DRABSSAGER - 2003:

Der blev i 2003 begået 65 drab i Danmark, heraf er 1 drab uopklaret.

       *********************************************************************

Fredag den 10. januar 2003, var den 32 årige Heine Nielsen alene i hjemmet i Silkeborg med sin datter Caroline, som blot var 3 uger gammel. Han mishandlede den lille pige til døde.
Obduktionserklæringen fra Retsmedicinsk Institut viste, at den lille pige var død af stump vold og kraftige rusketure, som medførte voldsomme hjernelæsioner på spædbarnet.
Ti år tidligere i 1992 begik Heine Nielsen en tilsvarende forbrydelse, da han mishandlede sin blot 8 uger gamle datter Nicole, til døde.
Torsdag den 23. oktober 2003 ved et nævningeting i Vestre Landsret, blev Heine Nielsen dømt til forvaring på ubestemt tid, for drabene på de to små piger.

       *********************************************************************

Lørdag den 25. januar 2003 gik en 42 årig mand amok, da han slog sin 30 årige hustru i hovedet med et stykke brænde, hvorefter hun døde af sine kvæstelser. Han forsøgte efter drabet at skjule liget af sin hustru som senere blev fundet. Manden blev derefter anholdt sigtet for drabet på sin hustru. Han erkendte under en afhøring vold med døden til følge.

       *********************************************************************

Mandag den 3. februar 2003, begik den 29 årige Karin Dahl en modbydelig og meningsløs handling. I familiens store villa i Guldbækparken i Guldbæk, druknede hun sine to børn i badekarret. Den 2 årige dreng Samuel Dahl og den 4 årige dreng Sebastian Dahl havde ikke en chance, da deres mor Karin Dahl bestemte sig for at de ikke skulle leve mere. Efter ugerningen snittede hun sig i halsen og det ene håndled, hvorefter hun begik selvmord ved hængning. Familiefaderen den 40 årige Jørn Dahl kom hjem fra arbejde og så til sin rædsel hvad der var sket. Hustruen Karin Dahl havde skrevet et afskedsbrev hvori der stod, at hun ikke længere kunne klare at leve. Men hvorfor børnene også skulle dø, vidste kun Karin Dahl.

       *********************************************************************

Lørdag den 22. februar 2003 klokke 23.00, begik den psykisk syge 34 årige Robert Eriksen
( 22. juli 1968 ) en blodig og bestialsk handling. Han var bevæbnet med en kniv, da han listede ind og dolkede en 59 årige kvindelig beboer med 4 knivstik, mens hun sov i sin seng. Drabet skete på plejecentret Svovlhatten i Odense. Efter det blodige drab gik Robert Hansen selv ud i opholdstuen, hvor han ringede til politiet. Kort efter ankom kriminalpolitiet til plejecentret, hvorefter Robert Eriksen blev anholdt, sigtet for drab. Han erkendte kort efter drabet.
Den 19. december 2003 blev Robert Eriksen idømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.

       *********************************************************************


KARINA RAMSDAHL CHRISTENSEN.

Lørdag 8. marts 2003 om eftermiddagen, åbnede den 35 årige børnehavepædagog Karina Ramsdahl Christensen døren i sin lejlighed på Njalsgade 55, Amager, hvorefter hun lukkede sin morder ind. Kriminalpolitiet formodede, at hun kendte gerningsmanden i forvejen, men det er stadig uklart. Ingen af beboerne hørte hende råbe om hjælp, og gerningsmanden dræbte uforstyrret Karina Ramsdahl Christensen med utallige meget voldsomme slag i kraniet med et stump instrument. Gerningsmanden stjal efter mordet hendes pung, inden han forlod lejligheden med blod på sit tøj, og iskoldt gik ud på den stærkt befærdede Njalsgade på Amager omkring kl. 14.00, hvor ingen folk på gaden tilsyneladende tog notits af mandens blodige tøj, og han forsvandt sporløst fra gerningsstedet. En beboer i opgangen hørte lørdag den 8. marts 2003 omkring kl. 13.30 råb og skrig fra hendes lejlighed efterfulgt af fuldstændig stilhed. Desværre tog beboeren ikke nærmere notits af hændelsen, før vidnet blev kontaktet af kriminalpolitiet.
Karina Ramsdahl Christensen’s forældre fandt hende myrdet i en stor blodpøl i lejligheden.
Kriminalpolitiet har sikret sig DNA-profil af morderen fra lejligheden, og har afhørt mere end 1.300 personer uden resultat.
Drabssagen om mordet på Karina Ramsdahl Christensen er fortsat uopklaret.


KARINA RAMSDAHL CHRISTENSEN - BLEV MYRDET 8. MARTS 2003.

       *********************************************************************

Torsdag den 20. marts 2003 kl. 04.50, blev en kvinde fundet død i et havehus i haveforeningen Virkelyst i Kalundborg. Forinden havde en 34 årig mand ringet til politiet og fortalt, at der lå en død kvinde i havehuset.
Kriminalpolitiet anholdt kl. 06.30 samme morgen den 34 årig mand, som blev sigtet for drab eller vold med døden til følge.

       *********************************************************************

Lørdag den 29. marts 2003, var den 35 årige læge Niels Jørgen Andersen desperat fordi hustruen ville skilles. Han tog derfor sit jagtgevær, hvorefter han koldblodigt skød sin 33 årige hustru, sygeplejersken Anette Andersen og deres to døtre, Ann Louise på 3 år og Cecilie på 5 år, i parrets hus på Skovlodsvej 11 i Slagelse.
Efter drabene på sin hustru og to døtre ringede han til politiet kl. 09.22, og fortalte hvad han havde gjort. Desuden sagde Niels Jørgen Andersen til politiet, at han ville begå selvmord.
Da politiet kort efter nåede frem til huset, havde Niels Jørgen Andersen skudt sig selv.

  
NIELS JØRGEN ANDERSEN - SKØD SIN HUSTRU OG TO BØRN DEN 29. MARTS 2003, HVOREFTER HAN RINGEDE TIL POLITIET OG BEGIK SELVMORD.

       *********************************************************************

Tirsdag den 1. april 2003, påkørte to biltyve i en BMW en 67 årig kvinde på Amagerbrogade på Amager. Politiet eftersatte biltyvene, og på Røde Mellemvej forsøgte chaufføren i flugtbilen tilsyneladende, at påkøre en politibetjent. Betjenten følte sig i livsfare og affyrede flere skud imod bilen. Den ene biltyv, den 28 årige narkoman Kenneth Buch Jensen, blev
ramt af et enkelt skud direkte i hjertet og var dødeligt såret.
En betjent i 20erne havde affyret et enkelt skud på få meters afstand, igennem den bagerste venstre siderude på bilen. Betjentene hev Kenneth Buch Jensen ud af bilen og lagde ham i håndjern. Sekunder senere opdagede de skudhullet i ryggen og tilkaldte en ambulance, da Kenneth Buch Jensen blev meget dårlig. Den tilkaldte læge i ambulancen kunne blot konstatere, at Kenneth Buch Jensen var blevet dræbt af et enkelt skud i hjertet. Betjenten brugte sin nye 9 mm Heckler & Koch USP Compact pistol, da han med et enkelt skud dræbte Kenneth Buch Jensen.
Rigsadvokaten frikendte betjenten for at have foretaget sig noget kriminelt, da det var lovligt nødværge at han skød og dræbte Kenneth Buch Jensen.


