DRABSSAGER - 1971:

Der blev i 1971 begået 34 drab i Danmark, heraf er 3 drab uopklaret.

         ********************************************************************

Fredag den 1. januar 1971, blev en kvinde myrdet under et voldsomt jalousi-opgør af sin ægtemand i Fredericia. Han blev kort efter anholdt, sigtet for drab.

         *********************************************************************

Fredag den 1. januar 1971 kl. 00.30, blev Åse Espersen, født Petersen ( 22. marts 1945 i Hjørring )  myrdet under et voldsomt jalousi-opgør, af sin ægtemand, Oscar Vilhelm Espersen ( 2. marts 1943 i Nykøbing Mors ), i sin søsters havehus på Limburg Alle 49 i Store Magleby på Amager.
Drabet skete mens søsteren, svogeren og deres 10 årige søn skød fyrværkeri af i haven, udenfor havehuset. Åse Espersen var brutalt blevet stranguleret med en nylonstrømpe. Efter drabet på sin hustru, fortalte han søsteren og svogeren hvad han havde gjort. Derefter tog han en taxa til København, hvor han fortsatte sit drikkeri, indtil han blev pågrebet af politiet ud på morgenen.
Han blev straks anholdt, sigtet for drab.
Tirsdag den 21. september 1971 ved et nævningeting i København, blev Oscar Vilhelm Espersen frifundet for overlagt drab. Han blev dog idømt 8 års fængsel for vold med døden til følge.


ÅSE ESPERSEN, FØDT PETERSEN - BLEV BRUTALT KVALT AF SIN MAND.

       **********************************************************************

Torsdag den 7. januar 1971 erkendte en 25 årig kvinde, at hun havde efterladt sit lille barn i Søskoven ved Sorø. Kvinden havde den 5. januar 1971 fortalt til politiet, at barnet var blevet bortført af en ukendt gerningsmand.

         ********************************************************************

Fredag den 22. januar 1971, begik Mauri Kalevi Heinonen ( 7. februar 1943 i Finland ) og Juhani Antero Riikonen ( 15. april 1946 i Finland ) indbrud i forretningen “Tekstil Messe” i Fredericiagade 32 i Kolding. Her blev de overrasket af den 70 årige Aksel Toustrup-Andersen, der var ejer og indehaver af forretningen. Derefter overfaldt, bagbandt og kneblede de i fællesskab den 70 årige Aksel Toustrup-Andersen, som fik et åbent kraniebrud ved overfaldet. Han blev efterladt med en strikke om halsen. Han blev kort efter fundet og overført til hospitalet, hvor han nogle få dage senere døde af sine kvæstelser.
Både Mauri Kalevi Heinonen og Juhani Antero Riikonen var stærkt berusede under indbruddet.
Mauri Kalevi Heinonen blev kort efter anholdt på gaden i Kolding, mens Juhani Antero Riikonen blev anholdt på “Overmarksgården” i Kolding.
Da Aksel Toustrup-Andersen afgik ved døden, blev de begge to sigtet for drab/rovmord.

       ************************************************************************

Lørdag den 30. januar 1971 om aftenen, gik Janos Izing ( 6. september 1940 i Ungarn ) amok i sygelig jalousi, i kærestens stuelejlighed på Hørdumsgade 63 i København. Han kvalte i raseri sin kæreste, Lilli Bente Perling, født Petersen ( 8. maj 1929 ), da hun ikke ville have mere med ham at gøre. Det havde inden drabet udviklet sig til et skænderi, hvorefter han kvalte hende.
Efter drabet meldte Janos Izing sig selv til politiet.
Søndag den 31. januar 1971, blev Janos Izing fremstillet i et grundlovsforhør i Københavns Byret, sigtet for at have dræbt sin 41 årige veninde Lilli Bente Perling.
Han blev varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drab.

         **********************************************************************

Fredag den 5. februar 1971 om aftenen, opsøgte Mogens Christian Jensen ( 25. september 1946 )
sin 21 årige kæreste Edith Nymark ( 5. november 1949 ) i hendes forældres hus, i landsbyen Tim ved Ringkøbing. De kom op at skændes, da forældrene var imod et varigt forhold imellem dem, samt samvær med deres fælles barn på 1 1/2 år. Dette blev han rasende over, hvorefter han bevæbnet med sit hjemmeværnsgevær, affyrede han tó skud igennem ruden til entredøren.
Edith Nymark blev ramt i hånden og i ryggen. Hun var dræbt på stedet.
Efter drabet flygtede Mogens Christian Jensen i sin bil. Han blev anholdt af politiet halvanden time senere, da han kørte ind på en tankstation ved Viborg for at tanke benzin.
Mogens Christian Jensen erkendte under en afhøring drabet på Edith Nymark.
Fredag den 11. februar 1972 ved et nævningeting i retten i Esbjerg, blev Mogens Christian Jensen idømt 10 års fængsel.

