DRABSSAGER 1/1-30/5 - 2010:

Der blev i 2010 begået 47 Drab i Danmark, heraf er 1 drab uopklaret.

Fredag den 1. januar 2010 kl. 00.30, forlod den 20 årige Maria Møller Christensen en nytårsfest i Museumsgade 55 i Herning. Hun var stærkt spirituspåvirket, da hun både efterlod sine sko, jakke, nøgler og mobiltelefon, selvom det var 11 graders frostvejr. Hun var kun iført sine sorte nylonstrømper, en sort nederdel og en sort langærmet T-shirt, da hun gik ud i nattekulden.
De øvrige gæster til festen var ude og fyre nytårsfyrværkeri af, og de kontaktede derfor kort efter politiet, da de kom tilbage til lejligheden. Politiet eftersøgte straks Maria Møller Christensen med hundepatruljer og en helikopter. Flere kammerater fra festen og Maria Møller Christensen’s forældre ledte også efter hende natten igennem, men desværre forgæves.
Kl. 01.00 blev hun sidst set af et vidne, gående i vestlig retning ad Bredgade, formentlig på vej til sit hjem. Her mødte hun sikkert sin drabsmand, der lokkede hende med ned i vaskekælderen.

Fredag den 1. januar 2010 kl. 11.14, fandt en beboer den 20 årige Maria Møller Christensen liggende død i et aflåst rum til en vaskekælder, i baggården til Rolighedsvej 1 i Herning.
Adgangen til findestedet var via en kældernedgang i baggården. Drabsmanden havde formentlig haft adgang til en nøgle, som passede til cylinderlåsen i kælderdøren.
Kriminalpolitiet ankom hurtigt til stedet og formodede, at hun var blevet udsat for en forbrydelse, som havde medført hendes død. Derfor blev retsteknikerne tilkaldt og undersøgte liget. Kriminalpolitiet oplyste kort før kl. 18.00 til nyhederne, at Maria Møller Christensen var blevet udsat for en seksualforbrydelse og derefter myrdet.

Lørdag den 2. januar 2010 oplyste kriminalpolitiet, at Maria Møller Christensen var blevet kvalt med et par strømpebukser, som gerningsmanden havde snøret om hendes hals.
Den 48 årige Jan Linholt Mikkelsen, som boede i ejendommen på Rolighedsvej 1 Herning, blev lørdag den 2. januar 2010 kl. 18.37 anholdt af politiet, sigtet for sex-drabet på den 20 årige Maria Møller Christensen.

Lørdag den 2. januar 2010 kl. 19.00, startede der et fakkeloptog med tændte lys, hvor mere end 500 personer fra Herning deltog, til minde om drabet på Maria Møller Christensen.
Mindehøjtideligheden startede i bidende kulde ved tankstationen på hjørnet af Rolighedsvej og Møllevej, og sluttede foran boligblokken på Rolighedsvej 1, hvor der blev holdt et minuts stilhed.

Søndag den 3. januar 2010 kl. 14.00, blev den 48 årige Jan Lindholt Mikkelsen fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Viborg, sigtet for sex-drabet på Maria Møller Christensen.
Han nægtede sig skyldig, men blev varetægtsfængslet i fire uger, frem til den 29. januar 2010.
Desuden blev det besluttet, at han skulle mentalundersøges.

Onsdag den 13. januar 2010 kl. 14.00, blev Maria Møller Christensen bisat fra Herning Kirke.

Onsdag den 20. januar 2010, blev den 48 årige Jan Lindholt Mikkelsen løsladt fra fængslet og sigtelsen frafaldet, da DNA-prøverne viste han ikke kunne være gerningsmanden til sex-drabet på Maria Møller Christensen, fredag den 1. januar 2010.
Han havde siddet uskyldigt varetægtsfængslet i 19 dage, sigtet på et meget spinkelt grundlag.
Jan Lindholt Mikkelsen var naturligvis lykkelig for, at han var blevet frikendt og løsladt.
Han ville via sin advokat søge erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.

Fredag den 22. januar 2010, påbegyndte kriminalpolitiet en DNA-prøve på samtlige mænd, som havde en nøgle til vaskekælderen på Rolighedsvej 1 i Herning.
Samtidig oplyste kriminalpolitiet, at det var frivilligt om man ville afgive en DNA-prøve. Men en bestyrket mistanke imod en mand, kunne via en retskendelse gennemtvinge en DNA-prøve.
Søndag den 24. januar 2010 havde 25 mænd frivilligt afgivet en DNA-prøve til kriminalpolitiet.

Tirsdag den 26. januar 2010 kl. 20.00, blev den 48 årige Jan Erik Henriksen anholdt på sin arbejdsplads i Kvickly X-Tra i Herning af kriminalpolitiet, sigtet for sex-drabet på Maria Møller Christensen. Jan Erik Henriksen’s DNA-profil matchede med det DNA-materiale, som kriminalpolitiets retsteknikerne havde fundet på liget af Maria Møller Christensen i kælderen.
Jan Erik Henriksen boede også i ejendommen Rolighedsvej 1 i Herning.

Onsdag den 27. januar 2010 kl. 14.00, blev den 48 årige Jan Erik Henriksen fremstillet i et grundlovsforhør i Herning. Han nægtede ethvert kendskab til drabet på Maria Møller Christensen.
Retten nedlagde navneforbud i drabssagen mod den 48 årige mand, da forsvareren bad om dette.
Under retsmødet blev den grusomme mishandling og det efterfølgende sex-drab på Maria Møller Christensen fremlagt. Hun var blevet slået i ansigtet og holdt fast af gerningsmanden, hvorefter hun enten blev voldtaget eller udsat for en voldtægtslignende handling med en genstand.
Til sidst blev Maria Møller Christensen brutalt kvalt, da gerningsmanden bandt hendes sorte nylonstrømpebukser fire gange omkring halsen og strammede hårdt til, indtil hun var død.
Den 48 årige Jan Erik Henriksen blev varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drab.

Mandag den 29. november 2010, startede retssagen ved et nævningeting i Retten i Herning.
Den kom frem i retten, at DNA fra den 48 årige Jan Erik Henriksen var blevet fundet under neglene på liget af Maria Møller Christensen. Desuden var der blevet fundet DNA fra Maria Møller Christensen på Jan Erik Henriksen’s ene sko, da han blev anholdt på sin arbejdsplads.
Jan Erik Henriksen nægtede ethvert kendskab til drabet og voldtægten. Han påstod i retten, at han aldrig havde mødt Maria Møller Christensen.
Ved obduktionen fandt retsmedicinerne 31 helt friske skader på Maria Møller Christensen’s krop.
Man fandt 8 skader i ansigtet og på halsen, heraf sår i venstre tinding, i panden, mærker i nakken og på halsen, samt flere mærker/sår i ansigtet. Desuden var der hudafskrabninger på arme og ben, rifter ved håndled og på hænderne. Derudover blev der fundet flere læsioner på Maria Møller Christensen’s underliv, som stammede fra den brutale voldtægt.

Torsdag den 2. december 2010 kl. 10.30, ved et nævningeting i Retten i Herning, blev Jan Erik Henriksen dømt skyldig i drabet og anden kønslig omgang end samleje med Maria Møller Christensen. Derefter blev mentalerklæringen oplæst. Jan Erik Henriksen var normal begavet og ikke sindssyg, dog med en forstyrret personlighed. Svært ved at udvise empati og aflæse andre personer i sociale situationer. Temperamentsfuld med en primitiv og forstyrret seksuel adfærd, helt uden nogen form for grænser. Jan Erik Henriksen betegnes også som en rigid ( streng, stiv, ubøjelig ), ureflekterende og afvigende person.
Anklageren Charles Conrad krævede, at Jan Erik Henriksen blev idømt forvaring på ubestemt tid.
Forsvaren Jens Møller krævede, at Jan Erik Henriksen blot blev idømt 10 års fængsel.
Torsdag den 2. december 2010 kl. 14.00, blev Jan Erik Henriksen idømt 16 års fængsel. Desuden skulle han betale 50.000 kr. i begravelseshjælp og 100.000 kr. til Maria Møller Christensen’s far.
Torsdag den 9. december 2010, besluttede Jan Erik Henriksen, at anke dommen til Landsretten.