BILTYVEN KENNETH BUCH JENSEN LIGGER SKUDT OG DRÆBT PÅ RØDE MELLEMVEJ PÅ AMAGER.

       *********************************************************************

Onsdag den 2. april 2003 kort efter midnat, gik den 26 årige Bo Sørensen amok, efter han blev hånet i sengen af sin 62 årige elskerinde, invalidepensionist Lise Lieberkind, i hendes beskyttede bopæl på Lendemark på Møn. Stærkt påvirket af spiritus tog Bo Sørensen kvælergreb på Lise Lieberkind, indtil hun rallede.Han slog hende i ansigtet, og gik derefter ind i stuen og røg en smøg. Kort efter gik Bo Sørensen ud i køkkenet, hvor han hentede en stor kniv. Han stak derefter Lise Lieberkind i brystet, hvorved lungen og leveren blev perforeret. Bo Sørensen fortsatte med yderligere syv knivstik i maven på Lise Lieberkind.
Klokken 01.18 ringede Bo Sørensen til Politigården i Vordingborg og fortalte, at hans 62 årige veninde lå død i sin seng. Kort efter ankom kriminalpolitiet til bopælen, hvor betjentene fandt den
62 årige kvinde liggende nøgen og dræbt i sin seng. Bo Sørensen sad stille og grædende i en lænestol. Han blev kort efter anholdt, sigtet for det bestialske drab.
I et grundlovsforhør ved Retten i Vordingborg, blev den 26 årige Bo Sørensen varetægtsfængslet frem til den 30. april 2003, sigtet for drab. Han nægtede i første omgang ethvert kendskab til drabet for forklarede, at døren var ulåst da han ankom, og hun allerede lå død i sin seng.
En obduktion af den 62 årige Lise Lieberkind viste brud på skjoldbruskhorn efter kvælningsforsøg, men dødsårsagen var knivstikket i brystkassen, der perforerede lungen og leveren.
Tirsdag den 4. november 2003 i retten, blev Bo Sørensen idømt 12 års fængsel.

       **************************************************************************

Torsdag den 10. april 2003 kl. 23.20, blev den 24 årige Franz Hove Rasmussen fundet myrdet i en trang kælder ved Rantzausgade/Åboulevarden, på Nørrebro i København. Det var eks-kæresten og en fælles ven, som omkring kl. 23.20 fandt ham liggende død på maven, henover en slagbænk. Franz Hove Rasmussen var kl. 19.00 gået ned i kælderen, formentlig for at hente nogle fælge til sin bil, efter han havde mødt en potentiel køber til sin mørkeblå BMW 328i Coupe årgang 1996, som skulle sælges. Her gik han ned sammen med drabsmanden, den spinkle 22 årige pakistaner Mohammad Shahbaz Khan. Et eller andet gik formentligt galt, og Franz Hove Rasmussen blev stranguleret med en lædersnor, som Mohammad Shahbaz Khan havde medbragt.
Efter drabet på Franz Hove Rasmussen, stjal den 22 årige Mohammad Shahbaz Khan ofrets mobiltelefon samt bilen, en BMW 328i Coupe, hvorefter han kørte til natklubben Bombay i Nørregade i København City, hvor bilen blev fundet af en patruljevogn. Motorhjelmen var stadig varm da politiet fandt den, så drabsmanden kunne ikke være langt væk.
Fredag den 11. april 2003 kl. 20.35 meldte Mohammad Shahbaz Khan sig selv til politiet, da han mødte op på politigården i København.
Den 22 årige pakistaner Mohammad Shahbaz Khan blev anholdt, og sigtet for det særdeles bestialske rovmord på Franz Hove Rasmussen. Han nægtede ethvert kendskab til drabet, men kriminalpolitiets efterforskning under ledelse af Ove Dahl fældede ham.
Mandag den 8. december 2003 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev den nu 23 årige pakistaner Mohammad Shahbaz Khan , idømt 16 års fængsel for rovmordet på Franz Hove Rasmussen. Mohammad Shahbaz Khan viste ikke på noget tidspunkt anger eller skyldfølelse over hvad han havde gjort, hverken før eller efter at dommen blev afsagt.
Franz Hove Rasmussen’s bror der var mødt op i retten, råbte til Mohammad Shahbaz Khan, hvorfor han havde myrdet hans storebror. Broderen fik dog aldrig noget svar fra den iskolde drabsmand, Mohammad Shahbaz Khan.

LÆDERSNOR SOM BLEV BRUGT TIL DRABET.                           BMW 328i COUPE
 
MOHAMMAD SHAHBAZ KHAN MYRDEDE FRANZ HOVE RASMUSSEN.

                                      
EKSTRA BLADET - 17/1-2004.                                       FRANZ HOVE RASMUSSEN.

       *********************************************************************

Torsdag den 10. april 2003, begik den 20 årige Rasmus Jensen et særdeles bestialsk drab på sin 78 årige tidligere plejemor. Han var brudt ind i hendes hjem i jagt på penge. Kvinden vågnede imidlertid og gik ud i køkkenet, hvor hun mødte Rasmus Jensen. Her overfaldt han kvinden og slog hende utallige gange i ansigtet, inden han forsøgte at kvæle hende med en snor fra en badekåbe. Rasmus Jensen stjal 200 kr. fra kvindens pung, inden han forlod lejligheden. Kvinden var stadig i live efter det voldsomme overfald, med døde senere af sine kvæstelser på hospitalet. Rasmus Jensen havde også overfaldet andre kvinder i deres hjem. Flere af dem blev voldtaget og slået, inden han stjal deres penge.
Onsdag den 12. november 2003 i Frederikshavn Byret, blev Rasmus Jensen idømt fængsel på livstid for drabet på den 78 årige kvinde, samt voldtægt, overfald og tyveri hos flere enlige kvinder i deres hjem. Han ankede straffens længde til Landsretten.
I Vestre Landsret i 2004 blev dommen, fængsel på livstid, stadfæstet.
Den 11. oktober 2004 i Højesteret, blev dommen fængsel på livstid nedsat til 16 års fængsel.