       **************************************************************************

Lørdag den 6. februar 1971, blev den 65 årige Märta Margaretha Malmquist ( 28. august 1905 ) overfaldet, forsøgt voldtaget og dræbt af den 25 årige kedelsmed Leif Møller ( 22. februar 1945 ), udfor Sortedams Dosseringen 93 i København. En 14 årig pige forsøgte forgæves, at komme den 65 årige kvinde til undsætning, men hun selv overfaldet af Leif Møller. Han forsøgte også at voldtage og dræbe pigen. Det lykkedes dog for pigen at undslippe, da hun flygtede ud i vandet. Leif Møller flygtede derefter fra gerningsstedet, men efterlod sin våde jakke, ligther med initialer og våde cottencoat. Märta Margaretha Malmquist blev erklæret for død ved ankomsten til hospitalet.
Kriminalpolitiet fulgte gerningsmandens våde fodspor, hvorefter Leif Møller blev anholdt i sin lejlighed på Ny Blegdamsvej i København, sigtet for drab, drabsforsøg og voldtægtsforsøg.
Han var stadig iført sit våde undertøj. Leif Møller kunne intet huske på grund af beruselse, da han havde drukket 30 genstande.
Lørdag den 26. februar 1972 ved et nævningeting i Østre Landsret, blev Leif Møller dømt skyldig i vold med døden til følge og voldtægtsforsøg. Han blev dog fritaget for straf i henhold til straffe- lovens paragraf 16 og 18.
Leif Møller blev dømt til anbringelse på et Hospital for sindslidende på ubestemt tid.

       ***********************************************************************

Lørdag den 6. februar 1971, påkørte en flugtbilist i Brønshøj en 77 årig pensionist, som derved blev dræbt.
Mandag den 8. februar 1971 blev flugtbilisten anholdt, sigtet for uagtsomt manddrab.

       *************************************************************************

Lørdag den 6. februar 1971 kl. 06.35, var den 20 årige Steen Hansen ( 13. oktober 1950 ), taget ud til Nøtten Overgård, beliggende ca. 2 kilometer syd fra Ferslev ved Ålborg, da han ville dræbe sin tidligere husbond, gårdejer Asger Olesen, som han havde et voldsomt had til. Gårdejeren var dog kort forinden gået ud i stalden for at se til dyrene. Bevæbnet med en kniv/dolk, trængte Steen Hansen ind i stuehusets køkken, hvorefter den 58 årige gårdmandskone Edith Kristine Olesen, født Kjølby ( 23. juni 1912 ), hørte støj fra køkkenet. Da hun åbnede døren fra stuen, troede Steen Hansen tilsyneladende, at det var gårdejeren. Han stak derefter Edith Kristine Olesen 11 gange med kniven, heraf var 3 knivstik dræbende. Steen Hansen flygtede omgående fra gården efter drabet. Han blev dog anholdt af politiet 8 kilometer fra gården.
Torsdag den 14. oktober 1971 ved et nævningeting i Retten i Ålborg, blev Steen Hansen idømt 12 års fængsel for drabet på Edith Kristine Olesen.

       ************************************************************************

Lørdag den 6. februar 1971, gik en maskinarbejder amok med sin hjemmeværnsriffel, da han skød og dræbte en 21 årig kvinde i Tim ved Ringkøbing.

       ***********************************************************************

Søndag den 7. februar 1971 kort før kl. 24.00, gik matros Gunnar Palmsgaard ( 8. august 1932 ) amok under et slagsmål i en lejlighed i Smedestræde 6 i Valby. Han slog sin ven, den 46 årige bundtmager Svend Aage Saksborg, ned i køkkenet, hvorefter han brutalt strangulerede sin ven  med et stykke flagline.
Mandag den 8. februar 1971, ringede Gunnar Palmsgaard til politistationen på Gammel Køge Landevej i Valby. I telefonen til vagthavende sagde han blot “God dag, jeg har dræbt min ven”
Da politiet ankom til lejligheden, sad Gunnar Palmsgaard på en stol i stuen, mens Svend Aage Saksborg lå dræbt på køkkengulvet i sin lejlighed. Han blev omgående anholdt, sigtet for drab.
Torsdag den 6. april 1972 ved et nævningeting i København, blev Gunnar Palmsgaard dømt til anbringelse på et Statshospital, da retslægerådet havde erklæret ham for sindssyg, på grund af
længere tids spiritusmisbrug.

       ***********************************************************************

Mandag den 8. februar 1971 ved retten i København, blev en havnearbejder idømt 12 års fængsel for drabet på sin hustru på Frederiksberg.

       ***********************************************************************

Torsdag den 11. februar 1971, gik en mand amok i Tinkerup i Nordsjælland, da han dræbte sin hustru og parrets to børn. Bagefter begik manden selvmord.

       ***********************************************************************

Fredag den 5. marts 1971, gik en bartender amok med en pistol på “Club 6” i København, da han sårede fire gæster med pistolskud, heraf blev to gæster livsfarligt såret.

       ***********************************************************************

Torsdag den 18. marts 1971 kl. 22.00, kom den 59 årige møller-ejer Henry Mikkelsen ud fra sit kontor i møllens lagerbygning i Hvam ved Ålestrup, nær Hobro. Sekunder senere affyrede arbejdsmand Poul Dinesen ( 25. juni 1942 i Sønderby ) to skud med et oversavet jagtgevær.
Henry Mikkelsen faldt om på jorden, ramt af begge skud i maven. Poul Dinesen smed det oversavede jagtgevær på jorden, som han havde stjålet på Otterup geværfabrik, under en orlov fra Nyborg Statsfængsel. Derefter stjal han ofrets pengekasse, som indeholdt 46.000 kr, heraf 4.300 kr. i checks. Møllerens hustru hørte skuddene, men så ikke gerningsmanden.
Henry Mikkelsen blev erklæret for død ved ankomsten til Viborg Sygehus.
Fredag den 19. marts 1971 om morgenen, blev pengekassen fundt tømt for penge på Hobro-Løgstør landevej, ca. 9 kilometer vest for Hobro.
Rejseholdet efterforskede rovmordet på Henry Mikkelsen, og anholdt om morgenen den 22. marts 1971 Poul Dinesen, på dennes bopæl i Middelfart.
Mandag den 22. marts 1971, blev Poul Dinesen fremstillet i et grundlovsforhør. Han tilstod røveri og drab, men påstod, at geværet gik af, fordi møller Henry Mikkelsen grab fat i geværet.
Desuden tilstod han et væbnet røveri den 8. februar 1971, imod Rørmosehus postekspedition i Ørsted, hvor udbyttet var 12.910 kr. Her truede han med det oversavede jagtegevær den kvindelige postekspedient og hendes mand til at åbne pengeskabet.
Torsdag den 1. juni 1971 ved et nævningeting i Vestre Landsret i Viborg, blev Poul Dinesen idømt fængsel på livstid for rovmord og røveri af særlig farlig karakter.

