DRABSSAGER - 1997:

Der blev i 1997 begået 66 drab i Danmark, heraf er 9 drab uopklaret.

       **********************************************************************

I 1997, begik den 32 årige Chris Riise Bundgaard og den 38 årige Svend Aage Christensen et bankrøveri i Farum. De var gode venner og opbevarede en stor mængde narkotika, som hver dag skulle leveres i mindre portioner, til de to narkoman- og narkohandlere Mikkel Sejr Hørup og Christina Nest, der holdt til i Københavns Nordvestkvarter.
Chris Riise Bundgaard og Svend Aage Christensen blev uenige om fordelingen af pengene fra røveriet i banken. Under et skænderi slog det tilsyneladende klik for Chris Riise Bundgaard, som bevæbnet med et boldtræ og en kniv, gik til angreb på Svend Aage Christensen. Han slog sin kammerat utallige gange i hovedet og stak ham med en kniv. Til sidst tog Chris Riise Bundgaard en el-ledning, som han bandt om halsen på Svend Aage Christensen.
Den 23 årige narkoman og narkohandler Mikkel Sejr Hørup fik mistanke om, at det var Chris Riise Bundgaard som havde myrdet Svend Aage Christensen. Da Mikkel Sejr Hørup fortalte om sin mistanke til Chris Riise Bundgaard, blev han myrdet af Chris Riise Bundgaard.
Den 23 årige narkoman og narkohandler Christina Nest, havde på afstand overværet drabet på Mikkel Sejr Hørup. Hun afpressede derefter Chris Riise Bundgaard for penge, da hun ellers ville gå til politiet. Det kostede til sidst Christina Nest livet, da hun blev kvalt af Chris Riise Bundgaard. Hendes lig blev fundet den 16. september 1997 på badeværelset i en lejlighed på Ringertoften i København NV. Drabet på Svend Aage Christensen og Mikkel Sejr Hørup, var blevet henlagt af politiet som narkodødsfald, da de havde store doser af narko i kroppen.
Det var kun drabet på Christina Nest, som vakte kriminalpolitiets interesse, da retsmedicinerne fandt ud af hun var blevet kvalt. Hun havde også store doser af narko i kroppen.
Presset blev åbenbart for stort for Chris Riise Bundgaard, da han efter et mislykket selvmordsforsøg i marts 1998, på et hotelværelse i Istedgade i København, brød sammen.
Derfor ringede han til politiet i Hillerød og tilstod drabene på Svend Aage Christensen, Mikkel Sejr Hørup og Christina Nest, hvorefter han blev anholdt sigtet for tre-dobbelt drab.
Chris Riise Bundgaard trak dog senere tilståelsen om drabene tilbage, men flere af hans venner kunne fortælle, at han overfor dem havde erkendt de tre mord.
Ved en nævningedomstol i Østre Landsret den 17. maj 1999, blev Chris Riise Bundgaard idømt fængsel på livstid, for drabet på Svend Aage Christensen, Mikkel Sejr Hørup og Christina Nest.

      
EKSTRA BLADET - FREDAG DEN 4. SEPTEMBER 2015.

       ***********************************************************************

Onsdag den 1. januar 1997 ved en nytårsfest i Tappernøje, gik en 18 årig mand amok i sygelig jalousi, da han med en kniv skar halsen over på en 22 årig mand, fordi hans kæreste sad på skødet af den 22 årige mand. En tililende kammerat blev også stukket i ryggen af den 18 årige mand. Han døde senere på hospitalet af sine kvæstelser.
Kriminalpolitiet anholdt den 18 årige mand, som blev sigtet for dobbeltdrabet.
Ved retten i november 1997 blev den 18 årige mand idømt 13 års fængsel for dobbeltdrabet.

       ***********************************************************************

Onsdag den 8. januar 1997, så nogle vidner liget af den 51 årige Jean Lundgren Jensen, som blev smidt ud af en bil ved Rødhus Klit. Han var blevet dræbt af et skud i hovedet.
Kriminalpolitiet anholdt mandens tidligere kæreste og kvindens 33 årige ven.
Kvinden blev ved retten idømt 10 års fængsel for drabet på Jean Lundgren Jensen, mens den 33 årige mand blev idømt forvaring på ubestemt tid.

       ***********************************************************************

Fredag den 10. januar 1997, blev Kim Thrysøe Svendsen, som var medlem af rockergruppen Hells Angels, dræbt i sin bil i Ålborg, da ukendte gerningsmænd affyrede tre skud imod bilen han kørte i. Efter skuddene mistede Kim Thrysøe Svendsen herredømmet over bilen, som fortsatte ind i en lygtepæl og væltede rundt. Kriminalpolitiet efterforskede attentatet og sigtede flere medlemmer af rockergruppen Bandidos for drabet, men da beviserne manglede blev de frikendt.
Drabsagen om mordet på Kim Thrysøe Svendsen er fortsat uopklaret.


EKSTRA BLADET - MANDAG DEN 20. FEBRUAR 2017.

       ***********************************************************************

Fredag den 10. januar 1997, under et slagsmål på Christiania, blev en 32 årig iransk mand tævet ihjel med en trælægte. Tre mænd blev dømt for vold med døden til følge.

       ***********************************************************************

Fredag den 17. januar 1997, afsagde retten i Terndrup en usædvanlig dom. Tre brødre på 16, 18 og 21 år var anklaget for drabet på deres 52 årige slovenske far. Drabet skete i familiens hus i Sejlstrup ved Løkken i nordjylland. Den ældste bror slog faderen i hovedet med en økse, hvorefter han stak faderen med en kniv. Til sidst kvalte han faderen med en pude. Den yngste bror så på mens faderen blev myrdet. Under retssagen kom det frem, at faderen havde mishandlet de tre brødre siden de var 3 år gamle. Den 21 årige blev idømt 4 års betinget fængsel for drabet på sin far, mens de to brødre på 16 og 18 år fik en betinget dom for medvirken til drabet på deres far.

       ***********************************************************************

Fredag den 24. januar 1997, blev den 29 årige afghanskfødte Mahmoud Zazi likvideret med tre skud i hovedet på åben gade i krydset Bornholmsvej - Østerlarsvej i Århusforstaden Hasle. Vidner så to yngre mænd løbe væk fra stedet.
Politiet anholdt en 27 årig mand for mordet, men han blev senere frikendt.
Drabssagen om mordet på Mahmoud Zazi er fortsat uopklaret.

       ***********************************************************************

Tirsdag den 28. januar 1997, fandt røgdykkere liget af en 31 årig mand, mens de gennemsøgte mandens udbrændte lejlighed på Vesterbro i København. En obduktion på Retsmedicinsk Institut afslørede, at han var blevet dræbt af to knivstik i brystet, inden drabsmanden havde sat ild til lejligheden. En 31 årig mand blev senere anholdt og sigtet for drabet. Han blev dog frikendt og løsladt af retten i december 1997.

       ***********************************************************************

Søndag den 16. februar 1997, blev den 72 årige Karl Johansen og den 66 årige Inger Johansen fundet døde i deres hjem på Stevns.
Kriminalpolitiet trodede først, at ægteparret var blevet udsat for et dobbeltdrab. En måned senere afslørede retsmedicinerne dog, at ægteparret var døde af deres kvæstelser efter et voldsomt opgør imellem dem.

