DRABSSAGER - 1/1 - 31/7-2009:

Der blev i 2009 begået 55 drab i Danmark, heraf er 3 drab uopklaret.

       ***********************************************************************

Torsdag den 1. januar 2009 omkring kl. 05.25, blev to mænd stukket ned med en sølvfarvet butterfly-kniv, på diskotek Søpavillionen i København. Den 37 årige marokaner M’Hamed Seghaou fra Vesterbro, blev dødeligt kvæstet af utallige knivstik i brystet og maven.
Han blev i hast kørt i ambulance til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han kl. 05.47 blev erklæret død af sine kvæstelser.
M’Hamed Seghaou var bl.a. blevet tildelt et næsten 25 cm langt og indtil 10 cm dybt snit i
maven, fra navlen og op til brystvorterne. Undervejs ramte butterfly-kniven hjertesækken og lungerne klappede sammen. Desuden blev en polsk mand på 43 år såret af knivstik. Han blev også kørt til Rigshospitalets Traumecenter i København, hvor han omgående kom på operationsbordet. Få timer senere blev han erklæret udenfor livsfare.
Den 22 årige lillebror til M’Hamed Seghaou, fik også tildelt nogle overfladiske snitsår.
Gerningsmanden til drabet på den 37 årige M’Hamed Seghaou, flygtede omgående fra stedet. Kriminalpolitiet gennemså optagelser fra diskotekets videoovervågning, i jagten på den 23
årige formodede gerningsmand, med marokansk baggrund.
Fredag den 2. januar 2009 kl. 14.05 meldte den 23 årige gerningsmand sig selv, da han
sammen med sin advokat mødte op på Politigården i København.
Han blev anholdt kl. 14.07, sigtet for drabet på M’Hamed Seghaou, samt drabsforsøg på den
43 årige mand.
Lørdag den 3. januar 2008 kl. 10.00, blev den 23 årige formodede gerningsmand fremstillet i
et grundlovsforhør i Københavns dommervagt. Han nægtede sig skyldig i både drab og drabsforsøg. Dommeren varetægtsfængslede ham i 24 dage, frem til den 27. januar 2009.
Torsdag den 15. januar 2009 blev en 25 årig marokansk mand samt en 26 årig jugoslavisk
mand anholdt af politiet i København, sigtet for meddelagtighed i drabet på den 37 årige marokaner M’Hamed Seghaou.
Ved et grundlovsforhør i dommervagten i København, blev den 25 årige marokanske mand varetægtsfængslet i 11 dage, mens den 26 årige jugoslaviske mand blev løsladt.
Tirsdag den 19. januar 2010 ved et nævningeting i Københavns Byret, blev den nu 24 årige Josef El Khattabi idømt 15 års fængsel for drabet på M’Hamed Seghaou, samt drabsforsøg på en 43 årig polsk mand. Han ankede dommen til Østre Landsret.
Torsdag den 10. juni 2010, stadfæstede Østre Landsret dommen på 15 års fængsel.

         **********************************************************************

Lørdag den 10. januar 2009 kl. 18.00, blev den 56 årige Ole Thorbjørn Hansen fundet død i sin lejlighed i Badstuestræde 7 i Svendborg.
Tirsdag den 13. januar 2009 ved en obduktion på Retsmedicinsk Institut, fandt retsmedicinerne frem til, at den 56 årige Ole Thorbjørn Hansen var blevet udsat for særdeles omfattende og
grov vold, som til sidst havde medført døden.
Tirsdag den 13. januar 2009 kl. 17.30, blev den 34 årige Søren Egelund Jørgensen og den 38 årige Kristine Wegeberg anholdt af politiet i Odense, sigtet for drab.
De blev onsdag den 14. januar 2009 fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Svendborg,
sigtet for drabet på Ole Thorbjørn Hansen.
Fredag den 16. januar 2009 blev Ole Thorbjørn Hansen bisat fra Sct. Nicolai Kirke i
Svendborg.
Torsdag den 25. februar 2010 ved retten i Svendborg, blev den nu 35 årige Søren Egelund Jørgensen og den nu 39 årige Kristine Wegeberg, hver idømt 7 års fængsel for grov vold med døden til følge. Kristine Wegeberg ankede dommen til Landsretten.

         **********************************************************************

Tirsdag den 13. januar 2009 kl. 10.00, ankom nogle bekendte til den 72 årige Poul Erik Sørensen’s hus på Rævegade i Kragenæs på Lolland, hvor han blev han fundet død i en blodpøl.
Ofrets bil, en sølvfarvet Suzuki Alto, var stjålet fra indkørslen efter drabet og blev fundet efterladt i Holeby.
Sent onsdag aften blev to mænd på 22 og 25 år anholdt af politiet i Nakskov, sigtet for drab.
Onsdag den 14. januar 2009, konstaterede kriminalpolitiets retsmedicinere ved en obduktion,
at Poul Erik Sørensen var blevet dræbt af utallige slag på kroppen med et stumpt instrument.
Torsdag den 15. januar 2009 kl. 11.00, blev en 16 årig ung mand anholdt af politiet, ligeledes sigtet for drabet på Poul Erik Sørensen.
Torsdag den 15. januar 2009 kl. 16.00, blev de alle tre fremstillet i et grundlovsforhør ved
retten i Nykøbing, sigtet for drabet på Poul Erik Sørensen.
Det kom frem under retsmødet, at de tre gerningsmænd havde brugt en hækkesaks og en hammer til drabet på Poul Erik Sørensen. Der var flere brud på kroppen og kraniet af Poul Erik Sørensen, da gerningsmændene havde slået ham 32 gange med en hammer og en hæksaks.
Udbyttet var 30 kr. i kontanter, en lommekniv, samt nogle flasker vin og skrabelodder.
Tirsdag  den 19. januar 2010 ved et nævningeting i retten i Nykøbing Falster, blev den nu 23 årige Robert Hansen og den nu 26 årige Peter Nielsen idømt hver 14 års fængsel, for rovmordet på Poul Erik Sørensen. De ankede begge dommens længde til Landsretten.
Den nu 17 årige Nicolai Ole Aallmann Mårtensen blev idømt 7 års fængsel, for rovmordet på Poul Erik Sørensen. De blev alle dømt skyldige i drab og røveri.


POUL ERIK SØRENSEN - BLEV UDSAT FOR ET SÆRDELES BESTIALSK ROVMORD.

         **********************************************************************

Torsdag den 22. januar 2009 kl. 04.38, ringede en 47 årig mand til Københavns Politi og
fortalte, at han havde dræbt sin 69 årige mor i hendes lejlighed i Esrumgade 16, på Nørrebro
i København.
Kriminalpolitiet ankom hurtigt til gerningsstedet, hvor moderen lå død i sin seng. Hun havde kraftige læsioner i ansigtet, der var opstået ved stump vold.
Kriminalpolitiet anholdt den 47 årige mand, som var tilstede i lejligheden
Manden blev fremstillet i et grundlovsforhør i Københavns Dommervagt, sigtet for drabet på
sin 69 årige mor.
Senere i 2009 i Københavns Byret, blev manden idømt 10 års fængsel for drabet på sin mor.
Tirsdag den 2. februar 2010 i Østre Landsret, blev dommen nedsat til 6 års fængsel, idet retten ændrede dommen fra drab til forsøg på drab.

         **********************************************************************

Torsdag den 22. januar 2009 kl. 15.15, blev den 66 årige Frank Henriksen fundet dræbt af adskillige knivstik, i sin lejlighed på Frimestervej 61 i Københavns Nordvestkvarter.
Kriminalpolitiet anholdt ofrets 34 årige søn i lejligheden, sigtet for drab.
Sønnen blev kørt til retsmedicinsk undersøgelse på Rigshospitalet i København, iført en hvid beskyttelsesdragt.
Ifølge kriminalpolitiet var den 34 årige mand psykisk syg i gerningsøjeblikket, idet han havde diagnosen paranoid og skizofren. Han dræbte sin far med 4-5 knivstik.
Fredag den 23. januar 2009 i et grundlovsforhør i København, blev den 34 årige mand varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drab.
Dommeren valgte dog, at placere drabsmanden på et lukket Psykiatrisk Hospital.

         **********************************************************************

Søndag den 1. februar 2009 kl. 22.30, opstod der et skænderi imellem to mænd i en villa på Fjellebrovang ved Ringsted. Pludselig trak den 45 årige Ronny Rasmussen et samuraisværd i sit eget hjem. Sekunder efter stak han sin 40 årige ven Dan Vinther Larsen i halsen, hvorved halspulsåren blev skåret over. Ofret der var livsfarligt kvæstet, blev i hast kørt til Køge Sygehus. Her blev Dan Vinther Larsen overført til Rigshospitalets Traumecenter i København, hvor han i løbet af natten døde af sine kvæstelser i halsen.
Den 45 årige gerningsmand Ronny Rasmussen var stærkt påvirket af spiritus og kokain, da han stak sin 40 årige kammerat i halsen.
Mandag den 2. februar 2009 blev Ronny Rasmussen fremstillet i et grundlovsforhør.
Han nægtede sig skyldig i sigtelsen, men blev varetægtsfængslet i 18 dage, sigtet for grov vold med døden til følge. Efterforskningen viste, at det fatale drab var et tragisk uheld.
Fredag den 5. februar 2010 ved retten i Roskilde, blev den nu 46 årige Ronny Rasmussen idømt 2 år og 3 måneders fængsel, for uagtsomt manddrab på sin ven Dan Vinther Larsen.
Ronny Rasmussen blev prøveløsladt efter 1 år og 7 måneders fængsel, i september 2010.

