften den 21. marts 2004, blev den 51 årige Henrik Nordstrøm Hansen brutalt myrdet i sit hus på Irisvej 6 i Odense. Han havde kort forinden arvet rigtig mange penge fra sin far, og havde fået 100.000 kr. udbetalt i arveforskud. Datteren den 30 årige Hanne Nordstrøm Schultz og hendes kæreste den 35 årige Kenneth Erbs, ville have del i millionarven. De planlagde derfor drabet på Henrik Nordstrøm Hansen, og ankom søndag den 21. marts 2004 til faderens villa på Irisvej 6 i Odense. Her blev Henrik Nordstrøm Hansen slået adskillige gange i hovedet med et stumpt instrument, hvorefter han afgik ved døden i en stor blodpøl.
Hanne Nordstrøm Schultz og hendes kæreste den 35 årige Kenneth Erbs stjal 50.000 kr. fra villaen, inden de satte ild til liget af Henrik Nordstrøm Hansen med benzin. Samtidig satte de ild til huset for at slette alle spor af det bestialske rovmord, inden de forlod det brændende hus. Kriminalpolitiet anholdt mandag den 22. marts 2004 Hanne Nordstrøm Schultz og hendes kæreste Kenneth Erbs, og sigtede dem for det bestialske rovmord på hendes far Henrik Nordstrøm Hansen. De blev begge ved retten varetægtsfængslet i isolation.
Ved et nævningeting i Landsretten i Odense fredag den 24. juni 2005, blev den nu 31 årige Hanne Nordstrøm Schultz og den nu 36 årige Kenneth Erbs idømt 16 års fængsel, for det bestialske rovmord på Henrik Nordstrøm Hansen, samt usømmelig omgang med liget.

                            
HUSET HVOR HENRIK NORDSTRØM                TEGNING AF HANNE NORDSTRØM
HANSEN BRUTALT BLEV MYRDET.                  SCHULTZ OG KENNETH ERBS.

       *********************************************************************

Lørdag den 10. april 2004 kl. 03.30, blev den 32 årige Nourradenine Hanine overfaldet på udenfor Jaguar Bodega på Holmbladsgade på Amager. Den 17 årige Jan Martin Sørensen som var påvirket af narko, overfaldt Nourradenine Hanine og slog ham ned på gaden.
Kort efter efterfaldet blev ofret fundet dybt bevidstløs i vindfanget foran Jagur Bodega.
Han blev kørt i en ambulance til Rigshospitalets Traumecenter i København, hvor lægerne forsøgte at redde hans liv. Han havde fået voldsomme blødninger i hjernen.
Søndag den 11. april 2004, 31 timer efter overfaldet, døde Nourradenine Hanine af sine kvæstelser på Rigshospitalets Traucenter i København, uden at være kommet til bevidsthed.
I december 2004 ved Byretten i København, blev den nu 18 årige Jan Martin Sørensen idømt 6 måneders fængsel for vold med døden til følge, heraf var de 2 måneder for en tidligere voldsdom.

       *********************************************************************

Mandag den 12. april 2004, blev den 46 årige narkoman Lars Andreas Jensen fundet myrdet i sin lejlighed på Nørvang 99 i Esbjerg. Det var stanken fra liget der bredte sig, som fik naboerne i ejendommen til at gå ind i lejligheden, hvor de fandt Lars Andreas Jensen død på gulvet. De ringede omgående til kriminalpolitiet, som hurtigt ankom til gerningsstedet.
Retsmedicinerne konstaterede efterfølgende, at han var død ved stump vold imod hovedet.
Liget havde ligget en uges tid i lejligheden, og var blevet dræbt ca. den 5. april 2004.
En 30 årig mand blev varetægtsfængslet sigtet for drabet. Han blev løsladt efter 9 måneder i marts 2005. Det lykkedes aldrig for politiet, at finde gerningsmanden.
Drabssagen om mordet på Lars Andreas Jensen er fortsat uopklaret.

          
RONNI BLÆSBJERG OG JANNE LØFFLER JANSEN BLEV KYNISK HENRETTET
I DERES LEJLIGHED - FORMENTLIG FREDAG DEN 7. MAJ 2004.

