|
DRABSSAGER - 1980:
Der blev i 1980 begået 70 drab i Danmark, heraf er 3 drab uopklaret.
*********************************************************************
Søndag den 6. januar 1980, gik en 40 årig mand amok i Millinge på Fyn, da han med et jagtgevær i sygelig jalousi, skød sin 37 årige hustru foran øjnene af parrets to børn på 10 og 12 år. Kort efter mordet på sin hustru, begik manden selvmord i sin bil, idet han havde placeret en slange fra udstødningen og døde af kulilteforgiftning.
********************************************************************
Onsdag den 16. januar 1980, blev den 62 årige Olga Pedersen myrdet med utallige knivstik, mens hun opholdt sig i sin lejlighed på Moldaugade på Amager. Politiet anholdt en 24 årig mand, som blev sigtet for rovmord. Drabsmanden blev ved retten i København idømt 12 års fængsel.
 OLGA PEDERSEN - BLEV BRUTALT STUKKET IHJEL.
********************************************************************
Fredag den 18. januar 1980 i Vestre Landsret i Århus, blev den 27 årige stofmisbruger Carsten Pedersen idømt 6 års fængsel, da han havde tævet sin hustru Birthe Løvbum Pedersen til døde i 1979.
*********************************************************************
Lørdag den 26. januar 1980, blev en 43 årig kvinde udsat for en seksualforbrydelse i Slagelse, da hun blev voldtaget og myrdet af en 20 årig mand.
***********************************************************************
Søndag den 27. januar 1980, begik en 53 årig nervesvækket mand en forbrydelse, da han skød og dræbte sin 53 årige hustru, i parrets hjem i Valby.
************************************************************************
Søndag den 27. januar 1980, blev den 50 årige invalidepensionist Ove Alstrup stukket ned og dræbt med 15 knivstik, i sin et-værelses lejlighed i Alsgade 7, på Vesterbro i København. Tre uger senere meldte en 16 årig dreng sig som gerningsmand til drabet. Han forklarede til kriminalpolitiet, at den 50 årige mand havde udvist homosexuelle tilnærmelser.
*************************************************************************
Tirsdag den 29. januar 1980, gik en 47 årig mand amok i Roskilde, da han stak sin 35 årige hustru ihjel med utallige knivstik. I 1956 som 23 årig, var manden blevet idømt 10 års forvaring for et drabsforsøg.
*************************************************************************
Onsdag den 6. februar 1980, begik en dødssøg 56 årig mand en fatal handling, da han knuste sin 53 årige hustrus kranium med en lægtehammer, i parrets hjem på Svalevej i landsbyen Over-Dråby Strand, nær Frederikssund. Bagefter tog manden en stor kniv og stak utallige gange i hustruens livløse krop.
*************************************************************************
 KVINDENS BEBOELSE/CYKELFORRETNING. DRABSVÅBNET.
Torsdag den 14. februar 1980, gik en 13 årig skoledreng fra Tønder ind i en cykelforretning på Storegade 14 i Løgumkloster. Her dræbte drengen den 75 årige kvindelige ejer og ekspedient, Andrea Cecilie Larsen, med et 44 centimeter langt jernrør. Få minutter efter drabet ankom en mand og hans to små døtre til forretningen for at købe en cykel. Han kaldte på Andrea Cecilie Larsen, som han kendte, men hun svarede ikke. Kort efter fik manden et chok, da han bagved skranken fandt Andrea Cecilie Larsen liggende livløs i en blodpøl. Han ringede omgående efter politi og ambulance. Drengen blev kort efter drabet anholdt, og fremstillet ved retten i Tønder. Han indrømmede den 18. februar 1980 rovmordet på Andrea Cecilie Larsen, hvor udbyttet blev på 80 kr. Men på grund af sin lave alder, kunne han ikke retsforfølges for drabet. Han blev istedet overdraget til de sociale myndigheder.
DEN 13 ÅRIGE ROVMORDER SKJULER HER SIT ANSIGT VED RETTEN I TØNDER.