       ***********************************************************************

Søndag den 23. februar 1997, blev den 27 årige danske musiker Christoffer Burmeister skudt og dræbt, da han stod på udsigtsetagen på Empire State Building i New York, USA. Pludselig trak den 69 årige sindsforvirrede palistinenser Ali Abu Kamal en halv-automatisk Beretta kaliber 38, og begyndte at skyde vildt omkring sig. Herved blev adskillige turister ramt af skud. Ved skudepisoden blev Christoffer Burmeister ramt og døde formentlig øjeblikkeligt af sine kvæstelser. Han efterlod sig kæresten Yvonne Koné, der var gravid.
Gerningsmanden Ali Abu Kamal begik bagefter selvmord, da han skød sig selv.


CHRISTOFFER BURMEISTER BLEV SKUDT DEN 23. FEBRUAR 1997.

       ***********************************************************************

Omkring lørdag den 1. marts 1997, blev den 46 årige hashhandler Kurt Øvlisen Hansen myrdet af flere slag i hovedet med et stumpt instrument. Først torsdag den 22. maj 1997 blev det delvist opløste lig af Kurt Øvlisen Hansen fundet i en aflåst garage på Nørre Alle i Århus.
Drabssagen om mordet på Kurt Øvlisen Hansen er fortsat uopklaret.

       ***********************************************************************

Lørdag den 1. marts 1997, under et drukorgie i en lejlighed i Åbyhøj ved århus, gik en 57 årig finsk mand amok med en kniv. Han stak derefter to mænd ihjel, mens en kvinde og en mand blev såret af knivstik.
Den 57 årige mand blev kort efter anholdt, sigtet for dobbeltdrab.

       ***********************************************************************

Søndag den 2. marts 1997, gik en 28 årig kvinde amok i Svendborg, efter hendes 30 årige samlever havde gennemtævet hende. Mens manden sov, tog hun en jernstang og slog ham i hovedet, inden hun stak manden i halsen med en kniv. Efter drabet forsøgte kvinden, at save halsen over på sin samleveren. Hun blev kort efter anholdt, sigtet for drab.
Ved retten blev den 28 årige kvinde idømt 8 års fængsel.

       ***********************************************************************

                              
RUDI JENSEN SAMMEN MED HUSTRUEN ANNI OG DATTEREN ANNICA.

                    
RUDI JENSEN OG HUSTRUEN ANNI - MENS ÆGTESKABET STADIG VAR GODT.

Natten til torsdag den 6. marts 1997, myrdede den 42 årige Rudi Jensen sin 45 årige hustru Anni Jensen med en hammer, mens hun lå og sov i sin seng.
Bagefter gik han ind til sin sovende 19 årige datter Annica Jensen, hvor han også dræbte hende med en hammer.
Efter drabene på hustruen Anni Jensen og datteren Annica Jensen gik Rudi Jensen ud i garagen, hvor han begik selvmord ved hængning.
Parret havde været gift i 20 år, men i februar 1997 ville hustruen Anni Jensen skilles.
Hvad der fik Rudi Jensen til at dræbe sin familie vidste han kun selv, men formentlig kunne han ikke overskue en tilværelse alene, hvorefter han begik det fatale dobbeltdrab.

          
HUSTRUEN ANNI JENSEN - BLEV BRUTALT MYRDET MED EN HAMMER AF SIN MAND - RUDI JENSEN.

            
DATTEREN ANNICA JENSEN - BLEV BRUTALT MYRDET MED EN HAMMER AF SIN FAR - RUDI JENSEN.

       ***********************************************************************

Tirsdag den 11. marts 1997, var en 38 årig tidligere Bullshit-rocker i slagsmål med sin kæreste i parrets hjem i Aalborg. Kvinden tog en kniv og stak manden ihjel.
Kriminalpolitiet anholdt kvinden, som blev sigtet for drab.

       ***********************************************************************

Fredag den 14. marts 1997, var den 56 årige førtidspensionist Kurt Seratski oppe at slås med en mand i Haderslev Havn. Et vidne observerede slagsmålet, men da han såede frem, var begge mænd forsvundet. Det viste sig senere, at Kurt Seratski lå druknet i havnen.
Kriminalpolitiet var derfor i tvivl, om det var et mord eller et ulykkestilfælde.
Drabssagen om mordet på Kurt Seratski er fortsat uopklaret.
Kriminalpolitiet udtalte den 12. marts 2007 til Jyske Vestkysten, at den 10 år gamle drabssag  var henlagt som et ulykkestilfælde.

       ***********************************************************************

Tirsdag den 18. marts 1997, ringede en 55 årig mand til sin søster og fortalte, at han havde gjort noget forfærdeligt. Da politiet nåede frem til mandens hjem i Albertslund, fandt de en 43 årig kvinde død. Hun var blevet stukket 3 gange i ryggen med en kniv.
Kriminalpolitiet anholdt den 55 årige mand, som blev sigtet for drab på sin samlever.

       ***********************************************************************

Lørdag den 22. marts 1997, under et slagsmål imellem armenske asylansøgere på asylcentret ved Store Heddinge, blev en 30 årig mand stukket ihjel med flere knivstik, mens fem andre blev såret. En formodet gerningsmand sad varetægtsfængslet i syv uger og blev derefter løsladt, da beviserne ikke kunne holde i en retssag.
Drabssagen om mordet på den 30 årige mand er fortsat uopklaret.

       ***********************************************************************

Torsdag den 3. april 1997, blev den 41 årige missionær og sygeplejerske Janne Pedersen fundet dræbt. Liget lå 40 kilometer fra byen Dellomenna i Bale-provinsen i Etiopien. Hun var blevet bortført fredag den 28. marts 1997 af ukendte gerningsmænd, som efter nogle dage myrdede Janne Pedersen med knivstik. Hun var ugift og havde viet sit liv til udbredelsen af det kristne budskab. Hun var født og opvokset nær Kirke Helsinge ved Slagelse.

       ***********************************************************************

Den 4. april 1997, forsvandt den 29 årige Tina Foldager Olesen sporløst fra sin lejlighed på Feggesundsvej 34 i Ålborg Øst. Hun blev den 31. august 1997 fundet død og skeletteret på en øde mark mellem Grønlandshavnen og Fragtmandscentralen i Ålborg.
Kriminalpolitiet anholdt senere en 30 årig mand, og sigtede ham for stump vold mod Tina Foldager Olesen, samt for at have efterladt hende døende på marken.
Manden sad varetægtsfængslet i 1 år før dommen blev afsagt.
Han blev i februar 1999 idømt 4 måneders fængsel for at have efterladt Tina Foldager Olesen døende i hjælpeløs tilstand.
Manden blev efter dommen løsladt, men krævede 250.000 kr. i erstatning for 8 måneders uberettiget varetægtsfængsling. Han fik dog ikke tildelt nogen erstatning.


TINA FOLDAGER OLESEN - BLEV FUNDET SOM SKELET DEN 31. AUGUST 1997.

       ***********************************************************************


BIRTHE INGA DANNEMANN JENSEN - BLEV KVALT OG STUKKET IHJEL.

