DRABSSAGER - 1/8-31/12 - 2011:

Der blev i 2011 begået 47 drab i Danmark, heraf er 3 drab uopklaret.

Mandag den 8. august 2011 kort før kl. 13.00, blev en 52 årig mand stukket mindst to gange i hjerte- regionen med en køkkenkniv, inde i sin lejlighed ved bebyggelsen Klintehaven 18 i Tåstrup. Bagefter blev han kvalt af gerningsmanden. Ofret blev kort efter blev fundet dræbt i sin lejlighed. Kriminalpolitiet fandt hurtigt det formodede gerningsvåben, som var blevet brugt til knivdrabet.
Senere mandag aften kl. 19.00, blev en 34 årig gerningsmand anholdt af politiet, sigtet for drab.
Han erkendte under en afhøring drabet på den 52 årige mand.
Tirsdag den 9. august 2011, blev den 34 årige gerningsmand fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup, sigtet for drab. Han erkendte sig kun skyldig i vold med døden til følge.

       ***************************************************************************

                                                  
INGRIDSVEJ 1, VED FAXE LADEPLADS.                              JESPER RICHTER ANDERSEN.

Torsdag den 11. august 2011 kort efter kl. 16.00, blev ligdelene af den 47 årige Peter Richter Andersen fundet dræbt i et sommerhus på Ingridsvej 1, syd for Faxe Ladeplads.
Politiet anholdt kort efter den 42 årige lillebror Jesper Richter Andersen, som blev sigtet for drab. Vidner i sommerhusområdet, havde allerede sent onsdag aften den 10. august 2011, hørt flere skud blive affyret. Peter Richter Andersen, var brutalt blevet dræbt 3 skud fra en 9 mm pistol, onsdag den 10. august 2011 mellem kl. 23.00 og kl. 24.00.
Bagefter begyndte lillebroderen Jesper Richter Andersen. som var uddannet slagter, at partere sin storebror Peter Richter Andersen i 75 dele.
Natten til fredag den 12. august 2011, anholdt politiet brødrenes far, den 75 årige Ingvar Andersen.
Fredag den 12. august 2011, blev ofrets 75 årige far Ingvar Andersen og 42 årige lillebror Jesper Richter Andersen, fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Næstved, sigtet for drabet på den 47 årige storebror Peter Richter Andersen.
Desuden blev de begge sigtet for, at have parteret og forsøgt at bortskaffe liget.
Retsmedicinerne konstaterede, at Peter Richter Andersen var blevet skudt og dræbt af 2 skud i hovedet og 1 skud i maven, hvorefter liget var blevet parteret i uhyggeligt mange små dele, helt nøjagtigt 75. Der var blevet brugt en elektrisk bajonetsav og knive til parteringen af liget. Politiet fandt ofrets hoved på taget af garagen, mens resten af kropsdelene lå spredt rundt omkring på buske, grene og græsplænen ved sommerhusgrunden.
Efter grundlovsforhøret fredag eftermiddag, blev den 75 årige Ingvar Andersen dog løsladt.
Den 42 årige lillebror, Jesper Richter Andersen, blev varetægtsfængslet i fire uger frem til den 8. september 2011, sigtet for drabet og parteringen af sin storebror Peter Richter Andersen.

                        
PETER RICHTER ANDERSEN - BLEV SKUDT OG DRÆBT AF SIN LILLEBROR.
BAGEFTER BLEV LIGET PARTERET OG SPREDT OVER HELE SOMMERHUSGRUNDEN.

            
EKSTRA BLADET - 17. AUGUST 2011.

Mandag den 21. maj 2012 ved et nævningeting i Retten i Næstved, blev Jesper Richter Andersen dømt skyldig i drab, partering og usømmelig omgang med liget af sin storebror Peter Richter Andersen.
Onsdag den 23. maj 2012 ved et nævningeting i Retten i Næstved, blev Jesper Richter Andersen idømt 15 års fængsel for drabet og parteringen af Peter Richter Andersen.
Han blev også dømt til at betale henholdsvis 149.000 kr. og 125.000 kr. til ofrets to døtre.
Desuden blev han dømt til at betale 6.031.000 kr. i erstatning for det hus, som han brændte af.
Mandag den 10. december 2012 i Østre Landsret, blev dommen på 15 års fængsel stadfæstet.
Otte ud af 18 stemmer i retten, ønskede at skærpe dommen til 16 års fængsel, mens 10 stemmer
mente 15 års fængsel var en passende straf for drab og partering af liget.

         **************************************************************************


LINE SOFIE OG MARLENE MARIE RUDGAARD - BLEV UDSAT FOR EN MORDBRAND, DA DE HELT HJÆLPELØSE BRÆNDTE IHJEL PÅ BAGSÆDET AF EN SUZUKI SPLASH, SOM VAR PARKERET I EN SKOV, IKKE LANGT FRA BERLIN.
FADEREN HAVDE FØRST BEDØVET SINE TO  PIGER MED SOVEPILLER, HVOREFTER HAN IVÆRKSATTE SIN VANVITTIGE PLAN, AT SÆTTE ILD TIL BILEN.

Fredag den 12. august 2011 kort efter kl. 04.00, fandt forfærdede tyske politifolk liget af to danske børn på 9 og 10 år, stadig med sikkerhedsselerne spændt fast. Pigerne var brændt ihjel på bagsædet i en aflåst dansk indregistreret Suzuki Splash personbil, som holdt parkeret i en skov i landsbyen Börnicke ved Potsdam, ikke langt fra Berlin i Tyskland.
Den 40 årige Peter-Thue Rudgaard, gik desorienteret rundt med svære brandsår ved den nærliggende motorvej A24. Familiefaderen standsede en tysk lastbilchauffør og bad ham slå alarm, da noget var helt galt. Tysk politi var hurtigt fremme, og han viste dem frem til den udbrændte personbil i skoven. Kort efter blev den 40 årige Peter-Thue Rudgaard indlagt på brandsårsafdelingen i Berlin..
Politiet efterforskede om han havde begået en grusom forbrydelse.
De forkullede lig af de to piger på 9 og 10 år, blev sendt til en obduktion, hvor retsmedicinerne lørdag skulle afklare dødsårsag og børnenes identitet.
Pigerne som indebrændte i bilen, viste sig at være den 9 årige Line Sofie Rudgaard og den 10 årige Marlene Marie Rudgaard fra Nordjylland. Forældrene var skilt, og kunne ikke enes om samværet med børnene. Begge piger gik på Havbakkeskolen i Hadsund.
De to piger boede til daglig sammen med deres 40 årige far Peter-Thue Rudgaard på en landejendom udenfor Øster Hurup.