       *********************************************************************

Torsdag aften den 15. maj 2003, gik den 40 årige tyrker Cemal Cetinalp amok i familiens rækkehus på Skrænten 38 i Vejen. Han overfaldt sin 42 årige hustru Birthe Bartholin Cetinalp, som han havde været gift med i 16 år, og stak sin hustru utallige gange med en 30 cm lang kokkekniv, inden han med to snit skar halsen over på Birthe Bartholin Cetinalp. Hendes 17 årige datter havde hørt sin mors nødråb, og forsøgte redde sin mor, men forgæves. Efter drabet overfaldt Cemal Cetinalp sin 17 årige steddatter med kokkekniven, og stak og snittede hende utallige gange overalt på kroppen. Det lykkedes for steddatteren at flygte ud på fortovet, hvor hun faldt om. Alligevel fortsatte Cemal Cetinalp sit vanvittige overfald
på den 17 årige steddatter med kokkekniven. Tililende vidner fik standset mishandlingen af
pigen, som var få milimeter fra døden, da et knivstik var uhyggeligt tæt på hjertet.
Cemail Cetinalp blev anholdt og sigtet på drabet på sin hustru Birthe Bartholin Cetinalp, og for drabsforsøg på sin 17 årige steddatter.
Onsdag den 4. marts 2004 blev Cemal Cetinalp ved et nævningeting idømt 14 års fængsel for drabet på sin hustru Birthe Bartholin Cetinalp og drabsforsøg på sin steddatter. Desuden blev han idømt udvisning af Danmark for bestandig efter endt afsoning.


RÆKKEHUSET PÅ SKRÆNTEN 38 I VEJEN - HVOR DRABET FANDT STED.

       *********************************************************************

Onsdag den 28. maj 2003, gik den 58 årige Rolf Dieter Harnisch amok i parrets hjem i Vejle, da han overfaldt sin hustru og slog hende utallige gange i brystet og bughulen. Kvinden døde kort efter af indre kvæstelser. Manden blev anholdt og sigtet for drab.
Tirsdag den 9. december 2003 ved et nævningeting i Vestre Landsret i Kolding, blev Rolf Dieter Harnisch idømt 6 års fængsel for grov vold med døden til følge.

       *********************************************************************

Søndag den 1. juni 2003, begik den 43 årige Sita Miezi Migienga fra Congo en desperat og fuldstændig meningsløs handling i familiens rækkehus på Byvej 301 i Hvidovre. Årsagen var, at hans 33 årige samlever og mor til deres fire børn ville forlade ham, da hun havde fundet en ny kæreste. Han ville tage den ultimative hævn over kvinden, og han havde blandet store mængder gas og benzin i rækkehuset. Tidligt om morgenen lidt før klokken fire antændte Sita Miezi Migienga sin hjemmelavede bombe, som omgående udløste en meget voldsom eksplosion, der forvandlede rækkehuset til en brændende ruin. Han tog de fire børn i alderen
3 år til 13 år med sig i døden. Det var den 3 årige dreng Simon, den 10 årige dreng Alain, den 12 årige dreng André, samt den 13 årige pige Mimi, der efter faderens vanvittige handling, alle lå døde og brændt til ukendelighed i rækkehuset. Kvinden var ikke hjemme, da manden udløste sin hjemmelavede brandbombe.

      
RÆKKEHUSET PÅ BYVEJ I HVIDOVRE EFTER DEN VOLDSOMME EKSPLOSION.

       *********************************************************************

Tirsdag den 3. juni 2003, trængte den 23 årige Francois Ruqwabiza fra Rwanda ind på et krisecenter i Thisted, hvor hans 27 årige kæreste fra Rwanda, havde søgt tilflugt med sin 2 årige søn. Francois RuqwabizaManden bortførte drengen fra centeret, og søgte tilflugt i parrets lejlighed på Nørre Alle i Thisted. Da politiet trængte ind i lejligheden, fandt de drengen kvalt. Den 23 årige mand blev derefter anholdt, sigtet for drabet på sin 2 årige søn.
Det var formentlig i raseri over kvinden havde smittet drabsmanden med hiv, at han som hævn begik drabet på den 2 årige dreng.
Det blev bevist i retten, at drengen havde fået trukket en plastikpose over hovedet, som blev
bundet stramt til med et par snørebånd. Bagefter sparkede Francois Ruqwabiza den 2 årige dreng, inden han med sit bælte kvalte drengen, og hængte ham op i et dørhåndtag.
Onsdag den 12. maj 2004 ved et nævningeting i Vestre Landsret, blev Francois Ruqwabiza idømt 14 års fængsel for drabet på den lille dreng. Desuden blev han idømt udvisning af Danmark for bestandig efter endt afsoning.
Han ankede dommen til Højesteret, som fredag den 10. december 2004 stadfæstede dommen på 14 års fængsel, samt udvisning af Danmark for bestandig.

       *********************************************************************

Torsdag den 5. juni 2003, blev en 41 årig mand myrdet af sin 31 årige mandlige samlever.
Drabet skete i parrets hjem ved Kettinge på Falster, hvor samleveren formentlig i sygelig jalousi, stak den 41 årige mand utallige gange i halsen med en kniv.

       *********************************************************************

Tirsdag den 17. juni 2003, blev en kvinde i 30erne fundet kvalt i sin lejlighed i landsbyen Oddense nordvest for Skive. En 32 årig mand, som kvinde netop tilfældigt havde mødt, blev anholdt og sigtet for drabet.

       *********************************************************************

                                
B. T. - JULI 2003.                                                 B. T. - JULI 2003.

 Foto: Søren Weiss.
STEDET HVOR MIA TEGLGAARD SPROTTE BLEV FUNDET GRAVET NED.

 Foto: Søren Weiss.
MIA TEGLGAARD SPROTTE’S GRAVSTED MED MASSER AF BLOMSTER.

Fredag den 27. juni 2003, begik den 22 årige Steffen Kristensen et uhyggeligt og bestialsk sexdrab, da han kl. 21.00 mødte den 12 årige pige Mia Teglgaard Sprotte på en sti, tæt på legepladsen ved Asgaardsskolen i Benløse. Hun var på vej hjem til sin bopæl og kendte sin morder. Det slog tilsyneladende klik for Steffen Kristensen, da han havde spurgt hende om de skulle være sammen og hun afviste ham. Han tog derefter kvælertag på den helt forsvarsløse
12 årige Mia Teglgaard Sprotte og trak hende ind i krattet, hvor han bandt et stykke af sin fars murersnor om halsen på hende og strammede til, indtil hun var død.
Efter drabet flyttede han liget, fandt en spade i nærheden og gravede et stort hul i jorden, som var 80 cm dybt.
Inden Steffen Kristensen smed den døde 12 årige pige ned i hullet, forgreb han sig seksuelt på liget, men han glemte kondomet med sæden, som han smed i graven sammen med pigen, hvorefter han dækkede hullet til.
Først 3 dage senere, mandag den 30. juni 2003, fandt kriminalpolitiet ved hjælp af specialtrænede danske gruppe 1 sporhunde, graven med liget af den kun 12 årige Mia Teglgaard Sprotte.