Torsdag den 10. februar 2011 ved Vestre Landsret i Viborg, blev dommen på 16 års fængsel til
Jan Erik Henriksen, stadfæstet.

                          
MARIA MØLLER CHRISTENSEN - BLEV UDSAT FOR EN SEKSUALFORBRYDELSE.

Læs hele historien om det brutale sex-drab på Maria Møller Christensen på dette link:

SEX-DRABET PÅ MARIA MØLLER CHRISTENSEN - 1. JANUAR 2010.

         *************************************************************************

Onsdag den 27. januar 2010 kl. 08.00, blev den 56 årige socialrådgiver Birthe Christiansen
 11. april 1953 - 27. januar 2010 ) overfaldet på en parkeringsplads ved Brogården, nær Jobcentret i Holstebro, hvor hun til dagligt passede sit arbejde. Den 28 årige somalier Kamal Omar Youssuf var bevæbnet med en dolk, da han i en blodrus stak Birthe Christiansen 22 gange i ansigtet omkring øjet, bag øret og i brystet nær hjertet og leveren, hvorefter han flygtede til fods fra gerningsstedet. Birthe Christiansen faldt om på p-pladsen, dødeligt kvæstet af de mange knivstik.
En tilkaldt ambulance kørte Birthe Christiansen til Herning Sygehus, hvor hun flere timer senere døde på operationsbordet af sine voldsomme kvæstelser.
Kriminalpolitiet anholdt kort efter drabet den 28 årige formodede gerningsmand, Kamal Omar Youssuf, ved et Job- og kompetencecenter på Harald Leths Vej i Holstebro.
Det formodede gerningsvåben, en dolk, var stadig ikke fundet fredag den 29. januar 2010, selvom dykkere havde ledt efter den i Storåen i Holstebro.
Onsdag den 27. januar 2010 kl. 19.00, blev den 28 årige somalier Kamal Omar Youssuf fremstillet
i et grundlovsforhør, sigtet for drabet på Birthe Christiansen. Han nægtede sig skyldig.
Kamal Omar Youssuf blev varetægtsfængslet i fire uger, indtil den 24. februar 2010.
Lørdag den 6. februar 2010 kl. 13.00, blev Birthe Christiansen begravet fra Hjerm Østre Kirke, med deltagelse af familien, arbejdskollegaer, Holstebro’s borgmester Hans Christian Østerby og
beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
                                                                                             HJERM ØSTRE KIRKE.
          
BIRTHE CHRISTIANSEN - BLEV STUKKET IHJEL FORAN SIN ARBEJDSPLADS.


EKSTRA BLADET - FORSIDEN - TORSDAG DEN 28. JANUAR 2010.

                      
B. T. - LØRDAG DEN 30. JANUAR 2010.                                        KAMAL OMAR YOUSSUF.

Tirsdag den 9. marts 2010, blev det formodede drabsvåben, en kniv med et 10-12 cencimeter langt blad, fundet i den smeltene sne på et stisystem bagved Nørrebrogade, tæt ved Falckstationen i Holstebro. Onsdag den 10. marts 2010 kl. 13.45, ankom en politivogn med Kamal Omar Youssuf til det psykiatriske sygehus Møllegården i Aalborg, hvor han skulle mentalundersøges.
Her lykkedes det for Kamal Omar Youssuf at flygte ud af et åbentstående vindue på 2. sal. Han landede på en mur og hoppede videre ned på jorden ved et grønt område, hvorefter han forsvandt sporløst til fods. Personalet på hospitalet havde glemt, at låse en dør til et kontor.
Torsdag den 11. marts 2010 kl. 19.45, fik to politifolk i en patruljevogn øje på den eftersøgte Kamal Omar Youssuf i kiosken “Slik Hans & Øl Grete” på Vesterbro i Aalborg. Han forsøgte at skjule sig bagved en reol, bevæbnet med en stor køkkenkniv på 30 cm. Betjentene fik dog hurtigt anholdt han, stille og roligt uden nogen form for dramatik.
En mentalundersøgelse viste efterfølgende, at Kamal Omar Youssuf var sindssyg.
Tirsdag den 9. maj 2011 ved et nævningeting, blev den nu 29 årige somalier Kamal Omar Youssuf idømt en tidsubestemt behandlingsdom/forvaring på Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland.
Desuden blev han idømt udvisning af Danmark for bestandig, efter endt afsoning.


EKSTRA BLADET - FREDAG DEN 12. MARTS 2010.

         ************************************************************************

    
LOUISE OG OLIVER - BLEV BRUTALT OG BESTIALSK MYRDET AF DERES FAR.

Fredag den 29. januar 2010 kl. 14.10, skete der en ufattelig familietragedie, da en mor kom hjem og fandt sine to børn, Oliver på 9 og Louise på 12 år, dræbt i familiens villa på Grønnekildevej i Hastrup ved Køge. Kvindens 45 årige ægtemand, Torben Vincentz, havde efter drabet på børnene forsøgt at begå selvmord, men lå nu hårdt såret i hjemmet. Manden blev kørt på Rigshospitalets Traumecenter i København, hvor lægerne senere på dagen erklærede ham udenfor livsfare.
Lørdag den 30. januar 2010 kl. 13.00, blev faderen Torben Vincentz fremstillet in absendia i et grundlovsforhør ved retten i Roskilde, sigtet for dobbeltdrabet på sine to børn Louise og Oliver.
Datteren 12 årige Louise var bestialsk blevet myrdet med 36 knivstik, mens 9 årige Oliver var blevet stukket med en kniv mere end 10 gange og kvalt af faderen.
Dobbeltdrabet i villaen var sket i tidsrummet mellem torsdag kl. 20.00 og fredag kl. 14.00, hvor moderen ankom til villaen i Hastrup.
Torben Vincentz var inden tragedien blevet skilt fra hustruen, og huset var netop blevet solgt.
Torsdag den 9. december 2010 ved et nævningeting, tilstod Torben Vincentz grædende drabet på sine to børn Oliver og Louise.

        
B. T. - FREDAG AFTEN DEN 29. JANUAR 2010.                        LOUISE VINCENTZ.


EKSTRA BLADET - FORSIDEN - LØRDAG DEN 30. JANUAR 2010.


VILLAEN I HASTRUP VED KØGE, HVOR DOBBELTDRABET FANDT STED.


EKSTRA BLADET - FORSIDEN - SØNDAG DEN 31. JANUAR 2010.


B. T. - SØNDAG DEN 31. JANUAR 2010.

      
B. T. - MANDAG DEN 1. FEBRUAR 2010.                                TORBEN VINCENTZ.

Tirsdag den 9. februar 2010, blev den 45 årigeTorben Vincentz personligt fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, sigtet for dobbeltdrabet på sine to børn Louise og Oliver.
Torben Vincentz blev varetægtsfængslet i surrogat på den psykiatriske anstalt Fjorden i Roskilde, indtil den 4. marts 2010.


EKSTRA BLADET - TIRSDAG DEN 9. FEBRUAR 2010.


B. T. - TIRSDAG DEN 9. FEBRUAR 2010.


B. T. - FREDAG DEN 10. DECEMBER 2010.

Fredag den 10. december 2010 ved et nævningeting i Retten i Roskilde, blev Torben Vincentz idømt forvaring og anbringelse på et Psykiatrisk Hospital på ubestemt tid, da han ifølge Retten’s afgørelse var utilregnelig ( sindssyg ) i gerningsøjeblikket.
Derved slap han for fængsel på livstid, som anklageren havde krævet.

