DRABSSAGER - 1978:

Der blev i 1978 begået 23 drab i Danmark, og heraf er kun drabet på den 13 årige Line Frederiksen stadig uopklaret.

     *********************************************************************

Lørdag den 14. januar 1978, blev to mænd på 17 og 19 år fra Fredericia anholdt af politiet, sigtet for at have sparket en bekendt ihjel, da ofret ikke ville betale sin spillegæld på en kasse øl.

       ********************************************************************

Den 15. januar 1978, tilstod den 23 årige CSN ( 1953 ) drabet på sin 21 årige tidligere veninde og samlever, JSJ ( 1956 ). Han var samme dag mødt op i hendes lejlighed på Guldbergsgade, på Nørrebro i København, hvor han for øjnene af deres halvandet år gamle søn, med en kniv, stak JSJ adskillige gange, hvorefter hun afgik ved døden af sine kvæstelser.
Torsdag den 29. juni 1978 i Københavns Byret, blev CSN dømt til anbringelse på et Hospital for sindslidende, på ubestemt tid.

     *********************************************************************

Torsdag den 19. januar 1978, gik den 22 årige Erik Mouritsen amok på åben gade, på Frederiks Alle i Århus. Her skød han to af sine bekendte efter et skænderi om fordelingen af nogle tyvekoster på en restaurant. Den 33 årige Knud Erik Nielsen blev dræbt på stedet, mens den 29 årige Gert Højris Christensen livsfarligt såret blev bragt på hospitalet, hvor han døde en uge senere af sine kvæstelser.
Drabsmanden Erik Mouritsen begik selvmord, da han kort efter skød sig selv.
Han var kort forinden blevet hjemsendt som soldat på Cypern.


POLITIETS TEKNIKERE PÅ FREDERIKS ALLE I ÅRHUS - DEN 19. JANUAR 1978.

     *********************************************************************

Onsdag den 25. januar 1978 ved Højesteret, blev en 17 årig dreng idømt 8 års fængsel for drabet på en kvindelig psykolog på ungdomshjemmet Bråskovgård.

       *********************************************************************

I november 1977 var hadet imellem rocker-grupperne Nomads og Nøragersminderødderne
spidset voldsomt til, hvilket havde ført til åben bandekrig i København.
Det førte den 5. november 1977 til drabet på en 24 årig mand fra Nøragersminderødderne.
Mandag den 6. februar 1978 blev flere medlemmer af rockergruppen Nomads, afhørt i Københavns Byret under stor politibeskyttelse i forbindele med drabet.


NOMADS-ROCKERE I KØBENHAVNS BYRET - DEN 6. FEBRUAR 1978.

     *********************************************************************

Fredag den 10. februar 1978, gik den 28 årige Jørgen Hansen ( 8. juni 1949 ) amok, da han med en skarpladt militærriffel, skød sin 20 årige kæreste Marianne Pedersen ( 25. august 1957 ) igennem det ene øje, i parrets hjem på Hovedgaden 514 i Hedehusene. Efter drabet begik han selvmord, da han skød sig selv i hovedet med samme militærriffel.
Natten til søndag den 12. februar 1978, blev ligene fundet i hjemmet.

     *********************************************************************


BJARNE SØRENSEN - BLEV MYRDET DEN 26. FEBRUAR 1978 PÅ CHRISTIANIA.