      
EKSTRA BLADET - LØRDAG DEN 13. AUGUST 2011.                    SUZUKI SPLASH.

                              
EKSTRA BLADET - 14. AUGUST 2011.                   B. T. - SØNDAG DEN 14. AUGUST 2011.

                    
B. T. - MANDAG DEN 15. AUGUST 2011.                                      PETER-THUE RUDGAARD.

                                            
LINE SOFIE RUDGAARD.                                             MARLENE MARIE RUDGAARD.

                  
EKSTRA BLADET - 16. AUGUST 2011.                 B. T. - TIRSDAG DEN 16. AUGUST 2011.

Mandag den 15. august 2011, blev den 40 årige Peter-Thue Rudgaard afhørt af tyske kriminalfolk, om hvad der var sket før og efter, at pigerne brændte ihjel. Han forklarede at det var en ulykke, da der pludselig gik ild i bilen. Derfor kunne han ifølge sin forklaring ikke redde sine to piger ud af bilen.
Tekniske undersøgelser af bilen fastslog dog, at der ikke var nogen fejl ved det elektriske system.
Retsmedicinernes obduktion af Line Sofie Rudgaard og Marlene Marie Rudgaard viste, at de havde røg i lungerne og derfor var i live, da bilen brød i brand og udbrændte fuldstændig.
Ingen af pigerne havde forsøgt at løsne deres sikkerhedsseler på bagsædet, men sad blot passivt og stille, mens de brændte ihjel i familiens Suzuki Splash personbil.

              
E. B. - 17. AUGUST 2011.                             B. T. - ONSDAG DEN 17. AUGUST 2011.

              
EKSTRA BLADET  - 18/8-2011.                  B. T. - FREDAG DEN 26. AUGUST 2011.

Fredag den 26. august 2011, kom de toksikologiske svar fra retsmedicinerne, som afslørede den uhyggelige sandhed bag tragedien.
Familiefaderen Peter-Thue Rudgaard havde først bedøvet sine to døtre, den  9 årige Line Sofie Rudgaard og den 10 årige Marlene Marie Rudgaard, med sovepiller. Bagefter havde han hældt benzin ud på gulvet foran ved passagersæde, og på gulvet foran sine to sovende døtre på bagsædet. Bagefter satte han uden tøven ild til bilen, med de sovende piger, som sad fastspændte i deres sikkerhedsseler
på bagsædet.
Tysk politi fik også foretaget en rekonstruktion af den voldsomme bilbrand, i en tilsvarende Suzuki Splash personbil som viste, at branden kun kunne være påsat.
Peter-Thue Rudgaard blev omgående anholdt af tysk politi, sigtet for dobbelt mordbrand.
En politimand holdt derefter vagt ved brandsårsafdelingen i Berlin, hvor Peter-Thue Rudgaard var indlagt og lænket i håndjern til sin sygeseng.
Muligvis havde Peter-Thue Rudgaard fortrudt sin vanvittige handling, idet han fik brandsår i ansigtet, på hænder og arme. Men det var for sent for de to piger, da bilen allerede efter ganske få sekunder var omspændt af flammer.

                              
EKSTRA BLADET - 2. SEPTEMBER 2011.               EKSTRA BLADET - 4. SEPTEMBER 2011.

Lørdag den 3. september 2011, blev Line Sofie Rudgaard og Marlene Marie Rudgaard begravet fra Als Kirke. De blev efter ceremonien stedt til hvile i samme kiste på kirkegården.


MARLENE OG LINE’S GRAVSTED.



EKSTRA BLADET - ONSDAG DEN 22. FEBRUAR 2012.

                            
EKSTRA BLADET - 2. MARTS 2012.                             B. T. - FREDAG DEN 23. MARTS 2012.

Torsdag den 31. maj 2012 ved Retten i Potsdam i Tyskland, blev Peter-Thue Rudgaard idømt fængsel på livstid, for det grusomme dobbeltdrab på sine to døtre på 9 og 10 år.
I januar 2016, blev Peter-Thue Rudgaard overført til afsoning i et dansk fængsel. Samtidig stadfæstede
Retten i Aalborg dommen fængsel på livstid.
Argumentet var, at det kyniske dobbeltdrab var nøje planlagt. Han havde før ferien købt to dunke med benzin og sovemedicin, som han tog med i bilen på ferien.
Mandag den 4. juli 2016 i Vestre Landsret, blev dommen fængsel på livstid, stadfæsted.

       ***************************************************************************

Søndag den 14. august 2011 kort efter midnat, blev den 30 årige Troels Erecius Poulsen fundet død på en græsplæne ved Hornemanns Vænge i Valby. Tirsdag den 16. august 2011 afslørede en obduktion dog, at han havde voldsomme indre kvæstelser på lunger, lever og ribben, som havde medført døden.
Politiet anholdt tirsdag kl. 20.55 en 31 årig mand, som blev sigtet for uagtsomt manddrab. Desuden blev han sigtet for, at have efterladt ofret i hjælpeløs tilstand efter påkørslen.
Troels Erecius Poulsen var formentlig ved et uheld, blevet kørt over af en bakkende bil, med den 31 årige fodboldkammerat ved rattet.
Troels Eriecius Poulsen arbejdede til daglig som matematik-lærer på Christianshavns Gymnasium.
Onsdag den 17. august 2011, blev den 31 årige mand fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg.

              
TROELS ERECIUS POULSEN - BLEV FORMENTLIG VED ET UHELD, KØRT OVER AF EN BAKKENDE BIL, OG EFTERLADT I HJÆLPELØS TILSTAND PÅ GRÆSPLÆNEN I VALBY.

         ****************************************************************************

Mandag den 22. august 2011 kl. 07.19, fik politiet på Fyn en anmeldelse om, at en 35 årig grønlandsk kvinde var livløs efter et slagsmål i Odense. Kort efter ankom både politi og en ambulance til et rækkehus på Valkendrupsgyden i Odense, hvor man fandt kvinden død.
Hun var blevet kvalt ved strangulering med et viskestykke.
Politiet anholdt kl. 07.30 kvindens 41 årige grønlandske samlever. Han blev sigtet for drab.
Mandag eftermiddag, blev den 41 årige mand fremstillet i et grundlovsforhør. Han forklarede i retten, at samleveren efter et skænderi havde truet ham med en kniv. Manden tog halsgreb på kvinden, indtil hun lå helt stille. Da hun stadig var i live, tog han et viskestykke og viklede det omkring halsen på den 35 årige kvinde. Han strammede viskestykket hårdt til og bandt derefter en knude. Bagefter ringede han 112. Gerningsmanden blev varetægtsfængslet i 4 uger, sigtet for drab.