Fredag den 25. april 1997, deltog den 33 årige Birthe Inga Dannemann Jensen i en konfirmationsfest i Solrød. Hun var i godt humor og dansede med flere mænd til festen.
Dette fik hendes kæreste J. H. til at forlade festen i sygelig jalousi, omkring kl. 22.00.
Natten til den 26. april 1997, kørte forældrene Birthe Inga Dannemann Jensen til hendes villa på Boestoftevej i Boestofte på Stevns. Siden blev hun ikke set i live. Hun var sporløst forsvundet
Torsdag den 1. januar 1998, otte måneder efter hendes forsvinden, blev Birthe Inga Dannemann Jensen fundet myrdet i en mergelgrav ved Herfølge. Retsmedicinerne konstaterede ved en obduktion, at hun var blevet kvalt og ramt af et enkelt knivstik i maven.
Mandag den 5. januar 1998, blev samleveren anholdt, sigtet for mordet på sin kæreste Birthe Inga Dannemann Jensen  Det 10 meter lange nylonreb, som var bundet rundt om liget, blev af et vidne udpeget som det reb, han året tidligere havde foræret kvindens samlever.
Tre måneder senere, den 2. april 1998, blev manden løsladt, da politiet ikke havde nok belastende beviser, som kunne føre til en domfældelse.
Drabssagen om mordet på Birthe Inga Dannemann Jensen er fortsat uopklaret.

                  
BIRTHE INGA DANNEMANN JENSEN - BLEV MYRDET DEN 26. APRIL 1997.

       ***********************************************************************

Torsdag den 1. maj 1997, blev den 31 årige makedonske kvinde Imigul Saciri, overfaldet og stukket ned på Dannebrogsgade i København af sin mand. Hun var flygtet med sine børn til et krisecenter, da manden igennem længere tid havde været voldelig. Da Imigul Saciri kom gående med sine børn på Dannebrogsgade, blev hun mødt af sin mand, der trak en kniv og stak hende 20 gange, hvorefter hun faldt sammen på fortovet i en stor blodpøl. Hun døde af et massivt blodtab kort efter overfaldet. Ægtemanden blev anholdt og sigtet for drabet på sin hustru Imigul Saciri. Politiet var ikke i tvivl, det var et såkaldt “æresdrab”.


IMIGUL SACIRI - BLEV MYRDET PÅ ÅBEN GADE AF SIN MAND DEN 1. MAJ 1997.

       ***********************************************************************

Fredag den 16. maj 1997, generede en 35 årig mand tilsyneladende sine medbeboere i en ejendom på Nørrebro i København. Derfor overfaldt en yngre mand den 35 årige i hans lejlighed, hvorefter han blev tævet ihjel.
Retsmedicinske undersøgelser viste, at manden var død af utallige slag og spark.
Kriminalpolitiet anholdt den yngre mand, som blev sigtet for vold med døden til følge.
Ved retten i København blev gerningsmanden idømt 1 1/2 års fængsel, for vold med døden til følge.

       ***********************************************************************

Torsdag den 22. maj 1997, begik den 35 årige Niels Jakob Andreasen en uhyggelig bestialsk og tragisk handling, da han kvalte sin 5 årige datter og senere samme dag druknede sin 8 årige søn
i Limfjorden. Ægteskabelige problemer med sin hustru gjorde, at han iskoldt planlagde drabet på sine to børn i hjemmet på Grydstedvej 62 i Tyrrestrup syd for Nibe.
Efter hustruen havde kørt parrets 8 årige søn Kenneth hen til en kammerat, satte han sin uhyggelige mordplan i værk.
Niels Jakob Andreasen tog sin 5 årige datter med på forsædet i sin grønne Polo, hvorefter de kørte til Vegger skov nær Tyrrestrup. Han standsede bilen på en sidevej, og datteren sprang glædestrålende ud af bilen. Tillidsfuld gik hun hen til sin far, som iskoldt greb sin forsvarløse datter om halsen og klemte hårdt til et minuts tid. Bagefter hentede Niels Jakob Andreasen en sav i bilen, og savede halsen over på sin 5 årige datter Mette, idet han ville være helt sikker på hun var død. Efter drabet lagde han liget af sin datter i bilens bagagerum, og kørte videre til Torvet i Nibe. Her gik han ind på et offentligt toilet og vaskede blodet af sine blodige hænder. Bagefter kørte Niels Jakob Andreasen hen til sin 8 årige søns legekammerat, hvor han hentede sin 8 årige søn Kenneth. I bilen sagde han til sønnen, at de skulle besøge hans mormor og morfar i Nyrup. De fortsatte i bilen forbi en losseplads tæt på bedsteforældrenes bopæl. Han kørte bilen til et øde sted ved Limfjorden, hvorefter de stod ud af bilen.
Niels Jakob Andreasen tog sin 8 årige søn Kenneth i hånden, hvorefter de gik ud i vandet ved fjorden. Da de var kommet omkring 30 meter ud i vandet ved Limfjorden, kunne sønnen ikke bunde længere. Sønnen spurgte sin far om de ikke skulle vende om, men han tog blot sønnen på sine skuldre og fortsatte længere ud i vandet. Nogle minutter senere tog han sin søn og trak ham ned under vandet, mens han samtidig klemte hårdt omkring halsen på ham.
Kort efter var han død, kvalt og druknet af sin egen far.
Efter drabet gik Niels Jakob Andreasen tilbage imod bredden, mens han lod liget af sin 8 årige søn Kenneth ligge i vandet ved Nibe Bredding på Limfjorden.
Først fredag aften den 23. maj 1997 kl. 22.50 anmeldte moderen til politiet, at hendes mand og to børn var forsvundet.
Lørdag den 24. maj 1997 om aftenen, fandt en politihund liget af den 8 årige Kenneth i vandoverfladen på Limfjorden.
Kriminalpolitiet som havde jagtet Niels Jakob Andreasen, fandt ham lørdag aften kl. 23.20 i sin bil, parkeret i et engområde ved Nibe Bredding. Politifolkene spurgte hvor datteren Mette var blevet af. Niels Jakob Andreasen viste derefter bagagerummet til politifolkene, hvor liget af datteren lå. Han blev omgående anholdt og sigtet for drabet på sine to børn.
Han kunne i retten ikke give en forklaring på, hvorfor børnene var blevet dræbt.
Søndag den 25. maj blev den 35 årige familefar Niels Jakob Andreasen fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Nibe.
Den 35 årige familiefar Niels Jakob Andreasen, blev ved retten i Vestre Landsret idømt 12 års fængsel, for det særdeles bestialske drab på sine to børn.

       ***********************************************************************


BJØRN GUDMANDSEN - BLEV SKUDT OG DRÆBT PÅ GADEN - DEN 7. JUNI 1997.