Fredag den 21. maj 2004 anmeldte nogle naboer på adressen Toggangen 40 i Herlev om en kraftig lugt i en lejlighed. Politiet ankom til adressen, og inde i lejligheden lå den 34 årige Ronni Blæsbjerg og hans 37 årige veninde Janne Løffler Jansen døde i lejligheden. Kriminalpolitiet kunne konstatere, at de var blevet skudt i hovedet, og ligene havde formentlig ligget i lejligheden siden fredag 7. maj 2004 eller senest mandag den 10. maj 2004.
Efter dobbeltdrabet stjal Mike Drewsen og Maria Kramer hævekort, mobiltelefoner, metadon og smykker fra lejligheden, hvorefter de forlod lejligheden i Herlev.
Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen og mandag den 24. maj 2004, blev den 31 årige Mike Drewsen og den 27 årige Maria Kramer anholdt, sigtet for dobbeltdrabet på Ronni Blæsbjerg og Janne Løffler Jansen.
De blev sigtet for det modbydelige rovmord, og anklageren kaldte det en reel likvidering.
Mandag den 13. maj 2005 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev Mike Drewsen og Maria Kramer idømt fængsel på livstid, for mordet på Ronni Blæsbjerg og Janne Løffler Jansen.
De ankede straffens længde til Højesteret, som blot stadfæstede dommen.

                                  
LIGENE FJERNES FRA LEJLIGHEDEN.        DEN ENE AF DRABSMÆNDENE.

       *********************************************************************

Onsdag den 16. juni 2004, døde den 69 årige John Burchardt Madsen efter en rutinemæssig
polypoperation. Speciallægen Tibor Kodra stak to gange et operationsinstrument så langt op i
begge næsebor på John Burchardt Madsen, at der gik hul på kroglen. Derved blev hjerne- hinden blottet, med fri adgang til hjernen. Hændelsen skabte indre blødninger i hjernen, som efter en uges hospitalindlæggelse, kostede John Burchardt Madsen livet.
I oktober 2007 ved retten, blev Tibor Kodra dømt skyldig i alvorlig lægefejl, men dommerne frikendte ham dog for uagtsomt manddrab på John Burchardt Madsen.
I midten af september 2011, blev den nu 65 årige Tibor Kodra fundet død i sit hjem i Næstved.
Han havde formentlig ligget død i flere uger, da hjemmet sværmede med fluer.


TIBOT KODRA.

         ********************************************************************

Torsdag den 17. juni 2004 kl. 20.00 blev den 31 årige Jens Wagn Flannov myrdet hos den 48 årige kvinde LMØ. Drabet skete i hendes hus på Baunehøjparken 160 i Jyllinge, da kvindens tidligere mand, den 39 årige René Jessen med et oversavet jagtgevær affyrede to skud, som ramte Jens Wagn Flannov i skulderen og ryggen. Efter drabet anbragte de liget af Jens Wagn Flannov i en kummefryser, som stod under en trappe i entreen i rækkehuset. Forud for drabet havde Jens Wagn Flannov flere gange været voldelig overfor LMØ, og han havde også truet med at slå hende ihjel. Desuden havde han holdt hende som fange i sit eget hjem, idet hun skulle arve nogle penge, som Jens Wagn Flannow gerne ville have fat i. Derfor havde hun søgt hjælp hos sin tidligere mand René Jessen, som eliminerede truslen ved at dræbe Jens Wagn Flannov. Kort efter drabet flyttede de liget af Jens Wagn Flannov over i en anden kummefryser, som stod i et udhus ved siden af rækkehuset.
Efterforskningen viste, at Jens Wagn Flannov havde myrdet sin tidligere drukkammerat Benny Cederquist formentlig den 19. december 2001, hvorefter han begravede liget af Benny Cederquist i et faldefærdigt hønsehus på kanalvej 10 i Vejleby ved Holbæk. Jens Wagn Flannov overtog derefter Benny Cederquist’s identitet og hævede hans invalidepension, indtil kommunen fattede mistanke og smækkede pengekassen i 2 år senere.
Jens Wagn Flannov havde stadig Benny Cederquist’s  kontokort på sig, da politiet fandt ham dræbt i kummefryseren den 27. juli 2004.
Politiet anholdt derefter den 48 årige kvinde LMØ og den 39 årige René Jessen, som blev sigtet for drabet på Jens Wagn Flannov, der skete den 17. juni 2004.
Yderligere 4 personer blev senere anholdt for medvirken til drabet.
Fredag den 28. oktober 2005 blev den nu 40 årige René Jessen af retten idømt 7 1/2 års fængsel for drabet på Jens Wagn Flannov.
Den nu 49 årige kvinde LMØ blev idømt 5 1/2 års fængsel for medvirken til drabet.
Den 45 årige mand JFP blev også idømt 5 1/2 års fængsel for medvirken til drab.
Den 32 årige Morten Bakkebo Hansen og den 38 årige Jens André Madsen blev idømt 4 års fængsel for medvirken til drab, da de hjalp med at flytte det dybfrosne lig af Jens Wagn Flannov over i en anden kummefryser.