                              
MIA TEGLGAARD SPROTTE - BLEV KVALT OG VOLDTAGET DEN 27. JUNI 2003.

Kriminalpolitiet anholdt mandag den 14. juli 2003 gerningsmanden, den 22 årige Steffen Kristensen, som i et grundlovsforhør den 15. juli 2003, grædende tilstod både drabet på pigen, samt at have sexmisbrugt hendes lig, inden han smed Mia Teglgaard Sprotte ned i hullet og begravede hende.
I juli 2003 blev Mia Teglgaard Sprotte begravet på kirkegården i Benløse.


MIA TEGLGAARD SPROTTE’S GRAVSTEN.

Steffen Kristensen blev ved en tilståelsessag den 23. april 2004 i domsmandsretten i Ringsted, idømt forvaring på ubestemt tid for drabet på Mia Teglgaard Sprotte, samt voldtægt og usømmelig omgang med liget. Han ankede i første omgang straffen til Højesteret.
Steffen Kristensen blev derefter indsat til afsoning af forvaringsdommen i Anstalten ved Herstedvester. Han vil først blive løsladt når Landsretten og lægerne mener, at han ikke længere er farlig for sine omgivelser.


ANSTALTEN VED HERSTEDVESTER I ALBERTSLUND.

Torsdag den 11. marts 2010 kl. 20.35, sendte TV2 en dokumentarudsendelse om drabet på
Mia Teglgaard Sprotte, selvom moderen havde bedt TV2 om at lade være med det.
Under udsendelsen kom der flere detaljer frem om mishandlingen af liget.
Det var en fuldstændig respektløs handling fra TV2’s side, at ignorere moderens ønske.

              
STEFFEN KRISTENSEN - BLEV BARNEMORDER DEN 27. JUNI 2003.

                      
FORSIDEN AF B.T. - TIRSDAG 15. JULI 2003.          STEFFEN KRISTENSEN.

                    
EKSTRA BLADET - 1. JULI 2003.                      EKSTRA BLADET - DEN 2. JULI 2003.

          
EKSTRA BLADET - DEN 3. JULI 2003.            EKSTRA BLADET - DEN 8. JULI 2003.

                      
EKSTRA BLADET - DEN 14. JULI 2003.           EKSTRA BLADET - 15. JULI 2003.

        
EKSTRA BLADET - 16. JULI 2003.       EKSTRA BLADET - DEN 17. JULI 2003.

      
EKSTRA BLADET - DEN 1. AUGUST 2003.          EKSTRA BLADET - DEN 19. AUGUST 2003.


EKSTRA BLADET - 24. AUGUST 2003.

       *********************************************************************

I starten af juli 2003, var den 34 årige Kim Simonsen placeret højere på den kriminelle rangstige, end den 29 årige Lars Petersen. Derfor besluttede Lars Petersen sig for, at dræbe Kim Simonsen, så han kunne overtage hans plads med indsmugling af hash til Danmark. Mellem den 9. juli 2003 og den 11. juli 2003 blev Kim Simonsen myrdet af Lars Petersen, der med en jernstang tilføjede Kim Simonsen flere voldsomme slag i hovedet. Efter drabet blev Kim Simonsen gravet ned mellem nogle træer på Ålefarmen “Bønnevadgård” ved Lynge.
Mandag den 1. august 2005 blev liget af Kim Simonsen fundet nedgravet på ålefarmen.
Den nu 31 årige Lars Petersen blev tirsdag den 15. maj 2007 ved et nævningeting i Østre Landsret, idømt fængsel på livstid for drabet på Kim Simonsen og usømmelig omgang med lig. Desuden blev han dømt for indsmugling af 13 tons hash til Danmark.
Lars Petersen ankede dommen til Højesteret, da han mente at sagen burde gå om.
Torsdag den 7. februar 2008 stadfæstede Højesteret dommen fængsel på livstid til Lars Petersen.

                                                  
KIM SIMONSEN - BLEV MYRDET AF LARS PETERSEN DEN 9. - 11. JULI 2003.

       *********************************************************************

Tirsdag den 1. juli 2003, blev den 60 årige Ole Skou fundet dræbt i sin lejlighed i Århus.
Han var blevet dræbt af utallige knivstik. Retsmedicinerne konstaterede, at Ole Schou var blevet myrdet en uge tidligere i slutningen af juni 2003. Kriminalpolitiet anholdt en 19 årig mand, som blev sigtet for drabet.

       *********************************************************************

Mandag den 7. juli 2003, blev den 56 årige Freddy Paul Bednasz fundet myrdet i sin lejlighed i Grønnegade i Silkeborg. Retsmedicinerne konstaterede, at han var udsat for særdeles bestialsk vold, idet der var mere end 80 læsioner på liget, som formentlig var fremkommet efter slag med et boldtræ eller en jernstang. To personer på 23 og 37 år blev anholdt og sigtet for, at have tævet Freddy Paul Bednasz ihjel i et ufatteligt voldsorgie.

       *********************************************************************

Onsdag den 16. juli 2003, blev den 35 årige Marianne Nygaard myrdet i sin lejlighed på Ribe Landevej 8B i Haderslev. Drabsmanden var hendes 52 årige eks-kæreste, som formentlig i sygelig jalousi kvalte Marianne Nygaard. Efter drabet ringede han til sin eks-hustru i Sdr. Vilstrup, og indtalte en tilståelse om mordet på hendes telefonsvarer. Til sidst tog han hjem til sin bopæl i Slotsgade, hvor han hængte sig selv i en skorsten.

       *********************************************************************

Fredag den 18. juli 2003, blev liget af den 26 årige Kim Michael Jensen fra Roskilde, fundet af nogle turister ved en rasteplads på Tuse Næs ved Holbæk. Han var blevet myrdet et andet sted med utallige knivstik en uge tidligere. Gerningsmændede havde efter drabet smidt liget af Kim Michael Jensen hvor det blev fundet.

       *********************************************************************

Lørdag den 19. juli 2003, blev Karina Olsson myrdet med et enkelt knivstik i hjertet, mens hun opholdt sig i sin lejlighed i Tårnby. Gerningsmanden ringede efter drabet til politiet, hvorefter han stak af. Han meldte sig dog senere til politiet, hvorefter han blev anholdt og sigtet for drabet på Karina Olsson.

       *********************************************************************

Mandag den 21. juli 2003, blev en 62 årig kvinde myrdet af sin 62 årige mand i deres lejlighed i Albertslund. Formentlig under et skænderi trak manden en kniv og stak sin hustru flere gange. Hun blev dødelig kvæstet og forblødte ved knivstikkene. Efter drabet kontaktede manden sin søn, der kort efter ankom til lejligheden. Sønnen ringede derefter til politiet, som hurtigt ankom til gerningsstedet. Ægtemanden blev anholdt sigtet for drabet.
Han erkendte under en afhøring drabet på sin hustru.