Lørdag den 7. juni 1997 kl. 19.00, forlod 4 Bandidios rockere cafeteriet “Lisestuen” i Liseleje i Nordsjælland. De gik hen imod deres motorcykler og en bil, da en WV Polo stoppede op tæt på de fire mænd. En ukendt gerningsmand sprang ud af bilen og skød løs imod de fire Bandidos rockere med rygmærker. Den 24 årige Bjørn Gudmandsen, blev dræbt på stedet.
De tre sårede var den 20 årige Jesper Daugbjerg Petersen, den 27 årige Michael Kousgaard Nielsen og den 32 årige Thomas Damborg Kristiansen. Kriminalpolitiet udtalte, at der var en særdeles uhyggelig og koldblodig handling, da den umaskerede gerningsmand på højlys dag med mange vidner, skød imod de fire Bandidos rockere.
Kriminalpolitiet anholdt senere ejeren af Poloen, en 39 årig mand fra Hells Angels, i Roskilde. Han nægtede sig skyldig i drab og drabsforsøg.
I 1998 ved retten i Østre Landsret, blev den 39 årige Hells Angels rocker Vagn “Krudt” Smidt idømt 16 års fængsel, for likvideringen af Bjørn Gudmandsen og drabsforsøg på tre andre. Anklagemyndigheden ankede dommen til Højesteret, som den 20. november 1998 ændrede dommen, da Vagn “Krudt” Smidt blev idømt fængsel på livstid for drab og 3 drabsforsøg.


VAGN SMIDT.

Mandag den 30. juni 2014, blev den nu 55 årige Hells Angels rocker Vagn “Krudt” Smidt løsladt fra fængslet efter 17 års afsoning af sin livstidsdom.

       ***********************************************************************

                                                        
HELLE SARA PETERS DELTOG I DRABET PÅ SIN MAND RENE STAUNING LARSEN I SOMMEREN 1997, OG DEN 21. NOVEMBER 1999 MYRDEDE HUN DEN 82 ÅRIGE PENSIONIST JENS ALFRED MADSEN.

I sommeren 1997 formentlig i dagene efter den 10. juni 1997, begik escortpigen den 32 årige Helle Sara Peters den perfekte forbrydelse, da hun sammen med sin elsker den 36 årige Karl Marius Valdemar Jensen gav sin invalide mand den 46 årige Rene Stauning Larsen store doser medicin, inden Karl Marius Valdemar Jensen kvalte ham i huset på adressen Emil Rostrupsvej 28 i Skårup ved Svendborg. Efter drabet trak de 5 tænder ud på liget for at gøre en identifikation af hendes mand umulig. Derefter gravede de liget af Rene Stauning Larsen ned under havefliserne i gårdhaven ved hendes hjem på Emil Rostrupsvej 28 i Skårup ved Svendborg. De næste to år hævede hun sin afdøde mands invalidepension som hver måned blev sat ind på mandens bankkonto. Helle Sara Peters boede i huset, indtil hun med en ny elsker Henning Jørgensen begik sit næste drab.
Søndag den 21. november 1999 kl. 20.00 ringede Helle Sara Peters på hos den 82 årige Jens Alfred Madsen, i hans rækkehusbolig på Toftekær 42 i Søndersø. Indenfor i huset gav hun den gamle mand noget bedøvende medicin, inden Helle Sara Peters forsøgte at strangulere Jens Alfred Madsen, men hendes elsker Henning Jørgensen kom ind i huset og hjalp den gamle mand ud på badeværelset, hvor Helle Sara Peters pludselig kom farende med en stor kniv, og sagde “Jeg ved godt hvordan man afliver svin”, inden hun skar halsen over på den 82 årige Jens Alfred Madsen så blodet sprøjtede ud over det hele. Parret stjal 700.000 kr., som den gamle mand havde gemt i huset og forsvandt.
Næste morgen mandag den 22. november 1999 fandt en hjemmesygeplejerske Jens Alfred Madsen liggende myrdet i en stor blodpøl på badeværelset. Hele huset lignede et slagtehus med blod over det hele.
Få dage senere blev Helle Sara Peters og Henning Jørgensen anholdt og sigtet for drabet på Jens Alfred Madsen.
Under efterforskningen fandt kriminalpolitiet den 10.  december 1999 liget af hendes mand den 46 årige Rene Stauning Larsen, som var blevet gravet ned under havefliserne i gårdhaven i parrets hjem på Emil Rostrupsvej 28 i Skårup ved Svendborg i sommeren 1997.
Karl Marius Valdemar Jensen blev også anholdt for mordet på hendes mand.

        
TATOVERING AF HELLE SARA PETERS            TERRASSEN HVOR POLITIET DEN
PÅ ARMEN AF HENDES KÆRESTE                     10. DECEMBER 1999 FANDT LIGET
KARL MARIUS VALDEMAR JENSEN.                 AF RENE STAUNING LARSEN.

Torsdag den 1. februar 2001, blev den nu 36 årige Helle Sara Peters ved Østre Landsret i Odense, idømt 16 års fængsel for drabet på sin mand Rene Stauning Larsen som blev begået i sommeren 1997. Desuden blev hun dømt for drabet på den 82 årige Jens Alfred Madsen, begået den 21. november 1999.
Karl Marius Valdemar Jensen blev idømt 12 års fængsel for drabet i sommeren 1997 på hendes mand Rene Stauning Larsen, samt usømmelig omgang med lig.
Henning Jørgensen blev idømt 4 års fængsel for røveri.
Anklagemyndigheden ankede dommen på 16 års fængsel til Helle Sara Peters.
Torsdag den 10. maj 2001 afsagde Højesteret den endelige dom over den nu 36 årige Helle Sara Peters, hun fik fængsel på livstid.

       ***********************************************************************

Tirsdag den 17. juni 1997, blev den 24 årige Martinn Madsen Møller dræbt, da den 22 årige David Dyring Schmidt med et oversavet jagtgevær, opsøgte sin barndomsven Martinn Madsen Møller i dennes lejlighed på Vesterbro i København.
David Dyring Schmidt ville blot fortælle, at han overtog kammeratens kæreste. Barndomsvennen Martinn Madsen Møller blev så ophidset over dette, at han hentede en kniv. Martinn Madsen Møller havde kniven i hånden, da han truede med at dræbe David Dyring Schmidt. Han gik derfor i panik og skød Martinn Madsen Møller to gange med det oversavede jagtgevær.
I retten blev David Dyring Schmidt frikendt for drabet, da retten fandt at han havde handlet i nødværge.

       ***********************************************************************

Fredag den 20. juni 1997, kom to venner op og slås i Københavns sydhavnskvarter. Den 39 årige mand skød ved et uheld sin 37 årige ven med et jagtgevær.
Kriminalpolitiet anholdt den 39 årige mand, som blev sigtet for vold med døden til følge.
Ved retten i København blev gerningsmanden idømt 10 måneders fængsel, for uagtsomt manddrab.

       ***********************************************************************

Søndag den 22. juni 1997, ringede en 33 årig mand fra Gladsaxe til alarmcentralen 112 og fortalte, at han havde dræbt sin 21 årige eks-kæreste. Politiet fandt kort efter kvinden myrdet i en lejlighed i Brønshøj.

       ***********************************************************************

Torsdag den 26. juni 1997, blev en 39 årig kvinde tævet ihjel i sit hjem i Helsingør. Kvindens 58 årige kæreste ringede bagefter stærkt beruset til politiet og fortalte, at han var faldet over kvinden. Han blev kort efter anholdt, sigtet for grov vold med døden til følge.

       ***********************************************************************

Torsdag den 3. juli 1997, blev den 59 årige tjener Aase Birgitte Christiansen kvalt, da hun ville lukke Cafe City i Ringsted. En mand tilstod fem dage senere, at han havde overfaldet og kvalt Aase Birgitte Christiansen i raseri over, at han ikke kunne spille videre på spilleautomaterne, fordi hun skulle lukke cafeen.
Han blev anholdt og sigtet for drabet på Aase Birgitte Christiansen.