         *************************************************************************

Onsdag den 24. marts 1971, blev Politimesteren i Reykjavik på Island anholdt og fængslet, sigtet
for drabet på sin hustru.

         **********************************************************************

Torsdag den 1. april 1971, døde en ung pige i Egtved af en overdosis narkotika.
Politiet anholdt kort efter fem af ofrets kammerater, som blev sigtet for uagtsomt manddrab.

       ***********************************************************************

  
KØBMANDSFORRETNINGEN I VIBÆK - HVOR CHRISTIAN OG ELSE BORCH ANDERSEN BLEV SKUDT OG DRÆBT AF EN UKENDT GERNINGSMAND.

 
CHRISTIAN OG ELSE BORCH ANDERSEN BLEV SKUDT OG DRÆBT 5. APRIL 1971.

                  

Mandag den 5. april 1971 lidt før kl. 02.00 om natten, blev ægteparret den 44 årige Christian Borch Andersen og den 34 årige Else Caroline Andersen skudt og dræbt i deres soveværelse, da de blev overrasket af en indbrudstyv på 1. sal af deres købmandsforretning i Vibæk ved Bellinge på Fyn. Deres 9 årige søn, Finn Borch Andersen, lå og sov men hørte skuddene i forældrenes soveværelse. Han prøvede at tænde lyset, men det virkede ikke, så han fandt en lommelygte og på gangen
så han skyggen af drabsmanden, som var på vej ud af forældrenes soveværelse. Drengen skyndte sig ind i soveværelset, hvor han fandt sin far og mor skudt og døde i soveværelset. Drabsmanden havde inden drabet afbrudt både strømmen og telefonen i forretningen, så sønnen Finn Borch Andersen måtte løbe efter hjælp hos naboen.
Kriminalpolitiet mente at gerningsmanden var stedkendt, idet han uden problemer havde afbrudt for både strøm og telefon.
Efterforskningen viste at den kyniske drabsmand havde taget 26.000 kr. i kontanter inden han forlod huset. Våbnet der var blevet brugt til at dræbe ægteparret var et glatløbet jagtgevær. Det var helt klart et modbydeligt rovmord der var sket.
Den 15. april 1971 anholdt kriminalpolitiet en 24 årig chauffør, som blev sigtet for dobbelt-drabet på ægteparret. Han blev dog senere løsladt, da politiet manglede afgørende beviser.
Selv om der kom mere end 1000 henvendelser fra befolkningen, så lykkedes det aldrig for kriminalpolitiet, at finde gerningsmanden til den bestialske forbrydelse.
Drabssagen om rovmordet på ægteparret Christian og Else Andersen er fortsat uopklaret.


EKSTRA BLADET - LØRDAG DEN 30. MAJ 2015.

         ********************************************************************

Torsdag den 15. april 1971, blev den 55 årige danske direktør, Henning Albert Boilesen
( 14. februar 1916 - 15. april 1971 ), skudt ned og dræbt på åben gade i Sao Paolo i Brasilien.
Partisaner i to VW-biler pressede hans køretøj til standsning. Henning Albert Boilesen flygtede til fods ud af sin bil, en Ford Galaxie, men blev omgående ramt af et skud i låret og benet, hvorefter han faldt om på gaden. Få sekunder senere, blev han på tæt hold, ramt af mere end 30 skud på kroppen, ryggen og i baghovedet. Han var dræbt på stedet.
Gerningsmændene var lokale bypartisaner, som var bevæbnet med maskinpistoler.

                  
HENNING ALBERT BOILESON - BLEV SKUDT I SAO PAOLO I BRASILIEN.

       **********************************************************************

Fredag den 16. april 1971 kl. 06.00, gik den 48 årige disponent, Karl Johan Johansen ( 9. januar 1923 ) amok i parrets hjem i Redsted ved Nykøbing Mors, da han med sine hænder kvalte sin 47 årige sovende hustru Lilli Johansen. Bagefter strangulerede han hende  med en nylonstrømpe.
Drabet skete mens parrets tre børn opholdt sig i hjemmet. Efter han havde sendt børnene i skole, fjernede han strømpen omkring sin døde hustrus hals og ringede efter politiet.
Han blev kort efter anholdt, sigtet for drab. Motivet var, at Karl Johan Johansen ville skåne hustruen for den skam, at han som tidligere straffet, påny skulle sigtes for underslæb overfor sit nuværende firma, hvor han havde tilegnet sig 5.000 kr.
Torsdag den 13. april 1972 ved et nævningeting i Retten i Viborg, blev Karl Johan Johansen idømt 10 års fængsel for drabet på sin hustru.
Den 19. oktober 1976, blev Karl Johan Johansen prøveløsladt fra fængslet med 2 års prøvetid.