                  
RONNY RASMUSSEN - KOM VED ET UHELD TIL AT DRÆBE SIN BEDSTE VEN

         **********************************************************************

Tirsdag den 10. februar 2009 kort efter kl. 19.37, blev den 41 årige makedoner Nazim Ilazi fundet livløs, i en stor blodpøl på fortovet ved Bygmestervej 13 i Københavns NV-kvarter.
En tilkaldt lægeambulance konstaterede på stedet, at den 41 årige Nazim Ilazi var død efter han
havde fået skåret halsen over.
Ifølge vidner på Bygmestervej havde Nazim Ilazi været i slagsmål med tre mænd, der flygtede fra stedet efter drabet i en Mercedes taxa, der senere blev fundet efterladt i Tingbjerg ved Brønshøj. Kriminalpolitiet fandt desuden et oversavet jagtgevær og en pistol på gaden, tæt på liget af Nazim Ilazi. Umiddelbart kunne det ikke udelukkes, at han var blevet likvideret.
Onsdag den 11. februar 2009, blev han obduceret på Retsmedicinsk Institut. Her blev det konstateret, at Nazim Ilazi var blevet stukket mere end 20 gange overalt på hele kroppen,
heraf 7-8 gange i ryggen og nakken. Den 44 årige gerningsmand havde affyret sit oversavede jagtgevær, hvorved Nazim Ilazi blev ramt i underlivet og begge lår. Desuden var han blevet stukket i skulderen og låret med en kniv, inden han brutalt fik skåret halsen over. Retsmedicinerne fandt også omkring 100 stiklæsioner i ansigtet og kraniet på Nazim Ilazi.
Torsdag den 12. februar 2009 om morgenen, ankom den 44 årige formodede gerningsmand
til Station 3 på Bellahøj, hvor han meldte sig selv til politiet.
Kl. 10.30 meldte mandens to sønner på 17 og 20 år sig selv på Politigården i København.
De blev alle tre fremstillet i et grundlovsforhør i København, sigtet for det bestialske drab på Nazim Ilazi. Dommeren varetægtsfængslede dem i fire uger.
Torsdag den 26. marts 2009 blev den 38 årige bror til den 44 årige gerningsmand anholdt,
sigtet for medvirken til drabet på Nazim Ilazi.
Fredag den 27. marts 2009 blev den 38 årige mand fremstillet i et grundlovsforhør i
København. Han blev varetægtsfængslet i 4 uger, sigtet for medvirken til drab.
Torsdag den 25. marts 2010, startede retssagen ved retten på Frederiksberg, hvor den nu 45 årige far og hans to sønner på 18 og 21 år var tiltalt for det bestialske drab på Nazim Ilazi.
Torsdag den 29. april 2010 i Retten på Frederiksberg, blev den 45 årige Mahija Osmani idømt 15 års fængsel for drabet på Nazim Ilazi.
Hans nu 21 årige søn Flamur Osmani, blev idømt 13 års fængsel for drabet på Nazim Ilazi.
Hans nu 18 årige søn Lavdrim Osmani, blev idømt 8 års fængsel for drabet på Nazim Ilazi.

                                                                               EKSTRA BLADET - ONSDAG 11/2- 2009.
          
NAZIM ILAZI - BLEV BRUTALT MYRDET TIRSDAG DEN 10. FEBRUAR 2009.

         **********************************************************************

Torsdag den 19. februar 2009 kort før kl. 10.00, blev den 20 årige pakistaner Mohammed
Sarfaz skudt i hovedet, mens han opholdt sig som gæst i en klublejlighed i Aldersrogade 74,
på Nørrebro i København. Han blev kort efter fundet i lejligheden af en kammerat.
Mohammed Sarfaz blev i hast kørt i en ambulance til Rigshospitalets Traumecenter i København, hvor lægerne forsøgte at redde hans liv, men forgæves. 
Mohammed Sarfaz døde senere på formiddagen af sine voldsomme kvæstelser i hovedet.
Lægerne oplyste efterfølgende til politiet, at Mohammed Sarfaz var ramt af 4 skud i hovedet.
Kriminalpolitiet efterforskede mordet og anholdt torsdag kort efter kl. 18.00 en 16 årig dansk mand, som blev sigtet for drabet. Han nægtede sig skyldig i drabet.
Desuden blev en 17 årig medgerningsmand efterlyst.
Torsdag aften anholdt kriminalpolitiet både en 17 årig og en 18 årig mand, som blev sigtet for meddelagtighed i drabet på Mohammed Sarfaz. De nægtede sig begge skyldige i sigtelsen.
Fredag den 20. februar 2009 blev de alle tre fremstillet i et grundlovsforhør i København.
Den 16 årige RH og den 17 årige AD blev varetægtsfængslet i 12 dage, sigtet for drab.
Den 18 årige AO blev løsladt efter grundlovsforhøret.
Mandag den 27. april 2009 ændrede Statsadvokaten for København drabstiltalen til den 16
årig mand, idet efterforskningen havde vist, at det var en tragisk vådeskudsulykke.
Gerningsmanden troede at kammeret i tromlerevolveren var tom. Derfor trykkede han af på aftrækkeren for sjov, men der var en skarpladt patron i næste kammer i tromlen.
Den 16 årige blev derfor nu tiltalt for uagtsomt manddrab og ulovlig våbenbesiddelse.

         **********************************************************************

Torsdag den 19. februar 2009 kl. 20.00, blev en 54 årig mand fundet liggende livløs ved nogle grønne arealer, på Helene Strangesvej i Nørre Alslev på Falster.
Manden havde flere kvæstelser på kroppen, men politiet og lægerne fandt i første omgang
ikke noget mistænkeligt ved dødsfaldet, da afdøde var en del af det lokale misbrugsmiljø.
En obduktion af manden afslørede dog flere skader, som ikke umiddelbart kunne forbindes
med et naturligt dødsfald.
Kriminalpolitiet efterforskede derefter dødsfaldet som en mulig drabssag.

         **********************************************************************

Fredag den 27. februar 2009 kl. 20.26, blev den 25 årige iraker Mustafa Shakir Hsownay ramt
af fire skud i ryggen, da han sad i sin blågrå Toyota Carina som holdt på parkeringspladsen
ved Mjølnerparken 32, på Nørrebro i København. Bilen blev gennemhullet af skud fra en 9 mm pistol.Politiet ankom til Mjølnerparken 8 minutter efter skuddene faldt, mens lægeambulancen først ankom til stedet 10-12 minutter efter, at politiet havde sikret gerningsstedet. Dette var
dog en almindelig sikkerhedsprocedyre.
Den tilkaldte lægeambulance forsøgte derefter i næsten en halv time, at stabilisere den hårdt sårede Mustafa Shakir Hsownay på stedet, men hans liv stod ikke til at redde. Et rødt telt
blev placeret på gerningsstedet, inden Mustafa Shakir Hsownay blev erklæret død.
Herefter ankom retsmedicinere til stedet for at undersøge skaderne på liget.
Der blev ifølge vidner affyret 10-12 skud imod den 25 årige Mustafa Shakir Hsownay.
Kriminalpolitiets tekniske undersøgelser på gerningsstedet viste dog, at der var blevet
affyret13 skud fra en 9 mm pistol. Vidner så en sølvfarvet varevogn, hvori der sad 3-4
personer med dansk udseende, som kørte hurtigt fra stedet efter drabet på den 25 årige mand.
Drabsagen om mordet på Mustafa Shakir Hsownay er fortsat uopklaret.

                        
MUSTAFA SHAKIR HSOWNAY - BLEV BRUTALT LIKVIDERET 27. FEBRUAR 2009.

         **********************************************************************

Lørdag den 28. februar 2009 om aftenen, blev en 32 årig mand fra Færøerne ramt af 2-5 skud i ryggen, da han sad i en bil i krydset Korsgade/Griffenfeldsgade på Nørrebro i København.
Han blev livsfarligt såret kørt til Rigshospitalets Traumecenter i København, hvor han søndag blev meldt udenfor livsfare.
Kriminalpolitiet har endnu ikke pågrebet gerningsmændene til drabsforsøget.