       ***********************************************************************

Torsdag den 3. juli 1997, gik en 47 årig mand amok, da han myrdede sin 39 årige hustru i parrets hjem i Odense. Efter drabet lagde han liget af sin hustru i bagagerummet i bilen, som stod parkeret i carporten. Bagefter begik manden selvmord.

       ***********************************************************************

Torsdag den 3. juli 1997, blev en 44 årig kvinde overfaldet af sin samlever, som slog hende utallige gange i hovedet med et jernrør i parrets hjem i Horsens. Efter drabet huggede han tre fingre af kvinden, da han stjal hendes fingerringe. Han gravede derefter liget af den 44 årige kvinde ned i haven, inden han stjal noget heroin og 7.000 kr. i kontanter. Manden forlod nu hjemmet i kvindens bil, som han nogle dage senere brændte af, i et forsøg på at slette sine spor. Han blev anholdt af kriminalpolitiet, sigtet for drab og usømmelig omgang med lig.

       ***********************************************************************

Søndag den 6. juli 1997, ringede en 22 årig mand til politiet om fortalte, at han havde fundet sin 64 årige husvært død af knivstik i halsen på bopælen i Sorø.
Senere indrømmede han dog, at det var ham selv der havde knivdræbt sin husvært.

       ***********************************************************************

Søndag den 6. juli 1997, blev en 36 årig mand overfaldet i sit hjem i Maribo af en 32 årig psykisk syg mand, som han havde boende. Den 32 årige Michael Rene Petersen tog en jernstang og slog den 36 årige mand flere gange i hovedet. Ofret blev fundet dræbt på sit badeværelse, med en sæk over hovedet. Kriminalpolitiet anholdt dagen efter den 32 årige drabsmand Michael Rene Petersen, som blev sigtet for drabet på den 36 årige mand.

       ***********************************************************************

Torsdag den 10. juli 1997, blev den 55 årige Winnie Franijeur fundet knivdræbt i et kolonihave- hus Ejby Sommerby i Glostrup.
Kriminalpolitiet eftersøgte derefter kvindens 60 årige ven Kaj Horne Bang, som tre dage efter meldte sig selv til politiet. Han erkendte under en afhøring, at han i sygelig jalousi havde dræbt sin veninde med en brødkniv.
Torsdag den 11. juni 1998 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev den nu 61 årige Kaj Horne Bang idømt 8 års fængsel for knivdrabet på Winnie Franijeur.

       ***********************************************************************

Lørdag den 12. juli 1997, ringede en 81 årig kvinde til sin familie, dader havde været indbrud i hendes hjem i Korsør. Da familiens nåede frem til kvindens hus, blev hun fundet død.
Det viste sig efter en obduktion, at kvinden var blevet kværket.

       ***********************************************************************

Lørdag den 12. juli 1997 kort efter midnat, ankom den 22 årige polak Pavel Przenioslo til sin kammerats lejlighed i Kisumparken i Brøndby. Han mente, at den 21 årige Hamza Korkmaz havde stjålet en del af pengene fra et væbnet røveri, som de havde udført den 8. juli 1997.
Under skænderiet trak Pavel Przenioslo pludselig en Smith & Wesson 357 Magnum revolver, hvorefter han skød Hamza Korkmaz igennem øjet. Han var dræbt på stedet. Efter drabet gik Pavel Przenioslo ind i det tilstødende værelse, hvor Hamza Korkmaz’s gravide 18 årige kæreste Ann Sirikhun lå i en seng. Pavel Przenioslo beordrede hende til at tage en dyne op over ansigtet, hvorefter han skød hende to gange på klods hold. Hun blev ramt i hovedet og skulderen. Pavel Przenioslo mærkede efter om hun stadig havde puls, da han ville sikre sig hun var død. Bagefter gik han ind i soveværelset, hvor den 44 årige Dan Allan Borggaard, som var kvindens far, lå og sov. Pavel Przenioslo rettede nu iskoldt sin Smith & Wesson 357 Magnum revolver imod faderens hoved, hvorefter han på klods hold affyrede to skud imod Dan Allan Borggaard. Han var dræbt på stedet. Efter drabede satte Pavel Przenioslo sig ned for at ryge en smøg, inden han forlod lejligheden som om intet var sket.
Mirakuløst overlevede den 18 årige Ann Sirikhun drabsforsøget i lejligheden, men hun blev stærkt hjerneskadet, idet kuglen ødelagde hendes ene hjernehalvdel. Desuden blev hun lam i den ene side af kroppen, og mistede en del af evnen til at tale. Fosteret som hun bar på, døde kort efter den voldsomme hændelse, da hun fik en spontan abort på hospitalet.
Pavel Przenioslo blev kort efter anholdt af kriminalpolitiet, sigtet for dobbeltdrab og mordforsøg på den 18 årige Ann Sirikhun.
Pavel Przenioslo virkede overhovedet ikke påvirket af sin ugerning.
Ved byretten i Brøndby blev Pavel Przenioslo idømt 16 års fængsel, for dobbeltdrabet på Hamza Korkmaz og Dan Allan Borggaard, samt drabsforsøget på den 18 årige Ann Sirikhun.
Anklagemyndigheden ankede omgående dommen til Østre Landsret, med henblik på en højere straf til Pavel Przenioslo.
Ved et nævningeting i Østre Landsret i København den 18. juni 1999, blev Pavel Przenioslo idømt fængsel på livstid for dobbeltdrabet på Hamza Korkmaz og Dan Allan Borggaard, samt drabsforsøget på den 18 årige Ann Sirikhun.
Pavel Przenioslo var fuldstændig upåvirket og fortrak ikke en mine, da dommen blev læst op.


PAVEL PRZENIOSLO - SKØD HAMZA KORKMAZ OG DAN ALLAN BORGGAARD, OG HJERNESKADEDE EN 18 ÅRIG GRAVID KVINDE - DEN 12. JULI 1997.

I starten af 2010 efter 13 års fængsel, blev Pavel Przenioslo dog prøveløsladt og udvist af Danmark for bestandig.

Tirsdag den 23. august 2011 kl. 14.45, blev den nu 35 årige Pavel Przenioslo anholdt midt på gaden i Tingbjerg ved Brønshøj. Han havde besøgt sin kæreste og deres fælles barn på 2 år.
Onsdag den 24. august 2011 ved Retten på Frederiksberg, blev Pavel Przenioslo fremstillet i et grundlovsforhør. Han blev varetægtsfængslet i 4 uger.

       ***********************************************************************

Søndag den 27. juli 1997, blev en 46 årig mand ramt af et knytnæveslag i ansigtet, mens han stod foran et værtshus i Odense. Han døde senere af en hjerneblødning på hospitalet.

       ***********************************************************************

Søndag den 17. august 1997, ringede en 20 årig landbrugselev fra en telefonboks til politiet i Herning, hvorefter han tilstod han havde skudt en 76 årig kvinde i hendes hjem i Ådum nær Skjern. Manden blev anholdt af politiet, mens han stod med telefonrøret i hånden.
Tre måneder senere begik den 20 årige mand selvmord, da han hængte sig i sin celle i Århus arrest.