         ***************************************************************************


TAMUR ASGHAR - BLEV SKUDT OG DRÆBT - DEN 30. AUGUST 2011.

Tirsdag den 30. august 2011 kort efter kl. 09.00, blev den 24 årige pakistaner Tamur Asghar skudt ned og dræbt af en ukendt gerningsmand, mens han stod på Amerikavej på Vesterbro i København.
Der blev affyret 15-20 skud imod ofret, som blev ramt af flere skud i brystet, maven og i hovedet.
Efter Tamur Asghar faldt om på fortovet, gik gerningsmanden hen og tømte magasinet imod ofret.
Senere tirsdag eftermiddag, blev en formodet 26 årig gerningsmand anholdt på Skånes Universitets- hospital i Malmø, hvor han var blevet opereret for tre skudsår.


EKSTRA BLADET - 31. AUGUST 2011.

Torsdag den 18. oktober 2012 ved et nævningeting i Københavns Byret, blev Jannaid Iqbal idømt 14 års fængsel for likvideringen af Tamur Asghar. Han påstod i retten, at det var selvforsvar, men den forklaring troede retten ikke på.

       ***************************************************************************

Søndag den 4. september 2011 kl. 09.00, blev den 32 årige Dina Martina Wedelius fundet dræbt i en lejlighed på Vesterfælledvej 47, på Vesterbro i København.
Drabsmanden var kvindens 25 årige lillebror Christian Møller Christensen, som havde taget en køkkenkniv og stukket sin storesøster Dina Martina Wedelius ihjel, med et enkelt knivstik i halsen.
Lidt før kl. 12.00, ringede Christian Møller Christensen selv til politiet, mens han stod på pladsen foran Hvidovre Hospital. Han sagde ordret til politiet “Det er mig, der har gjort det”. Kort efter blev han anholdt af politiet, sigtet for drab. Derefter blev Christian Møller Christensen kørt direkte til Retsmedicinsk Institut, hvor han blev undersøgt for DNA og andre spor efter forbrydelsen.
Mandag den 5. september 2011, blev Christian Møller Christensen fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i København. Han blev varetægtsfængslet i 24 dage, sigtet for uagtsomt manddrab.

    
DINA MARTINA WEDELIUS - BLEV KNIVDRÆBT AF SIN 25 ÅRIGE LILLEBROR.

          
EKSTRA BLADET - 5. SEPTEMBER 2011.                   B. T. - 5. SEPTEMBER 2011.

                                  
EKSTRA BLADET - DEN 6/9-2011.                                  B. T. - 6. SEPTEMBER 2011.

Onsdag den 31. oktober 2012 i Københavns Byret, blev Christian Møller Christensen idømt 12 års fængsel for drabet på sin storesøster Dina Martina Wedelius.

       ****************************************************************************

              
PARRET - DA ALT VAR LYKKELIGT.               ANITA SCHEUERMANN - MED SIN DATTER.

Tirsdag den 6. september 2011 kl. 11.30, opsøgte den 40 årige Peter Bo Rasmussen sin 33 årige eks-hustru Anita Scheuermann ( 4. juli 1978 ), som midlertidigt var flyttet ind hos sin far, der boede i et hus på Hylleholtvej 5 i Faxe Ladeplads. Peter Bo Rasmussen var bevæbnet med en pistol, da han affyrede flere skud igennem et vindue og dræbte sin eks-hustru Anita Scheuermann, som stod i køkkenet. Bagefter begik Peter Bo Rasmussen selvmord, da han skød sig selv.
Kort forinden tragedien skete, havde Peter Bo Rasmussen opsøgt datteren Victoria i hendes børnehave, hvor han førsøgte at få hende udleveret. Dette nægtede to pædagoger heldigvis, og Peter Bo Rasmussen måtte forlade børnehaven uden datteren Victoria.
Parret efterlod sig ved tragedien deres fælles 4 årige datter Victoria.
Peter Bo Rasmussen var tidligere ejer af Næstved Zoo, mens eks-hustruen Anita Scheuermann var ansat som direktør, indtil de solgte haven i november 2010.

                  
EKSTRA BLADET - 7/9-2011.                          B. T. - ONSDAG DEN 7. SEPTEMBER 2011.

Der blev dagen efter drabet oprettet en mindeside på Facebook, se nedenstående link:

ANITA SCHEUERMANN’S MEMORIAL.

Lørdag den 17. september 2011 kl. 13.00, blev Anita Scheuermann bisat fra Hylleholt Kirke i Faxe Ladeplads. Urnen blev nedsat ved siden af hendes mor Anne-Lise, som døde for 11 år siden.


ANITA SCHEUERMANN’S GRAVSTEN.

       ****************************************************************************

Fredag den 9. september 2011 kl. 19.48, blev den 37 årige litauer Laimontas Jezerskis ramt af et knivstik omkring hjerteregionen, i parrets hjem på Lindelundsvej 15 i Hvidovre.
Det var den 34 årige litauiske hustru, Edita Jezerskiene, som under madlavning ved et dybt tragisk uheld, kom til at stikke sin mand direkte i hjertet med en køkkenkniv. Hustruen havde vendt sig om i køkkenet med kniven i hånden. Hun vidste ikke, at manden stod lige bagved hende.
Laimontas Jezerskis blev i hast kørt i en ambulance til Rigshospitalets Traumecenter i København, hvor han omgående kom på operationsbordet. Desværre kæmpede lægerne forgæves, da Laimontas Jezerskis afgik ved døden af voldsomme indre blødninger kl 20.35.
Politiet anholdt kort efter den 34 årige Edita Jezerskiene, som blev sigtet for drabet på sin mand.
Lørdag den 10. september 2011, blev hustruen fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.
Hun nægtede sig skyldig i drab, men blev varetægtsfængslet i 7 dage.
Torsdag den 15. september 2011, blev den 34 årige hustru Edita Jezerskiene løsladt, da det var et tragisk uheld, at manden blev dræbt.

  Foto: lørdag den 10. september 2011.
HUSET PÅ LINDELUNDSVEJ 15, I HVIDOVRE.

           *************************************************************************


EKSTRA BLADET - 22. SEPTEMBER 2011.