         **********************************************************************

Søndag den 1. marts 2009 kl. 17.56, kørte den 19 årige tyrker Cüneyt Yorulmaz i sin bil i sydlig retning ad Nykøbingvej, i Ørslev ved Ruds Vedby på Vestsjælland.
Han var spirituspåvirket med en promille på 1,23 og kørte alt for stærk, hvorvefter han mistede herredømmet over sin bil. I modsat retning kom et ægtepar kørende i deres bil ad Nykøbingvej. Deres bil blev torpederet i siden af den 19 årige Cüneyt Yorulmaz.
Den 48 årige Søren Nexø og hans 44 årige hustru Heidi Drews Nexø, blev dræbt på stedet ved det voldsomme sammenstød. To andre venner i bilen overlevede mirakuløst.
Den 19 årige Cüneyt Yorulmaz blev anholdt, sigtet for spirituskørsel og dobbelt uagtsomt manddrab.
Mandag den 2. marts 2009 blev Cüneyt Yorulmaz fremstillet i et grundlovsforhør.
Han blev varetægtsfængslet frem til den 24. marts 2009.
Mandag den 11. maj 2009 ved retten i Holbæk, blev Cüneyt Yorulmaz idømt 1 1/2 års fængsel
for dobbelt uagtsomt manddrab. Han blev frakendt kørekortet i 8 år. Desuden blev han idømt udvisning af Danmark i 10 år efter endt afsoning.
Retten besluttede også, at Cüneyt Yorulmaz skulle forblive varetægtsfængslet, indtil han
kunne overføres til afsoning i et almindeligt fængsel.

          
SØREN NEXØ OG HUSTRUEN HEIDI DREWS NEXØ - BLEV DRÆBT, DA EN SPRITBILIST TORPEDEREDE EN BIL SOM DE VAR PASSAGERER I.

         **********************************************************************

Mandag den 2. marts kl. 00.30, gik to maskerede mænd til angreb på Cafe Våren på
Backersvej 51, tæt ved Lergravsparkens Metrostation på Amager. Bevæbnet med 9 mm
pistoler skød de vildt omkring sig indenfor i cafeen.
Den 30 årige Anders Wehage blev ramt af skud i brystet og var dræbt på stedet.
En 32 årig kvinde og en 19 årig mand blev ramt af skud, men overlevede.
Udenfor var en 20 årig mand blevet beordret til at lægge sig på maven, hvorefter han blev
skudt i knæet og den ene balle. Han overlevede også sine skudsår.
De to gerningsmænd blev af vidner betegnet som 18-20 år med indvandrerbaggrund.
Efter skudattentatet flygtede de to unge mænd til fods ad Backersvej i retning mod Øresund, hvor de forsvandt sporløst ved nogle boligblokke.
Drabssagen om mordet på den 30 årige Anders Wehage er fortsat uopklaret.

                        
ANDERS WEHAGE BLEV SKUDT OG DRÆBT PÅ CAFE VÅREN - 2. MARTS 2009.

         **********************************************************************

Tirsdag den 10. marts 2009 kl. 18.10, blev to politibetjente sendt ud til den 32 årige psykisk
syge Torben Martin Bødker, i en lejlighed i Kronborggade 16 på Nørrebro i København, fordi han skulle tvangsindlægges på et Psykiatrisk Hospital.
Det fik åbenbart Torben Martin Bødker til at gå amok i lejligheden, da han pludselig angreb
de to politibetjente med en sabel, og ramte dem begge to i hovedet. Under tumulten lykkedes
det tilsyneladende for den desperate Torben Martin Bødker, at fravriste tjenestepistolen fra
den ene betjent.
Derefter affyrede den anden betjent tre skud imod den 32 årige Torben Martin Bødker, som
blev ramt i brystet, skulderen og lysken. Han blev kort efter erklæret død af sine skudsår fra betjentens 9 mm tjenestepistol.
De to politibetjente blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor de kort efter blev meldt udenfor livsfare.
Torben Martin Bødker var tidligere udsendt som soldat i Bosnien i 1998, men vendte tilbage
til Danmark med svære krigstraumer, uden at få den hjælp han havde brug for.
Endnu en skamplet for behandlersystemet af psykisk syge i Danmark, var nu en realitet.

                                                                         EKSTRA BLADET - ONSDAG DEN 11/3- 2009.
        
TORBEN MARTIN BØDKER - BLEV SKUDT OG DRÆBT AF POLITIET.

         **********************************************************************

Torsdag den 19. marts 2009 kort før kl. 10.00, blev den 52 årige Søren Peter Møller fundet død i sin kvistlejlighed på Sjællandsgade 13 i Horsens. Politiet betegnede dødsfaldet som særdeles mistænkeligt, og tilkaldte retsmedicinere til lejligheden. Kl. 16.30 var undersøgelsen af liget færdigt og det viste sig, at Søren Peter Møller var blevet myrdet med adskillige knivstik i brystet. Drabet var sket i perioden mellem tirsdag den 17. marts 2009 om eftermiddagen og torsdag morgen den 19. marts 2009.
Fredag den 20. marts 2009 blev den 45 årige Søren Maigaard Christensen anholdt af politiet, sigtet for drabet på Søren Peter Møller.
Torsdag den 10. september 2009 ved Retten i Horsens, blev Søren Maigaard Christensen idømt 12 års fængsel for knivdrabet på Søren Peter Møller. Han ankede dommen.
Fredag den 21. maj 2010, stadfæstede Vestre Landsret dommen på 12 års fængsel.

         **********************************************************************

     
LORENA BROMAND OG HENDES TO BØRN OLIVER OG PERNILLE, BLEV DRÆBT FREDAG DEN 20. MARTS 2009, DA EN SPRITBILIST I EN LÅNT VOLVO S70 TORPEDEREDE DERES AUDI 80. DE HAVDE IKKE EN CHANCE.

Fredag den 20. marts 2009 kl. 19.17, kørte den 29 årige Lorena Bromand i en Audi 80 ad Mariagervej ved Randers, sammen med en 21 årig veninde. I bilen på bagsædet sad hendes
søn Oliver på 8 år og datteren Pernille på 3 år.
Den 31 årige Thomas Lanng kørte i spirituspåvirket tilstand ad Mariagervej i modsat retning,
da han på grund af for stor hastighed i en kurve, mistede herredømmet over en Volvo S70 og kom over i den modsatte kørebane. Derved torpederede han Audi’en, som den 29 årige Lorena Bromand kørte i. Audi’en blev slynget ind til højre på gårdspladsen ved maskinstationen på Mariagervej 281, mens Volvo’en havnede 100 meter længere henne ad Mariagervej. Ulykken skete ved Nørre Borup maskinstation, lidt udenfor Randers.
Den 29 årige Lorena Bromand blev dræbt på stedet ved det voldsomme sammenstød, mens hendes 8 årige søn Oliver døde af sine kvæstelser kort efter ankomsten til skadestuen på Randers hospital. Hendes 3 årige datter Pernille døde af sine kvæstelser fem timer senere på hospitalet i Randers. Den 21 årige veninde på passagersædet i Audi’en overlevede mirakuløst ulykken. Den 31 årige Thomas Lanng blev indlagt på hospitalet i Randers, til observation for
hjernerystelse. Han havde en promille på 0,86, da han kørte bilen med 120 kilometer i timen.
Lørdag den 21. marts 2009, blev Thomas Lanng fremstillet i et grundlovsforhør i Randers,
sigtet for tre-dobbelt uagtsomt manddrab. Han blev varetægtsfængslet i 4 uger.
Lørdag den 28. marts 2009 kl. 14.00 blev Lorena Bromand og hendes to børn Oliver og Pernille begravet fra Ålum Kirke.
Mandag den 29. juni 2009 kl. 16.00 ved byretten i Randers, blev Thomas Lanng idømt 1 1/2 års fængsel for tre-dobbbelt uagtsomt manddrab. Desuden blev han fradømt kørekortet i 5 år.

    
BILEN EN AUDI 80 - SOM LORENA BROMAND KØRTE I, BLEV NÆRMEST KNUST VED DET VOLDSOMME SAMMEMSTØD MED DEN 31 ÅRIGE SPRITBILIST.


DEN 31 ÅRIGE SPRITBILIST THOMAS LANNG KØRTE I EN VOLVO S70.

         **********************************************************************

Mandag den 23. marts 2009 kl. 07.29, blev en 26 årig vietnamesisk kvinde fundet død i sin lejlighed på Carl Blochs Vej i Odense.
Ambulancefolk rapporterede til kriminalpolitiet, at det var et særdeles mistænkeligt dødsfald. Kort efter ankom politiets teknikere og retsmedicinere til lejligheden, hvorefter det blev konstateret, at kvinden var blevet kvalt, formentlig med de bare næver.
Kriminalpolitiet anholdt kl. 16.30 en 27 årig vietnamesisk mand, som var kvindens tidligere samlever. Han blev sigtet for drabet på den 26 årige kvinde.
Manden blev fremstillet i et grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drab.