       ***********************************************************************

Søndag den 24. august 1997 blev en 39 årig iransk mand dræbt i sit hjem i Brabrand ved Århus, da ukendte gerningsmænd skød ham i hovedet.
Kriminalpolitiet anholdt to 20 årige mænd og en 41 årig mand, som blev sigtet for drabet.

       ***********************************************************************

Tirsdag den 26. august 1997 blev en 61 årig direktør stukket ned i sit hjem i Klarup ved Aalborg. En mindreårig søn fandt sin far hårdt såret af knivstik, hvorefter han tilkaldte politi og ambulance. Kriminalpolitiet amholdt mandens 47 årig hustru, som blev sigtet for drabet.

       ***********************************************************************

Den 51 årige servitrice Connie Birgitte Svendsen blev sidste gang set i live om aftenen søndag den 31. august 1997 kl. 23.00, hvor hun gik hjem efter en hyggelig aften i byen med nogle venner. Connie Svendsen havde selv lukket morderen ind i lejligheden, hvor de drak kaffe og røg nogle cigaretter. På et tidspunkt i lejligheden overfaldt gerningsmanden Connie Birgitte Svendsen og gennemtævede hende, inden hun til sidst blev kvalt.
Hun arbejdede som servitrice på Hotel Hoffmann.
Mandag den 1. september 1997 om aftenen kl. 21.00, fandt hendes arbejdsgiver det stærkt mishandlede lig i hendes lejlighed.
Til trods for kriminalpolitiet fandt drabsmandens DNA-profil på nogle cigaretter med bidemærker, som var efterladt i askebægeret, lykkedes det ikke at finde drabsmanden.
Drabssagen om mordet på Connie Birgitte Svendsen er fortsat uopklaret.

                              
CONNIE BIRGITTE SVENDSEN - BLEV MYRDET DEN 1. SEPTEMBER 1997.

       ***********************************************************************

Søndag den 31. august 1997, blev den 29 årige Tina Foldager Olesen fundet død og skeletteret på en øde mark mellem Grønlandshavnen og Fragtmandscentralen i Ålborg.
Hun forsvandt sporløst den 4. april 1997 fra sin lejlighed på Feggesundsvej 34 i Ålborg Øst.

       ***********************************************************************

Mandag den 1. september 1997 mødte en 68 årig møbelhandler op på en bopæl i Ringsted, hvor han ville afhente nogle møbler, som ikke var betalt. Han havde taget 10-12 mænd med til incasso-forretningen. En 51 årig mand som boede på stedet, følte sig truet af deres tilstede- værelse. Derfor skød og dræbte han den 68 årige møbelhandler.

       ***********************************************************************

Fredag den 5. september 1997 ringede en 30 årig mand til alarmcentralen i Ålborg og fortalte, at hans 33 årige kæreste lå livløs i hjemmet. En obduktion viste, at kvinden var blevet kvalt.
Den 30 årige mand blev anholdt, sigtet for drab.

       ***********************************************************************

Lørdag den 6. september 1997 blev den 37 årige prostituerede Alice Kansiime fra Uganda, fundet myrdet i sin sex-klinik af en mandtlig kunde, på adressen Holbækvej 142 i Haraldsted nord for Ringsted. Alice Kansiime var blevet kvalt af en ukendt gerningsmand. Desuden havde drabsmanden slået Alice Kansiime i hovedet, og stukket hende flere gange med en kniv. Efter mordet havde drabsmanden skåret hendes højre hånd af, og placeret den under en pude i sengen, hvor Alice Kansiime lå myrdet. Årsagen til den bestialske gerning står hen i det uvisse. Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen, og det viste sig at det var et rovmord, da der var stjålet mange rigtig penge fra klinikken, omkring 20.000 dollars.
Alice Kansiime blev formentlig myrdet torsdag den 4. september 1997 kl. 23.00.
Det lykkedes aldrig for kriminalpolitiet at finde gerningsmanden, da der ingen vidner var.
Drabssagen om mordet på Alice Kansiime er fortsat uopklaret.

                        
ALICE KANSIIME - BLEV MYRDET DEN 6. SEPTEMBER 1997.

       ***********************************************************************

Onsdag den 10. september 1997 blev en 49 årig mand stukket ihjel i sin lejlighed på Nørrebro i København. Han blev fundet myrdet i en stor blodpøl. Kriminalpolitiet anholdt mandens kæreste, som tilstod drabet.

       ***********************************************************************

Søndag den 14. september 1997 under et skænderi ved en middag i Fredensborg, blev en 34 årig mand dræbt af to skud fra et jagtgevær.
Kriminalpolitiet anholdt en 33 årig mand, som blev sigtet for drabet.

       ***********************************************************************

Tirsdag den 16. september 1997 blev den 23 årige narkoman Christina Nest fundet myrdet på badeværelset i sin lejlighed på Ringertoften i Københavns nordvestkvarter.
Hun var blevet kvalt af den 32 årige Chris Riise Bundgaard.

       ***********************************************************************

Onsdag den 24. september 1997 blev en 59 årig kvinde fundet død i sit hjem i Gladsaxe. En obduktion viste, at kvinden var blevet tævet og kvalt ihjel. Kriminalpolitiet anholdt kvindens 57 årige mand, som blev sigtet for drabet.

       ***********************************************************************

Onsdag den 24. september 1997 blev en 38 årig kvinde fundet kvalt i sin lejlighed i Tåstrup.
Kriminalpolitiet anholdt kvindens 43 årige samlever, som blev sigtet for drabet.

       ***********************************************************************

Lørdag den 4. oktober 1997 følte en 41 årig mand sig truet, mens han gik gaden i Københavns Sydvestkvarter. Han skød og dræbte derefter en jævnaldrende kammerat.

       ***********************************************************************

Den 27 årige arabiske kvinde Doham Al-Rizy ville skilles fra sin 36 årige mand Mahmood Al-Rizy.
Onsdag den 8. oktober 1997, blev hun kidnappet på åben gade af sin mand, kort efter at hun havde afleveret parrets fire børn på en børneinstitution i Tingbjerg ved Brønshøj.
Mahmood Al-Rizy kørte herefter sin hustru i bil til Tisvilde Strand. Her skar han halsen over på Doham Al-Rizy, på samme måde som man halal-slagter dyr, og lod hende forbløde.
Efter drabet begravede manden Doham Al-Rizy i sandet og forlod gerningsstedet.
Tirsdag den 14. oktober 1997, blev liget af Doham Al-Rizy fundet af nogle børn, som legede i sandet på stranden. Kort efter blev Mahmood Al-Rizy anholdt og sigtet for det særdeles modbydelige og bestialske drab på Doham Al-Rizy.
Politiet var ikke i tvivl om, at drabet var et såkaldt “æresdrab”.
Mahmood Al-Rizy blev ved retten i 1998 idømt 12 års fængsel for drabet på Doham Al-Rizy.
Desuden blev han idømt udvisning af Danmark for bestandig efter endt afsoning.
Han blev overført til Horsens Statsfængsel til afsoning af dommen.
Onsdag den 14. juni 2000, lykkedes det for Mahmood Al-Rizy, at flygte i en fangetransport ved en rasteplads på motorvejen i Kværkeby nær Ringsted, idet han med en kniv truede en fængselsbetjent, som blev gennet ud af bilen sammen med tre andre fanger og en anden fængselsbetjent. Derefter flygtede Mahmood Al-Rizy i bilen fra stedet. Flugtbilen blev kort efter fundet af politiet på en rasteplads 1,5 km. fra frakørsel øst imod Ringsted. En politihund fik hurtigt færden af Mahmood Al-Rizy, som blev fundet siddende oppe i et træ.
Mahmood Al-Rizy blev derefter fremstillet i retten, sigtet for flugtforsøg og trusler imod tjenestemand.