                                                      
JENS WAGN FLANNOW BLEV MYRDET AF RENÉ JESSEN DEN 17. JUNI 2004, HVOREFTER LIGET BLEV LAGT I EN ISKOLD GRAV I DENNE KUMMEFRYSER.

       *********************************************************************

Torsdag den 24. juni 2004 blev den 36 årige Charlotte Christensen tævet ihjel af sin samlever i huset i Rødovre, mens hendes 12 årige datter var låst inde i kælderen. Manden begik samme nat selvmord, da han kastede sig ud foran en tog.

       *********************************************************************

Torsdag den 24. juni 2004 blev Marianne Buus, mor til tre, myrdet i sit hjem på Kirkebjerg Alle i Brøndby. Hendes eks-kæreste opsøgte hende i lejligheden, hvor han gik amok og skød Marianne Buus. Manden havde forinden myrdet sin 15 årige søn. Efter dobbeltdrabet begik han selvmord.

       *********************************************************************

Lørdag den 26. juni 2004 blev den 42 årige Liselotte Hinz kvalt med en livrem, i sin lejlighed på Glumsøvej i Brønshøj. Drabsmanden var hendes 42 årige eks-mand Jan Hinz, som under et skænderi havde kvalt hende i sofaen. Efter drabet dækkede han liget af Liselotte Hinz til med tæpper, dyner, og lagner, hvorefter han hældte kattegrus og rengøringsmidler ovenpå.
Han blev boende i lejligheden, men da liget begyndte at lugte, lukkede Jan Hinz døren ind til stuen og tætnede døren med håndklæder, tape og maling.
Liget af Liselotte Heinz blev dog først fundet i lejligheden torsdag eftermiddag den 12. august 2004, da hendes forældre undrede sig over hun ikke havde hentet sin metadon på apoteket. Eks-manden Jan Hinz blev kort efter anholdt og sigtet for drabet.
Han erkendte i dommervagten fredag den 13. august 2004, at han havde dræbt Liselotte Hinz.
Jan Hinz blev varetægtsfængslet i 27 dage, sigtet for drab.
Torsdag den 27. januar 2005 i Københavns Byret, blev Jan Hinz idømt 10 års fængsel for drabet på sin eks-hustru Liselotte Hinz.

       *********************************************************************

Onsdag den 21. juli 2004 kl. 03.55 rykkede politiet ud til husspetakler, i en lejlighed på Museumsgade 58 i Herning. Politibetjentene havde netop eskorteret en kvinde og et barn ned til patruljevognen, da en mand skød imod patruljevognen oppe fra lejligheden. En betjent affyrede et skud med sin pistol, hvorefter gerningsmanden forsvandt fra vinduet. En indsatsstyrke blev tilkaldt til stedet. Klokken 05.00 kom en kvinde ud af opgangen med bundstykkerne fra de geværer, som gerningsmanden havde oppe i lejligheden. Klokken 05.08 overgav den 34 årige mand sig, da han kom ud fra opgangen med hænderne i vejret. Han blev omgående anholdt af politiet. Oppe i lejligheden fandt politiet en 31 årig død mand, som var blevet skudt af den nu anholdte mand. Motivet til drabet var tilsyneladende jalousi.
Onsdag den 18. maj 2005 ved en nævningedomstol, blev den nu 35 årige mand idømt 11 års fængsel, for jalousidrabet på den 31 årige mand.

       *********************************************************************

Torsdag den 5. august 2004, blev den 36 årige prosttuerede, Carina Reimer, brutalt dræbt af 22 knivstik i kælderen under Psykiatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital.
12 timer senere, blev en 39 årig mand anholdt i sit hjem på Vesterbro i København
Den 39 årig mand havde i en hash- og amfetaminrus opsøgt Carina Reimer på gaden.
I 2005 i Københavns Byret, blev den nu 40 årige mand idømt 12 års fængsel.
Han var ude af stand til at forklare hvorfor han begik den grusomme handling.