         ***********************************************************************

Onsdag den 3. februar 2010, blev den 70 årige Ejner Hansen overfaldet, da skulle betale ved kassen i Superbrugsen i Allinge på Bornholm. En 23 årig som var stærkt beruset, angreb pludselig den 70 årige mand og slog ham ned. Ofret blev i bevidstløs tilstand overført til hospitalet i Rønne, hvor lægerne konstaterede han havde fået en voldsom og kritisk hjerneblødning.
Torsdag den 4. februar 2010, blev den 23 årige mand fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for grov vold imod den ældre mand. Han forklarede, at han intet kunne huske, da han var fuld.
Tirsdag den 9. februar 2010, døde den 70 årige mand på sygehuset af sine kvæstelser.
Derefter ændrede kriminalpolitiet sigtelsen til grov vold med døden til følge.

         ***********************************************************************

Fredag den 5. februar 2010 om formiddagen, blev den 45 årige grønlænder Nauja Mona Petersen fundet dræbt i sin lejlighed i Skovparken i Korsør. Hun var blevet myrdet kl. 01.30, da manden Kenneth Jørgensen, hentede en 15 cm. lang filetkniv i køkkenet, hvorefter han stak hende i højre side af brystbenet og ramte hjertet. Kriminalpolitiet anholdt om eftermiddagen ofrets 40 årige kæreste, som blev sigtet for drabet. Kenneth Jørgensen havde efter drabet, stjålet kvindens pung, taske og lommebog, da han mente at hun skyldte ham penge. Kniven blev senere fundet af politiet. Kenneth Jørgensen nægtede sig skyldig i drabet.
Lørdag den 6. februar 2010 ved retten i Nykøbing Falster, blev den 40 årige Kenneth Jørgensen varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabet på sin 45 årige kæreste.
Onsdag den 12. januar 2011 ved Retten i Næstved, blev den nu 41 årige Kenneth Jørgensen idømt 12 års fængsel. Desuden skulle han betale 60.000 kr. i erstatning til kvindens datter.


B. T. - FREDAG DEN 5. FEBRUAR 2010.


B. T. - MANDAG DEN 8. FEBRUAR 2010.


B. T. - TIRSDAG DEN 16. FEBRUAR 2010.

       *************************************************************************

Fredag den 5. februar kl. 13.00, blev den 43 årige Michael Nielsen fundet dræbt i sin etværelses stuelejlighed i Ladegårdsparken 159 i Holbæk. Han var en del af misbrugsmiljøet, og var blevet tævet og stukket ihjel. Michael Nielsen var kørestolsbruger og manglede det ene ben.
Kriminalpolitiet efterforskede drabet og ledte efter morderen og et gerningsvåben.
Michael Nielsen var blevet dræbt af knivstik i halsen og slag i hovedet med et jernrør.
Lørdag den 6. februar 2010, blev en 24 årig mand fra Kalundborg anholdt, sigtet for drab.
Han blev lørdag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Holbæk, hvor dommeren varetægtsfængslede manden i 72 timer.
Søndag den 7. februar 2010, blev den 24 årige mand løsladt, da kriminalpolitiet ikke længere mente han var gerningsmanden til drabet på Michael Nielsen.
Fredag den 12. februar 2010, blev en 22 årig og en 17 årig anholdt af politiet i Holbæk, sigtet for drabet på Michael Nielsen.
Lørdag den 13. februar 2010, blev den 17 årige Mohamed Mire Keyra
fremstillet i et grundlovs- forhør ved retten i Holbæk. Han blev varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabet på Michael Nielsen. Den 22 årige mand blev varetægtsfængslet af dommeren i 72 timer.
Efterforskningen viste, at gerningsmændene formentlig havde stjålet en sort X-box spillemaskine og en Playstation 3, efter drabet på Michael Nielsen.
Torsdag den 3. februar 2011 ved Retten i Holbæk, blev den nu 18 årige Mohamed Mire Keyra fra Somalia idømt 8 års fængsel for drabet på Michael Nielsen.


B. T. - LØRDAG DEN 6. FEBRUAR 2010.


EKSTRA BLADET - FORSIDEN - SØNDAG DEN 7. FEBRUAR 2010.

         *************************************************************************

Tirsdag den 9. februar 2010, blev en mand fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Sønderborg, sigtet for dødsvold imod en 58 årig kvinde i Aabenraa. Han var blevet anholdt mandag kl. 10.32.
Manden blev varetægtsfængslet frem til den 4. marts 2010.

       *************************************************************************

Tirsdag den 2. marts 2010 kl. 11.15, blev den 42 årige norske stewardesse Vera Vildmyren fundet liggende død på gulvet i sit værelse, på 20 etage på SAS Radisson Blu hotellet, der lå på Amager Boulevard i København. Det var hotellets rengøringspersonale, som låste sig ind på værelset og fandt hende død. Vera Vildmyren var blevet uhyggeligt maltrakteret af en ukendt gerningsmand, der havde udsat hende for særdeles grov stump vold imod ansigtet og hovedet. Desuden var hun blevet stukket med en kniv. Drabet var sket allerede mandag den 1. marts 2010 kl. 20.00, hvor nogle vidner havde hørt noget larm og tumult fra værelset, dog uden de havde reageret.
Vera Vildmyren havde tilsyneladende selv lukket drabsmanden ind på sit hotelværelse.
Her kæmpede hun en desperat og kort kamp for sit liv, men desværre forgæves.
Onsdag den 3. marts 2010, offentliggjorde kriminalpolitiet overvågningsbilleder fra SAS hotellet af den formodede drabsmand, 58 årige Marian Clita fra Rumænien.
Desuden blev det oplyst, at gerningsmanden efter drabet på Vera Vildmyren, havde stjålet hendes pung, ur, betalingskort og en Samsung mobiltelefon.
Onsdag den 3. marts 2010 kl. 16.30, meldte den 58 årige Marian Clita sig selv til politiet i Malmø.
Han fortalte det svenske politi, at han havde dræbt en kvinde i København.
Torsdag den 4. marts 2010, blev Marian Clita udleveret til dansk kriminalpoliti i Danmark.
Klokken 17.35 ankom en civil politibil til Retsmedicinsk Institut på Rigshospitalet i København.
To kriminalfolk gik sammen med Marian Clita ind i bygningen, hvor han skulle undersøges for DNA-spor, blodspor og eventuelle kradsemærker fra Vera Vildmyren.
Torsdag aften under en afhøring hos kriminalpolitiet på Politigården i København, erkendte Marian Clita rovmordet på Vera Vildmyren, som blev et helt tilfældigt offer.
Fredag den 5. marts 2010 kl. 11.30, blev Marian Clita fremstillet i et grundlovsforhør i København, sigtet for det særdeles bestialske rovmord på Vera Vildmyren.
Marian Clita havde i sin sorte rygsæk medbragt et koben og en teleskop-knippel i stål. Desuden havde han en kniv i jakken, da han trængte ind på hotelværelset hvor Vera Vildmyren opholdt sig.
Hun skreg op om hjælp og Marian Clita gik i panik. Han tog sin kniv frem, hvorefter han stak Vera Vildmyren to gange i halsen og i begge sider af brystet med kniven. Bagefter brugte han sit koben og teleskop-knippel som slagvåben imod hovedet på Vera Vildmyren, hvorved hun  fik kraniebrud og slået flere tænder ud. Han fortsatte maltrakteringen, indtil hun lå død på gulvet i en blodpøl.
Under grundlovsforhøret tilstod Marian Clita kun dødsvold imod Vera Vildmyren, da drabet ifølge hans forklaring var sket, da han gik i panik på hotelværelset.
Forklaringen stod i en uhyggelig kontrast til det iskolde og overlagte rovmord han havde begået imod Vera Vildmyren. Efter drabet tilbragte han næsten en halv time på værelset, hvor han på badeværelset vaskede blodet af sine hænder og tøj. Bagefter tog han elevatoren ned i stuen og drak en øl i hotellets casino, inden han forlod stedet.
Marian Clita blev varetægtsfængslet i 25 dage frem til den 30. marts 2010, sigtet for drab.
Fredag den 12. marts 2010, blev Vera Vildmyren bisat fra Lunner Kirke i Oppland i Norge, med deltagelse af den nærmeste familie og venner.