         *********************************************************************

Fredag den 16. april 1971, fandt rengøringspersonale ligene af to spædbørn ombord på et internationalt tog på Københavns Hovedbanegård i København.
Søndag den 18. april 1971 eftersøgte kriminalpolitiet spædbørnenes forældre i Sverige.
Mandag den 19. april 1971, blev en jugoslavisk gæstearbejder i Sverige anholdt.
Han udtalte under en afhøring til politiet: “Vi blev grebet af panik, da børnene kort efter hinanden døde på grund af varme”.

       **********************************************************************

Fredag den 30. april 1971 kl. 05.30, gik arbejdsmand Oscar Møller Andersen ( 19. marts 1939 i København ) amok i et havehus på Pumpehusvej 9 i Københavns Sydhavn, da han med et jagtgevær skød og dræbte sin 31 årige kæreste Lis Andersen, født Svarter ( 22. november 1939 i København ). Han havde affyret flere skud imod gulv og loft, efter et voldsomt skænderi. Det resulterede i, at projektilerne ændrede retning, og Lis Andersen blev ramt af et skud i hovedet.
Oscar Møller Andersen meldte sig selv til Valby politi. Han blev straks anholdt, sigtet for drab.
Under en afhøring hos politiet hævdede han, at hun selv bad om at blive skudt.
Lørdag den 22. januar 1972 i et nævningeting i Østre Landsret, blev Oscar Møller Andersen idømt 12 års fængsel.

       **********************************************************************

Onsdag den 12. maj 1971, påkørte en bilist i Hundested en knallertkører, som blev dræbt.
Bilisten flygtede derefter fra gerningsstedet.

       ***********************************************************************

Onsdag den 2. juni 1971 sent om aftenen, blev den 21 årige finske narkoforhandler Reijo Ensio Nurmi ( 22. august 1949 ) brutalt skudt ned og dræbt af et enkelt pistolskud i kælderen under IRMA-grillen på Nørrebrogade 53 i København. Han boede til daglig i Malmø i Sverige.
Politiet eftersøgte kort efter tre amerikanske desertører for drabet.
Politiet anholdt natten til torsdag den 3. juni 1971 den ene formodede gerningsmand ved Flyvebådene i Havnegade i København.
Tirsdag den 8. juni 1971 var alle tre mænd blevet anholdt i København.
Den 21 årige amerikanske desertør John William Valentine ( 6. september 1950 i USA ) erkendte drabet, der var sket i forbindelse med et røveri af et kilo hash fra den nu myrdede Reijo Ensio Nurmi.
Tirsdag den 21. september ved et nævningeting i Københavns Byret, blev John William Valentine idømt 16 års fængsel. Dommen blev stadfæstet i Højesteret den 25. maj 1972.
Tirsdag den 21. september i et nævningeting i Københavns Byret, blev Larry Randolph Holloway idømt 8 års fængsel for medvirken til røveri af særlig farlig karakter.
Den 18. august 1972, ændrede John William Valentine navn til Harb Salaam Lelshab.

       **********************************************************************

Lørdag den 19. juni 1971, begik en nervesvækket kvinde en fatal handling, da hun med en økse dræbte sin invalide mand på en campingplads ved Skiveren.
Kvinden blev kort efter anholdt, sigtet for drab.

         ***********************************************************************

Torsdag den 24. juni 1971, blev en kvinde fundet død i en plantage i Hørning ved Holstebro.
En 29 årig mand blev anholdt, idet han ikke havde ydet hjælp til den døende kvinde.
En uge tidligere var kvindens datter blevet myrdet af hendes tidligere mand

         *********************************************************************


KRIMINALBETJENT ARNE PETERSEN - BLEV SKUDT AF KAJ ARNE LAUERSEN.

Tirsdag den 6. juli 1971 var den 36 årige kriminalbetjent Arne Petersen sammen med en kollega, kørt ud til en fogedsag i Rostved nær Rønde på Djursland. Her mødte betjentene den 21 årige Kaj Adam Lauersen, som var bevæbnet med et jagtgevær. Inden betjentene kunne nå at reagere, tog han ladegreb og skød begge betjente. Arne Petersen blev dræbt mens hans kollega blev såret. Bagefter begik Kaj Adam Lauersen selvmord, da han skød sig selv.

         **********************************************************************

Natten til søndag den 11. juli 1971, under et skænderi, truede narkohandler Vagn Boss Henrichsen
( 7. maj 1949 ) sin forlovede, Hulledame Lone Knudsen, født Mortensen ( 17. februar 1948 ), med en 9 mm pistol, i et havehus på Gadbjergvej 18 i Tårnby ved Kongelunden. Forinden havde han taget magasinet halvt ud, men glemt at se efter, at der stadig sad en patron i kammeret. Han trykkede på aftrækkeren, hvorved Lone Knudsen, på klods hold, blev dræbt af et skud i baghovedet.
Efter drabet skrev han et brev hvori der stod, at han havde dræbt kæresten ved uheld, og at han ville begå selvmord i Kongelunden.
Om morgenen kom nogle venner på besøg i havehuset, hvor de fandt liget af Lone Knudsen.
Politiet fandt kort efter Vagn Boss Henriksen bevidstløs i Kongelunden, efter indtagelse af piller.
Pistolen lå på jorden, tæt på drabsmanden. Han blev indlagt på Bispebjerg Hospital til afgiftning.
Torsdag den 30. december 1971 ved Retten i Tårnby, blev Vagn Boss Henriksen idømt 3 år og 6 måneders fængsel for uagtsomt manddrab, hæleri og narkotikaloven.