       ***************************************************************************

Fredag den 7. oktober 2011 kl. 03.50, ringede en 40 årig mand til alarmcentralen, da han fandt sin 47 årige samlever livløs liggende i sengen ved siden af sig i parrets hjem på Ballevej i Bredsten, nær Vejle. Den 47 årige kvinde blev i weekenden obduceret. Her konstaterede retsmedicinerne, at kvinden havde talrige brud på ribben, en ødelagt milt og en sammenklappet lunge.
Desuden blev der fundet flere skader af ældre dato på liget af kvinden
Mandag den 10. oktober 2011 kl. 16.30, blev den 47 årige mand anholdt af politiet, sigtet for drab subsidiært grov vold med døden til følge.
Tirsdag den 11. oktober 2011 kl. 13.00, blev den 40 årige mand fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

         ****************************************************************************

I oktober 2010, blev den 40 årige Johnny Benny Andersen anholdt, sigtet for utallige pædofile sexovergreb og krænkelser af 9 børn, igennem de sidste 23 år. Han boede i årene fra 2004 til 2007 med sin familie i en lejlighed i Bymuren 131 i Hvidovre. Derefter flyttede familien til Esbjerg, hvor Johnny Benny Andersen blev anholdt.

          
EKSTRA BLADET - FREDAG 14. OKTOBER 2011.             EKSTRA BLADET - 15/10-2011.

                                                    
EKSTRA BLADET - 18/10-2011.                                                JOHNNY BENNY AMDERSEN.

Mandag den 21. november 2011 ved Retten i Esbjerg, blev den nu 41 årige Johnny Benny Andersen idømt 7 års fængsel for 32 sexovergreb og krænkelser imod 10 børn, heriblandt hans egen datter og en dreng. Desuden blev han dømt til at betale en torterstatning på ialt 500.000 kr. til otte børn.
Mandens egen datter blev tildelt 125.000 kr. i torterstatning. Ligeledes blev en anden pige tildelt 125.000 kr. i torterstatning, mens en dreng blev tildelt 100.000 kr. i torterstatning, som den 41 årige Johnny Benny Andersen skulle betale til sine ofre.

         **************************************************************************

Fredag den 14. oktober 2011, blev den 39 årige Laila Nørgaard Joseph brutalt myrdet i sit hus i byen Soufriére, på den caribiske ø Saint Lucia, nord for Venezuela i Sydamerika.
To gerningsmænd, som var bevæbnet med en machette og en pistol, trængte ind i huset, hvor de formentlig under et røveri gik målrettet efter Laila Nørgaard Joseph.
Laila Nørgaard Joseph blev ramt af skud i overkroppen og var dræbt på stedet.

                                                                                           EKSTRA BLADET - 19. OKTOBER 2011.
                            
LAILA NØRGAARD JOSEPH - BLEV BRUTALT SKUDT OG DRÆBT PÅ ØEN ST. LUCIA.

                        
LAILA NØRGAARD JOSEPH SAMMEN MED SIN NYE MAND.             E. B. - 20/10-2011.

Onsdag den 26. oktober 2011, blev Laila Nørgaard Joseph begravet på øen Saint Lucia.
Den lokale fotograf Bill Mortley tog nedenstående billede af den åbne kiste, som viderebringes med
Bill Mortley’s skriftlige tilladelse.

 Fotograf: Bill Mortley.
COPYRIGHT: WWW.BILLMORTLEYPHOTOGRAPHY.COM

       ***************************************************************************

Mandag den 24. oktober 2011 kort før kl. 09.00, blev den 26 årige Danny Johnny Stendahl Hansen dræbt af flere knivstik, mens han lå og sov i sit hus, på Vestergade 33A i Auning på Djursland.
Den 19 årige gerningsmand fra København, Dannie Sejberg Meldgaard, placerede derefter liget i bagerummet i sin bil, hvorefter han satte ild til huset. Bagefter satte han kursen imod København, og dumpede liget et ukendt sted i Danmark. Formentlig i et skovområde, men kriminalpolitiet havde stadig ikke fundet liget.
Dannie Sejberg Meldgaard blev senere på dagen anholdt på Sjælland, efter han havde skjult ofret.
Tirsdag den 25. oktober 2011, blev den 19 årige Dannie Sejberg Meldgaard fremstillet i et lukket grundlovsforhør, sigtet for drabet på Danny Johnny Stendahl Hansen.
Tirsdag den 8. november 2011, blev liget af Danny Johnny Stendahl Hansen fundet i en sø, syd for Mejlby.
Efter en mentalerklæring, blev Dannie Sejberg Meldgaard erklæret sindssyg
Fredag den 28. september 2012 i Retten i Randers, blev Dannie Sejberg Meldgaard dømt skyldig i drabet på Danny Johnny Stendahl Hansen. Han blev idømt en behandlingsdom på ubestemt tid.
Fredag den 23. november 2012 kl. 09.50, var den nu 20 årige Dannie Sejberg Meldgaard på en kort tur sammen med to plejere, ved Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus. Pludselig flygtede han til fods,
og de to plejere kunne desværre ikke indhente ham.


DANNIE SEJBERG MELDGAARD - FLYGTEDE DEN 23. NOVEMBER 2012 TIL FODS, FRA PSYKIATRISK HOSPITAL I RISSKOV VED ÅRHUS.

         **************************************************************************

Tirsdag den 25. oktober 2011 kl. 14.52, blev den 54 årige tyrker Ahmet Yurt mand stukket adskillige gange i brystet og halsen med en kniv, mens han opholdt sig ved indgangsdøren til sin tyrkiske spilleklub, i kælderen til Absalonsgade 18, på Vesterbro i København.
Bagefter slog gerningsmanden ham flere gange i hovedet med et askebæger.
Ahmet Yurt blev kort efter kørt i en ambulance til Rigshospitalets Traumecenter i København, hvor han omgående kom på operationsbordet. Her kæmpede lægerne for at redde mandens liv, men han døde af sine kvæstelser 23 minutter senere. En knivstik i hjertet var fatalt.
Politiet anholdt kort efter en 46 årig tyrkisk gerningsmand, som blev sigtet for drab.
Tirsdag den 22. maj 2012 i Københavns Byret, blev den nu 47 årige tyrkiske gerningsmand dømt til anbríngelse på et Hospital for sindslindende på ubestemt tid. Desuden blev han udvist af Danmark, når han var rask nok til at forlade hospitalet.

       ***************************************************************************

Fredag den 28. oktober 2011 kl. 22.37, blev en 20 årig afghansk mand stukket ihjel med 10-15 knivstik, mens han opholdt sig foran porten til asylcenret i Sandholmlejren i Allerød.
Politiet anholdt kort efter to afghanske gerningsmænd på 24 og 27 år, som blev sigtet for drab.
Lørdag den 29. oktober 2011, blev gerningsmændene fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Hillerød. De blev begge varetægtsfængslet i 4 uger, sigtet for drab.


SANDHOLMLEJREN I ALLERØD - HVOR EN AFGHANSK MAND BLEV KNIVDRÆBT.