Læs her hele histrorien om det brutale rovmord på Vera Mildmyren på dette link:

ROVMORDET PÅ VERA VILDMYREN - 2. MARTS 2010.

       *************************************************************************


B. T. - TIRSDAG DEN 2. MARTS 2010.


EKSTRA BLADET - FORSIDEN - ONSDAG DEN 3. MARTS 2010.

Tirsdag den 2. marts 2010 kl. 16.24, blev den 41 årige Chanette Sørensen skudt og dræbt foran nogle gæster, mens de opholdt sig i hendes hus på Bøgehøjvej 27 i landsbyen Lund, vest for Horsens. Vidnerne alarmerede politi og ambulance kl. 16.25. Chanette Sørensen blev kl. 16.40 erklæret for død af ambulancelægen på stedet. Kriminalpolitiet tilbageholdt kort efter flere personer, som opholdt sig ved gerningsstedet. De kunne fortælle kriminalpolitiet, at gerningsmanden havde skudt igennem et vindue udenfor huset, hvorefter han var flygtet fra stedet. Chanette Sørensen var blevet ramt af et enkelt skud i højre kind, hvorefter projektilet fortsatte ud igennem nakken. Skuddet var derfor øjeblikkelig dræbende.
Onsdag den 3. marts 2010, anholdt kriminalpolitiet den 23 årige Larus Einarsson fra lokalområdet, som blev sigtet for drabet på Chanette Sørensen.
Han blev samme dag kl. 20.00 fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for drab.
Fredag den 5. marts 2010, anholdt kriminalpolitiet også en 29 årig mand, som blev sigtet for meddelagtighed i drabet på Chanette Sørensen.
Fredag den 19. marts 2010, blev Chanette Sørensen’s 23 årige datter Sandie Zascha Holm og hendes 28 årige mand varetægtsfængslet, sigtet for den 27. februar 2010, at have affyret 15 skud imod en ejendom i Bisholt ved Glud, syd for Horsens Fjord, hvor Chanette Sørensen’s bror og hustru boede. Kriminalpolitiet efterforskede derfor om drabet kunne være et familieopgør.


CHANETTE SØRENSEN - BLEV SKUDT OG DRÆBT - DEN 2. MARTS 2010.

       **************************************************************************

Onsdag den 3. marts 2010 om aftenen, blev den 36 årige tidligere danske model Carina Schlesinger fundet død sammen med sin 29 årige kæreste Daniel Cresci, i et udbrændt hus på 125 Red Hill Road i byen Holmdel i delstaten New Jersey i USA.
Retsmedicinerne konstaterede efterfølgende, at Carina Schlesinger først havde skudt og dræbt sin kæreste Daniel Cresci søndag den 28. februar 2010. Tre dage senere, onsdag den 3. marts 2010, satte hun ild til huset og begik selvmord, da hun skød sig selv. Tidligere på dagen om onsdagen, havde faderen Victor Cresci opsøgt Carina Schlesinger i huset og spurgt efter sin søn. Da broderen Jonathan Cresci sammen med sin ven Scott Broschart vendte tilbage til huset onsdag aften, havde hun allerede sat ild til huset og begik selvmord da de nåede hen til huset. De stærkt forkullede lig af Daniel Cresci og Carina Schlesinge blev først endelig identificeret fredag den 5. marts 2010.
Carina Schlesinger var født og opvokset i København.
                                                                                                       DANIEL CRESCI.
                      
CARINA SCHLESINGER - SKØD KÆRESTEN HVOREFTER HUN BEGIK SELVMORD.

      
B. T. - MANDAG DEN 8. MARTS 2010.                              CARINA SCHLESINGER.

       **************************************************************************


BORGBJERGSVEJ 26 I KØBENHAVNS SYDVESTKVARTER.

Fredag den 5. marts 2010 kort før midnat, blev en 42 islandsk årig mand overfaldet under et skænderi i sin lejlighed på Borgbjergsvej 26 i Københavns sydvestkvarter. En 47 årig islandsk mand tog en kniv, hvorefter han stak den 42 årige mand flere gange i halsen.
Ofret døde kort efter af sine kvæstelser. Kriminalpolitiet ankom hurtigt til gerningsstedet, hvor de anholdt den 47 årige formodede gerningsmand. Han blev omgående iført en plasticdragt og kørt til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut på Rigshospitalet i København.
Lørdag den 6. marts 2010, blev den 47 årige mand fremstillet i et grundlovsforhør i København.
Han blev varetægtsfængslet i 26 dage, sigtet for drab.


B. T. - LØRDAG DEN 6. MARTS 2010.

       **************************************************************************

Tirsdag den 9. marts 2010 kl. 11.45, trængte den 42 årige Uffe Fuglsang, som var bevæbnet med et oversavet jagtgevær, ind til sin 37 årige tidligere hustru i et rækkehus på Hyld Ager 22 i Kastrup.
Inde i huset var eks-hustruen og hendes nye 51 årige kæreste Jens Peter Larsen.
Kvinden nåede at flygte ud af terrassedøren og videre over til genboen, hvor hun omgående ringede til politiet kl. 11.46. Kort efter placerede Uffe Fuglsang det oversavede jagtgevær på klods hold under hagen på den 51 årige Jens Peter Larsen, hvorefter han i sygelig jalousi affyrede et skud. Offeret var dræbt på stedet.
Politiet ankom hurtigt og talstærkt til rækkehuset. Først 1 time senere smed gerningsmanden Uffe Fuglsang geværet ud af et vindue, hvorefter han blev anholdt. Han blev omgående iført en plasticdragt og kørt til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut på Rigshospitalet i København.
Onsdag den 10. marts 2010 kl. 09.30, blev Uffe Fuglsang fremstillet i et grundlovsforhør ved Dommervagten i København. Her erkendte han jalousidrabet på Jens Peter Larsen.
Han blev varetægtsfængslet i 27 dage, sigtet for drab.
Onsdag den 29. september 2010 i Københavns Byret, blev Uffe Fuglsang idømt 12 års fængsel
for det bestialske jalousidrab på Jens Peter Larsen.

                
B. T. - TIRSDAG DEN 9. MARTS 2010.                                         JENS PETER LARSEN.


EKSTRA BLADET - FORSIDEN - ONSDAG DEN 10. MARTS 2010.

       *************************************************************************

                      
HENRIK PEDERSEN - BLEV SKUDT OG DRÆBT PÅ VÆRTSHUSET HAVHESTEN.

Tirsdag den 9. marts 2010 kl. 23.59, blev den 36 årige Henrik Pedersen ( 25. juni 1973 - 10. marts 2010 ) ramt ramt af et skud i armhulen, mens han spillede billard med nogle venner på værtshuset Havhesten, Ny Vestergade 19 i Odense. Projektilet satte sig fast i brystregionen ved hjertet på Henrik Pedersen. Desuden blev han ramt af et skud i lysken. Gerningsmændene affyrede 2-3 skud ude fra gaden, hvorefter de flygtede fra stedet på en scooter.
Den 36 årige Henrik Pedersen blev kørt i en ambulance til Odense Universitetshospital, hvor lægerne kæmpede en håbløs kamp for at redde hans liv. Men blot en time senere, onsdag den 10. marts 2010 kl. 00.50, døde Henrik Pedersen af sine indre kvæstelser. Han var blevet offer for et forvekslingdrab mellem indvandrerbander og Hells Angels støttegruppe AK 81 i Odense.
Torsdag den 18. marts 2010 kl. 13.00, blev Henrik Pedersen bisat fra Strib Kirke i Middelfart.
Drabssagen om mordet på Henrik Pedersen er fortsat uopklaret.

          
HAVHESTEN PÅ NY VESTERGADE 19 I ODENSE.            HENRIK PEDERSEN.