         **********************************************************************

Onsdag den 25. marts 2009 kl. 17.18, efter et skænderi mellem to bilister på en parkeringsplads, på hjørnet af Vestre Stationsvej og Krudthusvej i Odense, blev den 29 årige iraker Tahsin Al-Anbari stukket i maven og brystet med en skruetrækker.
Ofret blev livsfarligt kvæstet kørt i en ambulance til Odense Universitetshospital, hvor han omgående kom på operationsbordet. Senere samme aften blev to brødre på 26 og 28 år anholdt, sigtet for drabsforsøget på den 29 årige Tahsin Al-Anbari.
Torsdag den 26. marts 2009, blev gerningsmændene fremstillet i et grundlovsforhør, hvor de blev varetægtsfængslet.
Mandag den 30. marts 2009 om eftermiddagen, døde den 29 årige Tahsin Al-Anbari af sine kvæstelser. Herefter ændrede kriminalpolitiet sigtelsen fra drabsforsøg til drab.
Afdøde Tahsin Al-Anbari hørte selv til iblandt de mest kriminelle i Odense, og han var blevet idømt udvisning af Danmark for bestandig for grov vold.
Torsdag den 4. februar 2010 ved retten i Odense, blev den 29 årige Soliman Pessi dømt skyldig i drabet på Tahsin Al-Anbari. Retten fandt ikke, at drabet var sket i nødværge, men han skulle alligevel forblive straffri, idet den afdøde Tahsin Al-Anbari ved sine trusler, havde fremkaldt skræk iblandt Soliman Pessi og hans brødre.

         **********************************************************************

Mandag den 30. marts 2009 kl. 01.20, blev den 27 årige Glen Norre, som var psykisk syg,  fundet dræbt i sit rækkehus på Vesterbo 3 i Holstebro.
Det var et familiemedlem som kl. 01.25 alarmerede kriminalpolitiet.
Glen Norre var blevet tævet halvt ihjel i rækkehuset, inden gerningsmanden kvalte ham og pressede hans hoved ned i en balje med vand.
Kriminalpolitiet anholdt mandag kl. 04.59 den 20 årige Kenni Vinther Olesen i Holstebro, som blev sigtet for drab.
Han blev mandag den 30. marts 2009 om eftermiddagen fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet
for drabet på den 27 årige Glen Norre. Dommeren varetægtsfængslede den 20 årige Kenni Vinther Olesen i fire uger, frem til den 24. april 2009.
Fredag den 9. juli 2010 ved Retten i Holstebro, blev den nu 21 årige Kenni Vinther Olesen idømt 12 års fængsel for drabet på Glen Norre.

         **********************************************************************

Onsdag den 1. april 2009 kl. 14.41, kørte en 44 årig kvinde i sin bil, en Suzuki personbil, ad
Køge Bugt Motorvejen i yderste spor. Hun fik tilsyneladende motorproblemer og bilen standsede udfor afkørsel 25 mod Vallensbæk Torvevej. Samtidig satte kvinden  katastrofe- blinket igang på sin bil, i et forsøg på at advare bagfra kommende bilister.
En 23 årig mand kørte stærkt i sin BMW og så formentlig ikke, at kvindens bil holdt stille. Derfor kørte han i stor fart ind i bagenden på bilen. Kvindens 8 årige søn og 15 årige datter
som sad på bagsædet i Suzuki’en, blev dræbt på stedet.
Den 44 årige kvinde døde få timer senere på Rigshospitalets Traumecenter.
Torsdag den 2. april 2009 blev den 23 årige chauffør sigtet for tre-dobbelt uagtsomt manddrab
på den 44 årige kvinde og hendes to børn.

         **********************************************************************

Torsdag den 2. april 2009 kl. 18.30, opstod der et masseslagsmål på Brovst Asylcenter i Tranum ved Fjerritslev. En 18 årig mand fra Uzbekistan i Afghanistan, der var blevet livsfarligt såret af knivstik i brystet, ryggen og maven, blev i hast kørt i en lægeambulance til Traumecentret på Ålborg Sygehus Syd. Her kæmpede lægerne for at redde mandens liv, men han døde på operationsbordet få timer senere af omfattende kvæstelser og et stort blodtab.
Kriminalpolitiet anholdt senere den 22 årige formodede gerningsmand, Javid Ghafarinejad, som var flygtet fra gerningsstedet.
Han blev fredag den 3. april 2009 fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Herning, sigtet
for drab. Javid Ghafarinejad blev varetægtsfængslet frem til den 29. april 2009.
Motivet til drabet var jalousi over, at den 18 årige mand havde fået opholdstilladelse.
Torsdag den 19. november 2009 ved retten i Hjørring, blev den nu 23 årige Javid Ghafarinejad idømt 12 års fængsel. Desuden blev han idømt udvisning af Danmark efter endt afsoning.
Han ankede dommen til Landsretten.
Onsdag den 14. april 2010 i Vestre Landsret i Aalborg, blev dommen på 12 års fængsel stadfæstet, til den nu 23 årige Javid Ghafarinejad.

         **********************************************************************

Tirsdag den 7. april 2009 kl. 17.00, blev den 48 årige Lene Schröder fundet kvalt i sin lejlighed
i Ericaparken 29 i Gladsaxe.
Hun blev fundet død i sin seng af to veninder, som ikke kunne komme i kontakt med hende.
Lene Schröder havde ligget død i lejligheden i næsten 41 timer, da drabet skete søndag den
5. april 2009, kort efter klokken 22.00.
Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen og anholdt tirsdag aften den 36 årige tyrker M.U., som blot havde kendt Lene Schröder i 14 dage.
Han erkendte under en afhøring hos kriminalpolitiet rovmordet på Lene Schröder.
Gerningsmanden forklarede, at mens Lene Schröder sad på sin seng, havde han med begge
sine hænder grebet hende om halsen og klemt hårdt til i 3-4 minutter, indtil hun var død.
Efter drabet på Lene Schröder havde han stjålet hendes mobiltelefon, dankort og VISA-kort, hvorefter han hævede omkring 20.000 kroner, som han betalte videre til nogle lånehajer.
Onsdag den 8. april 2009 blev M.U. fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Glostrup, sigtet for rovmordet på Lene Schröder. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.

         **********************************************************************


TATOVERING PÅ OFRETS VENSTRE UNDERARM

Torsdag den 30. april 2009 kl. 19.00, var fem spejderdrenge i alderen 6-8 år inde i Vestskoven, hvor de skulle indsamle noget affald i skovbunden.
Pludselig fik en af drengene øje på en menneskeknogle, som stak op af jorden i skovbunden.
Drengene kaldte derefter på de voksne spejderledere, der omgående kontaktede politiet.
Liget af en cirka 50 årig mand, lå begravet en halv meter nede i jorden.
Ofret var uden tvivl blevet myrdet et andet sted af ukendte gerningsmænd, som bagefter havde kørt liget til Vestskoven, hvor det i hast var blevet gravet ned i skovbunden.
Det var formentlig en ræv som havde gravet i jorden, da noget af liget stak op ad jorden.
Fredag den 1. maj 2009 fik kriminalpolitiet liget af manden obduceret.
Manden havde formentlig ligget begravet i jorden i adskillige måneder, da liget var gået delvis i forrådnelse. Stedet i Vestskoven hvor liget blev fundet, lå blot 17 meter fra en rasteplads ved Herstedvestervej/Vestskovvej i Albertslund.
Liget der havde tatoveret ordet “love” på den venstre underarm, var omkring 160 cm høj og spinkel af bygning. Formentlig var manden grønlænder eller fra det nordlige Skandinavien.
Drabssagen om mordet på den ca. 50 årige mand er fortsat uopklaret.


RASTEPLADSEN VED VESTSKOVEN I ALBERTSLUND, HVOR LIGET AF MANDEN
LÅ BEGRAVET BLOT 17 METER VÆK, INDE I SKOVBUNDEN.

         **********************************************************************

Fredag den 1. maj 2009 om morgenen, blev en 54 årig mand fundet dybt bevidstløs med svære kvæstelser i hovedet, i en lejlighed på Langgade 10 i landsbyen Flemløse ved Glamsbjerg,
nær Odense. Ofret blev i en ambulance kørt til Odense Universitetshospital, hvor lægerne kæmpede for at redde mandens liv.
Men han døde natten til lørdag den 2. maj 2009 af sine alvorlige kvæstelser i hovedet.
Den 54 årige mand var blevet sparket flere gange i hovedet. Desuden havde gernings-
mændene taget kvælergreb på halsen af ofret og trykket hårdt til.
Overfaldet var ifølge kriminalpolitiet sket mellem torsdag den 30. april 2009 kl. 15.30 og
fredag morgen den 1. maj 2009, hvor ofret blev fundet i lejligheden.
Kriminalpolitiet anholdt lejlighedens 44 årige beboer og en 48 årig mand.
Lørdag den 2. maj 2009 ved retten i Odense, blev de to mænd fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for drabet på den 54 årige mand.

         **********************************************************************


HASSAN MOHAMUD JIMALE - BLEV KØRT NED OG DRÆBT DEN 3. MAJ 2009.