 BEGRAVELSEN AF ANDREA CECILIE LARSEN - I FEBRUAR 1980.
*********************************************************************
Fredag den 7. marts 1980, blev den 27 årige pakistaner Ali Khan stukket ihjel under et pakistansk gæstearbejderopgør i Roskilde. En kammerat blev hårdt såret af knivstik.
**********************************************************************
Lørdag den 8. marts 1980, blev den 23 årige danske lærerinde Anette Matthiesen og hendes 29 årige mand Roberto Castellanos fundet myrdet, i en massegrav 50 kilometer øst før den urohærgede by San Salvador i Sydamerika, hvor stadig voksende stridigheder mellem regeringen og organisationer fra den politiske yderfløj, gjorde landet til et meget farligt sted at opholde sig. Anette Matthiesen og hendes mand Roberto Castellanos var brutalt blevet likvideret, kort efter den 24. februar 1980, hvor de blev bortført fra deres hjem i San Salvodor.
ANETTE MATTHIESEN - BLEV BRUTALT LIKVIDERET I SAN SALVADOR.
*********************************************************************
Mandag den 24. marts 1980, blev en 30 årig taxachauffør fra Lemvig fængslet, idet han havde efterladt den 26 årige Bente Kragelund, som ikke kunne betale en gammel gæld på 70 kr., på en øde strand ved Gjeller Odde midt om natten, hvor hun blev overmandet af den bidende kulde og storm, hvorefter hun druknede i strandkanten.
 BENTE KRAGELUND - BLEV EFTERLADT AF EN TAXACHAUFFØR PÅ ØDE STRAND.
********************************************************************
Onsdag den 23. april 1980, tilstod en 23 årig finne overfor politiet i Tammerfors, at han havde dræbt to unge grønlændere i deres lejlighed i Eskildsgade i København. Han blev omgående varetægtsfængslet, sigtet for dobbelt-drab.
*********************************************************************
Fredag den 9. maj 1980, blev den 28 årige svenske prostituerede Ingegerd Irene Bastiaans, med kaldenavnet Louise, myrdet i en lejlighed i Vejlby ved Århus, hvor hun var på arbejde sammen med en kvindelig kollega. Ingegerd Irene Bastiaans sagde til kollegaen, jeg lukker lige døren, en mand siger han har noget til mig. Hun gik derefter tilbage til en ukendt mand, som stod i døråbningen til lejlighed. Sekunder senere blev hun brutalt skudt i hovedet med et haglgevær i døråbningen til lejligheden. Den anden prostituerede kvinde løb ud i gangen, da der lød et skud. Her fandt hun kollegaen Ingegerd Irene Bastiaans dræbt i gangen til hoveddøren. Gerningsmanden var sporløst forsvundet. Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen, men fandt aldrig morderen til den bestialske forbrydelse, selvom en mulig gerningsmand var i søgelyset. Drabssagen om mordet på Ingegerd Bastiaans er fortsat uopklaret.
 EKSTRA BLADET - DEN 10. MAJ 1980. INGEGERD IRENE BASTIANS.
*********************************************************************
 HAFNIA-BRANDEN - 1. SEPTEMBER 1973, HVOR 35 PERSONER INDEBRÆNDTE.
 HAFNIA-BRANDEN I KØBENHAVN. ANETTE MØLLER THOMSEN.