         ************************************************************************

Fredag den 12. marts 2010, blev en 41 årig mand fundet død i sin lejlighed på Jernaldervej 7 i Søften ved Hinnerup, nord for Århus.
En tilkaldt læge fandt i første omgang ikke umiddelbart noget mistænkeligt ved dødsfaldet. Men en efterfølgende obduktion af den 41 årige mand afslørede, at han var blevet myrdet.
Tirsdag den 16. marts 2010 kl. 22.45, anholdt kriminalpolitiet en 44 årig mand fra Randers, som blev sigtet for drab.
Onsdag den 17. marts 2010 kl. 14.00, blev den 44 årige formodede gerningsmand fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Randers.

         ************************************************************************

Fredag den 12. marts 2010 sent om eftermiddagen, blev den 45 årige grønlænder Albrecht Gabriel Johannes Martin Frederiksen fundet myrdet i en lejlighed på Gartnervangen 40 i Rønne på Bornholm. Han var blevet dræbt af adskillige stik med en skruetrækker på halsen og direkte i hjertet. Kriminalpolitiet anholdt kort efter den 39 årige Brian Pedersen, som blev sigtet for drabet.
En politihund snusede sig senere frem til gerningsvåbnet, en skruetrækker.
Lørdag den 13. marts 2010, blev Brian Pedersen fremstillet i et grundlovsforhør i Rønne, sigtet for drab. Han erkendte overfor dommeren, at han havde taget en skruetrækker og dræbt Gabriel Johannes Martin Frederiksen. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.
Tirsdag den 26. oktober 2010 ved et nævningeting i Retten i Rønne, blev Brian Pedersen idømt 12 års fængsel for drabet på den 45 årige Albrecht Gabriel Johannes Martin Frederiksen.
Torsdag den 20. januar 2010, stadfæstede Østre Landsret dommen på 12 års fængsel.


ALBRECHT GABRIEL JOHANNES MARTIN FREDERIKSEN - BLEV MYRDET 12/3-2010.

         *************************************************************************

Søndag den 14. marts 2010 kl. 06.58, ringede den 80 årige Knud Lund Johansen til alarmcentralen 112 og sagde, at man om få minutter kunne finde to døde mennesker i en villa i Ishøj.
Kriminalpolitiet var fremme på adressen Pilegårds Vænge 108 i Ishøj indenfor 15 minutter.
Her fandt man ægteparret døde i villaen. Den 80 årige Knud Lund Johansen havde først skudt sin 79 årige hustru Gurli Johansen med et jagtgevær, hvorefter han havde begået selvmord, da han skød sig selv. Jagtgeværet lå ved siden af ægtemanden da politiet nåede frem. Desuden fandt man et afskedsbrev. Ægteparret havde været gift i mere end 50 år.
Årsagen til tragedien var formentlig, at hustruen Gurli Johansen igennem længere tid havde været uhelbredelig syg af kræft og havde mange smerter. Knud Lund Johansen led af sygdommen rygerlunger. Det var åbenbart mere end ægtemanden kunne klare, hvorefter han begik den tragiske handling i villaen i Ishøj.


EKSTRA BLADET - FORSIDEN - MANDAG DEN 15. MARTS 2010.

         ************************************************************************

Lørdag den 20. marts 2010, blev den 54 årige Ragnar Sigurdsson gennemtævet af to mænd i sin lejlighed Møllevej i Assens. Efter voldsorgiet tog de to gerningsmænd en guitarstreng, som de snørede rundt om hovedet på Ragnar Sigurdsson, hvorefter de efterlod ham i døende og hjælpeløs tilstand. Ragnar Sigurdsson døde senere af indre kvæstelser.
Kriminalpolitiet anholdt en 36 og en 38 årig mand, som blev sigtet for vold med døden til følge.
Fredag den 6. maj 2011 ved et nævningeting, blev den nu 37 årige gerningsmand idømt 7 års fængsel for vold med døden til følge.
En nu 39 årig engelsk medgerningsmand, blev idømt behandling på et psykiatrisk Hospital for sindslidende. Desuden blev han idømt udvisning af Danmark for bestandig.

         *************************************************************************

                        
SERIEMORDEREN RODNEY JAMES ALCALA - FOTO FRA 1970ERNE, 1997 OG 2009.

        
EKSTRA BLADET - FORSIDEN - MANDAG DEN 22. MARTS 2010.

Billedet af to danske piger, som blev fotograferet på Københavns Hovedbanegård i starten af 1970erne, blev formentlig taget af seriemorderen Rodney James Alcala.
Billedet blev i 1979 fundet i et lagerrum i byen Seattle, lejet af Rodney James Alcala, sammen med utallige andre billeder af unge kvinder.
Mandag den 22. marts 2010 sent om eftermiddagen, havde Rigspolitiet været i forbindelse med de to piger danske piger, som blev fotograferet på Københavns Hovedbanegård.
De levede heldigvis i bedste velgående et sted i Danmark.

              
JILL BARCOMB.                          CHARLOTTE LAMB.                  GEORGIA WIXTED.

        
JILL PARENTAU.                 ROBIN SAMSOE.                        RODNEY JAMES ALCALA.

Den 10. november 1977, blev den 18 årige Jill Barcomb fundet gennemtævet, stranguleret, voldtaget og myrdet. Liget som var nøgent fra livet og ned, lå foroverbøjet og knælende på en grusvej nær Mulholland Drive i Los Angeles. Retsmedicinerne fandt kraftige bidemærker på hendes ene bryst. Det var tydeligt at morderen havde placeret liget i den stilling efter drabet. Først i 2005 blev Rodney James Alcala fældet som morderen via DNA-spor fundet på liget af Jill Barcomb.
Den 16. december 1977, blev den 27 årige sygeplejerske Georgia Wixted fundet gennemtævet, voldtaget og kvalt i sin lejlighed i Malibu. Hun var blevet grusomt mishandlet og slået med en klo-hammer. Først i 2008 blev Rodney James Alcala fældet som morderen via et håndaftryk fundet på liget af Georgia Wixted.
Den 24. juni 1978, blev den 32 årige advokatsekretær Charlotte Lamb fundet nøgen, med begge hænder bundet på ryggen. Hun var blevet voldtaget og kvalt med et snørebånd. Liget blev fundet i et vaskeri ved hendes lejlighed i El Segundo nær Los Angeles. Først i 2003 blev Rodney James Alcala fældet som morderen via DNA-spor fundet på liget af Charlotte Lamb.
Den 14. juni 1979, blev den 21 årige it-programmør Jill Parentau fundet nøgen, voldtaget og myrdet i sit soveværelse, i hendes hjem i Burbank. Vidner havde få dage forinden set Jill Parentau danse sammen med Rodney James Alcala på en bar i nærheden af hendes hjem. Mange år senere lykkedes det for retsmedicinerne at matche Rodney James Alcala’s sjældne blodtype med flere blodige aftryk på gerningsstedet.
Den 20. juni 1979, var den kun 12 årige Robin Samsoe på sin cykel, på vej til ballet-undervisning i Huntington Beach i USA, da hun blev bortført af Rodney James Alcala. Hun blev 12 dage senere fundet voldtaget og kvalt i et naturområde ved Santa Anita Canyon Road, et stykke udenfor Los Angeles. Hendes øreringe manglede, dem havde Rodney James Alcala taget som et trofæ.
Kort efter dette drab i juni 1979 blev Rodney James Alcala anholdt af kriminalpolitiet i Huntington Beach, sigtet for flere drab.
Den 25. februar 2010 i et nævningeting ved retten i Orange County, blev den nu 66 årige Rodney James Alcala dømt til døden for sine grusomme forbrydelser i årene 1977-1979.
Den 9. marts 2010 gentog juryen påny sin anbefaling, dødsstraf til Rodney James Alcala.