         ***************************************************************************

Lørdag den 29. oktober 2011 kl. 01.50, blev en 40 årig grønlandsk mand tævet ihjel i en lejlighed på K.M. Klausens Gade 4 i Sydhaven i København.
Tre grønlandske mænd havde drukket tæt i lejligheden, da de to 30-40 årige grønlandske mænd pludselig overfaldt den 40 årige mand, som var en gæst i lejligheden.
Ofret blev tildelt utallige spark og slag, ligesom der blev trampet på den 40 årige grønlandske mand.
Da politi og ambulancefolk nåede frem til lejligheden, kunne ambulancelægen blot konstatere, at den grusomt maltrakterede mand var afgået ved døden af sine kvæstelser.
Kriminalpolitiet anholdt kort efter de 2 formodede gerningsmænd, som blev sigtet for særdeles grov
vold med døden til følge.

         ***************************************************************************

Mandag den 31. oktober 2011 om natten, blev en 50 årig mand overfaldet i sit hus i Handbjerg. Her
blev ofret gennembanket, hvorved han fik åbent kraniebrud og det ene øre blev revet af.
Gerningsmændene var en 37 årig mand, samt en 22 årig mand og en 19 årig kvinde. Efter overfaldet stjal de ofrets stereoanlæg til 7.000 kr., og forlod ofret i hjælpeløs tilstand.
Den 50 årige mand blev om morgenen fundet og i hast kørt til sygehuset i Herning, hvor lægerne anbragte ham i et kunstigt koma.
Tirsdag den 1. november 2011, blev alle tre personer fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for grov og livstruende vold imod den 50 årige mand.
Mandag den 21. november 2011, døde den 50 årige mand af sine indre kvæstelser i hovedet.
Derefter ændrede politiet sigtelsen imod gerningsmændene til grov vold med døden til følge.

       ****************************************************************************

  Privat foto: 11. 11. 2011.
HUSET PÅ BÆKVEJ 13, HVOR MORTEN BANG BLEV SKUDT OG DRÆBT.

Tirsdag den 1. november 2011 kl. 00.26, blev den 27 årige Morten Bang fundet skudt og dræbt i en ejendom på Bækvej 13, i landsbyen Øster Karleby, nord for Nakskov. Drabet skete formentligt kort før midnat. Tekniske undersøgelser på gerningsstedet afslørede, at Morten Bang brutalt var blevet dræbt af flere skud i hovedet, affyret med et haglgevær.
Den formodede hovedgerningsmand var den 30 årige Carsten Sehestedt Jensen, flygtede efter det brutale skuddrab fra stedet i sin blå Opel Astra Stationcar årgang 1997.
Senere tirsdag kl. 12.45, blev Carsten Sehestedt Jensen anholdt af politiet på Femø, sigtet for drab. En 42 årig formodet medgerningsmand fra Torrig, blev anholdt af politiet kl. 18.45.
Onsdag den 2. november 2011 kl. 12.45, blev den 30 årige Carsten Sehestedt Jensen og den 42 årige K.L.N. fra Torrig fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster.
Her blev den 30 årige Carsten Sehestedt Jensen og den 42 årige K.L.N. fra Torrig varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drab og medvirken til drab.
Få dage senere ændrede Landsretten dog varetægtsfængslingen af den 42 årige K.L.N. i drabssagen, fra fire uger til 14 dage, mens de fire uger til den 30 årige Carsten Sehestedt Jensen blev stadfæstet.
Tirsdag den 8. november 2011, blev den 22 årig formodede medgerningsmand B.S.R. fra Horslunde på Vestlolland anholdt af politiet, sigtet for medvirken til drab.

                                                        
MORTEN BANG - BLEV SKUDT OG DRÆBT AF - CARSTEN SEHESTEDT JENSEN.

En ven der havde kendt Morten Bang i mange år, fortæller her historien om Morten.
Morten kom oprindelig fra Sjælland, men han flyttede for omkring 4 år siden til landsbyen Birket på Lolland, sammen med sin mor.
Moderen var alkoholiker, og Morten Bang måtte tage sig af sin mor så godt han nu kunne.
Han havde ingen venner på Lolland og passede sig selv. Morten Bang fandt så en ven på omkring de 50 år, og man kan vel sige han er landsby-tossen. Han ryger hash, drikker nogle øl og tager lidt stoffer. Han er jo ikke det bedste selvskab at komme ind i, for så bliver man blandet ind i alt det lort, som der nu foregå her nede på Lolland. Den nye ven kendte alle de skidte knægte, som bor her.
Morten Bang begyndte nu at komme hos den midaldrende ven, hvor han startede på at ryge lidt hash.
Hurtigere og hurtigere begyndte han at kende de forkerte typer. Han blev derfor langsomt men sikkert viklet ind i det forkerte spind.
Morten Bang fik et nyt job på Malergården i Horslunde. Han var bare så glad for det, og han snakkede meget om sit nye arbejde. Det fandt flere personer jo hurtigt ud af, og folk spurgte jo bare Morten, om han ikke kunne skaffe dem maling og andre ting fra sit nye arbejde.
Morten ville jo gerne have nogle nye venner, for han vidste jo godt, at de venner han havde, ikke var de bedste venner. Derfor skaffede så lidt af de ting billigt.
Så skete det en morgen, da han skulle på job. Morten Bang gik ind  til sin mor for at sige, at nu tog han af sted. Moderen snakkede som om hun var fuld, og hun snøvlede meget. Han forstod hende ikke og tog så på arbejde. Da han kom hjem, var hun død af en hjerneblødning. Morten Bang’s verden gik i stå. Hvad skulle han nu gøre. Han tog ned til mig og snakkede. Han spurgte mig til råds.
Jeg sagde til ham at han skulle beholde huset, og starte på en frisk. Hvis der var noget skulle han bare komme. Men andre personer vidste, at man kunne tage røven på ham. Så de fik ham til at sælge huset billigt. Nu stod han uden hus og pludselig også uden noget job.
Morten forsvandt fra bybilledet og man vidste ikke hvor han var.
Man hørte så lidt om ham, at han gik i Nakskov og var gået totalt i hundene. Han var nu virkelig fanget i spindet. Jeg så ham så en dag i Nakskov, og stoppede op for at snakke med ham. Han lyste helt op og han fortalte, at han havde fået et barn. Han havde fået en lejlighed i Vester Karleby og var glad for det, for nu skulle alt blive godt. Morten Bang var så stolt, for nu havde han fået et barn.
Vi aftalte, at vi skulle ud og fiske. Det var noget han elskede, bare at stå og nyde friheden med en øl, det nød han virkelig, Jeg mødte ham så nogle gange i Nakskov. Han var aldrig fuld eller skæv af hash eller noget, men altid glad. Så nu var han vist endelig på vej ud af det spind
Men ak nu læste jeg så, at han var blevet skudt. Det kunne ikke passe ikke Morten, for han var da ikke den type, som skulle blive skudt, for han var da ikke så meget inde i spindet, hvor man går hen og skyder folk. Men han har vel skyldt ham penge eller gjort Carsten sur, fordi han åbenbart ikke kunne skaffe ham noget, som han havde lovet ham, Morten lovede altid folk han kunne skaffe ting. Men folk der kendte Morten vidste godt, at det var meget sjældent han kunne overholde sit løfte.
Men jeg blev dybt rystet da jeg læste det, for det kunne ikke passe ikke Morten. Han var jo bare en stor fortabt dreng, der endelig havde fået et liv med barn og lejlighed, som nu skulle starte på en frisk.
Jeg ved med sikkerhed, at hvis han ikke havde fået solgt huset, var han aldrig blevet skudt, men han var blevet en normal knægt i bybilledet.
Morten var bare en lille stakkel, som snakkede alle efter munden for ikke at få problemer.
Han gjorde bare hvad folk sagde for ikke at komme i klemme. Morten Bang ville hellere gøre andre folk glade end sig selv, først vennerne så ham selv. Folk fandt ud af, at han gjorde hvad de sagde, for han var for flink og tænkte på ikke at få fjender. Men det blev desværre hans død.
Hvil i fred min dreng, hvorfor hørte du ikke efter knægt. Så var du ikke kommet herfra på den måde, men havde fået et godt og dejligt liv, og aldrig kommet ud i alt det lort.