Tirsdag den 28. februar 1978 kl. 22.30, opdagede en medarbejder på Amagerforbrændingen til sin rædsel, resterne af en forkullet menneskekrop på transportbåndet. Medarbejderen standsede omgående transportbåndet og kontaktede politiet, som hurtigt ankom til stedet. Der blev desuden fundet et dykkerur med et serienummer på transportbåndet. Kriminalpolitiet kontaktede samtlige urmagere i Dannmark, og det lykkedes at spore uret tilbage til en mand som boede i Sønderjylland. Han fortalte kriminalpolitiet, at han i 1977 havde foræret uret til en ven der boede i København. Kriminalpolitiet kontaktede manden i København, som fortalte at han havde givet dykkeruret videre i november eller december 1978, til en ven på Christiania i København. Kriminalpolitiet fandt vennen på Christiania, og han levede i bedste velgående. Christianitten fortalte politiet, at han var faldet med uret, hvorved glasset var gået i stykker. Han ville ikke betale for en reparation af uret, og smed det i den nærmeste affaldscontainer på Christiania.
En 20 årig grønlandsk pige hjalp kriminalpolitiet på sporet af drabsmændene. Hun fortalte politiet, at hun under et besøg hos nogle grønlændere på Christiania havde fået en chok, idet de havde vist hende et lig af en død person på første sal i Stjerneskibet. Under en ransagning onsdag den 22. marts 1978, fandt kriminalpolitiet hurtigt gerningsstedet og anholdt fire grønlændere. De fortalte samstemmende til politiet, at de havde sparket og slået en mand bevidstløs og stranguleret ham. Bagefter havde de med hver deres kniv stukket manden i ryggen, hvorved hjertet blev ramt. Efter drabet pakkede de liget ind i et tæppe.
Dagen efter, mandag den 27. februar 1978, smed grønlænderne liget ud af vinduet fra første sal i Stjerneskibet. Derefter lagde de liget af manden i den samme affaldscontainer som dykkeruret lå i.
Ofret havde søndag den 26. februar 1978 kl. 12.00, forsøgt at forlade ejendommen med en jakke fyldt med spiritusflasker, der tilhørende drabsmændene.
Det lykkedes for retsmedicinerne den 18. maj 1978 ved hjælp af røntgenbilleder, at identificere liget udfra en gammel skade på lårbenet på det forkullede lig, som den 22 årige Bjarne Sørensen ( 10. februar 1955 i Århus ) fra Kysing ved Odder.
Ved Retten i København i 1979, blev Niels Elias Sakæus Christian Storch Sandgren
( 30. august 1957 i Grønland ) idømt 5 års fængsel.
Josva Johan Isikias Davidsen ( 23. december 1950 i Grønland ), blev idømt 4 års fængsel.
En tredje grønlænder blev idømt 2 års fængsel for vold med døden til følge.
Den 27. februar 1986, afgik Niels Elias Sakæus Christian Storch Sandgren ved døden.

    
DET FORKULLEDE LIG AF DEN 22                 STJERNESKIBET PÅ CHRISTIANIA,
ÅRIGE BJARNE SØRENSEN.                           HVOR DRABET FANDT STED.

     *********************************************************************

Torsdag den 2. marts 1978, blev den 56 årige invalidepensionist Kiss Krag Arndal, tidligere gift Sørensen ( 28. januar 1922 i Randers ) brutalt myrdet med knivstik i brystet. Drabet skete i køkkenet i ofrets lejlighed på Jernaldervej 261 i Århus. Efter drabet blev liget slæbt ind i stuen og misbrugt seksuelt.
Torsdag den 2. marts 1978 kl. 10.25, blev Kiss Krag Arndal fundet liggende nøgen og dræbt i stuen. Entredøren var ulåst og terrassedøren stod på klem. Der manglede en telefon og gerningsvåbnet i hjemmet.
Kriminalpolitiet efterforskede det bestialske drab, og anholdt den 30 årige Tonny Flemming Egelund Frederiksen ( 4. juni 1948 i Holbæk), sigtet for drabet på Kiss Krag Arndal.
Han forklarede under en afhøring, at han ondsdag den 1. marts 1978 var inviteret til aftenskaffe hos Kiss Krag Arndal. Han havde regnet med, at selskabet kunne afsluttes med
et samleje, men han blev afvist. Herefter opstod der en kamp, hvorunder han tog tøjet af Kiss Krag Arndal og forsøgte samleje med hende. Herunder opdagede han at hun var død.
Til sidst onanerede han på hende mave og forlod stedet.
Onsdag den 1. august 1979 i retten i Århus, blev Tonny Flemming Egelund Frederiksen dømt til anbringelse på et hospital for sindslidende, på ubestemt tid.

     *********************************************************************

Fredag den 3. marts 1978, blev en 13 årig skoleelev fundet død på gulvet, i en lejlighed på Egedalsvænge 28 i Kokkedal. Han var blevet dræbt af et dødbringende skud i tindingen med en salonriffel. Kort efter anholdt politiet Klaus Verner Andersen ( 20. april 1960 i Tyskland ),
der under en afhøring forklarede, at det var et vådeskud. Han havde ladt salonriflen, men fuldstændig glemt, at han havde sat en skarpladt patron i kammeret.
Lørdag den 25. februar 1989, døde Klaus Verner Andersen, 28 år gammel.