       **************************************************************************

Onsdag den 24. marts 2010 kl. 18.40, kørte en 41 årig spiritus/narko-påvirket mand i en lånt blå Mitsubishi, ad Grenåvej ved Assentoft nær Randers, da han med 140 kilometer i timen mistede herredømmet over bilen. Sekunder senere kørte han frontalt ind i en Ford Escort, som kom kørende i modsat retning. Føreren af bilen var den 41 årige Sonja Bach Nielsen, som blev dødeligt kvæstet ved ulykken, mens hendes to sønner på 8 år og 13 år kun kom lettere til skade.
Sonja Bach Nielsen sad fastklemt i bilen og blev frigjort af Falckfolkene. Hun blev derefter i hast kørt til Århus Kommunehospital, hvor hun kort efter blev erklæret død af sine voldsomme indre kvæstelser. Den 41 årige mand blev efter endt behandling på hospitalet anholdt af politiet, sigtet for uagtsomt manddrab på Sonja Bach Nielsen.
Fredag den 25. marts 2010, blev den 41 årige mand fremstillet i et grundlovsforhør i Randers, sigtet for uagtsomt manddrab. Han blev varetægtsfængslet i 4 uger frem til den 22. april 2010.
Onsdag den 31. marts 2010 kl. 11.00, blev Sonja Bach Nielsen begravet fra Auning Kirke.


EKSTRA BLADET - FREDAG DEN 26. MARTS 2010.

       *************************************************************************

Mandag den 29. marts 2010, blev en kun 2 årig pige fundet død i Ukkusissat ved Uummannaq i det nordvestlige Grønland. Retsmedicinerne konstaterede efterfølgende, at den lille pige var blevet udsat for grov vold, der til sidst havde medført døden.
Politiet i Uummannaq anholdt den 7. april 2010 pigens mor, en kvinden i begyndelsen af 20erne.
Pigens stedfar, som var 10 år ældre, blev også anholdt, sigtet for drab.
De blev i et grundlovsforhør varetægtsfængslet i 4 uger, frem til den 5. maj 2010.

       **************************************************************************

Torsdag den 1. april 2010 kl. 10.05, blev den 57 årige rumæner Vasile Severin fundet død i et hus på Skovvej i Nørresundby. Han var blevet dræbt af 22 knivstik. Kriminalpolitiet anholdt kort efter en mand, som blev sigtet for drab. Sent torsdag aften blev den 28 årige rumæner Adriana Puscota anholdt i København, sigtet for medvirken til drabet på den 57 årige Vasile Severin.
Fredag den 2. april 2010 kl. 13.00, blev hun fremstillet ved et grundlovsforhør i retten i Hjørring. Hun blev dog løsladt efter grundlovsforhøret, men var fortsat sigtet i sagen.
Torsdag den 8. april 2010, blev Adriana Puscota påny anholdt af politiet, da man havde fundet nye belastende beviser om hende i drabssagen.
Tirsdag den 9. maj 2011 ved et nævningeting i Retten i Aalborg, blev den nu 29 årige rumæner Adriana Puscota idømt 12 års fængsel for drabet på Vasile Severin.
Desuden blev hun idømt udvisning af Danmark for bestandig efter endt afsoning.

         *************************************************************************

Fredag den 2. april 2010 kl.19.41, fik politiet en anmeldelse om husspetakler i et rækkehus på Syvendehusvej 57 D i Herlev. Da politipatruljen kort før kl. 20.00 ankom til adressen, fandt betjentene den 38 årige Benno Eeg liggende livløs på nogle fliser bagved rækkehuset. Han døde kort efter af sine kvæstelser, imellem hænderne på betjentene.
Drabet var sket under en påskefrokost, der havde udviklet sig særdeles voldeligt, efter den 39 årige mand havde gået en tur med hundene og kom hjem igen. Her havde den 48 årige kvinde indledt et stående samleje med den 38 årige Benno Eeg. Det fik den 39 årige mand til i sygelig jalousi, at gå amok på Benno Eeg. Bagefter slog han også sin 48 årige kæreste.
Kriminalpolitiet anholdt kort efter den 39 årig mand, som blev sigtet for drab.
Lørdag den 3. april 2010, blev den 39 årige mand fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup. Han blev varetægtsfængslet frem til den 28. april 2010, sigtet for drab, idet han havde tævet Benno Eeg ihjel med utallige slag og spark. Han nægtede sig skyldig.
Fredag den 17. december 2019 ved Retten i Glostrup, blev den 39 årige mand frifundet for dødsvold, men han blev dog idømt 1 år og 3 måneders fængsel for grov vold imod Benno Eeg.


EKSTRA BLADET - SØNDAG DEN 4. APRIL 2010.

       **************************************************************************

Onsdag den 7. april 2010 kort efter kl. 12.00, opstod der et masseslagsmål i Sandholmlejren ved Allerød i Nordsjælland, efter op mod 100 asylansøgere fra Afghanistan og Tjetjenien formentlig blev uenige om rækkefølgen ved madkøen i kantinen. Slagsmålet fortsatte udfor bygning nr. 68 ved kantinen, hvor flere personer blev stukket med en kniv. Det endte til sidst med, at den 30 årige afghaner Abdullaq Moradi
stukket ihjel med tre knivstik i brystet, omkring hjerteregionen.
Fredag aften den 7. april 2010, blev den 26 årige Behar Shala fra Kosovo anholdt af politiet, sigtet for drab og drabsforsøg. Desuden blev 5 mænd i alderen 24 til 42 år anholdt, sigtet for medvirke til drab og drabsforsøg. De nægtede sig alle skyldige i sigtelsen.
Torsdag den 8. april 2010, blev de alle fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Hillerød.
Fire mænd blev varetægtsfængslet i 4 uger, mens 2 mænd blev varetægtsfængslet i 2 uger.
Det var dog ikke første gang, at der var sket et drab i Sandholmlejren.

Onsdag den 18. marts 1998, blev den 25 årige Said Samadi fra Marokko fundet myrdet på sit værelse, med utallige knivstik og halsen skåret over.

Søndag den 19. august 2001 kl. 13.22, blev en mand stukket med en kniv flere gange i halsen og maven. Ofret blev overfaldet i Sandholmlejrens cafeteria, da en 25 årig mand fra Somalia gik amok med en kniv.

Torsdag den 13. januar 2011 ved et nævningeting i Retten i Hillerød, blev den nu 27 årige Behar Shala idømt 14 års fængsel for drabet på Abdullaq Moradi og drabsforsøg.
Desuden blev Behar Shala idømt udvisning af Danmark for bestandig efter endt afsoning.

Tirsdag den 6. september 2011 i Østre Landsret, blev den nu 27 årige kosovoalbaner Behar Shala idømt 14 års fængsel, samt udvisning af Danmark for bestandig efter endt afsoning.


SANDHOLMLEJREN I ALLERØD - HVOR EN MAND BLEV STUKKET IHJEL.

       **************************************************************************

Torsdag den 8. april 2010, overfaldt en 45 årig mand sin 53 årige husvært i dennes bolig på Kingosvej 69 i Helsingør. Han havde tildelt ofret utallige slag i ansigtet. Bagefter stjal den 45 årige gerningsmand ofrets dankort, og nogle dage senere hævede han mere end 5.000 kr.
Først søndag den 11. april 2010, ringede den 45 årige lejer sammen med en nabo til politiet og fortalte, at de havde fundet den 53 årige mand død på bopælen. Retsmedicinerne konstaterede efterfølgende, at den 53 årige var blevet tævet ihjel.
Torsdag den 15. april 2010 blev den 45 årige mand anholdt af politiet, sigtet for grov vold med døden til følge. Han blev fremstillet i et grundlovsforhør og dommeren varetægtsfængslede manden i 14 dage, sigtet for grov vold med døden til følge.

         ************************************************************************

                      
BAVNBJERGVEJ 32 I LINDVED.                                         JANE MØLLER HANSEN.

