|
DRABSSAGER - 1975:
Der blev i 1975 begået 26 drab i Danmark.
********************************************************************
Mandag den 3. marts 1975 om aftenen, var den 30 årige kriminalbetjent Kurt Bjarne Jensen på vej hjem fra tjeneste. Da han nærmede sig sin bopæl på Christianshavn, overraskede han den 28 årige Lennart Erik Holm i en port i Strandgade. Han havde netop myrdet en kvinde i porten med adskillige knivstik. Inde i porten blev Kurt Bjarne Jensen myrdet med flere knivstik. Gerningsmanden Lennart Erik Holm blev kort efter anholdt, sigtet for drab. Ved retten i København blev Lennart Erik Holm idømt 8 års fængsel, for vold med døden til følge.
********************************************************************
Onsdag den 2. maj 1975, begik Erling Verner Larsen et røveriforsøg imod en S-station på Peter Bangsvej, hvor han sårede en DSB-ansat med et skud fra sit gevær. Kort efter skød og dræbte han er 66 årig kvinde i en nærliggende ejendom. Tirsdag den 20. juli 1976 ved retten, blev Erling Verner Larsen idømt fængsel på livstid for drab og drabsforsøg.
********************************************************************
 POLITI VED GERNINGSSTEDET PÅ VØLUNDSGADE 3 PÅ NØRREBRO.
 STEEN WENZEL SØRENSEN FØRES TIL UNDERSØGELSE PÅ RETSMEDICINSK INSTITUT I KØBENHAVN - TORSDAG DEN 5. JUNI 1975.
Onsdag den 4. juni 1975, under et skænderi i en lejlighed i Vølundsgade 3 på Nørrebro i København, dræbte en 17 årig mand sin mor. Den 17 årige Steen Wenzel Sørensen tog under et voldsomt skænderi en skruenøgle, hvorefter han slog sin mor, den 47 årige invalidepensionist Vibeke Wenzel Sørensen, flere gange i hovedet. Hun døde af sine kvæstelser. Efter drabet stjal Steen Wenzel Sørensen 900 kr. fra sin mors taske, og forlod lejligheden. Torsdag den 5. juni 1975, under en afhøring sent om natten hos kriminalpolitiet, erkendte Steen Wenzel Sørensen det brutale rovmord på sin mor. Kort efter blev han ført til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut i København Steen Wenzel Sørensen blev bagefter fremstillet i et grundlovsforhør, ved dommervagten i København, hvor han blev varetægtsfængslet, sigtet for drabet på Vibeke Wenzel Sørensen.
********************************************************************
 ELSE GREGERSEN - BLEV MYRDET AF JACOB BRØLLING DEN 13. JULI 1975.
Søndag den 13. juli 1975 var den 56 årige skolesekretær Else Gregersen ude på sin daglige motionstur i nærheden af Egebæksvang-skoven i Snekkersten. Inde i skoven mødte hun den 29 årige mindre begavede mand Jacob Brølling, som tvang Else Gregersen hen imod et træ. Hun gjorde kraftig modstand, hvorefter den 29 årige Jacob Brølling slog hende flere gange med knyttet hånd i ansigtet, hvorved hun faldt om på skovbunden. Jacob Brølling tog en kraftig trækævle ( gren ) på 12 cencimeter i diameter, og slog Else Gregersen flere gange i hovedet. Derefter kvalte han hende. Da hun var død, trak Jacob Brølling hendes underbukser af og voldtog liget. Mandag den 14. juli 1975 blev liget af Else Gregersen fundet i skovbunden. Jacob Brølling blev senere anholdt af politiet og afgav flere forskellige forklaringer. Først indrømmede han mordet, men nogle dage senere trak han sin tilståelse tilbage. Torsdag den 20. maj 1976, blev den nu 30 årige Jacob Brølling af et enigt nævningeting, idømt 16 års fængsel for mordet på Else Gregersen. Forfatteren Poul Ørum var dog af den overbevisning, at Jacob Brølling var blevet uskyldig dømt og derved udsat for et justitsmord. Han skrev derfor senere bogen “Retssikkerhedens Illusion”, der satte spørgsmålstegn ved politiets bevismateriale i mordet på Else Gregersen. Hvorvidt Jacob Brølling faktisk var skyldig i drabet og voldtægten af Else Gregersen, blev aldrig med 100 procents sikkerhed bevist. I dag kunne en sædprøve taget fra liget af Else Gregersen med sikkerhed bevise, via en teknisk DNA-profil, om Jacob Brølling var gerningsmanden til den bestialske forbrydelse..
 JACOB BRØLLING - MYRDEDE OG VOLDTOG ELSE GREGERSEN I EN SKOV.