                  
EKSTRA BLADET - 15. OKTOBER 1997.          EKSTRA BLADET - 6. NOVEMBER 1998.

       ***********************************************************************

Mandag den 13. oktober 1997 omkring kl. 03.00, blev massageklinikken, som lå på Viborggade 21 på Østerbro i København, opsøgt af en stærkt ophidset 15 årig dreng. Han trak pludselig en kniv, hvorefter han overfaldt de tre prostituerede, som rædselsslagne flygtede igennem massageklinikken. Her blev den vietnamesiske kvinde, Ly Thi Tuyet, fanget i massagerummet, hvor hun blev stukket 6 gange i maven og halsen af den 15 årige dreng. Efter drabet stjal han 1.000 kr. og flygtede fra gerningsstedet. Klokken 03.30 blev en af de overlevende kvinder fundet lettere såret, på fortovet udfor Viborggade 13, af en studerende ung mand, som var på vej hjem på cykel. Han alarmerede omgående politi og ambulance, der hurtigt ankom til gerningsstedet. En læge fra den tilkaldte ambulance kunne blot konstatere, at kvinden i massagerummet var afgået ved døden af et massivt blodtab. De to overlevende thailandske kvinder kunne kun give et sparsomt signalament til kriminalpolitiet om, at den unge mand var mulat. Drabssagen blev efterforsket og det lykkedes politiets retsmedicinere, at finde nogle få bloddråber på gerningsstedet, som stammede fra drabsmanden. Derved kom politiet i besiddelse af gerningsmanden DNA-profil. Den unge mand på 15 år blev anholdt og varetægtsfængslet for mordet på kvinden i massageklinikken.
Han blev ved et nævningeting i København kendt skyldig i drabet på kvinden, men blev samtidig erklæret utilregnelig i gerningsøjeblikket. Derfor blev han dømt til anbringelse på sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland.

       ***********************************************************************

Lørdag den 18. oktober 1997 tilstod en 34 årig mand, at han havde skudt og dræbt sin 34 årige kæreste i deres hjem i Odense.

       ***********************************************************************

                                                                                         DORTE GRAMKOW.
                                          
OMTALE AF DORTE GRAMKOW I EKSTRA BLADET I DECEMBER 1998.
SENERE VED RETTEN I JUNI 2000, BLEV EKSTRA BLADET DØMT TIL AT BETALE 100.000 KR. I ERSTATNING TIL DORTE GRAMKOW FOR TORT OG SVIGE.

Mandag den 20. oktober 1997 kl. 10.45, blev den 32 årige plejehjemsassistent Dorte Gramkow anholdt på sin bopæl af politiet, sigtet for drab på 22 ældre beboere, begået på plejehjemmet Plejebo i Saxogade på Vesterbro i København.
Stadslægen for København mente der var et bestemt mønster på den afdeling hvor Dorte Gramkow var leder, idet dødeligheden faldt blandt beboerne når hun ikke var til stede, men dødeligheden steg igen, når hun igen var på arbejde på plejehjemmet.
Dorte Gramkow blev varetægtsfængslet i 65 dage, mens kriminalpolitiet efterforskede sagen.
Hun blev af politiet og pressen omtalt som skyldig i medlidenhedsdrab på plejehjemsbeboerne, allerede inden retten havde talt.
Tirsdag den 23. december 1997 blev Dorte Gramkow løsladt af Højesteret.
Mandag den 21. december 1998 bortfaldt mordanklagerne imod Dorte Gramkow.
Fredag den 29. oktober 1999, meddelte Statsadvokaten for Sjælland, Karsten Hjort, at alle sigtelser imod Dorte Gramkow bortfaldt som grundløse, idet hun var frifundet.
Mandag den 22. november 1999 udgav Dorte Gramkow bogen D’s historie, efter hun havde fortalt sin historie til journalist Hans Bjerregaard.
Onsdag den 9. februar 2000, blev den nu 34 årige Dorte Gramkow tildelt en symbolsk erstatning på 400.000 kr. for 65 dages uberrettiget varetægtsfængsling, samt 2 års sigtelse som massemorder. Forsvareren Thomas Rørdam klagede over beløbets størrelse til Justitsministeriet i to breve, både den 2. marts og den 14. marts 2000.
Den 25. maj 2000 hævede Justitsministeriet erstatningen med yderligere 300.000 kr. til Dorte Gramkow fra 400.000 kr. til 700.000 kr.
Den tilsynsførende kvindelige læge, Wanda Grosman, blev sigtet for grov og skødesløs tilsyn med de ældre beboere på plejehjemmet Plejebo på Vesterbro i København.
Hun blev sigtet for 5 tilfælde af uagtsomt manddrab, samt overtrædelse af lægeloven.
Wanda Grosman blev frikendt ved retten i oktober 2000, men fik en symbolsk bøde på 5.000 kr. for “grovere eller gentagne forsømmelser eller skødesløshed i udøvelsen af sit kald”.


DORTE GRAMKOW - UDGAV DEN 22. NOVEMBER 1999 BOGEN “D’S HISTORIE”.

       ***********************************************************************

Onsdag den 22. oktober 1997, begik den 33 årige Steen Viktor Christensen ( 1964 ) en bestialsk og utilgivelig forbrydelse i Finland. Han afsonede 15 års fængsel i Danmark for narko-handel, voldtægt og røverier hvor han tog gidsler. Han blev kendt som Batman-røveren i Danmark. Under hans første uledsagede udgang fra Statsfængslet i Vridsløse mandag den 15. september 1997, stak han af og rejste til Finland. Her begik han et væbnet røveri imod receptionen på Hotel Palace i byen Helsinki i Finland. Under flugten overraskede han to finske politibetjente, den 32 årige Antero Palo og den 56 årige Eero Holsti, som han tvang ned i knæ, hvorefter han iskoldt henrettede dem begge to ved nakkeskud. Steen Viktor Christensen blev fanget og anholdt af det finske politi i byen Hämeenlinna den 25. oktober 1997, da han var på vej ud af Hotel Vaakuna, hvor han havde indskrevet sig under det falske navn Kim Anderssen.
Steen Viktor Christensen blev i Finland idømt fængsel på livstid for de modbydelige og bestialske drab på Antero Palo og Eero Holsti.
Mandag den 23. november 1998 blev Steen Viktor Christensen overført til et dansk fængsel, hvor han blev anbragt i isolation indtil torsdag den 3. august 2000. Herefter blev han overført til den åbne afdeling på Anstalten i Herstedvester, hvor han fortsat afsoner sin dom på  fængsel på livstid for drabene på Antero Palo og Eero Holsti.
Han blev i februar 2000 gift i fængslet med en 23 årig finsk kvinde, som senere i efteråret 2000 fødte parrets første barn.