         *********************************************************************

Mandag den 20. marts 1978 kl.. 14.00, blev den 40 årige bogbinder Kurt Svensson ( 23. marts 1937 ) fundet myrdet i sin lejlighed, i boligkomplekset Brumleby, Østerbrogade 47, blok S, lejlighed 16 på Østerbro i København.
Han var blevet stukket adskillige gange med en kniv i halsen. Det massive blodtab havde medført døden. Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen og anholdt senere den 33 årige Torben Bjørn Krøyer ( 13. december 1944 ), som blev sigtet for drabet på Kurt Svensson.

     *********************************************************************


FRANK HAMMELEFF - BLEV IDØMT FÆNGSEL PÅ LIVSTID.

Natten til den 15. april 1978, fandt den 33 årige kirkegårdsleder Frank Jepsen Hammeleff
( 24. september 1944 ) sin 31 årige hustru Inger Bakker Hammeleff ( 13. september 1946 i Silkeborg ) død i deres hus på Museumsgade 3, i byen Christiansfeld ved Haderslev.
Hustruen havde tilsyneladende hængt sig i bryggerset. Frank Hammeleff forsøgte ifølge sin egen forklaring, at give hende hjertemassage, hvorefter han gemte rebet af vejen, så den 12 årige søn ikke skulle opdage, at hun havde begået selvmord.
Hun blev kørt til retsmedicinsk undersøgelse, hvor det blev konstateret at hun havde tegn på kvælningsmærker på halsen, punktformede blødninger i øjnene, og ifølge retsmedicinerne kunne hun ikke være død ved hængning. Kriminalpolitiet anholdt Frank Hammeleff Jensen den 19. april 1978, men han nægtede alt og påstod, at hustruen havde begået selvmord da hun havde hængt sig selv.
Efterforskningen viste, at Frank Hammeleff’s første hustru, Grethe Annie Hammeleff, døde blot 19 år gammel, den 5. august 1966. Hun havde også begået selvmord ved hængning. Også dengang viste de retsmedicinske undersøgelser tegn på kvælningsmærker ved halsen. Han nægtede alle anklager om drab, både før og efter afsigelsen af dommen.
Frank Hammeleff blev alene dømt på stærke indicier fra de retsmedicinske undersøgelser, idet ingen vidner havde set, da han formentlig kvalte dem begge to. Bagefter hængte han dem op i et reb for at sløre drabet, og få det til at ligne et selvmord.
Onsdag den 2. maj 1979 ved et nævningeting i Retten i Sønderborg, blev Frank Hammeleff idømt fængsel på livstid, for drabet på sin 19 årige hustru Grethe Annie Hammeleff, og for drabet på sin 31 årige hustru, Inger Bakker Hammeleff.
Drabssagen blev senere taget op ved Den særlige Klageret, og den 4. oktober 1985 blev han af et nævningeting påny idømt fængsel på livstid for drabene på sine to hustruer.
Frank Hammeleff blev senere benådet og løsladt, hvorefter han tog navneændring.
Han flyttede til Hvidovre og nogle år senere blev han alvorlig syg. Han blev derefter indlagt på Hvidovre Hospital, hvor han senere døde i 2007.

                              
FRANK HAMMELEFF - KVALTE BÅDE SIN HUSTRU I 1966 OG I 1978.

     *********************************************************************

Onsdag den 3. maj 1978 blev den 37 årige tandtekniker Christian Schmidt myrdet i sin bolig i Tåstrup. Han blev opsøgt af den stærkt invaliderede 33 årige Palle Christensen, der formentlig i sygelig jalousi stak Christian Schmidt flere gange med en kniv, mens han havde besøg af Palle Christensen’s hustru. Kriminalpolitiet anholdt kort efter Palle Christensen, som blev sigtet for drabet på Christian Schmidt.