       *********************************************************************

Fredag den 25. juli 2003, brød en 54 årig mand ind sin 53 årige eks-hustru’s hus i Thisted.
Han ville formentlig overtale kvinden til at genoptage samlivet. Under et skænderi inde i huset, tog manden en hammer, hvorefter han slog sin eks-hustru i hovedet. Bagefter kvalte han kvinden. Parret havde to drenge på 5 og 11 år sammen, som derved mistede deres mor.

       *********************************************************************

Tirsdag den 29. juli 2003 kl. 04.25, blev den 58 årige Folke Dalsgaard stukket ihjel af sin 63 årige hustru Mimmie Dalsgaard. Drabet skete i parrets hus i landsbyen Fårvang, mellem Hammel og Silkeborg. Efter drabet ringede hustruen til politiet og fortalte, at hun havde dræbt sin mand. Politiet ankom hurtigt til huset og anholdt kvinden, som blev sigtet for drabet på sin mand.
Onsdag den 24. marts 2004 ved et nævningeting i Vestre Landsret i Viborg, blev den nu 64 årige Mimmie Dalsgaard idømt 10 års fængsel for drabet på sin mand Folke Dalsgaard.

       *********************************************************************

Tirsdag den 29. juli 2003, blev den 25 årige Peter Bo Hansen skudt og dræbt af sin 31 årige bror Søren Bo Hansen. Drabet skete på en rasteplads på motorvejen ved Ringsted.
Peter Bo Hansen havde krævet 18.000 kr. af sin storebror, som skulle betales ved rastepladsen. Men da den 31 årige storebror Søren Bo Hansen frygtede sin kriminelle lillebror og hans venner, havde han taget et jagtgevær med som beskyttelse.
Ved mødet på rastepladsen frygtede han for sit liv, hvorefter han gik i panik og skød sin 25 årige lillebror Peter Bo Hansen.
Efter drabet flygtede Søren Bo Hansen fra stedet i sin bil, men senere på aftenen meldte han sig selv til politiet og blev anholdt, sigtet for drab.
Torsdag den 26. februar 2004 ved et nævningeting, blev Søren Bo Hansen idømt 12 års fængsel for drabet på sin lillebror Peter Bo Hansen.

       *********************************************************************

            
JAN ARNO BEBLEIN - BLEV BARNEMORDER DEN 31. JULI 2003.

Torsdag den 31. juli 2003 mellem kl. 10.00 og kl. 11.00, ringede den 44 årige skorstensfejer Jan Arno Beblein på døren til huset i landsbyen Mjels syd for Aalborg, hvor den 10 årige Sonja Emborg, som var alene hjemme, tillidsfuldt åbnede døren for sin morder.
Indenfor kvalte Jan Arno Beblein den kun 10 årige Sonja Emborg i husets kælder med en engangskedeldragt, kort efter han havde voldtaget hende. Efter mordet tog han liget af pigen med i sin bil og kørte hende til en spejderhytte, knapt 7 kilometer fra Sonja Emborgs hjem, hvor han skjulte det halvnøgne lig i en bizar stilling i en skovtykning.
Kriminalpolitiet anholdt fredag den 1. august 2003 Jan Arno Beblein, hvorefter de ransagede hans hjem og arbejdsplads. Her fandt politiet et register med små sedler over alle småpiger, med navn og adresse, han havde besøgt som skorstensfejer i hele Jylland.
Jan Arno Beblein kunne ikke forklare, hvad han skulle bruge navnene til.
En hundepatrulje fandt liget af Sonja Emborg ved spejderhytten fredag den 1. august 2003, kort efter kriminalpolitiet havde anholdt Jan Arno Beblein for kidnapning af hende.
Han erkendte i retten at have forvoldt pigens død, men sagde at det var et uheld.
Torsdag den 30. september 2004 ved et nævningeting i Vestre Landsret i Aalborg, blev Jan Arno Beblein idømt fængsel på livstid for mordet på den kun 10 årige Sonja Emborg.
Han ankede straffens længde til Højesteret.
Den 26. april 2005 kom Jan Arno Beblein’s ankesag for Højesteret, men straffen fængsel på livstid, blev blot stadfæstet af Højesteret.
Han blev indsat til afsoning af dommen fængsel på livstid i Anstalten ved Herstedvester, hvor flere brutale børnemordere afsoner deres straf, heriblandt Peter Kenneth Bostrøm Lundin, der i dag har taget navneændring til Bjarne Skouenborg, samt Steffen Kristensen der brutalt myrdede Mia Teglgaard Sprotte ved kvælning den 27. juni 2003, hvorefter han voldtog liget og begravede hende i et 80 cm. dybt hul i jorden.

          
SONJA EMBORG - BLEV KVALT AF JAN ARNO BEBLEIN - DEN 31. JULI 2003.

                    
EKSTRA BLADET - 2. AUGUST 2003.                  EKSTRA BLADET - DEN 3. AUGUST 2003.   

                                                
EKSTRA BLADET - 4. AUGUST 2003.                    EKSTRA BLADET - DEN 5. AUGUST 2003.

    
EKSTRA BLADET - DEN 6. AUGUST 2003.              EKSTRA BLADET - 16. AUGUST 2003.

    
EKSTRA BLADET - DEN 19. AUGUST 2003.       EKSTRA BLADET - DEN 22. MAJ 2004.

Presset på Anita Tychsen, efter at hendes mand Jan Arno Beblein havde dræbt Sonja Emborg og den efterfølgende retssag, blev til sidst mere end hun kunne klare.
Hun havde forgæves prøvet på, at blive skilt fra manden efter drabet den 31. juli 2003.
I weekenden 23.-24. oktober 2004 kunne hun ikke klare det mere, og Anita Tychsen begik desværre selvmord i sit eget hjem.


ANITA TYCHSEN - DER VAR GIFT MED JAN ARNO BEBLEIN, BEGIK SELVMORD
I WEEKENDEN 23. - 24. OKTOBER 2004.

       *********************************************************************

Tirsdag den 5. august 2003 om aftenen, blev den 32 årige Laila Christensen brutalt kvalt af en ukendt gerningsmand, mens hun opholdt sig i sin taglejlighed på Rugårdsvej 417 i Korup ved Odense. Hun blev fundet død i lejligheden onsdag den 6. august 2003 kl. 17.55 af sin søster.
Efter retsmedicinerne torsdag den 7. august 2003 havde foretaget en obduktion af Laila Christensen, stod det klart at hun var blevet kvalt.
Kriminalpolitiet anholdt 10 dage efter drabet en 44 årig mand, som blev sigtet for drabet på Laila Christensen. Han nægtede sig skyldig i drabet, men sad varetægtsfængslet i 80 dage.
Drabssagen om mordet på Laila Christensen er fortsat uopklaret.