Søndag den 3. maj 2009 kl. 06.00 om morgenen, så en 35 årig mand fra sit hjem, at nogle
drenge stod og rodede ved hans firehjuls-crosser. Drengene løb omgående fra stedet,
hvorefter manden satte sig ind i sin VW Golf Variant, for at optage forfølgelsen af drengene.
På Vistoftevej i Sabro vest for Århus, fikhan øje på nogle drenge, som omgående flygtede i
løb ind på et græsareal. Manden fortsatte efter dem i sin bil ind på græsarealet.
Den 16 årige Hassan Mohamud Jimale snublede under flugten, hvorefter han blev kørt over
og klemt fast under mandens bil, da han ikke kunne nå at standse.
Den 16 årige Hassan Mohamud Jimale med somalisk baggrund, blev alvorligt kvæstet kørt i
en ambulance til Århus Sygehus, hvor han nogle timer senere døde af indre kvæstelser.
Den 35 årige mand blev kort efter anholdt af politiet.
Han blev søndag den 3. maj 2009 fremstillet i et grundlovsforhør i Århus, hvorefter han blev varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for uagtsomt manddrab på Hassan Mohamud Jimale.
Torsdag den 9. juli 2009 ved retten i Århus, blev den 35 årige mand idømt 1 år og 3 måneders fængsel for uagtsomt manddrab, og blev frakendt kørekortet i 6 år.
Desuden fik han en bøde på 14.000 kr. og skulle betale 52.000 kr. i erstatning til Hassan Mohamud Jimale’s familie.

                  
EKSTRA BLADET 4. MAJ 2009.               BILEN DRENGENE FORSØGTE AT STJÆLE.

         **********************************************************************

Søndag den 3. maj 2009 om eftermiddagen, var en mand ude og gå en tur i Valsømagle Skov
ved Haraldsted, nær Ringsted. Pludselig fik manden øje på nogle knoglerester fra et delvist skeletteret lig, som lå i skovbunden. Han ringede omgående til kriminalpolitiet, som hurtigt ankom til stedet. Ifølge kriminalpolitiets retsteknikere som undersøgte det næsten helt skeletterede lig i skoven, havde personen ligget begravet mange måneder i skovbunden.
Det var formentlig en ræv eller et andet dyr der havde gravet i jorden, hvorved liget kom
delvist op til jordoverfladen. Kriminalpolitiet fik kørt ligresterne til Retsmedicinsk Institut, hvor der blev foretaget en obduktion mandag den 4. maj 2009.
Det viste sig, at liget var den 31 årige Vivi Inger Kristiansen. Hun forlod en privat fest på Sorøvej 59 i Ringsted onsdag den 9. juli 2008 kl. 22.00. Undervejs forsvandt hun sporløst på
vej hjem og dukkede aldrig op igen i live. Vivi Inger Kristiansen der var 157 cm. høj og
spinkel af bygning, udgjorde en del af misbrugsmiljøet i Ringsted.
Kriminalpolitiet efterforskede nu drabet på Vivi Inger Kristiansen, hvor gerningsmanden havde et forspring på 10 måneder.
Drabsmanden skal formentlig findes i hendes tidligere omgangskreds i Ringsted.

 
VIVI INGER KRISTIANSEN - FORSVANDT SPORLØST DEN 9. JULI 2008.
HENDES NÆSTEN HELT SKELETTERDE LIG, BLEV FUNDET GRAVET NED I VALSØMAGLE SKOV VED HARALDSTED, SØNDAG DEN 3. MAJ 2009.

         **********************************************************************

Tirsdag den 5. maj 2009 kl. 16.13, ankom en 23 årig datter til sin mors rækkehus på Bredagerløkken i Odense. Efter hun havde låst sig ind i rækkehuset, fandt hun sin 47 årige
mor Connie Christiansen liggende myrdet midt i stuen.
Datteren ringede omgående til kriminalpolitiet, som hurtig ankom til gerningsstedet.
Retsmedicinerne undersøgte liget og konstaterede ved en obduktion på Retsmedicinsk
Institut i Odense, at hun var blevet stukket i maven med en kniv, inden hun brutalt blev kvalt.
Connie Christiansen var blevet myrdet mandag den 4. maj 2009 omkring kl. 16.55.
Kriminalpolitiet efterforskede derefter drabet på den 47 årige Connie Christiansen.
Onsdag den 6. marts 2009 kl. 23.17, blev den 64 årige formodede drabsmand Hans Christian Vedel Hansen anholdt af politiet i sin lejlighed på Nordvej i Helsingør.
Kriminalpolitiet fandt ud af, at han var Connie Christiansen’s kæreste fra internettet.
Mandag den 4. maj 2009 kl. 20.30, var den 64 årige Hans Christian Vedel Hansen blevet filmet af et overvågningskamera i en bybus, tæt på gerningsstedet i Odense. Det skete i timerne efter drabet på Connie Christiansen, da han var på vej hjem til Helsingør.
Torsdag den 7. maj 2009 blev Hans Christian Vedel Hansen fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Odense. Han erkendte under en afhøring, at han havde mødte kæresten, den 47 årige Connie Christiansen, i bybussen i Odense. De fulgtes nu sammen hjem til rækkehuset. De gik
indenfor i huset og havde sex sammen. Kort efter kl. 16.40 ringede en mandtlig ven, som hun talte sammen med i 10 minutter. Bagefter sagde Connie Christiansen til Hans Christian Vedel Hansen, at hun havde fundet en ny kæreste. Derefter tog han i sygelig jalousi en lang papirkniv på sofabordet og stak Connie Christiansen i maven, mens de begge sad i sofaen.
Kniven trængte 18 cm. ind i kroppen på hende, og spidsen ramte rygsøjlen. Bagefter kvalte han Connie Christiansen i sygelig jalousi. I timerne efter drabet forlod Hans Christian Vedel Hansen gerningsstedet på Bredagerløkken i Odense. Han smækkede hoveddøren i efter sig.
Connie Christiansen’s familie og venner kendte dog intet til den 47 årige kvindes intime
forhold til Hans Christian Vedel Hansen, da hun intet havde fortalt til dem.
Hans Christian Vedel Hansen blev varetægtsfængslet i retten frem til den 4. juni 2009, sigtet for overlagt drab på sin tidligere kæreste Connie Christiansen.
Tirsdag den 30. marts 2010 ved Retten i Odense, blev Hans Christian Vedel Hansen idømt 12 års fængsel for drabet på Connie Christiansen.
Torsdag den 9. september i Østre Landsret, blev dommen på 12 års fængsel stadfæstet.

                  
OVERVÅGNINGSBILLEDE FRA EN BYBUS I ODENSE AF DEN 64 ÅRIGE
DRABSMAND - HANS CHRISTIAN VEDEL HANSEN.


EKSTRA BLADET - FREDAG DEN 8. MAJ 2009.

         **********************************************************************

Søndag den 10. maj 2009 kl. 04.21, var den 25 årige nordmand Andreas Bull-Gundersen på
besøg på værtshuset Cafe Rust på Nørrebro i København. Der opstod en voldsom diskussion
i baren, hvorefter den 28 årige pakistaner Waheed Sarwar kastede et tungt ølglas, der ramte
i vestre side af hovedet på Andreas Bull-Gundersen.
Efter overfaldet tog han med nogle venner på Rigshospitalet i København, hvor han desværre blot blev afvist på skadestuen kl. 06.00 og sendt hjem uden behandling.
Han havde blødersygdommen hæmofili, en sygdom hvor blodet ikke størkner.
Tirsdag den 12. maj 2009 kl. 23.20, blev Andreas Bull-Gundersen fundet død i sin husbåd på Sejlklubvej i Københavns Sydhavn.
Kriminalpolitiet blev tilkaldt til husbåden og liget af nordmanden blev sendt til obduktion på Retsmedicinsk Institut i København, da dødsfaldet virkede mistænkeligt.
Det viste sig, at Andreas Bull-Gundersen var død af en hjerneblødning, forårsaget af de
skader han fik i hovedet tidligt søndag morgen.
Kriminalpolitiet efterlyste nu gerningsmanden Waheed Sarwar til overfaldet på den 25 årige Andreas Bull-Gundersen. Voldsmanden vil blive sigtet for vold med døden til følge.
Onsdag den 17. juni 2009, havde Waheed Sarwar stadig ikke meldt sig til politiet.

          
ANDREAS BULL-GUNDERSEN FIK SMIDT ET TUNGT ØLGLAS I HOVEDET, OG
DØDE SENERE AF EN HJERNEBLØDNING.

        
EKSTRA BLADET - FREDAG 15/5-2009.      WAHEED SARWAR - PÅ CAFE RUST.

         **********************************************************************

Foto: privat.                                                          Foto: privat.
            
ARI MOHAMMAD JALAL - BLEV BRUTALT SKUDT OG DRÆBT - DEN 15. MAJ 2009.

 Foto: privat.
ARI MOHAMMAD JALAL - SES HER SAMMEN MED SINE TO BØRN.