     *********************************************************************

Fredag den 12. maj 1978, blev den 60 årige invalidepensionist Teodor Sigurd Johansen myrdet i sin lejlighed på Skyttehusgade 14 i Vejle. Drabsmanden var den 19 årige Hans Henrik Kuhlmejer, som efter drabet stjal 60 kr. fra lejligheden. Kriminalpolitiet efterforskede det brutale rovmord, og anholdt kort efter Hans Henrik Kuhlmejer, som blev sigtet for rovmordet på Teodor Sigurd Johansen.

     *********************************************************************

I midten af maj 1978, blev den 8 årige Susanne Strand Thomsen, som boede på Fuglsangvej i Grenå, seksuelt misbrugt af den 40 årige Ernst Petersen, inden han brutalt kvalte hende. Kriminalpolitiet efterforskede den bestialske drabssag, og anholdt den 21. maj 1978 Ernst Petersen. Han tilstod under en afhøring drabet på Susanne Strand Thomsen, med ordene “Hun var en snottet tøs”.
Ernst Petersen blev ved retten idømt fængsel på livstid for det modbydelige og særdeles bestialske drab på den 8 årige Susanne Strand Thomsen.

     *********************************************************************

Mandag den 22. maj 1978 kl. 10.25, blev Åge Robert Hansen ( 24. september 1906 ) fundet liggende dræbt på gulvet i entreen, i sin lejlighed på Engvej 154, stuen th. på Amager.
Åger Robert Hansen var blevet tildelt 8 hårde slag i hovedet med et stumpt instrument, hvilket havde medført en massiv blødning i hjernen og til sidst døden.
Onsdag den 24. maj 1978 kl. 00.50, tilstod John Karlsen ( 24. april 1946 ) kort efter han var blevet anholdt af politiet, at han havde dræbt den 71 årige Åge Robert Hansen, søndag den 21. maj 1978 kl. 21.00 i ofrets lejlighed.

       *********************************************************************

                
MARIANNE KRISTINE EGEBERG.                     EKSTRA BLADET - 23. MAJ 1979.

Fredag den 9. juni 1978, forsvandt den 25 årige Marianne Kristine Egeberg ( 18. december 1953 - 9. juni 1978 ) sporløst fra sin familie, mens hun var ombord på færgen fra Gedser til Travemünde i Tyskland. På et tidspunkt gik hun op på soldækket og blev ikke set siden.
Hun var kæreste med landsholdstræner Morten Per Olsen, der dog ikke var med ombord på færgen, da hun forsvandt sporløst. Hvorvidt hun begik selvmord, blev bortført eller blev myrdet vides ikke, da liget af Marianne Kristine Egeberg aldrig er blevet fundet.
Derfor kunne kriminalpolitiet ikke udelukke, at der var sket en forbrydelse.
Onsdag den 23. maj 1979, kunne man læse i Ekstra Bladet, at liget af Marianne Kristine Egeberg formentlig var blevet fundet og begravet på de ukendtes fællesgrav i Rostock.
Men de Østtyske myndigheder ville ikke give nogen oplysninger til de danske myndigheder i sagen.

                        
MARIANNE KRISTINE EGEBERG - FORSVANDT SPORLØST I JUNI 1978.

     *********************************************************************

Onsdag den 21. juni 1978, var en 17 årig dansk mand fra Odder, på ferie ved campingpladsen La Ciotat ved Marseille i Frankrig. Her havde han mødt en jævnaldrende mand fra Schweiz.
De gik sammen på værtshus, men da kom tilbage til campingpladsen, opstod der et voldsomt skænderi om en flaske vodka. Den 17 årige dansker følte sig truet og trak en kniv, hvorefter han stak den schweiziske mand ihjel med utallige knivstik.
Kort efter blev den 17 årige danske gerningsmand anholdt af fransk politi, sigtet for knivdrabet på manden fra schweiz.


CAMPINGPLADSEN LA CIOTAT VED MARSEILLE - HVOR EN 17 ÅRIG DANSK MAND STAK EN JÆVNALDRENDE MAND FRA SCHWEIZ IHJEL MED EN KNIV.