       ************************************************************************

Søndag den 8. august 1971, blev en 14 årig pige dræbt af en spirituspåvirket flugtbilist i Sønderborg. Manden blev kort efter anholdt, sigtet for spirituskørsel og uagtsomt manddrab.

         **********************************************************************

Søndag den 15. august 1971, blev en søofficer dræbt under et slagsmål på Sønderby Kro på Møn.
En løjtnat blev kort efter anholdt, sigtet for drab.

       **********************************************************************

                  
CLAUS KAI BERGGREN - BLEV DOBBELT PIGEMORDER.


FORSIDEN AF B.T. 30. APRIL 1976.

Onsdag den 18. august 1971 kl. 07.00 mødte Claus Kai Berggren ( 1. juli 1951 - 9. januar 2002 ) som sædvanlig på sit arbejde på de Forenede Papirfabrikker i København. Han kørte hele dagen ud med papir til forretninger og bogforlag. Han havde fri fra arbejde klokken 16.00, men en arbejdskammerat havde fødselsdag og inviterede kollegaerne på "en lille en". De drak en blanding af snaps og porterøl, som hed "høvlspåner". Kl. 17.30 forlod Claus Kai Berggren papirfabrikken og cyklede hjemad. Da han nåede værtshuset cafe Mimer gik han ind og drak nogle flere øl og snaps. Omkring kl. 18.30 forlod han værtshuset og cyklede hjem til sine forældre i Refsnæsgade 29, stuen tv., hvor han vaskede sig og skiftede tøj på sit værelse.
Klokken 19.35 cyklede Claus Kai Berggren, som var stærkt beruset, fra Refsnæsgade i retning mod sin forlovede Janni. Han cyklede ad Fensmarksgade og pludselig fik han øje på den 8 årige Connie Jacobsen, som legede skjul med sine kammerater i porten ud til Fensmarksgade. Han sagde til Connie Jacobsen, at en kvinde i nr. 41 ville tale med hende. Hun gik tillidsfuldt sammen med Claus Berggren ind i opgangen, hvor det bestialske drab fandt sted kl. 19.40. Han havde en stor kniv i sin ene støvle og greb pigen bagfra, mens han holdt hende for munden. Sekunder senere stak han Connie Jacobsen flere gange dybt i maven og brystet med den store kniv, hvorefter han brutalt skar halsen over på hende. Claus Kai Berggren slap derefter pigen, stak kniven ned i støvlen og forlod upåvirket opgangen i Fensmarksgade 41. Han gik ud på gaden og gik ind i opgangen til Fensmarksgade 39, hvor han kastede op. Derefter gik han igen ud på gaden.
Her tog han sin cykel og cyklede hen til værtshuset cafe Mimer, hvor han drak et par øl, mens han sundede sig lidt over drabet. Forinden havde han smidt kniven i kloakken udenfor værtshuset. Omkring klokken 20.10 forlod han værtshuset. Han lod cyklen stå og gik det sidste stykke hen til sin kæreste Jannie. Her forklarede Claus Kai Berggren, at blodet på hans hænder, tøj og støvler stammede fra et slagsmål på cafe Mimer, hvor han havde været oppe og slås med en "Spagetti" fremmedarbejder. Jannie var stadigvæk dybt forelsket i Claus Kai Berggren og troede på hans løgnehistorie. Han gik ud på badeværelset og vaskede blodet af hænderne og sine støvler.

En halv time tidligere klokken 19.45 fandt Connie Jacobsen's legekammerater hende liggende i en stor blodpøl i opgangen Fensmarksgade 41. Det var hendes egen lillebror den 5 årige Frank Jacobsen og hendes 5 årige veninde Jannie, som gik ind i opgangen og fandt Connie Jacobsen stærkt blødende, efter at Claus Kai Berggren havde stukket hende ned i en blodsrus. Hun var blevet stukket 5 gange, men var stadig i live da de fandt hende. Lillebroderen Frank Jacobsen ringede på en dør hos en beboer i opgangen, og fortalte hvad der var sket. Kvinden ringede omgående efter politi og ambulance kl. 19.52. Samtidig løb Connie Jacobsen's veninde, den 5 årige Jannie, ud på Fensmarksgade, og henvendte sig til den 13 årige Karina Jensen, som stod ved porten ind til gården. Jannie råbte at der var sket noget forfærdeligt med Connie Jacobsen. Karina Jensen løb hen til Fensmarksgade 41, hvor hun indenfor i opgangen til sin rædsel så hvad der var sket. Derefter løb hun op til Connie Jacobsen's forældre i Tibirkegade 2. Faderen den 28 årige Bent Jacobsen og hans bror Niels Jacobsen, løb alt hvad de kunne fra lejligheden i Tibirkegade 2 til Fensmarksgade 41, hvor hans 8 årige datter Connie Jacobsen udåndede kort tid efter. Da ambulancen ankom kl. 19.57 blev hun erklæret for død af de chokerede ambulancefolk.