       *********************************************************************

Søndag den 29. august 2004 var den 22 årige Danni Dahlsen sammen med sin kæreste på diskotek Rock Inn i Hostrupsgade i Silkeborg. Mens han var gået på toilettet, var kæresten faldet i snak med den 33 årige glarmester John Thorsen Bundgaard og hans ven den 33 årige
Per Christian Christensen. Da Danni Dahlsen kom tilbage fra toilettet og så kæresten talte
med de to mænd, blev han så sur og rasende, at han gik hjem og hentede sit oversavede jagtgevær. Danni Dahlsen vendte tilbage til diskotek Rock Inn kl. 05.45, hvor han i sygelig jalousi og uden varsel, på klods hold, bagfra skød og dræbte John Thorsen Bundgaard og Per Christian Christensen. Danni Dahlsen blev kort efter anholdt og sigtet for dobbeltdrabet.
Tirsdag den 14. juni 2005 blev Danni Dahlsen idømt 16 års fængsel, for drabet på John Thorsen Bundgaard og Per Christian Christensen.

       *********************************************************************

Torsdag den 2. september 2004, forsvandt den 46 årige Søren Sterup Jensen sporløst.
Han havde hjulpet en kammerat med at flytte til Nørresundby, og gik kl. 22.00 over til en tankstation i nærheden for at købe nogle øl. Ved Kongensgade blev Søren Sterup Jensen kontaktet af 3 ukendte mænd i en bil, og han satte sig ind i bilen. Han blev sidst set i live omkring midnat i byen Hals. Søren Sterup Jensen blev formodentlig koldblodigt likvideret ved kvælning og drukning i strandkanten ved Hals øst for Ålborg, efter at de fire mænd havde gennemtævet og sparket ham. Derefter transporterede gerningsmændene liget af Søren Sterup Jensen til Nibe, hvor de begravede liget. Senere gravede de liget Søren Sterup Jensen op igen, hvorefter gerningsmændene kørte til Tranum Klitplantage, hvor de gravede liget ned. Næsten to år senere onsdag den 16. august 2006, blev det skeleterede lig af Søren Sterup Jensen fundet i Tranum Klitplantage af en politihund på øvelse.
Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen og anholdt senere fire mænd på 22, 25, 27 og 39 år. De blev varetægtsfængslet indtil 16. januar 2007, sigtet for drabet på Søren Sterup Jensen og usømmelig omgang med lig.
Statsadvokaten for Nord- og Østjylland afleverede tirsdag den 10. april 2007 anklageskriftet imod de fire mænd. Den 22 årige mand blev tiltalt for manddrab, mens de tre mænd på 26, 27 og 39 år blev tiltalt for vold med døden til følge.
Efterforskningen viste, at Søren Sterup Jensen blev stranguleret med en livrem af Povl Gøgsig Søndergaard, på stranden ved Hou. Drabet skete kort efter midnat natten til den 3. september 2004.
Ved en nævningedomstol i Ålborg den 14. september 2007, blev den nu 23 årige Povl Gøgsig Søndergaard idømt 12 års fængsel for drabet på Søren Sterup Jensen.
Den nu 40 årige Allan Ankerstjerne Nielsen blev idømt 7 års fængsel for vold med døden til følge. De to andre tiltalte mænd på 26 og 27 år blev frifundet og løsladt.


SØREN STERUP JENSEN - BLEV MYRDET DEN 2. SEPTEMBER 2004.

       *********************************************************************

Fredag den 3. september 2004 blev den 18 årige Knud Erik Vangsgaard Jensen stukket ned i en opgang på Nørregade 28 i Nyborg. Under et skænderi i en lejlighed, trak både Knud Erik Vangsgaard Jensen og den 21 årige drabsmand Jesper Rytter Nielsen en kniv, hvorefter de begge stak ud efter hinanden. Knud Erik Vangsgaard Jensen blev ramt af et knivstik direkte i hjertet, og døde kort efter i en blodpøl på en trappesten til opgangen Nørregade 28. Drabsmanden flygtede fra gerningsstedet, men blev kort efter anholdt i nærheden af Nyborg Banegård. Jesper Rytter Nielsen var selv blevet såret af flere knivstik, og blev indlagt på Odense Universitetshospital til behandling.
Jesper Rytter Nielsen blev efter endt behandling fremstillet i retten, sigtet for drab.
Han nægtede sig skyldig i sigtelsen, men erkendte vold med døden til følge.
Fredag den 10. september 2004 kl. 11.00, blev Knud Erik Vangsgaard Jensen bisat fra Vor Frue Kirke i Nyborg. Der deltog
Torsdag den 22. september 2005 ved et nævningeting i Østre Landsret i Odense, blev den nu 22 årige Jesper Rytter Nielsen idømt 10 års fængsel, for det blodige drab på Knud Erik Vangsgaard Jensen.