 Foto: Privat.
MORTEN BANG - BLEV 27 ÅR.

         ****************************************************************************

Tirsdag den 1. november 2011 tidligt om morgenen, blev en 35 årig mand fundet dræbt af 50 knivstik,  i en lejlighed på Gothersvej i Bolbro ved Odense. En 39 årig gerningsmand ringede selv efter drabet til 112, hvorefter han blev anholdt af politiet, sigtet for drabet som var sket under et skænderi.
I et grundlovsforhør ved Retten i Odense tirsdag aften, erkendte den 39 årige kammerat de faktiske omstændigheder omkring drabet. Samtidig blev det besluttet at manden skulle mentalundersøges.

         ****************************************************************************

Fredag den 4. november 2011, blev to mænd på 50 og 64 år anholdt, sigtet for voldtægt af en 17 årig pige i starten af 2005. Senere på året fødte kvinden et levende spædbarn, som de to mænd resolut dræbte ved at knække nakken på det lille barn. Bagefter skjulte de formentlig liget i jorden på en grund, på adressen Egebjergvej 267 i Odsherred i Nykøbing Sjælland.
Siden tirsdag den 1. november 2011, havde politiet med hjælp af arkæologer fra Moesgård Museum gravet på grunden efter skeletrester fra liget af spædbarnet. Men fredag den 4. november 2011 efter fire dages gravearbejde, havde man fortsat ikke fundet noget spor i jorden.
Siden 1990, hvor pigen blot var 2 år gammel, havde de to mænd på skift misbrugt hende seksuelt. Dette fortsatte de næste 15 år, indtil pigen som 17 årig blev gravid. Kvinden er i dag 23 år gammel.
Lørdag den 5. november 2011, blev de to mænd på 50 og 64 år fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde. De blev begge varetægtsfængslet frem til den 29. november 2011, sigtet for gentagne voldtægter i årene 1990-2005, samt drab og bortskaffelse af et nyfødt spædbarn i 2005.
Begge mænd nægtede sig skyldige i alle sigtelserne.


EGEBJERGVEJ 267 I ODSHERRED.

       ****************************************************************************


MUHAMMED ARFAN - BLEV TÆVET IHJEL MED EN RATLÅS - 10. NOVEMBER 2011.

Torsdag den 10. november 2011 kl. 00.15 blev den 45 årige pakistaner Muhammed Arfan fundet livløs i en blodpøl på stien, udfor bebyggelsen Høje Gladsaxe 94 i Søborg.
Ofret var blevet udsat for særdeles grov vold, da han brutalt blev tævet ihjel med en ratlås.  Retsmedicinerne konstaterede, at hans baghoved var knust af flere voldsomme slag imod kraniet. Flere parkerede biler tæt på gerningsstedet havde blodstænk fra Muhammed Arfan.
Fredag den 11. november 2011 kl. 17.45, meldte en 39 årig taxa-chauffør sig selv til politiet på Station City i København. Han blev omgående anholdt, sigtet for medvirken til drab.
Lørdag den 12. november 2011 ved et grundlovsforhør, blev den 39 årige pakistanske taxachauffør varetægtsfængslet i 4 uger, sigtet for medvirken til drabet på Muhammed Arfan.
Mandag den 14. november 2011, blev den 35 årige pakistaner Chaudhry Shahid Reza ( 27/12 - 1975 ) efterlyst af Interpol og varetægtsfængslet in absentia, sigtet som gerningsmanden til drabet på Muhammed Arfan. Det formodes at han allerede havde forladt Danmark, hvor han havde opholdt sig illegalt i et stykke tid. Chaudhry Shahid Reza fik afslag på asyl i Danmark i 2002, og bor i dag i Italien, hvor han både har arbejds- og opholdstilladelse.
Onsdag den 6. juni 2012 ved en domsmandsret i Glostrup, blev den 39 årige pakistaner Ishtiaq Mahmood Chaundry idømt 1 års fængsel, for medvirken til drabet på Muhammed Arfan.
Desuden blev han fradømt førerretten i 3 år, da han med vilje påkørte Muhammed Arfan, kørt før ofret blev myrdet af Chaudhry Shahid Reza med en ratlås.


CHAUNDHRY SHAHID REZA - EFTERLYST FOR DRABET PÅ - MUHAMMED ARFAN.

Onsdag den 9. april 2014, blev den nu 38 årige Chaudhry Shahid Reza anholdt i Københavns Lufthavn, sigtet for drabet på Muhammed Arfan.
Torsdag den 10. april 2014 kl. 11.00, blev han fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.
Her valgte dommeren, at varetægtsfængsle Chaudhry Shahid Reza i fire uger, sigtet for drab.

         ***************************************************************************

Torsdag den 17. november 2011 kort efter kl. 01.15, blev en 47 årig mand fundet dræbt i sin lejlighed på 2. sal i Vestergade 2B i Maribo. Forinden havde en mand ringet til politiet og fortalt, at han var bekymret for om der var sket noget med hans kammerat.
Retsmedicinerne konstaterede, at den 47 årige mand var blevet udsat for særdeles grov stump vold og stukket ihjel med et knivstik i halsen. Drabet var sket onsdag den 16. november 2011 mellem kl. 23.00 og kl. 24.00. Sent torsdag aften, blev to mænd på 18 år, en 19 årig mand og en 41 årig kvinde anholdt af politiet, sigtet for drabet på den 47 årige mand.
Fredag den 18. november 2011, blev alle fire fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster. Dommeren varetægtsfængslede dem alle fire, frem til den 13. december 2011.