Gerningsmanden Claus Kai Berggren havde lokket den 8 årige Connie Jacobsen, som legede ude i gården, med ind i opgangen, hvor han myrdede hende i en blodrus. I august 1971 boede Claus Kai Berggren i Refsnæsgade 29, stuen tv. på Nørrebro. Han blev afhørt af kriminalpolitiet men nægtede ethvert kendskab til drabet, og havde et falsk alibi. Hans forældre havde dengang en stor isenkræmmerforretning, som lå på hjørnet af Haraldsgade/Lersø Park Alle.

          
CONNIE JACOBSEN - BLEV MYRDET ONSDAG DEN 18. AUGUST 1971.

I april 1976, boede den 25 årige Claus Kai Berggren i en boligblok på Skelvangsvej 97 i Randers.
Drabssagen fra Fensmarksgade 41 forblev uopklaret, indtil Claus Berggren begik endnu et mord.

Tirsdag den 20. april 1976 kl. 16.30, myrdede han den 15 årige Conny Lund Koue ( 8. maj 1960 ) i
en vaskekælder i Randers. Hun blev myrdet af Claus Kai Berggren i en uhyggelig blodrus, da han med sin agurkekniv stak hende med 44 knivstik, hvoraf de 33 knivstik var direkte dræbende.
Claus Kai Berggren skar også halsen over på Conny Lund Koue. En kvinde fandt den 15 årige Conny Lund Koue i vaskekælderen, og hun var stadigvæk i live. Men hun døde kort efter af omfattende indre blødninger, og et stort blodtab. Efter mordet i Randers blev Claus Kai Berggren afhørt grundigt af kriminalpolitiet, om sin færden på drabstidspunktet.
Onsdag den 28. april 1976, blev Claus Kai Berggren anholdt, og sigtet for drabet på Conny Lund Koue. Forud for anholdelsen havde kriminalpolitiet ransaget hans lejlighed, og her fandt politiet både den blodige kniv gemt i soklen på et reolsystem, hans blodige træsko og noget tøj med blodstænk på. Beviserne var overvældende, og Claus Kai Berggren tilstod under en afhøring, onsdag den 5. maj 1976, drabet på Conny Lund Koue. Allerede dagen efter torsdag den 6. maj 1976 tilstod han drabet på Connie Jacobsen, som blev begået den 18. august 1971 i Fensmarksgade 41.
Den 10. marts 1977, af et enigt nævningeting ved Vestre Landsret i Randers, blev dobbeltmorderen Claus Kai Berggrenidømt fængsel på livstid, for mordet på Connie Jacobsen og Conny Lund Koue.
Den 24. juni 1977, blev dommen stadfæstet af Højesteret.

                    
CONNY LUND KOUE - BLEV MYRDET AF CLAUS KAI BERGGREN DEN 20. APRIL 1976.

På nedenstående billede til venstre ses den 25 årige Claus Kai Berggren på vej til retten i Randers i 1976, og på billedet helt til højre ses Claus Berggren, der i forbindelse med en rekonstruktion på en dukke gik med til at vise, hvordan han skar halsen over på den 8 årige Connie Jacobsen i Fensmarksgade onsdag den 18. august 1971.

                
CLAUS KAI BERGGREN SOM 25 ÅRIG I 1976.

I november 1990 blev Claus Kai Berggren benådet og prøveløsladt på betingelse af, at han gik i behandling med antabus og holdt sig fra spiritus. Han overholdt imidlertid ikke betingelserne, da
han begyndte at drikke og blev voldelig overfor sin daværende kæreste og hendes datter. Desuden kunne han stadig ikke holde sig fra småpiger, som han flere gange prøvede at lokke til hemmelige stævnemøder. Derfor blev Claus Kai Berggren igen fængslet på ubestemt tid.
I 1998/1999 forsøgte kriminalforsorgen igen at prøveløslade Claus Kai Berggren og udsluse ham i samfundet. Men påny var trangen til at kontakte små piger og lokke dem til hemmelige stævnemoder for stor for Claus Kai Berggren, og han blev endnu engang fængslet og indsat bag tremmer i anstalten ved Herstedvester, hvor Danmarks mest brutale børnemordere afsoner.
Han fik sin sidste dom den 15. maj 2000. Efter at Claus Kai Berggren havde siddet sammenlagt næsten 25 år i fængsel, fik han kræft i bugspytkirtlen som meget hurtigt gjorde en ende på hans liv, da han som 50 årig døde i fængslet natten til onsdag den 9. januar 2002.
Blot en uge senere skulle en dommer have taget stilling til, om Claus Kai Berggren måtte få tilladelse til at dø udenfor fængslet. Det nåede han ikke til lettelse for mange mennesker.

         *********************************************************************

Søndag den 22. august 1971, under en biltur med deres to børn, kom murersvend Niels Orla Jensen ( 4. januar 1943 ) op at skændes med sin fraseparerede hustru Anna Marie Jensen, født Nielsen
( 12. februar 1944 ). I Fragtrup mose ved Hobro stod ekshustruen ud af bilen. Niels Orla Jensen fulgte efter hende og tog kvælertag på Anna Marie Jensen, indtil hun miste bevidstheden. Derefter tog han en stor sten og slog hende utallige gange i hovedet, hvorved hun fik kraniebrud.
Nogle forbipasserende tilkaldte en ambulance til Fragtrup mose. Anna Marie Jensen blev i hast kørt til Hobro sygehus, hvor hun kort efter døde af sine voldsomme kranie og hjernelæsioner.
Efter drabet kørte Niels Orla Jensen deres fælles børn hjem til eks-hustruens forældre.
Kort efter blev børnene var afleveret, blev Niels Orla Jensen anholdt af politiet i Hammerum.
Han tilstod under en afhøring hos kriminalpolitiet det bestialske jalousi-drab i Fragtrup mose.
Mandag den 23. august 1971 ved Retten i Aalborg, tilstod Niels Orla Jensen, at han i sygelig jalousi havde myrdet sin 26 årige fraseparerede hustru, Anna Marie Jensen, med en stor sten mens børnene chokerede havde set på inde fra bilen.
Torsdag den 28. september 1972 ved et nævningeting i Retten i Ålborg, blev Niels Orla Jensen idømt 14 års fængsel for sin bestialske forbrydelse.