Fredag den 15. maj 2009 kl. 16.45, var den 28 årige Ari Mohammad Jalal på vej væk fra sin sølvfarvede Audi A4, som holdt parkeret udfor Moldaugade 2 på Amager, da han pludselig
blev ramt af flere skud i brystet og på kroppen.
Gerningsmændene var ifølge vidner to danske mænd i en sort Audi S6 stationcar, der langsomt var kørt forbi ofrets bil og standset op. De var bevæbnet med hver sin pistol. Desuden var de begge maskeret i sort tøj og med sorte elefanthuer.
Ari Mohammad Jalal forsøgte at flygte væk fra stedet til fods, men faldt hårdt såret om på jorden. De to gerningsmænd løb efter ofret, og affyrede omkring 10-15 skud imod Ari Mohammad Jalal, som derefter faldt om på jorden dødeligt kvæstet, udfor Rødegård 19 på Amager.
Efter attentatet flygtede gerningsmændene i stor fart fra stedet i deres Audi S6 stationcar.
Ari Mohammad Jalal blev kørt i en ambulance til Rigshospitalets Traumecenter i København,
hvor han omgående kom på operationsbordet. Lægerne kæmpede for at redde hans liv, men
Ari Mohammad Jalal døde af sine kvæstelser kort før kl. 19.00.
En obduktion af ofret viste, at han var blevet ramt af 5 skud. Det dødbringende projektil havde ramt Ari Mohammad Jalal i skulderen og var fortsat videre ind i kroppen, hvor det havde ødelagt vitale organer.
Billederne af Ari Mohammad Jalal, er bragt med tilladelse og ønske fra familien.
Drabssagen om mordet på den 28 årige Ari Mohammad Jalal er fortsat uopklaret.
Tirsdag den 23. juni 2009, blev en 33 årig dansk mand fra Hells Angels anholdt, sigtet for drabet.


EKSTRA BLADET - LØRDAG 16. MAJ 2009.


GERNINGSMÆNDENE KØRTE I EN SORT AUDI S6 AVANT STATIONCAR.

         **********************************************************************

Søndag den 17. maj 2009 kl. 20.40, kørte en 28 årig stærkt spirituspåvirket mand i sin specialtunede VW Polo, ad Roskildevej med hastigheder på op til 200 kilometer i timen.
Han fortsatte sin vanvittige kørsel ad Roskildevej, hvor han kørte sigzag imellem bilerne. Undervejs kørte han mindst en gang over for rødt lys inden ulykken skete. I krydset på Roskildevej udfor Hvidovrevej, holdt flere biler for rødt lys. Den 28 årige spritbilist kørte
direkte op i bagenden af en standset bil med 128 kilometer i timen. Derved blev en lille pige
på kun 8 måneder slynget ud af bilens forrude, da hendes autostol tilsyneladende ikke var ordentligt spændt fast på bagsædet. Den lille pige Eylül landede livløs på asfalten 10 meter
væk. Hun fik kraniebrud, punkteret lungen og voldsomme indre blødninger.
Det lykkedes dog for ambulancelægen, at genoplive den lille pige på ulykkesstedet.
Hun blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter i København, hvor lægerne kæmpede en
håbløs kamp for at redde hendes liv.
Mandag den 18. maj 2009 kl. 02.50 blev Eylül erklæret for død af sine kvæstelser.
Faderen og moderen der var af tyrkisk afstamning, blev også hårdt kvæstet ved den
voldsomme ulykke, men blev meldt udenfor livsfare på Rigshospitalet.
Mandag den 18 maj 2009 kl. 13.00, blev den 28 årige spritbilist fremstillet i grundlovsforhør
ved retten i Glostrup, sigtet for uagtsomt manddrab på Eylül og hensynsløs kørsel i spiritus- påvirket tilstand. Dommeren varetægtsfængslede den 28 årige mand i 28 dage.
Tirsdag den 26. maj 2009 blev Eylül begravet fra en moske på Københavns Vestegn.
Spritbilisten kørte i sin bil med en promille på 1,6.
Mandag den 21. september 2009 ved retten i Glostrup, blev den 28 årige mand idømt 2 1/2 års
fængsel for trafikdrabet på den 8 måneder gamle pige.

      
EKSTRA BLADET - 19. MAJ 2009.          KRYDSET ROSKILDEVEJ - HVIDOVREVEJ.

         **********************************************************************

Fredag den 29. maj 2009 kort før kl. 15.00, fandt nogle chokerede naboer den 35 årige Torben Manfred Christensen død i sin stuelejlighed, på Christian den X’s Vej 58 i Skagen.
Ofret lå i en blodpøl og naboerne ringede omgående til kriminalpolitiet, som hurtigt ankom til gerningsstedet. Efter de retstekniske undersøgelser i lejligheden stod det klart, at Torben Manfred Christensen var blevet dræbt af to skud i hovedet.
Fredag den 29. maj 2009 kort før midnat, anholdt kriminalpolitiet to mænd på 30 og 31 år, som blev sigtet for drabet på den 35 årige førtidspensionist Torben Manfred Christensen.
Lørdag den 30. maj 2009 kl. 13.00, blev de to mænd fremstillet i et lukket grundlovsforhør,
sigtet for drab. Begge mænd, der var bekendte til ofret, nægtede sig skyldig i drab.
Dommeren varetægtsfængslede dem frem til den 23. juni 2009.
Mandag den 5. juli 2010 ved Retten i Hjørring, blev den nu 31 årige Martin Jensen Arp idømt 13 års fængsel for drabet på Torben Manfred Christensen.

         **********************************************************************


EKSTRA BLADET - SØNDAG DEN 7. JUNI 2009.

Lørdag den 6. juni 2009 kl. 05.00, blev liget af den 57 årige Ib Christen Hansen fundet i en parkerings-kælder under boligområdet Spaden, ved Gadevang-bebyggelsen i Høje Tåstrup.
Kriminalpolitiets teknikere og retsmedicinere ankom kort efter til stedet og konstaterede, at ofret brutalt var blevet myrdet med utallige knivstik.
Ib Christen Hansen var gået ned i den aflåste parkeringskælder for at hente sin bil. Her blev
han overfaldet af en ukendt gerningsmand, som var bevæbnet med en stor kniv.
Den 57 årige Ib Christen Hansen havde desperat kæmpet for sit liv i parkeringskælderen,
men blev til sidst stukket ihjel med 37 knivstik.
Motivet til det meningsløse drab var en gåde for kriminalpolitiet, idet ofrets pung og rygsæk stadig lå ved siden af liget i parkeringskælderen.
Kriminalpolitiets efterforskningsleder fra Vestegnens politi, Bent Isager-Nielsen, fortalte i et interview i nyhederne på TV2 News, at drabet på manden var særdeles voldsomt og blodigt.
Lørdag den 6. juni 2009 kl 14.00, kunne kriminalpolitiet anholde den 19 årige Mike Strange, der boede i samme ejendomskompleks som ofret. Den 19 årige Mike Strange der blev anholdt i forældrenes lejlighed, erkendte senere under en afhøring drabet på Ib Christen Hansen.
Han kunne dog ikke give nogen forklaring på, hvorfor han havde gjort det.
Mike Strange havde inden drabet røget hash, drukket spiritus og taget en overdosering af sin medicin Ritalin Uno for sygdommen ADHD, også kaldet Damp.
Søndag den 7. juni 2009 i et grundlovsforhør, blev den 19 årige Mike Strange varetægtsfængslet frem til den 1. juli 2009, sigtet for drabet på Ib Christen Hansen.
Retslægerådet konstaterede efter en mentalundersøgelse, at den 19 årige Mike Strange var skizofren og sindssyg. Han burde derfor anbringes på en lukket og sikret afdeling på et Psykiatrisk Hospital for sindslidende.
Tirsdag den 30. marts 2010 ved retten i Glostrup, blev Mike Strange dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid, for det bestialske drab på Ib Christen Hansen.
Desuden blev han dømt til at betale 1.048.000 kr. i erstatning til ofrets hustru for tabet af sin forsørger.
                                                                                                       MIKE STRANGE.
                                            
IB CHRISTEN HANSEN - BLEV MYRDET MED 37 KNIVSTIK - DEN 6. JUNI 2009.

         **********************************************************************

                                                                           EKSTRA BLADET - MANDAG 8. JUNI 2009.
                            
ANNIKA ROED NIELSEN - BLEV BRUTALT STUKKET IHJEL AF SIN EKS-MAND.

Lørdag den 6. juni 2009 kl. 15.55, blev den 36 årige Annika Roed Nielsen myrdet med
adskillige knivstik på overkroppen, mens hun opholdt sig i indkørslen til sit lejede hus på Aalborgvej 114, tæt ved landsbyen Hals. En nabo til Annika Roed Nielsen ringede omgående til kriminalpolitiet, som hurtigt ankom til stedet. En tilkaldt læge kunne blot konstatere, at hun var død af sine kvæstelser. En politipatrulje anholdt kl. 16.17 kvindens 40 årige eks-mand Michael Nielsen, da han kom gående på Aalborgvej i retning mod landsbyen Holtet.
Michael Nielsen var få dage før drabet blevet udskrevet fra Psykiatrisk Afdelign på Aalborg Sygehus. Den 36 årige Annika Roed Nielsen, der var mor til tre børn på 14, 16 og 17 år, var flyttet fra Michael Nielsen for tre måneder siden. Den 40 årige eks-mand Michael Nielsen, havde opsøgt Annika Roed Nielsen udenfor huset, hvorefter han i sygelig jalousi dræbte sin tidligere hustru med utallige knivstik. De tre børn forsøgte at råbe om hjælp til naboerne, mens den 40 årige familiefar myrdede deres mor. Desuden kastede børnene sten på faderen i et forsøg på at stoppe overfaldet på deres mor.
Retsmedicinerne konstaterede, at Annika Roed Nielsen var blevet stukket 39 gange i halsen, på brystet, skulderen og nakken med en stor kniv.
Søndag den 7. juni 2009 i et grundlovsforhør ved byretten i Ålborg, blev den 40 årige eks-mand Michael Nielsen varetægtsfængslet frem til den 24. juni 2009, sigtet for drabet på sin tidligere hustru Annika Roed Nielsen.
Torsdag den 18. marts 2010 ved et nævningeting i retten i Aalborg, blev den nu 41 årige Michael Nielsen idømt 12 års fængsel for det bestialske drab på eks-hustruen Annika Roed Nielsen.