         ****************************************************************************


FODGÆNGEROVERGANGEN PÅ ROSENØRNS ALLE - HVOR TRAGEDIEN SKETE.

Torsdag den 24. november 2011 kl. 19.20, var en 44 årig tyrkisk kvinde og hendes 10 årige datter Songül til fods, på vej over i et fodgængerfelt på Rosenørns alle, udfor Forum på Frederiksberg.
En kvindelig bilist i en WV personbil standsede op foran fodgængerfeltet, hvorefter moderen og datteren begyndte at krydse Rosenørns Alle. En hvid varevogn foretog en overhaling højre om den standsede bil, hvorved moderen og den 10 årige datter blev ramt med stor fart i fodgængerfeltet.
De blev slynget 27 meter væk ved påkørslen. Den 10 årige pige pådrog sig livsfarlige kvæstelser i hovedet. Hun blev sammen med sin mor overført til Rigshospitalets  Traumecenter i København. Den 25 årige fører af varevognen, som var påvirket af hash og andre euforiserende stoffer, blev bagefter anholdt in ansendia, da han i chok var anbragt på psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital.
Fredag den 25. november 2011 kl. 18.10, var pigens mor til stede, da lægerne på Rigshospitalet slukkede for respiratoren, som kunstigt holdt den 10 årige pige i live. Forinden havde lægerne konstateret, at pigens livsvigtige funktioner i hjernen var gået til grunde.
Derefter ændrede politiet sigtelsen imod den 25 årige fører af varevognen, til uagtsomt manddrab og grov legemsbeskadigelse imod moderen.
Onsdag den 30. november 2011, blev den 10 årige Songül Altuntas begravet på Vestre Kirkegård.

                        
B. T. - LØRDAG DEN 26. NOVEMBER 2011.                              EKSTRA BLADET - 1/12-2011.

         **************************************************************************


B. T. - FREDAG DEN 25. NOVEMBER 2011.

         **************************************************************************

Lørdag den 19. november 2011 kl. 19.20, opholdt to piger på 9 og 10 år sig sammen på en legeplads ved en børnehave i Lyngens Kvarter i Gullestrup, nord for Herning.
Pludselig kom en ung mand hen til pigerne, hvorefter han truede pigerne med en kniv. Han tvang derefter de to piger til at følge med ind i et skovstykke i nærheden. Her lykkedes det for den 9 årige pige at flygte fra stedet. Hun løb direkte hjem til sine forældre efter hjælp.
Imens blev den 10 årige pige udsat for en særdeles grov og fuldbyrdet voldtægt.
Da forældrene nåede frem til gerningsstedet, var gerningsmanden for længst flygtet.
Politiet blev alarmeret om voldtægten kl. 19.29. Ifølge pigerne var gerningsmanden 16-18 år gammel, med afrikansk udseende og kort sort krøllet hår.
Fredag den 25. november 2011 kl. 14.30, blev en 16 årig somalisk mand anholdt af politiet på sin bopæl i Gullestrup, sigtet for fuldbyrdet voldtægt af den 10 årige pige. Han nægtede sig skyldig.
Lørdag den 26. november 2011 ved Retten i Herning, blev den 16 årige somalier fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for grov voldtægt. Han blev varetægtsfængslet i 4 uger.


EKSTRA BLADET - 27. NOVEMBER 2011.

       ****************************************************************************

Onsdag den 30. november 2011, så en 12 årig pige liget af en nyfødt pige i Søndersø ved Viborg.
Men først torsdag den 1. december 2011, fortalte hun forældrene om sit makabre fund ved søen.
Forældrene alarmerede derefter politiet, som hurtigt ankom til Søndersø. Her fandt man kort efter kl. 22.00 liget af en nyfødt pige, liggende i vandoverfladen 3-4 meter fra bredden. Barnet var nøgent og havde stadig navlestrengen fra fødslen, hvorpå der var bundet en knude.


EKSTRA BLADET - 2. DECEMBER 2011.

       ***************************************************************************

Lørdag den 10. december 2011, blev en 28 årig litauisk mand fundet død i sit hjem i Borbjerg ved Holstebro. En obduktion på Retsmedicinsk Institut afslørede, at ofret var blevet udsat for stump vold, som havde medført døden.
Onsdag den 14. december 2011, blev tre litauiske mænd anholdt af politiet, sigtet for drab.
Torsdag den 15. december 2011 kl. 11.00, blev de fremstillet i et grundlovsforhør ved retten.

       ****************************************************************************

    
EKSTRA BLADET - 12/12-2011.                      B. T. - MANDAG DEN 12. DECEMBER 2011.

Søndag den 11. december 2011 kl. 12.13, opstod der en voldsom eksplosionsagtig brand, i en lejlighed på Rahbeks Alle 5 på Vesterbro i København. Den 34 årige Maj Kaltoft, blev efterfølgende fundet død i en lejlighed i ejendommen, mens den 38 årige eks-mand Kirk Smith og den 69 årige Ole Kaltoft, blev fundet livsfarligt forbrændt ude på trappen.
Både eks-manden og Ole Kaltoft blev begge to kørt til behandling på Rigshospitalets Traumecenter i København, hvor de senere på eftermiddagen døde af deres voldsomme brandsår på kroppen.
Den 38 årige eks-mand Kirk Smith, havde kort forinden eksplosionen bedt eks-hustruen Maj Kaltoft komme hen til hans lejlighed på Rahbeks Alle. Hun var åbenbart bange for Kirk Smith, og tog sin 69 årige far Ole Kaltoft med hen til lejligheden. Sekunder efter deres ankomst til lejligheden, udløste den 38 årige eks-mand Kirk Smith en benzin-brandbombe, hvorved den 34 årige Maj Kaltoft omkom i flammehavet. Eks-mandens forfærdelige mission, som kostede tre personer livet, var nu fuldført.


EJENDOMMEN BRYGHUSET, RAHBEKS ALLE PÅ VESTERBRO.

                            
B. T. - DEN 13. DECEMBER 2011.                                         MAJ KALTOFT - BLEV 34 ÅR.


B. T. - ONSDAG DEN 14. DECEMBER 2011.

Tirsdag den 20. december 2011, blev Maj Kaltoft og hendes far Ole Kaltoft bisat fra Kristkirken på Vesterbro i København.