       *********************************************************************


DINA JUDITH CHRISTOPHERSEN BLEV MYRDET DEN 23. SEPTEMBER 2004 AF
ANGELO ANTONIUS ZANGENBERG ERIKSEN.

Torsdag den 23. september 2004 klokken tre om natten myrdede den 48 årige stedfar Angelo Antonius Zangenberg Eriksen sin steddatter den 24 årige Dina Judith Christophersen i lejligheden på Hornemanns Vænge 45 i Valby. Årsagen var, at hun havde fundet sig en ny kæreste, som stedfaderen ikke brød sig om. Derfor blev den psykisk ustabile Angelo Antonius Zangenberg Eriksen rasende, og han tog en kniv og stak Dina Judith Christophersen flere gange på kroppen og i halsen. Efter drabet tog han en ledning og strangulerede Dina Judith Christophersen, bare for at være sikker på, at hun var helt død. Derefter forsvandt han fra lejligheden. Hendes mor, to halvsøskende og Dinas to børn på et år og syv år, sov uvidende om ugerningen i et andet værelse i lejligheden. Moderen stod op klokken seks og fandt datteren Dina Judith Christophersen myrdet og stranguleret i en stor blodpøl. Moderen ringede omgående til kriminalpolitiet, som satte jagten ind på stedfaderen Angelo Antonius Zangenberg Eriksen, der havde myrdet datteren. Han var som sunket i jorden, og politiet kunne ikke finde ham. Søndag den 26. september 2004 blev Angelo Antonius Zangenberg Eriksen fundet død i noget buskads ved Gl. Køge Landevej i Valby. Han havde begået selvmord ved indtagelse af store mængder spiritus og piller.

      
ANGELO ANTONIUS ZANGENBERG ERIKSEN - MYRDEDE SIN STEDDATTER
DINA JUDITH CHRISTOPHERSEN DEN 23. SEPTEMBER 2004.

       *********************************************************************

Natten til søndag den 26. september 2004, blev den 30 årige Rukiye Kibar kvalt i sin lejlighed på Prags Boulevard 38 på Amager. Hendes 31 årige mand Garip Kibar var netop ankommet til Kastrup Lufthavn kl. 02.47, efter tre uger ophold i Ankara i Tyrkiet. Han tog direkte til parrets lejlighed på Prags Boulevard 38, hvor han formentlig under et skænderi om en mulig skilsmisse, kvalte sin 30 årige hustru Rukiye Kibar.
Rukiye Kibar arbejdede som lægesekretær på Rigshospitalet og var særdeles vellidt af alle.
Hendes to drenge på 6 og 11 år mistede deres mor ved tragedien i lejligheden.
Garip kibar flygtede efter drabet fra lejligheden, hvor de to drenge stadig lå og sov. Han ringede til en kvindelig slægtning, og fortalte hvad han havde gjort. Kvinden tog derefter ud til lejligheden, hvor hun kl. 06.20 fandt Rukiye Kibar liggende død på gulvet i stuelejligheden. Hun ringede omgående til politiet, som hurtigt ankom til lejligheden.
Retsteknikerne konstaterede, at Rukiye Kibar havde tydelige kvælningsmærker på halsen.
Kriminalpolitiet efterlyste Garip Kibar for drabet på sin hustru Rukiye Kibar.
Mandag den 27. september 2004 kl. 08.00 meldte Garip Kibar sig selv, da han mødte op på politistationen på Bellahøj i København. Han blev anholdt og sigtet for drab.
Ved Østre Landsret i København onsdag den 29. juni 2005 blev den nu 32 årige Garip Kibar idømt 10 års fængsel for drabet på sin hustru Rukiye Kibar.
Desuden blev han idømt udvisning af Danmark for bestandig efter endt afsoning.

       *********************************************************************

Mandag den 27. september 2004 blev den 52 årige Frede Arne Sørensen fundet død i sin lejlighed i Hobro. Han var kendt under navnet Frede Fup i misbrugsmiljøet i Hobro.
En obduktion afslørede efterfølgende, at han var blevet udsat for stump vold, især på halsen og kroppen. Han var død af flere indre kvæstelser.
Kriminalpolitiet efterforskede drabet som formentlig var sket omkring midnat, natten til mandag den 27. september 2004. Alle spor endte desværre blindt.
Drabssagen om mordet på Frede Arne Sørensen er fortsat uopklaret.