                              
EKSTRA BLADET - SØNDAG DEN 7. JUNI 2009.       DRABSVÅBNET - EN STOR KNIV.

            
ANNIKA ROED NIELSEN OG MICHAEL NIELSEN.                  MICHAEL NIELSEN.

         **********************************************************************

Lørdag den 6. juni 2009 kl. 20.00, sad den 33 årige René Christensen i en campingstol, ved bredden af Kongeåen og fiskede.
Hans 45 årige kæreste Gitte Holbæk Olesen gik et øjeblik væk fra stedet, da hun skulle tisse.
Kort efter blev René Christensen ramt af et skud i hovedet fra et kraftigt jagtvåben, hvorved
et stykke af kraniet blev sprængt bort. René Christensen var dræbt på stedet.
Gitte Olesen løb efter hjælp hos en nabo, som omgående ringede 112.
Natten til søndag den 7. juni 2009, blev Gitte Holbæk Olesen anholdt af politiet, sigtet for drab.
Hun blev fremstillet i et grundlovsforhør, men blev løsladt på grund af manglende beviser.
Onsdag den 10. juni 2009 valgte kriminalpolitiet dog påny, at anholde Gitte Holbæk Olesen og hendes tidligere mand, Allan Emil Lykke Olesen.
Torsdag den 11. juni 2009 ved et grundlovsforhør i retten i Esbjerg, erkendte Allan Emil Lykke Olesen drabet på René Christensen, mens Gitte Holbæk Olesen erkendte medvirken til drabet.
Allan Emil Lykke Olesen havde skjult sig i et buskads, hvorfra han affyrede det dræbende skud imod hovedet på René Christensen.
Allan Emil Lykke Olesen og Gitte Holbæk Olesen blev varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabet på Rene Christensen.
Torsdag den 26. august 2010 ved et nævningeting i Byretten i Esbjerg, blev både Gitte Holbæk Olesen og hendes tidligere mand Allan Emil Lykke Olesen idømt 13 års fængsel for drabet på 33 årige Rene Christensen.

                      
EKSTRA BLADET - 9. JUNI 2009.                      RENE CHRISTENSEN.

                          
GITTE HOLBÆK OLESEN (TV).                                        ALLAN EMIL LYKKE OLESEN.

Torsdag den 19. august 2010, giftede Gitte Holbæk Olesen sig i fængslet med Kent Lauritzen, der blev idømt 14 års fængsel for medvirken til drabet på Anne Pedersen - 2. september 2008.


EKSTRA BLADET - FREDAG 27. AUGUST 2010.

         **********************************************************************

Tirsdag den 30. juni 2009 kl. 11.00, under et familieopgør med sin 57 årige hustru Mette
Kirstine Vyk, tog Bjørn Leo Holbøll Vyk koldblodigt et jagtgevær frem og skød sin hustru.
En ejendomsmægler og søsteren til Mette Kirstine Vyk var tilstede i villaen på Horsevang i Skovlunde, da han dræbte sin hustru med to skud fra et jagtgevær. Kort efter drabet på hustruen, skød Bjørn Leo Holbøll Vyk sig selv igennem munden med jagtgeværet.
De to vidner ringede omgående til alarmcentralen.
Indenfor i huset fandt politiet både Mette Kirstine Vyk og Bjørn Leo Holbøll Vyk liggende
døde i en stor blodpøl midt i stuen.
Bjørn Leo Holbøll Vyk havde flere gange tidligere truet med at dræbe sin hustru, men denne gang gjorde han alvor af sine trusler.
Parret havde været i skilsmisseforhandlinger, som desværre endte dybt tragisk.

            
EKSTRA BLADET - 1. JULI 2009.                    DYRLÆGE METTE KIRSTINE VYK.

                                                              
METTE KIRSTINE VYK BLEV  SKUDT AF  SIN MAND BJØRN LEO HOLBØLL VYK.

     *************************************************************************

                
AHMAD REZA JAMALI - BLEV ISKOLDT LIKVIDERET ONSDAG DEN 1. JULI 2009.

Onsdag den 1. juli 2009 kl. 11.35, blev den 26 årige iraner Ahmad Reza Jamali dræbt af skud, mens han sad på førersædet i en grå VW Polo, der holdt parkeret på Refshalevej udfor den Grå Hal ved Cristiania. Han var iført en skudsikker vest. En ukendt gerningsmand havde ventet på Ahmad Reza Jamali, hvorefter han på klods hold skød og dræbte ham med fire skud i hovedet, nakken og ryggen. Efter drabet flygtede gerningsmanden fra stedet på en cykel.
En kvinde fra Christiania fandt kl. 11.39 liget af Ahmad Reza Jamali i bilen, der stadig havde lyset tændt og motoren kørende. De tekniske undersøgelser på stedet viste, at gerningsmanden havde affyret skuddene bagfra igennem sideruden på den grå VW Polo.
Den 26 årige Ahmad Reza Jamali blev muligvis likvideret, fordi han ikke havde den fornødne tilladelse til at sælge hash på Christiania. Det var kriminalpolitiets foreløbige teori.
Tirsdag den 1. september 2009, blev den 28 årige Hells Angels rocker Lasse Mikkel Thorsen anholdt af politiet, sigtet for mordet på Ahmad Reza Jamali. Onsdag den 2. september 2009, blev han varetægtsfængslet i 27 dage, heraf 13 dage i isolation. Torsdag den 27. maj 2010, anholdt politiet en 21 årig mand med tilknytning til Hells Angels, mens han opholdt sig i Fredens Ark på Christiania. Han blev sigtet for medvirken til drabet på Ahmad Reza Jamali den 1. juli 2009.
Tirsdag den 6. juli 2010 ved et nævningting i Københavns Byret, blev den nu 29 årige Lasse Mikkel Thorsen fra rockergruppen Hells Angels, idømt 16 års fængsel for likvideringen af den 26 årige Ahmad Reza Jamali.

          
EKSTRA BLADET - TORSDAG 2. JULI 2009.                VW POLO.

         ***********************************************************************

Fredag den 3. juli 2009 gik den 72 årige Bent Holm amok, da han tævede sin 62 årige hustru Ruth Holm halvt ihjel i parrets hus i Klovborg. Bagefter tog han kvælertag på hende, hvorefter han placerede sin bevidstløse hustru op ad et læhegn, overhældte hende med benzin og satte ild.
En tilfældig forbipasserende der kl. 21.00 så flammerne ved hegnet, ringede omgående efter politi og brandvæsen. Efter ilden var slukket opdagede man det stærkt forbrændte lig opad læhegnet. Kvindens mand Bent Holm dukkede kort efter op på ejendommen og blev anholdt, sigtet for drab.
Lørdag den 4. juli 2009, blev Bent Holm fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Herning.
Han blev varetægtsfængslet frem til den 30. juli 2009, sigtet for drab. Han forblev varetægts- fængslet indtil den 24. juni 2010, hvor dommen blev afsagt.
Tirsdag den 16. marts 2010, fremsendte Statsadvokaten anklageskriftet til Retten i Herning, hvor et nævningeting skulle afgøre, om manden havde dræbt sin hustru Ruth Holm.
Torsdag den 24. juni 2010 ved et nævningeting i Retten i Herning, blev den nu 73 årige Bent Holm idømt 12 års fængsel for drabet på sin hustru Ruth Holm.

         ***********************************************************************

 
EKSTRA BLADET - SØNDAG 5. JULI 2009.

           FOTO FRA 8. DECEMBER 1996.
OLCAY ÜNAL - BLEV LIKVIDERET AF FLERE SKUD I BAGHOVEDET.