       ***************************************************************************

Torsdag den 15. december 2011 kl. 21.43, blev den 70 årige blinde Hilmar Andersen skudt og dræbt med et haglgevær, mens han opholdt sig i et sommerhusområde i Gørlev ved Kalundborg.
Samtidig blev gerningsmandens 67 årige eks-hustru lettere kvæstet.
Politiet anholdt kl. 22.38 den 74 årige Vagn Elkjær, som kørte i sin bil på landevejen i Ruds Vedby. Han blev sigtet for drabet på Hilmar Andersen og drabsforsøg på sin 67 årige eks-hustru.
Fredag den 16. december 2011 ved et grundlovsforhør i Retten i Holbæk, hvor Vagn Elkjær blev varetægtsfængslet frem til den 10. januar 2012, sigtet for drab og drabsforsøg.
Mandag den 17. december 2012 ved Retten i Holbæk, blev den nu 75 årige Vagn Elkjær idømt 14 års fængsel.

       ****************************************************************************

Lørdag den 31. december 2011 kl. 05.48, ringede en 34 årig kvinde til politiet og fortalte, at hun netop havde dræbt sin 64 årige ven med adskillige knivstik og et koben, i mandens lejlighed på Birkeparken 34 i Odense. Da politi og ambulancefolk kort efter ankom til lejligheden, var den 64 årige mand fortsat i live, men han døde kort efter af sine voldsomme indre kvæstelser.
Den 34 årige kvinde blev derefter anholdt, mens hun gik rundt udenfor bebyggelsen.
Lørdag den 31. december 2011 kl. 15.30, blev den 34 årige kvinde fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Svendborg, sigtet for drab. Hun blev varetægtsfængslet i fire uger.

       ***************************************************************************


NORDFRONTVEJ 16 I HERLEV.

Lørdag den 31. december 2011 kl. 13.30, blev den 81 årige Kirsten Inge Damsgaard fundet død i soveværelset, i sin ældre villa på Nordfrontvej 16 i Herlev. Hun var lille kvinde som kun vejede 33 kilo. Kirsten Inge Damsgaard var brutalt blevet bagbundet og kneblet i sin seng af ukendte gerningsmænd. Det medførte til sidst, at kneblen spærrede luftvejene i kvindens mund og besværliggjorde hendes vejrtrækning, hvorved Kirsten Inge Damsgaard til sidst blev kvalt.
Det var den chokerede datter, som kl. 13.30 fandt sin mor død i hjemmet.
Kirsten Inge Damsgaard var sidst blevet set i live, fredag den 30. december 2011 kl. 14.00.
Hun blev dræbt i villaen i tidspunktet mellem kl. 14.30 til kl. 21.00 af to gerningsmænd.
Retsmedicinerne konstaterede efter nogle timer på gerningsstedet, at hun var blevet dræbt.
Kirsten Inge Damsgaard var blevet udsat for et røveri i hjemmet, der endte fatalt som rovmord.
Gerningsmændene stjal ofrets dankort og kontanter, hvorefter de hævede penge flere steder i banker rundt omkring i København.
Mandag den 2. januar 2012 frigav kriminalpolitiet billeder fra hæveautomaterne, som viste hvem der dræbte Kirsten Inge Damsgaard.
En formodet gerningsmand som lørdag den 31. december 2011 indfandt sig i minimarked “Let Køb” i St Kongensgade 116 på Vesterbro i København, talte gebrokkent engelsk til ekspedienten.

              
EKSTRA BLADET - 2/1- 2011.             GERNINGSMAND VED DANSKE BANK I HERLEV.

              
GERNINGSMAND FORAN NORDEA VED NØRREPORT STATION.

        
HER I MINIMARKED PÅ ST. KONGENSGADE, OG VED DANSKE BANK, GODTHÅBSVEJ.

Dankortet var blevet brugt følgende steder i København:

Danske Bank, Herlev Torv 17, Herlev, fredag den 30. december 2011 kl. 21.11.12 og kl. 21.12.31.
Arbejdernes Landsbank, Landemærket 8, København K, fredag den 30. december 2011 kl. 21.58.29 og kl. 21.59.54.
Nordea Bank Danmark A/S, Frederiksborggade 14-16, København K, fredag den 30. december 2011  kl. 22.08.01.
Sparbank A/S, Åbenrå 18, København K, fredag den 30. december 2011 kl. 22.13.26
Nordea Bank Danmark A/S, Kongens Nytorv 28, København K, fredag den 30. december 2011 kl. 22.22.25.
Danske Bank, Godthåbsvej 1, Frederiksberg, lørdag den 31. december 2011 kl. 00.36.44, 00.37.43 og 00.38.54, samt søndag den 1. januar 2012 kl. 00.33.50.
Nykredit Bank A/S, Kalvebod Brygge 1-3, København V, lørdag den 31 december 2011 kl. 10.26.59.
Let Køb, St Kongensgade 116, København K., lørdag den den 31 december 2011 kl. 10.43.53.

          
EKSTRA BLADET - DEN 3. JANUAR 2011.  DANSKE BANK I HERLEV.     LET KØB I KBH.

Tirsdag den 10. januar 2012 kl. 17.30, anholdt politiet 4 bulgarske statsborgere, heraf 2 personer på gaden og to personer i en lejlighed på Frederiksberg.
De anholdte var to bulgarske brødre på 20 og 22 år, samt to bulgarske kvinder på 14 og 19 år.
Onsdag den 11. januar 2012 om eftermiddagen, blev de to brødre fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for drab og røveri. De blev varetægtsfængslet i fire uger.

Onsdag den 11. januar 2012 kl. 13.00, blev den 81 årige Kirsten Inge Damsgaard bisat fra Bistrup Kirke i Birkerød.

                                              
EKSTRA BLADET - 11. JANUAR 2012.                           EKSTRA BLADET - 12. JANUAR 2012.


DISSE TO BULGARSKE BRØDRE - DRÆBTE KIRSTEN INGE DAMSGAARD.

Onsdag den 28. november 2012 ved et nævningeting i Retten i Glostrup, blev den nu 21 årige Atanas
Ognyanov og hans 23 årige storebror Ivan Ognyanov idømt 15 års fængsel, for rovmordet på Kirsten Inge Damsgaard. Desuden blev de idømt udvisning af Danmark for bestandig efter endt afsoning.
Ivan Ognyanov ankede på stedet dommen til Landsretten, i håbet om en mildere dom.


ATANAS OG IVAN OGNYANOV - BLEV HVER IDØMT 15 ÅRS FÆNGSEL FOR ROVMORD.


KIRSTEN INGE DAMSGAARD - BLEV UDSAT FOR RØVERI, KNEBLET OG KVALT.

Oversigten
Tilbage Næste side