     *********************************************************************

Søndag den 25. juni 1978, gennemtævede den 41 årige Asger Larsen ( 26. juni 1937 ) sin samlever og skamferede hende med en kniv, i parrets hjem på Ejboparken 69 i Roskilde.
Den 22 årige nevø Brian Kjær Jensen ( 14. november 1955 ) tog en trækølle, hvorefter han som hævn for overfaldet på mosteren, slog Asger Larsen flere gange i hovedet, hvorved han fik åbent kraniebrud og delvis knusning af kraniet.
Torsdag den 1. juli 1978, døde Asger Larsen på hospitalet af sine kvæstelser i hovedet.
Brian Kjær Jensen blev anholdt, sigtet for grov vold med døden til følge imod Asger Larsen.
Tirsdag den 29. maj 1979 i Østre Landsret, blev Brian Kjær Jensen idømt 3 års fængsel for vold med døden til følge.

     *********************************************************************

Tirsdag den 18. juli 1978, gik den 36 årige lektor Bjarne Schartau amok, da han i sygelig jalousi skød og dræbte sin 33 årige hustru på en stille villavej i Odense. Han blev kort efter anholdt og sigtet for drabet på sin 33 årige hustru.

     *********************************************************************


DEN 21. JULI 1978 KVALTE ARNE THORKILD SØRENSEN I SYGELIG JALOUSI SIN EKS-HUSTRU MARGOT SØRENSEN, OG SKJULTE HENDES LIG I 32 DAGE.

Fredag den 21. juli 1978, opsøgte den 45 årige chauffør Arne Thorkild Sørensen sin tidligere hustru, den 39 årige Margot Elisabeth Tove Sørensen fra Århus, da hun var på vej hjem fra frisøren. De kørte sammen i hans bil til et øde sted, hvor de kom op at skændes.
Margot Elisabeth Tove Sørensen fortalte ham, at hun havde fået en ny kæreste og ikke ville have noget med ham at gøre. Derefter slog det klik for Arne Thorkild Sørensen, da han i sygelig jalousi kvalte Margot Elisabeth Tove Sørensen med et stykke reb, hvorefter han proppede hustruen i et stor sæk og lagde liget i bilens bagegerum.
Han fortsatte kørslen i bilen i en times tid, inden han skjulte liget i en stor aljebeholder på Mjøllerup Gods ved Bjøstrup på Djursland.
I mere end en måned nægtede Arne Thorkild Sørensen hårdnakket, at kende noget til hvad der var sket med Margot Elisabeth Tove Sørensen. Kriminalpolitiet fandt først liget af hende onsdag den 23. august 1978, da Arne Thorkild Sørensen under en afhøring hos kriminalpolitiet brød sammen, og tilstod drabet på Margot Elisabeth Tove Sørensen. Samtidig fortalte han politiet, hvor hun kunne findes. Hun lå skjult på bunden af den store aljebeholder, der indeholdt 200.000 liter alje, som Falck-folkene måtte pumpe op. Herefter dukkede liget af Margot Elisabeth Tove Sørensen og hendes taske op i den tomme aljebeholder.
Ved retten i 1979, blev Arne Thorkild Sørensen idømt 10 års fængsel for det bestialske drab på sin tidligere hustru Margot Elisabeth Tove Sørensen.
Han ankede dommen til Højesteret i håbet om at få en mildere straf, men dommen blev skærpet fra 10 år til 12 års fængsel af Højesteret.
Han blev sat til afsoning af dommen på 12 års fængsel i Horsens Statsfængsel.

                
MARGOT ELISABETH TOVE SØRENSEN BLEV BRUTALT MYRDET AF SIN EKS-MAND ARNE THORKILD SØRENSEN - DEN 21. JULI 1978.


EKSTRA BLADET - DEN 24. AUGUST 1978.

     *********************************************************************

Tirsdag den 1. august 1978, blev Kaj Ove Juul Madsen ( 3. februar 1918 ) brutalt kvalt med en livrem i sin lejlighed på Nørrebro Vænge 1, 4. sal på Nørrebro i København.
Onsdag den 2. august 1978, tilstod den 39 årige Viggo Petersen ( 8. maj 1939 ) under en afhøring hos kriminalpolitiet, at han havde dræbt den 61 årige pensionist Kaj Ove Juul Madsen i sin lejlighed på Nørrebro vænge i København. Han var formentlig gået i panik, da han ville stjæle 1.500 kr. fra ofret, hvorefter han med en livrem havde kvalt pensionisten.
Efter drabet havde han fingeret hændelsen som et selvmord, hvorefter han forlod stedet.
Viggo Petersen blev sigtet for rovmord ved et grundlovsforhør i København.
Torsdag den 29. marts 1979 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev Viggo Petersen idømt 14 års fængsel for rovmord.