Lørdag den 4. juli 2009 kl. 18.26, blev den 33 årige tyrker Olcay Ünal skudt ned og dræbt
overfor Al Quds-skolen, på Theklavej 37 i Københavns Nordvestkvarter, da han mødte op
og deltog i en mindehøjtidelighed for Ahmad Reza Jamali, som blev likvideret på Christiania onsdag den 1. juli 2009. Olcay Ünal stod sammen med nogle bekendte på gaden, da der pludselig blev affyret mindst 11 skud imod ham. Ingen andre personer på Theklavej blev ramt af skuddene.
Kriminalpolitiet blev alarmeret kl. 18.28 og ankom hurtigt til gerningsstedet på Theklavej, mellem Frederikssundsvej og Frederiksborgvej. Olcay Ünal var blevet ramt på klods hold af flere skud i nakken, halsen og ryggen. Han blev erklæret død af sine kvæstelser kl. 18.45. Gerningsmanden havde iskoldt ventet på ham i forsamlingen af mennesker på Theklavej. Olcay Ünal var iført en skudsikker vest, da han frygtede for sit liv. Kriminalpolitiet oplyste, at Olcay Ünal tidligere havde haft en vis tilknytning til rockergruppen Hells Angels, og han var gode venner med Michael Brokside. Vidner på stedet så tre biler køre fra gerningsstedet i stor fart efter skuddrabet.
Kriminalpolitiet anholdt kl. 19.30 en mand, som formodentlig var fører af flugtbilen.
To timer efter drabet, anholdt politiet i det indre København yderligere to mænd, som blev kørt til afhøring på Station Bellahøj. Senere lørdag aften blev endnu to mænd anholdt.
Søndag den 5. juli 2009 om aftenen, blev fire mænd løsladt af politiet efter endt afhøring.
Selvom der var masser af vidner til drabet på Olcay Ünal, ønskede ingen af dem at hjælpe kriminalpolitiet med opklaringen, formentlig af frygt for deres eget liv.
Onsdag den 15. juli 2009, blev Olcay Ünal begravet på Vestre Kirkegård i København.
Natten til tirsdag den 11. august 2009, blev en 24 årig mand anholdt i Nordsjælland.
Han blev fremstillet i et grundlovsforhør på Frederiksberg, sigtet for drabet på Olcay Ünal.
Manden blev varetægtsfængslet fire uger, heraf to uger i isolation.
Mandag den 8. november 2010 ved et nævningeting i Retten på Frederiksberg, blev den nu 25 årige Thomas Beck Sørensen idømt 15 års fængsel for drabet på Olcay Ünal.

              
EKSTRA BLADET - MANDAG 6. JULI 2009.                 OLCAY ÜNAL BLEV 33 ÅR.

         ***********************************************************************

Natten til onsdag den 8. juli 2009 kl. 03.00, opstod der en ildebrand i et hus på Søndermarken
57 i Tølløse. Da branden var slukket, fandt man liget af den 30 årige Dennis Christensen på første sal, i den udbrændte lejlighed. Kriminalpolitiets brandteknikere formodede kort efter, at branden var påsat. Derfor blev en 18 årig mand anholdt, sigtet for mordbrand. Han nægtede sig skyldig.
Onsdag den 8. juli 2009 om eftermiddagen, blev den 18 årige mand fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Holbæk. Han blev varetægtsfængslet i 3 x 24 timer. Fredag den 10. juli 2009 blev den 18 årige mand løsladt, da brandteknikerne ikke umiddelbart kunne bevise om branden var påsat.
En obduktion af Dennis Christensen viste, at han var død af røgforgiftning.

         ***********************************************************************

Lørdag den 11. juli 2009 kl. 20.00, kørte en 23 årig mand med stor hastighed i en grå Seat
Altea ad Roskildevej, hvor han udfor Damhus Torv i Rødovre kørte over for rødt lys.
Den 48 årige Bjarne Christensen kom kørende fra Damhus Boulevard for grønt lys, da hans
blå Fiat blev torpederet i siden af den 23 åriges bil. Bjarne Christensen blev livsfarligt kvæstet ved den voldsomme påkørsel. En tilkaldt ambulance gav ham hjertemassage på stedet. Kort efter blev Bjarne Christensen kørt på hospitalet, hvor han blev erklæret død af sine voldsomme indre kvæstelser. Den 23 årige mand havde drukket øl og vodka, samt sniffet kokain, inden han satte sig bag rattet i sin fars bil.
Søndag den 12. juli 2009 ved retten i Glostrup, blev den 23 årige mand varetægtsfængslet
frem til den 6. august 2009, sigtet for uagtsomt manddrab under skærpende omstændigheder.

                                    
EKSTRA BLADET - 13. JULI 2009.                 ROSKILDEVEJ - DAMHUS BOULEVARD.

         ***********************************************************************

Tirsdag den 14. juli 2009 kort før kl. 04.00, opstod der et voldsomt skænderi imellem en 48 årig mand og en 44 årig polsk kvinde, i parrets lejlighed på Nitivej på Frederiksberg.
Kvinden tog en kniv og stak manden flere gange, heraf mindst et stik direkte i hjertet.
Naboer ringede til politiet, som hurtigt ankom til lejligheden. Her fandt politiet manden dræbt
af adskillige knivstik. Kvinden i lejligheden blev omgående anholdt, sigtet for drab.
Hun blev efterfølgende anbragt på Sankt Hans Hospital, da hun var psykisk syg.

         ***********************************************************************

Onsdag den 22. juli 2009 kl. 24.00, blev den kun 19 årige Pernille Larsen kvalt af sin 22 årige kæreste Lars Hvas. Drabet skete i en hvid Toyota Corolla, som stod parkeret på en rasteplads ved motorvejen mellem Nyborg og Odense. Pernille Larsen ville forlade sin 22 årige kæreste Lars Hvas. Derfor slog det formentlig klik for Lars Hvas, da han i sygelig jalousi kvalte sin kæreste Pernille Larsen. Bagefter ringede Lars Hvas til sine forældre og svigerforældre, der fik beskeden om, at han havde kvalt Pernille Larsen. Desuden fortalte han dem, at han ville skyde sig selv. Kort efter gjorde Lars Hvas alvor af sin trussel, da han rettede et haglgevær imod sit hoved og begik selvmord. Parret blev fundet døde i bilen af en politipatrulje, torsdag morgen den 23. juli 2009.

        
PERNILLE LARSEN - BLEV KVALT AF SIN KÆRESTE LARS HVAS.

         ***********************************************************************

Torsdag den 23. juli 2009 kl. 12.20, blev den 77 årige Ellen Ingwersen fundet myrdet i et aflåst udhus, på hendes ejendom Lodsensvej 2 i Hornbæk. Hun var blevet udsat for et bestialsk rovmord.
En obduktion af Ellen Ingwersen viste, at hun var blevet dræbt af flere voldsomme slag i
hovedet med en økse. Drabet på Ellen Ingwersen skete formentlig mandag den 20. juli 2009, hvor hun sidst blev set i live, i tiden op til kl. 15.00-16.00.
Torsdag den 23. juli 2009 kl. 14.00, blev der hævet 15.000 kr. fra ofrets bankkonto, idet morderen havde stjålet Ellen Ingwersen’s hævekort og pinkode. Lørdag den 25. juli 2009 kl. 15.15, anholdt kriminalpolitiet en 35 årig mand fra Hornbæk, som blev sigtet for drabet.
Søndag den 26. juli 2009, blev den 35 årige Carsten Winkel fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for
drabet på Ellen Ingwersen. Han nægtede sig skyldig, men blev varetægtsfængslet i 12 dage.
En obduktion af Ellen Ingwersen viste, at hun var blevet slået i højre tinding og issen med en økse.
Der var også skader i nakken, formentlig begået  med bagsiden af øksen. Desuden var der begået stump vold imod øjet, panden og overlæben.
Onsdag den 23. juni 2010, blev den 36 årige Carsten Winkel idømt 13 års fængsel for drabet på Ellen Ingwersen. Han ankede omgående dommen til Landsretten.


EKSTRA BLADET - MANDAG DEN 27. JULI 2009.

         ***********************************************************************

Mandag den 27. juli 2009 om formiddagen, opstod der en brand i en lejlighed på Bentesvej i Gellerupparken i Århus. I lejligheden ovenover branden på 3. sal, forsøgte den 54 årige Rene Allan Bylund at flygte fra flammerne, formentlig ved at kravle over til naboens altan. Desværre mistede Rene Allan Bylund fodfæstet og styrtede i døden. Kriminalpolitiets brandteknikere undersøgte lejligheden, hvor branden opstod. Det viste sig efterfølgende, at branden var påsat. Lejligheden beboer, en 39 årig skizofren mand med somalisk baggrund blev anholdt, sigtet for mordbrand.
Han blev tirsdag den 28. juli 2009 fremstillet i et grundlovsforhør.
Manden blev dog anbragt på en lukket psykiatrisk afdeling, da han var skizofren.

                                          
EKSTRA BLADET - ONSDAG 29. JULI 2009.                  RENE ALLAN BYLUND.

         ***********************************************************************

Tirsdag den 28. juli 2009 kl. 21.16, blev den 48 årige Jens Gregersen fundet dræbt af
adskillige knivstik i sin lejlighed i Korsgade 15 i Grenå.
Kort efter anholdt kriminalpolitiet en 46 årig mand, som blev sigtet for drabet.
Onsdag den 29. juli 2009 kl. 12.00, blev han fremstillet i et grundlovsforhør i Randers.
Den 46 årige mand som var psykisk syg, blev overført til et Psykiatrisk Hospital.

Oversigten
Tilbage Næste side