Den 20. maj 1980, blev den 15 årige Anette Møller Thomsen overfaldet og forsøgt voldtaget af den 32 årige evnesvage Erik Solbakke Hansen. Han så den unge pige, som lå alene og solbadede i klitterne på Fanø. Dette gjorde ham sexuelt opstemt og han gik hen til Anette Thomsen og forsøgte at voldtage hende. Anette Møller Thomsen gjorde modstand, og Erik Solbakke Hansen slog hende utallige gange i hovedet med en mursten, hvorefter han kvalte hende. Efter drabet smed han et håndklæde over hovedet på den nu nøgne pige og forlod gerningsstedet. Nogle tyske turister gik forbi liget af pigen, men de troede blot at hun solbadede nøgen. Pigens forældre blev urolige, da Anette Møller Thomsen ikke var kommet hjem kl. 18.00. Faderen kørte ned til stranden, hvor han kl. 18.40 fandt liget af sin datter, liggende på maven med et håndklæde over hovedet. Han prøvede desperat at få liv i datteren, men dødstivheden har allerede indtruffet. Forfærdet over hvad der var sket med hans datter, løb han ned til sin bil og kørte til det nærmeste hotel, hvor faderen omgående ringede til politiet. Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen, men det viste sig hurtigt at politiet stod på bar bund i drabssagen. Erik Solbakke Hansen var sammen med andre unge fra en institution på en uges ferie på Fanø, heriblandt hans evnesvage kæreste som sad i rullestol. Men de rejste kort efter drabet hjem, og blev ikke afhørt af kriminalpolitiet.
 ANETTE MØLLER THOMSEN. EKSTRA BLADET - DEN 11. JUNI 1987.
 KVINDELIG MODEL VISER HER, HVORDAN ANETTE MØLLER THOMSEN LÅ I KLITTERNE, BÅDE FØR OG EFTER HUN BLEV DRÆBT - DEN 20. MAJ 1980.
Den 1. december 1985, blev Erik Solbakke Hansen anholdt for en pyromanbrand i en togvogn på Hillerød Station. Den 13. februar 1987 tilstod han pyromanbranden på Hotel Hafnia i København. Senere den 3. juni 1987 erkendte Erik Solbakke Hansen i detaljer, som kun gerningsmanden vidste, drabet på den 16 årige Anette Møller Thomsen den 20. maj 1980 på Fanø. Erik Solbakke Hansen erkendte igen pyromanbranden ved Hotel Hafnia, på Vester Voldgade tæt på Rådhuspladsen i København. Natten til lørdag den 1. september 1973, satte den 25 årige Erik Solbakke Hansen ild på Hotel Hafnia, hvorved 35 personer indebrændte. Han erkendte adskillige andre pyromanbrande, som han dog ikke blev dømt for. Ved retten i Hillerød den 18. januar 1989 blev den nu 40 årige Erik Solbakke Hansen idømt livsvarig anbringelse på den lukkede og sikrede institution for åndsvage, Koefoedsminde på Lolland, for drabet på den 15 årige Anette Møller Thomsen den 20. maj 1980 på Fanø, og for Hafnia-branden den 1. september 1973 i København, hvor 35 mennesker indebrændte. Erik Solbakke Hansen døde den 2.april 1997 på et sygehus af leverbetændelse, 49 år gammel.
 ERIK SOLBAKKE HANSEN - VAR SOM PYROMAN I ÅRENE 1973-1985 ANSVARLIG FOR 37 MENNESKELIV, SAMT DRABET PÅ ANETTE THOMSEN DEN 20. MAJ 1980.
*********************************************************************
Onsdag den 2. juli 1980, blev en 28 årig bogholder udsat for et rovmord i et firma i Rødovre, da to unge arbejdsløse mænd på 16 og 18 år dræbte bogholderen med en mukkert. Motivet var at de skulle skaffe penge til huslejen. Udbyttet på rovmordet var på 2.000 kr.
*********************************************************************
Lørdag den 12. juli 1980, blev den 38 årige sygeplejerske Inger Agnete Breüner brutalt myrdet ved strangulering i sin villa på Mølleparkvej 37 i Ålborg. Efter drabet satte gerningsmændene ild til huset, i et forsøg på at slette deres spor. Lørdag den 26. juli 1980, blev en 20 årig mand fra Aalborg og hans 17 årige kammerat anholdt af politiet, sigtet for drabet på Inger Agnete Breüner.
*********************************************************************
 PIA ALDRUP - BLEV VOLDTAGET OG KVALT AF DEN 18 ÅRIGE OLE LYNGE.