Torsdag den 15. april 2010 kl. 05.30, fandt forældrene deres 43 årige datter Jane Møller Hansen myrdet i en ejendom på Bavnbjergvej 32, tæt ved byen Lindved vest for Hedensted.
Faderen fandt sin datter liggende dræbt i en blodpøl i soveværelset.
Jane Møller Hansen, mor til tre børn i alderen 9-15 år, var blevet skudt igennem hovedet med et jagtgevær. Motivet til drabet var formentlig jalousi, da ægteparret lå i skilsmisseforhandlinger.
Kriminalpolitiet efterlyste den 44 årige ægtemand Poul Hansen i forbindelse med drabet.
Han blev torsdag kl. 10.11 anholdt af politiet på Storebæltsbroen ved Korsør.
Poul Hansen havde inden drabet kørt parrets tre børn til svigerforældrenes hjem i Vejle. Derefter kørte han tilbage til villaen på Bavnbjergvej 32, hvor han skød og dræbte Jane Møller Hansen.
Fredag den 16. april 2010, blev Poul Hansen fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens.
Han nægtede sig skyldig i drab, da han intet kunne huske.
Torsdag den 14. oktober 2010 ved en tilståelsessag i Retten i Horsens, blev Poul Hansen idømt 12 års fængsel for drabet på Jane Møller Hansen.

            
EKSTRA BLADET - FREDAG 16/4- 2010.             B.T. - FREDAG DEN 16. APRIL 2010.

         *************************************************************************

Tirsdag den 20. april 2010 kl. 23.00, blev den 22 årige Thimo Zevenbergen ramt af et skud i ryggen, mens han sad som passager i sølvfarvet WV Passat, der holdt parkeret udfor Nylandsvej 119 i Køge. Det var ukendte gerningsmænd, som affyrede 8-10 skud med en 9 mm pistol imod den parkerede bil. Det dræbende skud ramte bagenden af bilen og fortsatte igennem passagersædet, hvor den 22 årige Thimo Zevenbergen blev ramt i ryggen. Han blev i hast kørt til Roskilde Amts Sygehus i Køge af en kammerat og kom omgående på operationsbordet. Her kæmpede lægerne for at redde hans liv, men kort efter midnat døde Thimo Zevenbergen af indre kvæstelser.
Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen og formodede, at Thimo Zevenbergen var blevet offer for et internt opgør i bandemiljøet i Køge.
I løbet af natten til onsdag den 21. april 2010, anholdt kriminalpolitiet tre mænd i alderen 21-22 år fra København og Køge, som blev sigtet for drabet på Thimo Zevenbergen.
Onsdag den 21. april 2010 kl. 15.00, blev de fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde.
De blev varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for drabet på Thimo Zevenbergen.

                
NYLANDSVEJ 119 I KØGE.                                                           THIMO ZEVENBERGEN.

                                  
EKSTRA BLADET - TORSDAG 22. APRIL 2010.                      THIMO ZEVENBERGEN.

       **************************************************************************

Lørdag den 24. april 2010 kl. 09.47, blev urmageren Aveny Optik på Nørrebrogade 42 på Amager udsat for et væbnet røveri. Røverne flygtede fra forretningen uden nævneværdig udbytte, da politiet var blevet tilkaldt til stedet. 5-6 østeuropæiske gangstere forsøgte en flygte i en sort Toyota, men påkørte en parkeret bil, da en politibil blokerede deres flugtvej. En politibetjent løb hen til bilen og åbnede døren, hvorefter betjenten forsøgte at trække en af gerningsmændene ud af bilen, netop som bilen satte igang. Politibetjenten blev derved slæbt efter bilen og kom i klemme imellem flugtbilen og en parkeret bil. Han affyrede derefter et enkelt skud med sin tjenestepistol imod nakkestøtten i flugtbilen, hvorved føreren af bilen, en 20 årig mand fra Chile i Sydamerika, blev skudt og dræbt. De øvrige røvere flygtede fra stedet til fods.
Politibetjenten blev kørt i en ambulance til Rigshospitalets Traumecenter i København, hvor han senere på dagen blev erklæret udenfor livsfare.
Søndag den 25. april 2010 kort efter midnat, anholdt politiet på et hotel på Vesterbro i København en 30 årig kvinde og en 29 årig mand fra Chile. De blev begge sigtet for medvirken til røveri af særlig farlig karakter. I et grundlovsforhør søndag blev de varetægtsfængslet i 3 x 24 timer.
Søndag den 25. april 2010 kort før kl. 09.00, anholdt politiet 2 kvinder på 17 og 39 år, samt 4 mænd i alderen 20-30 år, i en stuelejlighed på C. F. Møllers Allé 10, beliggende i Ørestaden på Amager.
De blev alle sigtet for medvirken til røveri af særlig farlig karakter.

        
B. T. - LØRDAG DEN 24. APRIL 2010.                     B. T. - SØNDAG DEN 25. APRIL 2010.

        
EKSTRA BLADET - SØNDAG 25. APRIL 2010.       EKSTRA BLADET - MANDAG 26/4-2010.

     ****************************************************************************

Torsdag den 29. april 2010 kl. 10.30, blev den 70 årige tidligere rejsemontor og soldat i flyvevåbnet Flemming Niels Håkonssøn fundet død i sit hus på Rykkerupvej 10-12 i Sakskøbing. Retsmedicinerne konstaterede, at han var blevet udsat for grov stump vold og derefter kvalt.
Natten til fredag den 30. april 2010, blev den 52 årige mand fra Døllefjelde på Østlolland anholdt af politiet, sigtet for drabet på Flemming Niels Håkonssøn. Han nægtede sig dog skyldig i drab.
Den 52 årige mand blev fremstillet i et grundlovsforhør, hvor dommeren varetægtsfængslede ham frem til den 25. maj 2010, sigtet for drabet på Flemming Niels Håkonssøn.

       **************************************************************************

Fredag den 7. maj 2010 omkring kl. 09.30, skete der en familietragedie i en villa på Tværager 46 i Greve. Den 50 årige familiefar Steen Lassen dræbte sin 50 årige hustru Bende Grosen Lassen og deres 18 årige datter Emilie Grosen Lassen med knivstik. Bagefter kørte han afsted i bilen og samlede sin 12 årige datter op undervejs. Han besluttede sig for at begå selvmord i bilen, da han kl. 14.19 på Skovvejen i Kvanløse nær Holbæk, kørte direkte ind i bagenden på en parkeret lastbil. Den 12 årige datter Josefine Grosen Lassen var blevet dræbt af knivstik i bilen kort efter påkørslen, mens den 50 årige familiefar blev kørt i en ambulance til behandling på Holbæk Sygehus. Her fortalte Steen Lassen at han havde dræbt sin hustru og datter i villaen i Greve.  Politiet ankom kl. 14.35 til adressen Tværager 46 i Greve, hvor man fandt hustruen Bende Grosen Lassen og den 18 årige datter Emilie Grosen Lassen dræbt af knivstik i villaen.
Kort efter blev Steen Lassen anholdt på Holbæk Sygehus, sigtet for tre-dobbelt drab.
Lørdag den 8. maj 2010 kl. 09.30, blev den 50 årige Steen Lassen fremstillet in absendia i et grundlovsforhør ved retten i Holbæk. Det kom frem i retten, at han først havde slået sin hustru utallige gange i ansigtet mens hun lå i sengen, og bagefter fik hun skåret halsen over med en hobby-kniv. Derefter gik han ind til den 18 årige datter, som han også slog flere gange i ansigtet, inden han brutalt skar halsen over på datteren med hobby-kniven. Efter dobbeltdrabet tog han familiens bil, og hentede kl. 11.30 den 12 årige datter på Tjørnelyskolen i Greve. De kørte i bilen til Holbæk, hvor Steen Lassen påkørte en parkeret lastbil. Den 12 årige datter Josefine Grosen Lassen overlevede dog ulykken, men han tog en hobby-kniv og skar halsen over på hende, selvom hun desperat havde værget for sig med sine hænder. I et afskedsbrev forklarede han, at dårlig økonomi på grund af spillegæld, stress, depression og et dårligt forhold til hustruen, var grunden til den vanvittige handling der kostede både hustruen og de to døtre livet.
Søndag den 9. maj 2010, blev Steen Lassen fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Holbæk. Han blev varetægtsfængslet i 4 uger og anbragt i surrogat på den psykiatriske afdeling Fjorden i Roskilde, sigtet for tre-dobbelt drab på sin hustru og to døtre.
Fredag den 21. maj 2010 kl. 14.00, blev hustruen og de to døtre bisat fra Hundie Kirke i Greve.
Mandag den 20. december 2010 ved en tilståelsessag i Retten i Roskilde, blev Steen Lassen idømt fængsel på livstid for drabet på sin hustru og to døtre.