       *********************************************************************

Lørdag den 2. oktober 2004 kl. 10.20 blev en 44 årig kvinde fundet myrdet i en lejlighed på Gurrevej i Hvidovre, efter at den 42 årige mand i lejligheden selv havde ringet til alarmcentralen og sagt, at hustruen var død af en overdosis. Kriminalpolitiet fandt dog så mange læsioner på liget af kvinden, at den 42 årige mand blev anholdt. Han blev sigtet for mordet på sin samlever og varetægtsfængslet. Mandag den 11. oktober 2004 begik den
42 årige mand selvmord i sin celle i Vestre Fængsel.

       *********************************************************************


POUL OTTO HANSEN - BLEV MYRDET AF JON HANSEN, UDBYTTET VAR 1.500 KR.

Søndag aften den 17. oktober 2004, var den 33 årige Jon Hansen og hans kammerat den 37 årige Søren Aage Geering på druktur. De bestilte en taxa til Fakse på Sydsjælland og sagde, at de skulle enten til Køge eller København. Taxachaufføren den 35 årige Poul Otto Hansen kørte de to fulde mænd mod Køge. I Strandskoven to kilometer før de nåede Køge, tog den 33 årige Jon Hansen sin kammerats 25 cm lange savtakkede kniv frem, og skar halsen over på Poul Otto Hansen. De efterlod den dræbte taxachauffør i vejkanten ved Strandskoven, og kørte videre i taxaen i retning mod København. Jon Hansen kørte taxaen ud over kanten til havnebassinet ved Sluseholmen i København. Motivet til drabet var penge. Et simpelt og bestialsk rovmord, hvor udbyttet blev 1.500 kr.
Liget af Poul Otto Hansen blev fundet i vejkanten ved Strandskoven, søndag den 17. oktober 2004 kl. 23.54. af en bilist som så, at han lå i vejkanten. Alarmcentralen i Slagelse modtog meldingen kl. 23.56 og sendte omgående politi og ambulance til stedet. Ambulancen ankom 8 minutter senere, mandag den 18. oktober 2004 kl. 00.04, til gerningsstedet og konstaterede, at Poul Otto Hansen var død af et fem-syv centimeter dybt snit i højre side af halsen.
Jon Hansen og Søren Aage Geering blev senere mandag aften anholdt af politiet, og sigtet for rovmordet på taxachaufføren Poul Otto Hansen.
Tirsdag den 26. oktober 2004 blev Poul Otto Hansen bisat fra Sdr. Dalby Kirke i Haslev.
Efter højtideligheden i kirken kørte rustvognen afsted med kisten til Kapellet i Næstved, efterfulgt af flere hundrede taxaer, der havde placeret et sort sørgebind på antennen.
Mandag den 14. november 2005 ved retten i Køge, blev Jon Hansen idømt forvaring på ubestemt tid for rovmordet på Poul Otto Hansen.
Han ankede straffens længde til Østre Landsret.
Kammeraten Søren Aage Geering blev frikendt for medvirken til drab, idet dommeren ikke mente, at han vidste Jon Hansen ville dræbe Poul Otto Hansen.
Jon Hansen fik sin endelige dom torsdag den 9. februar 2006, da Østre Landsret ændrede dommen til 14 års fængsel, for det særdeles bestialske rovmord på Poul Otto Hansen.

                         JON HANSEN VED ANHOLDELSEN.
JON HANSEN - MYRDEDE POUL OTTO HANSEN DEN 17. OKTOBER 2004.