Lørdag den 19. juli 1980 om morgenen, blev den 16 årige Pia Oldrup fundet myrdet i et klubhus, nær idrætspladsen i Holbæk. Hun lå med blottet underkrop og en strømpe presset ned i halsen. Pia Oldrup var brutalt blevet voldtaget og kvalt, kort efter hun kom trækkende hjemad igennem det gamle stadionanlæg med sin cykel efter et diskoteksbesøg. Torsdag den 20. november 1980, blev den 18 årige Ole Lynge anholdt, sigtet for voldtægten og drabet på Pia Oldrup. Samme aften blev han fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, hvor han grædende erkendte, at han var gerningsmanden. Han blev varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabet på Pia Oldrup. Torsdag den 12. november 1981 ved en tilståelsessag i Retten i Holbæk, blev den nu 19 årige Ole Lynge idømt 8 års fængsel for sex-drabet på Pia Oldrup.
 EKSTRA BLADET - DEN 21. JULI 1980. EKSTRA BLADET - 21. NOVEMBER 1980.
 OLE LYNGE. EKSTRA BLADET - DEN 10. NOVEMBER 1981.
*********************************************************************
Natten til torsdag den 7. august 1980, blev en 35 årig kvinde udsat for grov vold , da hendes 35 årige samlever slog og sparkede kvinden gentagne gange i hovedet og på kroppen, hvilket medførte hun afgik ved døden få timer senere. Retsmedicinerne konstaterede ved en obduktion, at kvinden havde talrige ribbensbrud, læsion af begge lunger, samt flere blødninger i hjernen, opstået ved stump vold. Dev 14. august 1981 i Højesteret, blev den nu 36 årige mand idømt 8 års fængsel for særdeles grov vold med døden til følge.
*********************************************************************
Søndag den 10. august 1980, begik en 53 årig murersvend fra Herlev sit 2. drab, siden 1963 . Manden dræbte denne gang sin 46 årige veninde.
*********************************************************************
Fredag den 24. oktober 1980 kl 23.45, blev den 22 årige narkoman og prostituerede Michelle Anderson ( 7. januar 1958 - 24. oktober 1980 ) dræbt i en ufattelig blodrus med 24 knivstik i Grøndalsparken på Frederiksberg. Kriminalpolitiet fandt efter en uges efterforskning frem til gerningsmanden, som var narkoman og pusher Jørgen Rosenbæk Jørgensen ( 2. juni 1955 ). Det viste sig at være et lejemord og manden som bestilte drabet var John Walther Rasch. Michelle Anderson skulle åbenbart dræbes, fordi hun tilsyneladende var begyndt at sladre til politiet om narkomiljøet i København.
 NARKOHANDLER JOHN WALTHER RASCH BESTILTE DRABET PÅ MICHELLE ANDERSEN. HAN BLEV IDØMT FÆNGSEL PÅ LIVSTID.
Jørgen Rosenbæk Jørgensen blev fredag den 2. april 1982 idømt fængsel på livstid, for lejemordet på Michelle Anderson. John Walther Rasch, som bestilte mordet på Michelle Anderson, blev også idømt fængsel på livstid. Den 22. februar 1995, blev Jørgen Rosenbæk Jørgensen benådet og prøveløsladt. To år senere i oktober 1997, begik han et røveri mod en 78 årig kvinde på Østerbro i København, hvorefter han blev genindsat i fængsel på ubestemt tid. Jørgen Rosenbæk Jørgensen blev ved retten den 23. februar 1998 for anden gang idømt fængsel på livstid.
 MICHELLE ANDERSON - BLEV BRUTALT MYRDET AF JØRGEN ROSENBÆK JØRGENSEN - DEN 24. OKTOBER 1980.
 EKSTRA BLADET - 27/10-1980. E. B. - 30/10-1980. EKSTRA BLADET - 31/10-80.