Læs mere om tragedien på dette link:  
TRAGEDIEN I GREVE

       *************************************************************************

Lørdag den 8. maj 2010 kl. 06.19, blev en 83 årig mand ramt af en spritbilist i krydset Retortvej og Folehaven, mens han stod på fortovet foran Guldbageren med sin cykel. En 35 årig mand kom kørende ad Folehaven i Valby med 90 kilometer i timen. Han ville svinge til højre ad Retortvej og parkere, men mistede herredømmet over bilen, som fortsatte med stor fart op på fortovet. Her blev den 83 årige mand ramt med stor hastighed, og blev slynget 10 meter væk.
Spritbilisten flygtede omgående fra stedet i sin bil uden at standse efter ulykken. Ofret blev kørt på hospitalet, hvor lægerne kæmperede for at redde mandens liv, men kl. 10.45 døde den 83 årige mand af sine kvæstelser. Politiet fandt frem til bilen foran en boligblok i Valby. Spritbilisten havde skjult i sig en kælder, hvor han lå og sov rusen ud. Han blev omgående anholdt, sigtet for uagtsomt manddrab under skærpende omstændigheder.
Den 35 årige mand blev fremstillet i Dømmervagten i København, hvor han blev varetægts- fængslet frem til den 2. juni 2010.


FOLEHAVEN 68 I VALBY - HVOR DEN 83 ÅRIGE MAND BLEV PÅKØRT.

       **************************************************************************


RALF HEINEMANN - BLEV BRUTALT STUKKET IHJEL I SIN BIL - DEN 11. MAJ 2010.

Tirsdag den 11. maj 2010 kl. 14.37, blev den 50 årige Ralf Heinemann overfaldet i sin bil og stukket i hjertet med en kniv, kort efter han ankom som tilsynsværge til et hus på Christen Kolds Alle 12 i Kastrup. Efter drabet lagde den 21 årige gerningsmand og tidligere barnestjerne, “Shit Kid” Anders de Vos Lassen, køkkenkniven tilbage i husets køkken. Han gik roligt tilbage til gerningsstedet og satte sig på gaden, hvor han afventede politiets ankomst.
Ralf Heinemann blev i hast kørt i en ambulance til Rigshospitalets Traumecenter i København, hvor han trods lægernes indsats døde af sine kvæstelser.
Kriminalpolitiet anholdt den 21 årige Anders de Vos Lassen, der opholdt sig på fortovet udfor Christen Kolds Alle  nr. 12. Han blev sigtet for det blodige drab på Ralf Heinemann.
Da Anders de Vos Lassen var psykisk syg og paranoid skizofren, kunne han ikke umiddelbart afhøres af kriminalpolitiet.
Onsdag den 12. maj 2010, blev den 21 årige Anders de Vos Lassen fremstillet in absendia i Københavns Byret. Han blev varetægtsfængslet i 27 dage, sigtet for drab.
Mandag den 3. januar 2011 ved et nævningeting i Københavns Byret, blev Anders de Vos Lassen idømt en behandlingsdom på et Hospital for sindslidende på ubestemt tid.

    
B. T. - TIRSDAG DEN 11. MAJ 2010.                      B. T. - TIRSDAG DEN 11. MAJ 2010.

            
EKSTRA BLADET - ONSDAG 12/5-2010.          EKSTRA BLADET - TORSDAG 13. MAJ 2010.

     ***************************************************************************


B. T. - FREDAG DEN 14. MAJ 2010.

       **************************************************************************

    
LJILJA GUSATOVIC STEPANJESKOVIC - BLEV KVALT AF SIN SVENSKE KÆRESTE.

Lørdag den 15. maj 2010 kl. 07.30, fandt den 19 årige søn sin 41 årige mor Ljilja Gusatovic Stepanjeskovic myrdet  i sin seng, i hendes 1. sal’s lejlighed på Hillerødsholmsalle 71 i Hillerød.
Drabet var sket omkring kl. 03.30 natten til lørdag.
Ljilja Gusatovic Stepanjeskovic var blevet udsat for vold og derefter kvalt i sin seng, mens hendes 19 årige søn lå og sov i et andet værelse i lejligheden.
Kriminalpolitiet eftersøgte hendes 46 årige svenske kæreste Bozo Bogdanovic, som kort efter blev anholdt af svensk politi på sin bopæl i Stockholm. Han erkendte under en afhøring drabet.
Lørdag den 22. maj 2010 kl. 10.00, blev Ljilja Gusatovic Stepanjeskovic begravet på Nyhuse Kirkegård i Hillerød.
Torsdag den 9. juni 2011 ved Retten i Hillerød, blev den 47 årige svensker med bosnisk-berbisk baggrund, Bozo Bogdanovic, idømt 12 års fængsel for drabet på Ljilja Gusatovic Stepanjeskovic. Desuden blev han idømt udvisning af Danmark for bestandig efter endt afsoning. Han ankede dommen til Landsretten.
Derudover skulle Bozo Bogdanovic betale 269.500 kr. i erstatning til afdødes datter, mens han til sønnen skulle betale 142.000 kr.

                      
LJILJA GUSATOVIC.                              EKSTRA BLADET - SØNDAG DEN 16. MAJ 2010.


LJILJA GUSATOVIC STEPANJESKOVIC’S GRAVSTEN.

         ************************************************************************

Lørdag aften den 15. maj 2010, mødte en 34 årig polsk mand op sammen med en kammerat, foran  en 7-Eleven-kiosk på Kultorvet i København. Her gik kammeraten ind og fortalte til kioskens ejer, at manden ude på gaden havde kvalt sin 32 årige kæreste.
Kort efter ankom kriminalpolitiet til kiosken, hvor de afhørte manden. Derefter kørte politiet til en adresse på Tomsgårdsvej i Københavns Nordvestkvarter, hvor man fandt en 32 årig grønlandsk kvinde død. Den 34 årige mand blev omgående anholdt, sigtet for drab.
Søndag den 16. maj 2010, blev den 34 årige mand fremstillet i et grundlovsforhør i København.
Han blev varetægtsfængslet i 24 dage, sigtet for drab.

       **************************************************************************

 
EKSTRA BLADET - SØNDAG 23. MAJ 2010.       EKSTRA BLADET - TIRSDAG 25/5-2010.

Natten til søndag den 23. maj 2010, blev 29 årige Nina Haburg udsat for et mordbrands-forsøg, da hendes 32 årige ekskæreste om natten, satte ild til søsterens overdækkede træ-terrasse i Korsør.
I huset lå Nina Haburg og fire andre familiemedlemmer og sov.
Kriminalmagasinet Station 2 fra TV2, havde få dage forinden sat et skjult videokamera op foran huset. Her blev eks-kæresten videofilmet, da hans hældte brandbar væske ud på terrassen. Kort efter satte han ild til og forlod stedet.
Heldigvis kom to unge mennesker fordi og slog alarm. Nina Haburg, søsteren Charlotte og kæresten, samt moderen Helle Kjærulff og ægtemanden nåede via en stige, at redde sig ud i sikkerhed, inden flammerne fik fat i hele huset, som brændte helt ned.
Politiet anholdt senere samme dag den 32 årige eks-kæreste og 2 andre medgerningsmænd.
Han blev fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Næstved, sigtet for forsøg på mordbrand.

Oversigten
Tilbage Næste side