     *********************************************************************

Søndag den 27. august 1978, opstod der et skænderi mellem to mænd ombord på skibet M/S Edith Nielsen, under en sejlads fra Umanak i Grønland til København. Svend Vesterlund Jensen ( 3. november 1950 ) tog derefter et haglgevær, hvorefter han uden varsel skød og dræbte den 21 årige letmatros Jacob Christiansen.
Fredag den 20. april 1979 ved et nævningeting i Retten i København, blev Svend Vesterlund Jensen idømt 12 års fængsel.

       *********************************************************************

Onsdag den 30. august 1978 blev den 27 årige Svend Vesterlund Jensen anholdt og fængslet, sigtet for drabet på den 21 årige Jacob Christiansen. Drabet fandt sted i august 1978 ombord på skibet “Edith Nielsen”.

     *********************************************************************


LINE FREDERIKSEN - BLEV MYRDET DEN 5. OKTOBER 1978.

Torsdag den 5. oktober 1978 forsvandt den 13 årige Line Frederiksen, som var på vej til musikundervisning på Trongårdsskolen i Lyngby, sporløst. Lærerinden på skolen var sygemeldt og undervisningen aflyst, men det vidste Line Frederiksen desværre ikke.
Hun boede til dagligt med sin familie i kvarteret Ved Fortunen i Lyngby.
Næste dag om aftenen, blev hendes blokfløjte, nodepapir og tøj fundet på en trappeopgang udenfor Fredens Ark, på Christiania i København.
Liget af Line Frederiksen blev først fundet 3 uger senere, fredag den 27. oktober 1978, i et bassin ved Lynette-havnen på Refshaleøen.
Hun var blevet myrdet, og hendes nøgne lig var blevet smidt i havnen.
Dødsårsagen ved drabet blev aldrig helt klarlagt, men formentlig var hun blevet kvalt.
Kriminalpolitiet mente, at Line Frederiksen muligvis kendte personen som dræbte hende.
Hvem der anbragte hendes ting udenfor den mest skumle bygning på Christiana, vides ikke.
Muligvis havde en anden person placeret tingene der, for at dække over drabsmanden, men det vides ikke. Kriminalpolitiet anholdt en 38 årig mand der blev sigtet for mordet, men han blev senere frifundet og løsladt.
En gul Citroen personbil var på et tidspunkt inde i billedet, men det var et falsk spor.
Drabssagen om mordet på 13 årige Line Frederiksen er fortsat uopklaret.


LIGET AF LINE FREDERIKSEN - BJÆRGES I LYNETTEHAVNEN PÅ AMAGER.


REKONSTRUKTION OM DRABET PÅ LINE FREDERIKSEN - 5. OKTOBER 1978.

     *********************************************************************

Lørdag den 18. november 1978 kl. 18.00, blev den 34 årige Lissy Solveig Møller brutalt myrdet af sin ven, den 38 årige kok Tom Allan Jameck ( 10. oktober 1940 ), i kvindens hjem i Magisterparken 431 i Ålborg. Han kvalte under et skænderi Lissy Solveig Møller, og bagefter skar han brutalt halsen over på hende med en kniv.
Efter drabet på Lissy Solveig Møller gik Tom Allan Jameck hen på restaurant Nanok på Grønlands Torv. Bagefter gik han hen på restaurant Kahytten, Hadsundvej hvor han fortalte personalet, at han havde myrdet Lissy Solveig Møller.
Politiet blev omgående tilkaldt og Tom Allan Jameck blev anholdt kl. 21.15, sigtet for drab.
Tom Allan Jameck var den 1. juni 1978 blevet prøveløsladt efter en dom på 6 års fængsel, for et drabsforsøg på en 12 årig pige og voldtægt af hende. Den 12. august 1974, stak han pigen fem gange i halsen med en saks under en voldtægt, men hun overlevede heldigvis, efter lægerne havde kæmpet for hendes liv i 2 dage på hospitalet.
Søndag den 20. november 1978, blev Tom Allan Jameck fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for drab.