       *********************************************************************

Lørdag den 30. oktober 2004 kl. 21.00 kørte den 21 årige Bekim Sadikovski vildt uforsvarligt ræs på Frederikssundsvej i København, da han i sin blå Ford Escort overhalede et helleanlæg venstre om. To unge par der var på vej over Frederikssundsvej i fodgængerfeltet, blev ramt med 73 kilometer i timen af bilen, som Bekim Sadikovski kørte i.
En mand på 25 år blev dræbt på stedet, mens hans gravide kæreste blev hårdt kvæstet.
Hun var gravid i 26 uge ( 5. måned ) og mistede sit ufødte barn. En anden kvinde på 24 år blev livsfarligt kvæstet, og døde på hospitalet to dage senere af sine kvæstelser. Hendes mor begik kort efter selvmord, i fortvivlelse over tabet af sin datter.
Bekim Sadikovski flygtede fra gerningsstedet, men blev kort efter anholdt og fængslet, sigtet for uagtsomt manddrab efter de skærpede regler, samt grov legemsbeskadigelse, da han i grov kådhed begik den vanvittige handling på Frederikssundsvej.
Ved Østre Landsret i København den 29. juni 2005 blev den nu 22 årige Bekim Sadikovski idømt 3 års fængsel for uagtsomt manddrab og legemensbeskadigelse, da han i grov kådhed påkørte fire personer på Frederikssundsvej. Samtidig blev han fradømt kørekortet i 10 år.
Bekim Sadikovski ankede dommen til Højesteret.
Tirsdag den 10. januar 2007 nedsatte Højesteret dommen til 2 års fængsel.
Samtidig blev Bekim Sadikovski løsladt efter han havde siddet varetægtsfængslet i 14 måneder, siden den 30. oktober 2004. Dommerne vurderede tilsyneladende der ikke var grundlag for, at Bekim Sadikovski skulle være fængslet længere.

       *********************************************************************

Tirsdag den 7. december 2004 blev den 40 årige Birgitte Madsen gennemtævet af sin 37 årige psykisk syge kæreste i hendes lejlighed i Sydhavnen. De var begge to alkoholikere og han havde før gennemtævet hende. Men denne gang var han påvirket af både amfetamin, hash og spiritus, da han i et ufatteligt voldsorgie tævede Birgitte Madsen ihjel.
Efterforskningen viste, at gerningsmanden flere gange havde været indlagt på psykiatrisk afdeling, og havde utallige tilhold for vold mod tidligere kærester.

       *********************************************************************

Onsdag den 15. december 2004 forsvandt den 38 årige Kenneth Hedegaard Hansen sporløst fra sit kolonihavehus i Brøndby. Den 30. januar 2006 fandt Glostrup politi det nedgravede lig af Kenneth Hedegaard Hansen i Brøndby skoven. Det var drabsmanden selv, som viste politiet hvor han havde gravet liget af Kenneth Hedegaard Hansen ned i skovbunden. Retsmedicinerne konstaterede, at Kenneth Hedegaard Hansen var blevet skudt 10 gange, 4 skud på kroppen, 6 skud i ansigtet, og heraf var de 2 skud affyret direkte igennem munden på den dræbte. Gerningsmanden var den 36 årige bror Martin Hedegaard Hansen, der forklarede han gik i panik og skød sin egen bror den 15. december 2004, hvorefter han gravede liget af Kenneth Hedegaard Hansen ned i Brøndby skoven.
Den 36 årige bror Martin Hedegaard Hansen erkendte den 29. januar 2007 i Østre Landsret drabet på Kenneth Hedegaard Hansen, der blev begået den 15. december 2004.
Tirsdag den 6. februar 2007 ved nævningeting i Østre Landsret i København, blev Martin Hedegaard Hansen idømt 12 års fængsel for det brutale og bestialske drab på sin egen bror, Kenneth Hedegaard Hansen.

      
KENNETH HEDEGAARD HANSEN - BLEV MYRDET AF SIN EGEN BROR MARTIN HEDEGAARD HANSEN, DER GRAVEDE LIGET NED I BRØNDBY-SKOVEN.