 DRABSVÅBNET EN KRAFTIG GREN. POLITIET PÅ GERNINGSSTEDET.
********************************************************************
Tirsdag den 21. oktober 1975 kl. 21.20, begik den 32 årige tidligere maskinarbejder Leif Toft et væbnet røveri imod kassedamen i billetlugen, ved Folketeatret på Ny Vestergade i Odense. Leif Toft fik dagens omsætning udleveret af den skrækslagne kassedame, men på vej væk blev han overrasket af biografens 59 årige billetkontrollør Hans Holm Nielsen, som med en stok gik til angreb på røveren. Sekunder senere affyrede den 32 årige røver 2 skud med sit oversavede jagtgevær, hvorved den 59 årige billetkontrollør Hans Holm Nielsen blev ramt af begge skud i maven. Han samk om på gulvet i en stor blodpøl, mens røveren flygtede fra stedet med pengene. En politibetjent fik et signalement af røveren, inden billetkontrolløren mistede bevidstheden. En ambulance kørte den hårdt sårede 59 årige Hans Holm Nielsen til Odense sygehus, hvor han blev erklæret død af sine kvæstelser,onsdag den 22. oktober 1975 kl. 00.20, inden han nåede at komme på operationsbordet. Kriminalpolitiet efterforskede drabet, og anholdt senere den 32 årige Leif Toft fra Odense, som blev sigtet for væbnet røveri og drab. Ved et nævningeting i Odense den 21. juni 1976, blev den nu 33 årige Leif Toft idømt 14 års fængsel, for væbnet røveri og drabet på den 59 årige billetkontrollør Hans Holm Nielsen.
 FOLKETEATRET I ODENSE. REKONSTRUKTION AF DRABET.
 TEGNING AF LEIF TOFT. GERNINGSVÅBNET TIL DRABET.
********************************************************************
Tirsdag den 11. november 1975, udbrød der brand om aftenen i ejendommen Stengade 20 i “Den sorte firkant” på Nørrebro i København. Der boede 20 familer i små korridorlejligheder. En opgang i baghuset ved en meget snæver passage var spærret af en låst gitterport. Myndighederne var flere gange blevet advaret om at ejendommen var en brandfælde, men intet var sket. Adskillige beboere reddede livet ved at springe ud af vinduerne og ned i de springlagner, som brandfolkene placerede nede på gaden. Ni personer omkom ved den voldsomme brand i ejendommen Stengade 20. De havde ikke en chance for at slippe væk fra branden p.g.a gitterporten, som var låst. Branden var formentlig påsat, men det lykkedes aldrig at finde pyromanen. Den 22. april 1977, tilstod en 29 årig mand fra København, at det var ham der påsatte branden i Stengade 20.
 BRANDEN I STENGADE 20 - SOM KOSTEDE NI MENNESKER LIVET.
**********************************************************************
Fredag den 26. december 1975 kl. 23.07, affyrede den polske statsborger Josef Kowalczyk eller en medgerningsmand 3 skud igennem en stor glasrude i en villa på Drabækvej 14 i Blovstrød, og kort efter blev der affyret yderligere to skud igennem en anden stor glasrude. Den 64 årige Jenny Poulsen der var på besøg hos sin søn André Poulsen, blev ramt i hovedet og var dræbt på stedet. Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen og fandt 76 dage senere både drabsvåbnet, en P-38 pistol og en læderskede, i en have i nærheden af gerningsstedet. Kriminalpolitiet koncentrerede efterforskningen om den polske mand Josef Kowalczyk, og tekniske undersøgelser viste, at glassplinter i hans jakkelomme stammede fra glasruderne fra villaen i Blovstrød, hvor drabet blev begået. I januar 1976, blev 64 årige Jenny Poulsen begravet i de ukendtes grav på Søndermarkens Kirkegård i København. Josef Kowalczyk blev af retten idømt 8 års fængsel for medvirken til mordet på Jenny Poulsen. Han ankede derefter straffens længde til Højesteret, som i slutningen af 1977 skærpede dommen til 12 års fængsel. Kriminalpolitiet mente, at der muligvis var yderligere en mand som deltog i drabet, men han blev aldrig fundet. Den 1. juli 1978, lykkedes det for Josef Kowalczyk at flygte fra Statsfængslet i Vridsløse, da han filede tremmerne over i sin celle, hvorefter han via nogle lagner firede sig 10 meter ned i fængselsgården. Herfra flygtede han videre over fængslets ringmur. Han blev dog anholdt 2 dage senere ved færgelejet i Helsingør.
 JOSEF KOWALCZYK - DRÆBTE JENNY POULSEN - DEN 26. DECEMBER 1975.
|