                                
LAILA CHRISTENSEN - BLEV MYRDET DEN 5. AUGUST 2003 I SIN LEJLIGHED.

       *********************************************************************

Fredag aften den 8. august 2003, ankom den 19 årige italienske turist Antonio Currá med toget til Københavns Hovedbanegård. Han gik ad Åboulevarden imod Nørrebro natten til lørdag den 9. august 2003, hvor han kl. 02.40 blev passet op af to unge mænd i Blågardsgade på Nørrebro. Herefter blev han overfaldet og tildelt utallige knivstik i maven. Det lykkedes for Antonio Currá at flygte ud mod Åboulevarden, hvor han for øjnene af flere vidner blev stukket utallige gange i ryggen af den ene gerningsmand, og derefter flygtede de fra stedet. Vidnerne fik hurtigt tilkaldt en lægeambulance, som kørte den hårdt sårede Antonio Currá til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han trods intensiv behandling fra lægerne døde om søndagen den 10. august 2003 af sine kvæstelser.

                                    
ANTONIO CURRÀ BLEV DØDELIGT OVERFALDET DEN 9. AUGUST 2003.

Gerningsmændede var to tyrkiske fætre. Den 17 årige Hizir Kilic huggede kniven utallige gange i Antonio Currá, og den 16 årige Ferhat Kilic deltog også i overfaldet, dog ikke med kniv. Kriminalpolitiet anholdt de to fætre, men måtte i første omgang løslade dem på grund af manglende beviser. Utallige vidneforklaringer og politiets efterforskning gjorde, at de påny blev anholdt og sigtet for mordet på Antonio Currá.
Den nu 19 årige Hizir Kilic blev ved Østre Landsret i København den 9. november 2004 idømt 10 års fængsel for mordet på Antonio Currá.
Fætteren den nu 17 årige Ferhat Kilic blev idømt 8 års fængsel for medvirken til drab.
De blev begge idømt udvisning af Danmark for bestandig efter endt afsoning, og vil derfor aldrig kunne vende tilbage til Danmark.
De ankede begge to straffens længde og udvisningen af Danmark til Højesteret. Tirsdag den 15. marts 2005 stadsfæstede Højesteret blot dommene over de to tyrkiske fætre på 8 år og 10 års fængsel, samt udvisning af Danmark for bestandig.
Tirsdag den 14. august 2007 blev den nu 20 årige Ferhat Kilic løsladt fra fængslet, hvorefter han blev udvist af Danmark for bestandig, og sendt hjem til Tyrkiet.
Fredag den 30. oktober 2009 om aftenen i byen Konya i Tyrkiet, gik den nu 25 årige Hizir Kilic amok efter et voldsomt skænderi med sin 23 årige fætter Ferhat Kilic. Han tog pludselig sin pistol frem og skød sin fætter Ferhat Kilic igennem hovedet, mens denne stod i entreen i sit hjem. Hizir Kilic blev kort efter anholdt af politiet i Tyrkiet, sigtet for drabet på sin fætter.

                                        
TEGNING AF HIZIR KILIC.                    TEGNING OG BILLEDE AF FERHAT KILIC.

       *********************************************************************

Onsdag den 27. august 2003 omkring midnat, blev den 24 årige Kenneth Overgaard Jensen skudt ned og dræbt, i en passage udfor Rundegården 14 i Gladsaxe. Et vidne havde hørt, at der var blevet affyret 4-5 skud. De tilkaldte ambulancefolk forsøgte genoplivning af den 24 årige Kenneth Overgaard Jensen, men alle forsøg var forgæves. Han var afgået ved døden af sine kvæstelser.
Den 28. august 2003 blev den 21 årige Daniel Idrissa Traoré anholdt in absendia, da han kort efter drabet var blevet indlagt med tre skudsår i lysken og hoften på Bisbebjerg Hospital.
Han blev varetægtsfængslet i 4 uger, sigtet for drab.
Kriminalpolitiet formodede, at drabet var sket under et voldsomt kriminelt opgør i Gladsaxe.
Efterforskningen viste, at Kenneth Overgaard Jensen som beskyttelse havde været bevæbnet med en Smith & Wesson 3.57 Magnum revolver, da han blev opsøgt af to kriminelle mænd som formentlig ville tæve ham. Kenneth Overgaard Jensen blev derfor bange og skød den ene mand, der blev ramt af tre skud, inden de fik vristet pistolen fra ham. Derefter blev Kenneth Overgaard Jensen ramt af et enkelt dræbende skud i ryggen. Politiet anholdt i september 2003 den anden gerningsmand, Kenneth Michael Hansen i et sommerhusområde i Gørlev på Sjælland. Han blev varetægtsfængslet, sigtet for drabet på Kenneth Overgaard Jensen.
Torsdag den 16. september 2004 ved et nævningeting i Østre Landsret, blev den nu 22 årige Daniel Idrissa Traoré og den nu 24 årige Kenneth Michael Hansen, idømt 10 års fængsel for drabet på Kenneth Overgaard Jensen.

       *********************************************************************

Tirsdag den 2. september 2003, blev en 21 årig kvinde myrdet af sin 33 årige kæreste.
Drabet skete formentlig i sygelig jalousi. Kort efter blev den 33 årige mand anholdt sigtet for drabet på sin 21 årige kæreste.

       *********************************************************************

Mandag den 8. september 2003, overfaldt den 38 årige Jørgen Vesterholm sin far den 66 årige pensionist Henning Nielsen i hans villa på Jenlevvej 45 i Højen ved Vejle. Formentlig efter et skænderi om et beløb på 60.000 kr., som faderen skyldte sin søn, slog det sandsynligvis klik for Jørgen Vesterholm, og i vildt raseri dræbte han sin far med mange knytnæveslag og spark.
Torsdag den 27. maj 2004 blev Jørgen Vesterholm idømt 12 års fængsel af et nævningeting ved Vestre Landsret i Kolding for drabet på sin far Henning Nielsen.