                
EERO HOLSTI OG ANTERO PALO BLEV ISKOLDT HENRETTET VED NAKKESKUD AF STEEN VIKTOR CHRISTENSEN DEN 22. OKTOBER 1997.

                
DE TO FINSKE BETJENTE LIGGER DRÆBT PÅ GADEN I HELSINKI I FINLAND.
STEEN VIKTOR CHRISTENSEN HENRETTEDE DEM BEGGE VED NAKKESKUD.

    
STEEN VIKTOR CHRISTENSEN HENRETTEDE ISKOLDT DE TO FINSKE POLITIBETJENTE - EERO HOLSTI OG ANTERO PALO - DEN 22. OKTOBER 1997.

       ***********************************************************************

Torsdag den 23. oktober 1997 fandt nogle drenge på vej til skole, liget af den 38 årige iraner Bahman Sahradi ved Sct. Jørgens Sø på Frederiksberg. Han var blevet tævet ihjel af utallige slag og spark overalt på kroppen. Kriminalpolitiet efterforskede det bestialskede drab på Bahman Sahradi, som var blevet løsladt fra fængslet blot 2 dage før drabet.
Han var en kendt narkohandler, og hans tøj var blevet gennemrodet efter drabet. 
Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen og anholdt to 29 årige mænd, som blev sigtet for mordet. Men på grund af manglende beviser blev de senere løsladt.
Drabssagen om mordet på Bahman Sahradi er fortsat uopklaret.

       ***********************************************************************

I november 1997 på en bopæl i Kerteminde på Fyn, gik den 55 årige Gabriel Michali amok, da han i sygelig jalousi stak sin hustru Ida Michali ihjel med utallige knivstik.
Han blev kort efter anholdt og sigtet for drab.
Fredag den 3. juli 1998 ved et nævningeting i Nyborg, blev den nu 56 årige Gabriel Michali idømt 8 års fængsel, for drabet på sin hustru.

       ***********************************************************************

Mandag den 3. november 1997 under en drukfest i Nykøbing Sjælland, blev en 48 årig mand stukket ihjel med en kniv af en 43 årig mand.
Kriminalpolitiet anholdt kort efter den 43 årige mand, som blev sigtet for drab.

       ***********************************************************************

Fredag den 7. november 1997, blev en 53 årig mand fundet dræbt i en villa i Sulsted ved Ålborg. Det var en dreng der fandt sin far myrdet af et skud igennem hovedet.

       ***********************************************************************

Fredag 28. november 1997 kl. 19.00, blev den 48 årige Ulla Bødker, født Nielsen ( 23. oktober 1949 - ? ) sidst set i live i Varde, da hun lånte penge af en mandtlig bekendt. Her var hun iført en pels, højhælede sorte laksko og smykker i hvidguld besat med diamanter.
Formentlig samme dag forsvandt hun sporløst, idet hendes udlejningsbil, en hvid Fiat Punto, blev fundet parkeret og efterladt i Varde by, uden bilnøgler lørdag den 29. november 1997.
Hun blev dog først efterlyst af sin familie tre uger senere, da hun i perioder ikke havde kontakt.
Den 19. december 1997, tvang politiet sig adgang til hendes lejlighed i Vædderens Kvarter i Esbjerg, hvor man fandt hendes to elskede pekingeserhunde, der var døde af sult og tørst.
Kriminalpolitiet efterforskede sagen, men ingen personer havde set Ulla Bødker.
Det viste sig dog, at hun havde arbejdedet som prostitueret. Kriminalpolitiet formodede derfor, at hun var blevet myrdet af en sex-kunde. Ulla Bødker var 162 cm høj og slank.
Hendes lig er aldrig blevet fundet, men hun er formentlig gravet ned et sted i Danmark.
Ulla Nielsen blev gift den 27. december 1970 med Flemming Bødker.
Hun fødte den 23. marts 1972 datteren Christina Bødker.
Fem år senere, den 3. oktober 1977, blev datteren Camilla Bødker født.
Ægteskabet med Flemming Bødker blev senere opløst, hvorefter de blev skilt.
Den formodede drabssag om mordet på Ulla Bødker er fortsat uopklaret.

                        
ULLA BØDKER - FORSVANDT SPORLØST DEN 28. NOVEMBER 1997.

       ***********************************************************************

Lørdag den 13. december 1997 da kvindelandsholdet fra Danmark spillede en vigtig håndboldlandskamp i Tyskland imod Rusland i Max-Schmeling-Halle i Berlin. Under pausen i kampen opstod der et skænderi imellem tyskeren Jürgen Swinka og en dansk fodboldfan. Tyskeren blev gal og trak en kniv, som han stak i halsen på Klaus Michael Witthøft Nielsen. Vennen Henning Bøje Larsen prøvede at komme ham til undsætning, men blev han blev også stukket ned af den sindsforvirrede tysker. Den ene dansker døde kort efter, mens den anden døde på hospitalet. Drabsmanden Jürgen Swinka blev omgående pågrebet og anholdt. Landskampen fortsatte uanfægtet, da ingen fik noget at vide om drabene før efter kampen. Hverken DR-TV eller TV3 som sendte fra kampen, fortalte noget til de intetanende seere hjemme i Danmark. Det var en skandale.
Jürgen Swinka påstod i retten, at han intet kunne huske om drabene, da han var beruset.
Den 17. maj 1998 blev Jürgen Swinka af den tyske Landsret idømt 13 års fængsel for mordet på Klaus Michael Witthøft Nielsen og Henning Bøje Larsen.

       ***********************************************************************

Torsdag den 11. december 1997 blev en 47 årig mand fundet død i sin lejlighed i Ålborg. Han var blevet dræbt af adskillige knivstik.
Kriminalpolitiet anholdt en 23 årig mand, som blev sigtet for drabet.

       ***********************************************************************


POUL JOHANSEN HEDE - PÅ EN BÅRE, VED ANHOLDELSEN I 1976.

Søndag den 14. december 1997. i tidsrummet mellem kl. 08.00 og kl. 10.30, blev den 52 årige Poul Johansen Hede overfaldet og dræbt, da den 29 årige M. E. slog ham i hovedet med en flækøkse og en sten. Derefter stjal gerningsmanden ofrets guldsmykker, et rolexur og en tegnebog. Poul Johansen Hede var på vej til ambulant behandling på Psykiatrisk Hospital i Risskov, da han blev overfaldet og dræbt.
I 1976, begik Poul Johannesen Hede som 31 årig et dobbeltdrab, da han i en sportforretning i Horsens dræbte to mænd.
Han blev i 1977 idømt livsvarigt fængsel, men blev benådet og løsladt i 1994.
Siden da modtog Poul Johansen Hede ambulant behandling på Psykiatrisk Hospital i Risskov, indtil han selv blev myrdet den 14. december 1997.
Kriminalpolitiet anholdt den 29 årige økonomistuderende M. E., som under en afhøring erkendte grov vold med døden til følge overfor Poul Johansen Hede.
I en delvis tilståelsessag ved Retten i 1998, blev M. E. idømt 12 års fængsel.

                      
POUL JOHANSEN HEDE.                                    EKSTRA BLADET - 18. DECEMBER 1997.

Oversigten
Tilbage Næste side