                                
EKSTRA BLADET - 20/11-1978.                      EKSTRA BLADET - 13. AUGUST 1974.

     *********************************************************************

Fredag den 24. november 1978, blev den 77 årige Jens Peter Larsen ( 9. november 1901 ) fundet dræbt af knivstik i sin lejlighed i St.Kongensgade 101. 3. sal i København.
Kort efter blev svogeren, den 61 årige Charly Valeur Rasmussen ( 7. december 1916 ) anholdt af politiet, sigtet for drabet på Jens Peter Larsen.
Fredag den 22. september 1978 ved et nævningeting i Østre Landsret, blev Charly Valeur Rasmussen dømt til anbringelse på et Hospital for sindslidende på ubestemt tid.

       ********************************************************************

I starten af december 1978, besluttede Carsten Jensen ( 8. februar 1943 i Falslev ) sig for, at dræbe sin tidligere samlever, Jytte Gudrun Jensen (  22. januar 1940 i Lindholm ), da hun var meget yg og led af stærke smerer. Dette kunne Carsten Jensen ikke holde ud, hvorfor han først med et håndkantslag slog hende bevidstløs, og bagefter stak hende i brystet og hjertet med med en skruetrækker, inden han til sidst stak hende i hjernen med skruetrækkeren, hvilken økeblikkeligt medførte døden-.
Kort efter blev Carsten Jensen anholdt sigtet for overlagt drab.
Onsdag den 21. november 1979, blev Carsten Jensen dømt til anbringelse på Anstatlen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland, på ubestemt tid.

           ********************************************************************

Fredag den 8. december 1978, blev den 44 årige overlæge Mogens Hilden anholdt, sigtet for et medlidenhedsdrab på en 26 årig uhelbredelig kræftsyg kvinde, som døde på Maribo Sygehus søndag den 27. august 1978 kl. 00.50.
Mogens Hilden havde ifølge anklagemyndigheden slukket for kvindens respirator og givet hende en dødelig dosis morfin.
Han blev fængslet ved Østre Landsret, men nægtede sig skyldig i drab. Mogens Hilden blev løsladt af Højesteret den 22. december 1978.
Den 16. august 1979, blev Mogens Hilden påny sigtet for drab.

     *********************************************************************

Fredag den 15. december 1978, tilstod den 35 årige Karsten Jensen drabet på sin 38 årige hustru Jytte Gudrun Jensen. Under et skænderi i parrets hjem i Ålborg, tog Karsen Jensen en kniv, og stak hustruen Jytte Gudrun Jensen flere gange, hvorefter hun afgik ved døden.

     *********************************************************************

Fredag den 15. december 1978, blev den 29 årige italiener Alberto Triolo ( 12. januar 1949 i Italien ) dræbt ved et nakkeskud under et italiensk gansteropgør, på Sct. Hans Gade udfor nummer 22 i København. Kriminalpolitiet efterforskede drabet og anholdt få dage senere den 21 årige italiener Pierno Antolini ( 12. januar 1957 i Italien ), som blev sigtet for drabet.
Samtidig blev den 35 årige Luigi Baccaline og den 33 årige Claudio Giovanoni anholdt, sigtet for medvirken til drabet på Alberto Triolo.
Motivet til drabet var, at afdøde havde snydt med fordelingen af et udbytte fra et guldkup, begået imod en guldsmed i Brørup i Sønderjylland.

     *********************************************************************

Onsdag den 20. december 1978, blev den 41 årige Birger Kristoffersen fra Fredericia brutalt myrdet, da han ikke ville låne sin arbejdskollega penge. Kriminalpolitiet efterforskede drabet og anholdt den 23 årige Poul Erik Madsen, som blev sigtet for drabet på sin kollega Birger Kristoffersen. Han erkendte under en afhøring drabet og blev varetægtsfængslet.

     *********************************************************************

Natten til lørdag den 23. december 1978, blev den 23 årige Keld Møller Hürdum, fra Nørre Kongerslev ved Ålborg, myrdet med adskillige knivstik. Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen og anholdt søndag den 24. december 1978 en 17 årig mand, som var medlem af motorcykelklubben “Hunters”. Han erkendte drabet på Keld Møller Hürdum, men påstod at drabet var begået under selvforsvar.

Oversigten
Tilbage Næste side