       *********************************************************************

Fredag den 12. september 2003, inviterede en 67 årig mand, der boede alene i sin lejlighed i Grønnegade i Esbjerg, en 19 årig kvindelig narkoman og hendes 26 årige ven indenfor. Kvinden ville have sin betaling af den 67 årige mand for seksuelle ydelser. Parret krævede derfor 1.100 kr. af den ældre mand her og nu. Da det tilsyneladende gik for langsomt med at finde pengene frem, overfaldt kvinden og hendes ven den ældre mand. De smed porcelæn og indbo i hovedet på manden, indtil han faldt om på gulvet. Derefter sparkede, slog og trampede de den 67 årige mand i hovedet og på kroppen, indtil han lå i en stor blodpøl på gulvet. Parret fik nu deres penge af den ældre mand, hvorefter de forlod lejligheden. Kvæstelserne var så voldsomme, at den 67 årige mand døde kort efter.
Lørdag den 13. september 2003 om formiddagen, blev den 67 årige mand fundet død i sin lejlighed af nogle venner i bebyggelsen. Kriminalpolitiet blev kort efter tilkaldt og ankom hurtigt til gerningsstedet, hvorefter man påbegyndte efterforskningen af drabssagen. Retsmedicinerne konstaterede ved en obduktion, at der var ikke mindre end 74 tilfælde af stump vold, især på mandens ansigt og flere steder på kroppen.
Sent lørdag aften den 13. september 2003 blev den 19 årige kvinde og hendes 26 årige ven anholdt af kriminalpolitiet, sigtet for det bestialske drab.
Ved retten i Esbjerg den 5. februar 2004, blev de begge to idømt 8 års fængsel for drabet på den 67 årige mand. De ankede begge til dommens længde til Landsretten.
Landsretten nedsatte kvindens dom fra 8 år til 7 års fængsel, mens mandens dom på 8 års fængsel blev stadfæstet.

       *********************************************************************

Tirsdag den 16. september 2003 blev en 59 årig kvinde myrdet af sin 62 årige ægtemand. Drabet skete i parrets hjem i Dyrup ved Odense. Efter drabet begik manden selvmord.

       *********************************************************************

        
MICKEY BORGFJORD LARSEN -BLEV DRÆBT AF EN BOMBE UNDER HANS BIL - ONSDAG DEN 17. SEPTEMBER 2003.

Onsdag den 17. september 2003, var den 32 årige tidligere Bandidos rocker Mickey Borgfjord Larsen ( 7. marts 1971 - 17. september 2003 ) til behandling på Københavns Amts Sygehus i Glostrup. Efter endt behandling satte Mickey Borgfjord Larsen sig ind i sin Toyota Corolla, på parkeringspladsen tæt ved kapellet. Sekunder senere kl. 09.11 udløste gerningsmændene via mobiltelefoner en meget kraftig bombe på halvandet kilo trotyl, der var placeret under bilen. Toyota Corolla’en blev forvandlet til noget forvredent jern, og flere dele blev slynget 200 meter væk, mens kølerhjelmen landede på taget af børneafdelingen.
Mickey Borgfjord Larsen’s krop blev revet midt over, og underkroppen blev sønderdelt i småstykker ved eksplosionen. Torsoen af Mickey Borgfjord Larsen landede et par meter fra bilen. Det var et rent mirakel, at ingen andre personer blev dræbt ved attentatet.
Han var i “Bad Standing” hos sine tidligere kammerater hos Bandidos, og det var formentlig fordi drabsmændene frygtede at stå ansigt til ansigt med Mickey Borgfjord Larsen, at de brugte en bilbombe. Mickey Borgfjord Larsen havde en lang kriminel fortid bag sig, og var frygtet for sin brutale fremfærd.
Tirsdag den 8. november 1988 kun 17 år gammel, overfaldt Mickey Borgfjord Larsen den 23 årige Erik Dam, i et S-tog ved Rødovre Station, hvorefter han blev dræbt med otte knivstik.
Mickey Borgfjord Larsen blev torsdag den 13. april 1989 idømt 8 års fængsel for drabet på Erik Dam. De følgende år igennem slutningen af 1990erne begik Mickey Borgfjord Larsen mange forbrydelser, og han blev fredag den 25. august 2000 idømt 8 års fængsel.
Mickey Borgfjord Larsen sad fængslet under udslusning hos kriminalforsorgens pension Lysholmgård i Hvidovre, men bomben på halvandet kilo trotyl satte en brutal ende på hans liv den 17. september 2003.
Kriminalpolitiet efterforskede bombeattentatet, og anholdt senere i marts 2004 den 31 årige Lennart Christensen og den 29 årige Jacob Andersen fra Bandidos. De blev begge sigtet for bombedrabet på Mickey Borgfjord Larsen. Begge to nægtede sig skyldige.
Ved Østre Landsret mandag den 13. juni 2005, blev den nu 33 årige Lennart Christensen og den nu 31 årige Jacob Andersen, idømt fængsel på livstid for drabet på Mickey Borgfjord Larsen. De ankede begge to dommen til Højesteret.
Lennart Christensen og Jacob Andersen fik ved Højesteret den 6. januar 2006, nedsat deres livstidsdomme til 16 års fængsel, for drabet på Mickey Borgfjord Larsen.

    
MICKEY BORGFJORD LARSEN - BLEV DRÆBT AF EN BOMBE UNDER HANS BIL PÅ PARKERINGSPLADSEN VED KBH. AMTS SYGEHUS - 17. SEPTEMBER 2003.

       *********************************************************************

Den 15. oktober 2003, gik en af Danmarks allerdygtigste efterforskere af kriminalsager og drab i Danmark på pension, efter 40 års tjeneste i politiet. Den 63 årige vicekriminalinspektør Niels Kjøller udgav samtidig bogen Suspenderet via forlaget Documentas. 

                              
VICEKRIMINALINSPEKTØR NIELS KJØLLER.                     BOGEN SUSPENDERET.

       *********************************************************************

Søndag den 2. november 2003 om morgenen, blev den 55 årige skolelærerinde Edith Hindhede Christiansen ( 27. september 1948 - 2. november 2003 ) fundet død på gulvet ved siden af sin seng i parrets hjem, med trusserne trukket ned om knæene. I soveværelset var der flere steder blodstænk 2 meter op ad væggene. Sagen blev af politiet behandlet som et mistænkeligt dødsfald.
Ægtemanden mente dog, at hun havde begået selvmord, da hun havde været deprimeret.
En obduktion på Retsmedicinsk Institut i Århus viste efterfølgende, at hun havde 179 knivstik og snitsår i nakken, ansigtet, halsen, hovedbunden, på armene og mellem benene.
Edith Hindhede Christiansen var til daglig lærer på en folkeskole i sin hjemby Ans, mellem Aarhus og Viborg.
Statsobducent Markil Gregersen konkluderede dog i sin rapport, at hun formentlig havde begået selvmord, og selv havde påført sig de mange knivstik og snitsår med en kniv.
Dererfter blev sagen hensagt af politiet i Viborg som et selvmord. En beslutning som flere retsmedicinske eksperter ikke var enige i.


EDITH HINDHEDE CHRISTIANSEN’S GRAVSTEN.