       ***********************************************************************

I starten af september 1971, tryglede Anne Marie Kirstine Frederiksen, født Jacobsen ( 8. september 1915 ) sine to sønner på 19 og 25 år, om de ville hjælpe hende med at begå selvmord. Moderen der led af en uhelbredelig sygdom ( leddegigt ), kunne blot ligge i sin seng uden at foretage sig noget. Den 25 årige søn, Ernst Børge Frederiksen ( 13. oktober 1945 i Roskilde ), havde opgivet sine studier for at passe sin syge mor. Den 19 årige Erling Torben Frederiksen ( 12. februar 1950 i Lille Valby ) deltog på lige fod med sin bror i aktiv dødshjælp over ders syge mor.
Da moderen den 8. september 1971, blev indlagt dybt bevidstløs på sygehuset, havde sønnerne  givet hende en stor dosis sovepiller i hjemmet. På sygehuset lagde de nogle sovepiller på hendes hovedpude, hvorefter de gjorde alvor af moderens bønner. Da personalet på sygehuset kl. 03.00 om natten var ubemærket i et øjeblik, tog de et stiklagen og kvalte deres mor.
Mandag den 20. december ved retten i Roskilde, blev de to brødre idømt en betinget dom på 3 måneders fængsel, for medlidenhedsdrabet på deres mor.

       ***********************************************************************

Fredag den 8. september 1971 kl. 17.00, under et skænderi udfor Nyhavn 45 i København, skubbede den 57 årige invalidepensionist, Børge Eigil Birger Johannsen ( 5. juli 1914 ) til den 51 årige Kresten Jørgensen ( 12. februar 1920 ), så han faldt i Nyhavnskanalen og druknede.
Der var ingen vidner til hændelsen, og Børge Eigil Birger Johannsen forlod stedet uden at tilkalde hjælp. Begge to var stærkt beruset, efter indtagelse af store mængder øl og spiritus.
Fredag den 22. september 1971, tilstod Børge Eigil Birger Johannsen under en afhøring hos kriminalpolitiet, afdeling A, at han havde skubbet til den nu afdøde Kresten Jørgensen.
Han blev sigtet for uagtsomt manddrab i henhold til straffelovens § 241. Han blev derefter løsladt, mens sagen blev efterforsket.

       *************************************************************************

Tirsdag den 21. september 1971 om morgenen, gik den 25 årige arbejdsmand Knud Ove Bille
( 26. oktober 1945 ) stærkt beruset amok i sin lejlighed på Dybbølsgade 30 på Vesterbro i København, da han med et halstørklæde strangulerede den grønlandske kvinde Benedicte Christensen ( 3. november 1945 ), efter hun stærkt beruset var faldet i søvn på en ottoman. Efter drabet tog han tøjet af kvinden og tilføjede liget kvæstelser i kønsdelene. Kl. 12.00 bar han det nøgne og mishandlede lig op på tørreloftet i ejendommen. Parret havde kort forinden drabet været på værtshusturne rundt omkring i København, og han kendte kun hendes fornavn.
Torsdag den 23. september 1971, blev Benedicte Christensen’s nøgne og mishandlede lig fundet af Knud Ove Bille, da naboerne bad ham om at hente noget på tørreloftet, i ejendommen Dybbølsgade 30 på Vesterbro i København. Han ringede selv efter en ambulance.
Retsmedicinerne konstaterede, at Benedicte Christensen var blevet voldtaget, skamferet og kvalt.
Kriminalpolitiet anholdt kort efter en 25 årig Knud Ove Bille, som blev sigtet for seksualdrabet.
Motivet til drabet var, at ofret ville lukke drabsmandens dyr ud af burene i lejligheden.
Mandag den 13. marts 1972 ved Retten i Københavns Byret, blev Knud Ove Bille idømt 14 års fængsel for drabet på Benedicte Christensen.

         **********************************************************************
.

LILY KRISTENSEN - BLEV MYRDET DEN 5. OKTOBER 1971.