 EKSTRA BLADET - 1/11-1980. EKSTRA BLADET - TIRSDAG DEN 4. NOVEMBER 1980.
*********************************************************************
Mandag den 10. november 1980 kl. 12.00 om formiddagen, blev liget af den 50 årige bagersvend Mikkel Pauli Olsson fundet drivende i en sø midt i Ørstedsparken i hjertet af København. Liget lå på maven tæt på bredden. Kriminalpolitiet efterforskede drabet og konstaterede hurtigt, at Mikkel Pauli Olsson var blevet udsat for et rovmord, idet hans ur og 40 kroner i kontanter manglede. Retsmedicinerne undersøgte liget af den 50 årige Mikkel Pauli Olsson, og dødsårsagen var et enkelt stik med en dolk direkte i hjertet. Kriminalpolitiet anholdt den 2. december 1980 to formodede gerningsmænd til drabet. De var begge trækkerdrenge som færdedes i Ørstedsparken på jagt efter kunder. Den 20 årige og den 22 årige unge mand erkendte under en afhøring, at de havde mødt den 50 årige Mikkel Pauli Olsson i Ørstedsparken. De ville blot begå røveri imod ham, men det udviklede sig hurtigt til et rovmord. Efter drabet gennemsøgte de liget Mikkel Pauli Olsson, hvorefter de stjal 40 kroner og hans ur. Bagefter smed de liget i søen og gik på værtshus. Her solgte de uret til en tjener for 4 øl og 50 kr. Forud for drabet havde de været på værtshus om søndagen den 9. november 1980, hvor de havde drukket tæt og var stærkt berusede. Drukturen sluttede brat på værtshuset Jomfruburet, som lå på gågaden i København, da pengene slap op mandag den 10. november 1980 kl. 04.30. Derfor besluttede de sig for at skaffe nogle flere penge, og de gik direkte over i Ørstedsparken. Her lokkede de to unge mænd den 50 årige bagersvend Mikkel Pauli Olsson hen til søbredden, hvor de bevæbnet med hver sin dolk overfaldt ham. Mandens styrke kom bag på dem, hvorefter den 20 årige John Christian Kierkegaard stak Mikkel Pauli Olsson direkte i hjertet med sin dolk. Han var dræbt på stedet. Ifølge kriminalpolitiet var det et af de mest rå og bestialske drab, der var blevet begået i København i de sidste mange år. Ved et nævningeting i Østre Landsret i København den 10. november 1981, blev den nu 21 årige John Christian Kierkegaard idømt 14 års fængsel, for drab og røveri af særlig farlig karakter. Den nu 23 årige medgerningsmand Bent Byrdal, blev idømt 8 års fængsel for røveri af særlig farlig karakter og legemsbeskadigelse med døden til følge.
*********************************************************************
Fredag den 21. november 1980 blev den 82 årige dyrlægefrue Paula Ahlstrand overfaldet og slået i ansigtet og på kroppen i sit hjem i Rønne på Bornholm. Gerningsmanden myrdede Paula Ahlstrand med tre knivstik i brystet. Hendes puddelhund angreb drabsmanden, der også stak hunden med kniven. Hunden overlevede dog sine knivstik. Kriminalpolitiet formodede, at drabsmanden var en indbrudstyv som var i gang med at undersøge hjemmet for tyvekoster, men blev overrasket af Paula Ahlstrand, som kom ned ad trappen fra 1. sal. Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen som et rovmord, men trods intens afhøring af mange mennesker stod politiet på bar bund i drabssagen. I januar 2005 lykkedes det for kriminalpolitiets tekniske afdeling, at finde drabsmandens DNA-profil fra et negleskrab taget under Paula Ahlstrand negle. Drabssagen om rovmordet på Paula Ahlstrand er fortsat uopklaret.
 PAULA AHLSTRAND - BLEV MYRDET DEN 21. NOVEMBER 1980.
*********************************************************************
 VILLAEN PÅ VALBIRKVEJ 7 I HELLERUP - HVOR OTTO PHILIP NØRGAARD OG HUSTRUEN RUTH NØRGAARD BRUTALT BLEV MYRDET AF DERES SØN.