         *********************************************************************

Den 14 årige pige DK var dybt fascineret af gyserfilmene Halloween og Maskernes nat.
Søndag den 16. november 2003 kl. 06.00 om morgenen, hørte familiefaderen støj fra sønnens værelse. Da han åbnede døren indtil sønnens værelse, så han til sin rædsel sin 14 årige datter DK, der var iført en blå kedeldragt og en halloweenmaske, som sad overskrævs på sønnen. Hun var i fuld gang med at stikke sin sovende bror med en 30 cm lang kniv. Faderen forsøgte at forhindre pigens vanvittige handling, men han blev ramt både i ansigtet og på armene, da datteren gik til angreb på ham. Broderen Jess Kaul, lå dødelig såret i sengen med 20 knivstik på kroppen.
Han han døde 20 minutter senere af sine kvæstelser.
Det bestialske drab skete i familiens villa på Tornsangervej 11
Lillesøsteren DK flygtede i familiens bil. Politiet fandt hende senere i bilen, som holdt på en parkeringplads ved Hundested Havn. Hun flygtede videre i bilen, men politiet fik efter en dramatisk biljagt standset bilen, hvorefter hun blev anholdt.
DK blev kortvarigt afhørt på politistationen om mordet på sin bror Jess Kaul, og blev derefter anbragt på et psykiatrisk hospital’s lukkede afdeling.
Den 14 årige DK var under den kriminelle lavalder, og kunne derfor ikke straffes for mordet på sin 18 årige bror Jess Kaul. Hun blev derfor overgivet til de sociale myndigheder.

                                                
18 ÅRIGE JESS KAUL - BLEV MYRDET MENS HAN SOV AF SIN 14 ÅRIGE SØSTER DK.

                                                      
14 ÅRIGE DK ANHOLDES AF POLITIET.              EKSTRA BLADET - 17. NOVEMBER 2003.

       *********************************************************************

Fredag den 21. november 2003, skulle den 32 årige Jim Beck Christensen passe sin 3 måneder gamle dreng Daniel i rækkehuset hvor han boede med sin hustru. Men den lille dreng begyndte på et tidspunkt at græde højt, og den psykisk ustabile Jim Beck Christensen kunne tilsyneladende ikke håndtere gråden fra sin lille søn. Han tog derfor sin lille søn Daniel op og smadrede baghovedet imod væggen, hvorved drengens baghoved blev trykket helt ind og nærmest knust. Kort efter gik det op for Jim Beck Christensen hvad han havde gjort, da den lille dreng lå på sofaen og gispede efter vejret. Han forlod rækkehuset og fortalte til naboen, at han nok havde slået sin lille søn ihjel. Naboen ringede omgående efter politi og ambulance, men barnets mor nåede at komme hjem til rækkehuset inden ambulancen nåede frem. Her fandt hun sin lille søn død på sofaen, med baghovedet trykket ind.
Jim Beck Christensen blev kort efter anholdt af politiet, sigtet for drabet på sin lille søn Daniel. Han fortalte under en afhøring, at han havde slået sin lille dreng ihjel.
Under retssagen i Næstved ændrede Jim Beck Christensen sin forklaring utallige gange.
Ved nævningetinget i Næstved onsdag den 1. december 2004, blev den 32 årige Jim Beck Christensen idømt 10 års fængsel, for det særdeles modbydelige drab på sin søn Daniel.

       *********************************************************************

Natten til lørdag den 29. november 2003 kl. 01.15, stod en 49 årig mand på en parkerings- plads, og isede ruderne af på sin bil i bebyggelsen Løget Center 69 i Vejle. Den 19 årige Karsten Skovgaard Petersen kom gående forbi og begik hærværk i området. Den 49 årige mand bad ham om at slappe af, hvorefter Karsten Skovgaard Petersen tog en køkkenkniv frem, og stak den 49 årige mand omkring 40 gange med kniven. Manden sank om på jorden i en stor blodpøl og Karsten Skovgaard Petersen stjal offerets bil og kørte fra gerningsstedet. Han blev kort efter drabet anholdt af politiet og sigtet for drabet på den 49 årige mand. Han spurgte en betjent om manden var død. Han sagde ja til spørgsmålet hvorefter Karsten Skovgaard Petersen iskoldt svarede “godt”.
Ved Vestre Landsret tirsdag den 29. juni 2004, blev den nu 20 årige Karsten Skovgaard Petersen idømt 12 års fængsel, for det særdeles bestialske og meningsløse drab på den 49 årige mand.


KARSTEN SKOVGAARD PETERSEN MYRDEDE EN 49 ÅRIG MAND MED KNIV.

       *********************************************************************

Mandag den 1. december 2003 kort efter kl. 22.30, blev den 58 årige ekspedient Ejvind Bloksgård Corneliussen myrdet af den 28 årige skizofrene Dennis Friis Pedersen.
Han begik et røveri imod spillekiosken Spilloppen, hvor han angreb Ejvind Bloksgård Corneliussen med en foldekniv. Drabet var særdeles bestialsk, da Dennis Friis Pedersen stak ham i lungen og to gange i halsen, hvorefter Ejvind Bloksgård Corneliussen via bagudgangen vaklede 25-30 meter udenfor kiosken, hvor han dødeligt såret faldt om på fortovet.
Ejvind Bloksgård Corneliussen blev erklæret død ved ankomsten til Middelfart Sygehus.
Den 28 årige skizofrene Dennis Friis Pedersen blev anholdt i Odense kl. 23.15, med en blodig foldekniv, samt 15.000 kr. i kontanter og utallige taletidskort fra røveriet.
Han blev anholdt og sigtet for det fuldstændig meningsløse rovmord på Ejvind Bloksgård Corneliussen. Han blev derefter overført til Retspsykiatrisk afdeling på Middelfart Sygehus.
Tirsdag den 2. november 2004 ved retten i Østre Landsret i Odense, blev den nu 29 årige Dennis Friis Pedersen idømt en tidsubestemt forvaringsdom, til anbringelse på en lukket og sikret afdeling på et psykiatrisk hospital, for det særdeles bestialske drab på Ejvind Bloksgård Corneliussen.


DENNIS FRIIS PEDERSEN - HER PÅ VEJ TIL RETTEN, SIGTET FOR DRABET PÅ DEN 58 ÅRIGE EKSPEDIENT - EJVIND BLOKSGÅRD CORNELIUSSEN.

       *************************************************************************


EKSTRA BLADET - DEN 21. DECEMBER 2003.

       ***************************************************************************

Fredag den 26. december 2003 kort før kl. 10.00, var et ægtepar ude og lufte deres hund.
Bag en hæk på hjørnet af Svankjærvej og Krogebjerg i Vanløse, fik de øje på liget af en nyfødt pige, som lå i en villahave. Der lå et blodigt håndklæde ved liget af pigen.
En ukendt gerningsmand havde smidt liget af den lille nyfødte pige over hækken.
Den lille pige vejede 3.200 gram, og var født sent om aftenen torsdag den 25. december 2003.
Retsmedicinerne konstaterede ved en obduktion af den nyfødte pige, at dødsårsagen var stump vold, og liget havde en læsion i ansigtet.
Drabssagen om mordet på den nyfødte pige i Vanløse er fortsat uopklaret.


STEDET I VANLØSE HVOR LIGET AF EN NYFØDT PIGE BLEV FUNDET DRÆBT.

Oversigten
Tilbage Næste side