       *********************************************************************

Den 18 årige Anita Staal Pedersen ( 1. juni 1986 - 17. december 2004 ) havde en et-værelses lejlighed på Skjoldagervej 70 i Gentofte.
Fredag den 17. december 2004 havde hun besøg af den 17 årige Kenneth Lindskov Offenberg. Senere på aftenen slog det tilsyneladende fuldstændig klik for den 17 årige Kenneth Lindskov Offenberg, som havde medbragt en kniv. Han overfaldt Anita Staal Pedersen og slog hende utallige gange i ansigtet, inden han stak hende med en butterflykniv 25-30 gange i halsen, på overkroppen og maven. Efter drabet flygtede Kenneth Lindskov Offenberg fra lejligheden, men han blev filmet af et overvågnings-kamera på en S-station i Gentofte tæt på gerningsstedet. Årsagen til hvorfor det slog klik for Kenneth Lindskov Offenberg i lejligheden, da han brutalt  myrdede Anita Staal Pedersen, vides ikke.
Lørdag den 18. december 2004 blev det maltrakterede lig af Anita Staal Pedersen fundet myrdet i sin seng af hendes mor. Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen, og kort efter den 20. december 2004 blev den 17 årige drabsmand Kenneth Lindskov Offenberg anholdt.
Han blev derefter fremstillet i retten sigtet for det særdeles blodige og meningsløse mord på Anita Staal Pedersen. Han nægtede i første omgang ethvert kendskab til drabet, men tilstod i et lukket retsmøde ved retten i Gentofte den 18. januar 2005 drabet på Anita Staal Pedersen.
Senere beviste de overvældende tekniske beviser i lejligheden, at Kenneth Lindskov Offenberg uden tvivl var gerningsmanden til drabet.
En mentalundersøgelse af Kenneth Lindskov Offenberg viste, at han havde en afvigende personlighed. Desuden var han særdeles interesseret i knive.
Kenneth Lindskov Offenberg kunne i retten ikke give nogen forklaring på, hvorfor han dræbte Anita Staal Pedersen.
Mandag den 3. januar 2005 kl. 12.00, blev Anita Staal Pedersen begravet fra Lyngby Kirke.
I foråret 2005 indrømmede og erkendte han igen drabet på den 18 årige Anita Staal Pedersen.
Ved retten i Gentofte fredag den 7. oktober 2005 blev Kenneth Lindskov Offenberg idømt 8 års fængsel, for drabet på den 18 årige Anita Staal Pedersen, på grund af sin unge alder.
Anklagemyndigheden mente, at dommen på 8 års fængsel var alt for mild og ankede sagen. Ved Østre Landsret torsdag den 22. december 2005 blev Kenneth Lindskov Offenberg idømt en forvaringsdom på ubestemt tid, da retten mente han var farlig.
Højesteret ændrede torsdag den 18. maj 2006 forvaringsdommen over Kenneth Lindskov Offenberg, og idømte ham påny 8 års fængsel for drabet på Anita Staal Pedersen.

                                
ANITA STAAL PEDERSEN - BLEV BRUTALT MYRDET AF DEN 17 ÅRIGE KENNETH LINDSKOV OFFENBERG.

       *********************************************************************

Søndag den 19. december 2004 kl. 20.45 blev den 45 årige Nhut Thai Nguyen myrdet på åben gade, da han i sin bil sammen med sin hustru, forlod Tex grillen på hjørnet af Vestergade og Vandværksvej i Bogense.
To hætteklædte personer affyrede fire skud imod Nhut Thai Nguyen, som blev ramt i brystet og fortsatte direkte igennem hjertet. Han var dræbt på stedet.
Næste dag den 20. december 2004, blev en mørkeblå BMW Cabriolet 320 Ci, indregistreret på tyske nummerplader NF-AP 460, fundet på bunden af Mariager Fjord. Bilen var stjålet om eftermiddagenden 19. december 2004 ved et indbrud i en villa i Humptrup i Nordtyskland, ti kilometer syd for Tønder i Danmark.
Det var formentlig denne bil, som de ukendte gerningsmænd brugte til drabet på Nhut Thai Nguyen, der blev betegnet som en reel likvidering. Kriminalpolitiet fandt aldrig et motiv til drabet, men muligheden for et mislykket røveri kunne ikke udelukkes.<
Tirsdag den 14. oktober 2008 jagtede kriminalpolitiet en 55 årig dansk mand, som var efterlyst for drabet på Nhut Thai Nguyen. Manden blev samme dag anholdt kl. 22.49 på et hotel i Hornslet.
Lørdag den 15. november 2008 kl. 12.00, anholdt kriminalpolitiet en 57 årig tysk statsborger på Rømø. Søndag den 16. november 2008 ved retten i Odense, blev han varetægtsfængslet i 27 dage, sigtet for drab. Han nægtede sig skyldig.
Fredag den 11. september 2009 ved retten i Odense, blev den 55 årige tyske statsborger Harald Trollmann idømt 16 års fængsel for drabet på Nhut Thai Nguyen.
Svogeren blev idømt 1 års fængsel.
                                                                                             BMW CABRIOLET 320 Ci.
                    
NHUT THAI NGUYEN - BLEV SKUDT OG DRÆBT DEN 19. DECEMBER 2004.

    
HARALD TROLLMANN - SKØD OG DRÆBTE NHUT THAI NGUYEN - 19/12-2004.

 

Oversigten
Tilbage Næste side