Fredag den 12. december 1980 om eftermiddagen, blev den 77 årige direktør Otto Philip Nørgaard og hans 67 årige hustru Ruth Nørgaard fundet myrdet i deres villa på Valbirkvej 7 i Hellerup, begge to med en økse siddende dybt i kraniet. Parrets 33 årige søn Bjarne Philip Nørgaard, som var storforbruger af hash og LSD, levede af bistandshjælp og boede i en lejlighed på Prinsessegade, nær Christiania. Han besluttede sig pludselig en dag for, at dræbe sine forældre. Torsdag den 11. december 1980 om morgenen, satte han sin vanvittige plan i værk. På første sal i villaen, skar han sin 67 årige mor Ruth Nørgaard med en kniv. Derefter slæbte han hende ned i køkkenet, hvor han med stor kraft hamrede moderens hals ned i kanten af køkkenbordet, hvorved hun brækkede halsen. Dernæst hentede Bjarne Philip Nørgaard en økse i kælderen, og huggede den dybt i kraniet på sin døde mor, inden han skar halsen og håndledene over på hende. Faderen Otto Phillip Nørgaard befandt sig i kælderen, hvor han motionerede på en ro-maskine. Sønnen Bjarne Philip Nørgaard hentede efter drabet på sin mor endnu en økse, som han huggede dybt i kraniet på sin far, som omgående faldt ned på gulvet, dræbt på stedet. Fredag den 12. december 1980, fire timer efter forældrene var blevet fundet myrdet, blev Bjarne Philip Nørgaard anholdt af kriminalpolitiet, sigtet for dobbeltdrabet på sine forældre. Han erkendte under en afhøring det særdeles bestialske dobbeltdrab. Retslægerne konstaterede efterfølgende, at Bjarne Philip Nørgaard var skizofren efter omfattende misbrug af hash, og LSD i adskillige år. I foråret 1982 ved en domsmandsret i København, blev Bjarne Philip Nørgaard idømt til anbringelse på ubestemt på Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland. Syv år senere i 1989, blev Bjarne Philip Nørgaard overført til videre behandling på Sankt Hans Hospital i Roskilde. To år senere i 1991, skønnede lægerne ham for fuldstændig rask, hvorefter han blev løsladt. Torsdag den 26. september 1996 kl. 16.20, ankom fire politibetjente til et hus på Holmedal 95 i landsbyen Verladegård, vest for Skanderborg. De skulle anholde Bjarne Philip Nørgaard, da han skulle tvangsindlægges efter han havde truet flere naboer og bilister med et koben ude på gaden. Bjarne Philip Nørgaard låste sig inde i huset, da han opdagede politiet udenfor. Da betjentene trængte ind i huset, angreb Bjarne Philip Nørgaard en betjent med et koben. En anden betjent affyrede fire skud imod Bjarne Philip Nørgaard, som blev hårdt såret af skud i benene. Torsdag den 16. oktober 1997 ved et nævningeting i Vestre Landsret, blev den nu 50 årige Bjarne Philip Nørgaard idømt til anbringelse på et Psykiatrisk Hospital på ubestemt tid, da han var sindssyg og farlig for sine omgivelser. Den 8. januar 2010, afgik den nu 63 årige Bjarne Philip Nørgaard ved døden.
 EKSTRA BLADET - LØRDAG DEN 13. DECEMBER 1980.
************************************************************************
Mandag den 15. december 1980 blev den 48 årige handelsmand Preben Anker Glavind udsat for et røverisk overfald i sin villa på Fladbrovej 38 i Randers. Dagen efter tirsdag den 16. december 1980 blev han fundet bagbundet og kvalt i sit eget opkast, da en ukendt rovmorder havde bundet et håndklæde stramt om munden på ham. Drabssagen om mordet på Preben Anker Glavind er fortsat uopklaret.
|