Tirsdag den 5. oktober 1971 blev den 16 årige skoleelev Lily Kristensen fra Kærsing, myrdet i nærheden af Esbjerg. Gerningsmanden havde knust hendes hoved med en hegnspæl. Efter mordet transporterede drabsmanden formentlig hendes lig i bil, og kørte til i Marbæk Plantage ved Varde, hvor han placerede liget under nogle fyrretræsbuske. To 12 årige spejderdrenge som var på orienteringsløb i Marbæk plantage søndag den 10. oktober 1971 omkring kl. 12.00, fandt liget af den 16 årige Lily Kristensen i skovbunden.
Retsteknikerne fandt desuden kvælningsmærker på hendes hals, idet hun også var blevet stranguleret med snoren fra sin anurak. Hun blev formentlig myrdet mellem kl. 20.15 og 24.00 tirsdag aften den 5. oktober 1971.
Lily Kristensen havde fået forbud mod at forlade hjemmet af sin mor og stedfar, men alligevel stak hun af, mens de var i byen. Hun tog sin Puch Maxi knallert og kørte afsted fra hjemmet formentlig til Esbjerg. Knallerten blev fundet af politiet dagen efter, onsdag den 6. oktober 1971, i en Kloakudgravning i udkanten af Esbjerg.
Lily Kristensen blev begravet onsdag den 13. oktober 1971 på kirkegården i byen Bryndum.
Kriminalpolitiet afhørte 1.200 personer om mordet på Lily Kristensen uden resultat.
I 2001 fandt retsteknikerne sædrester på hendes trusser, og udfra sædresterne blev der fremstillet en DNA-profil af morderen. 30 år efter mordet viste det sig, at hun havde haft samleje med gerningsmanden, inden hun blev myrdet.
Drabssagen om mordet på 16 årige Lily Kristensen fra Kærsing er fortsat uopklaret, men politiet har gerningsmandens DNA-profil.

          
REKONSTRUKTION FRA TV OM MORDET PÅ 16 ÅRIGE LILY KRISTENSEN.

                                  
LILY’S KNALLERT FUNDET AF POLITIET.                      LILY’S HJEM I KÆRSING.

         ********************************************************************
 
Fredag den 29. oktober 1971 kort før midnat, var den 80 årige pensionist Peter Emil Rasmussen til fods, på vej hjem til sin lejlighed i Eskildsgade på Vesterbro i København.
To brødre på 17 og 18 år stod i en mørk port udfor Eskildsgade 9, hvor de ventede på en tilfældig person skulle komme forbi. De havde sammen planlagt, at slå et offer ned og røve nogle penge.
Da Peter Emil Rasmussen passerede den mørke port, blev han overfaldet af de to brødre.
Den ene bror slog ham i hovedet med et bræt, hvorefter Peter Emil Rasmussen faldt om på gaden. Gerningsmanden fortsatte med at slå ham i hovedet, indtil han lå helt stille.
De to brødre gennemrodede ofret og stjal 97 kr. som Peter Emil Rasmussen havde i sin pung.
Derefter flygtede de to unge mænd fra gerningsstedet i ly af mørket.
Peter Emil Rasmussen blev fundet dybt bevidstløs i en blodpøl på gerningsstedet, hvorefter han i hast blev kørt på hospitalet. Her kæmpede lægerne en håbløs kamp på at redde hans liv.
Lørdag den 30. oktober kl. 20.10 udåndede Peter Emil Rasmussen på hospitalet, blot 20 timer efter det bestialske overfald. Efter en obduktion blev det konstateret, at han var død af svære læsioner i hjernen, da hovedet var delvist knust.
Kriminalpolitiet stod på bar bund i rovmordet, da gaden lå øde hen på gerningstidspunktet.
Først 8 måneder senere blev de to brødre anholdt, sigtet for røveri af særlig farlig karakter og vold med døden til følge.
Ved en nævningedomstol i Østre Landsret i 1972, blev de to brødre hver idømt 5 års fængsel.

         ********************************************************************

Onsdag den 3. november 1971 om aftenen, begik frisør Frank Holm Jensen ( 26. juli 1940 ) et drab i kælderen under saneringsejendommen Ørnevej 18 i København. Helge Asger Erik Krog ( 18. maj 1918 ), havde bedt Frank Holm Jensen om at dræbe sig. Derfor tog Frank Holm Jensen en knust flaske, hvorefter han skar pulsårerne i halsen og begge håndled over på Helge Asger Erik Krog.
Bagefter forsøgte Frank Holm Jensen, at begå selvmord med samme fremgangsmåde, men det mislykkedes, da modet svigtede ham. Både drabsmand og offer var alkoholikere og pillespisere.
Frank Holm Jensen henvendte sig derefter til politiet, hvor han meldte sig selv.
Han forklarede under en afhøring hos kriminalpolitiet, at Asger Erik Krog var blevet dræbt efter eget ønske.
Torsdag den 10. august 1972 i Østre Landsret, blev Frank Holm Jensen idømt 3 års fængsel, efter straffelovens § “Den, der dræber en anden efter dennes udtrykkelige begæring”.

       *************************************************************************

Lørdag den 27. november 1971 om formiddagen, begik den 58 årige chauffør Svend Fagerberg
( 30. januar 1913 i Flensborg ) en utilgivelig handling, mens hustruen var på arbejde. Han tog et halstørklæde og kvalte parrets 5 årige søn, Frank Flemming Faberberg ( 7. juni 1966 i Hvidovre ), i deres lejlighed på Hvidovrevej 130, 1. sal i Hvidovre.
Efter drabet tog han en overdosis piller og meldte sig selv på Hvidovre Politistation. Her tilstod han drabet på sønnen og faldt bevistløs om. Han blev indlagt til afgiftning på Bispebjerg Hospital i København. Motivet til drabet var dårlige nerver på grund af dårlig økonomi. Svend Fagerberg havde fået at vide, at han burde lade sig indlægge på et statshospital.
Onsdag den 1. december 1971, døde Svend Fagerberg af pilleforgiftning.

         *************************************************************************


ANHOLDELSEN AF WITOLD KLEMENS SITEK PÅ ØSTERBRO.

Lørdag den 18. december 1971 kl. 19.30, skete der et voldsomt jalousiopgør mellem to mænd, i en lejlighed i Saxogade 46, 4. sal tv. på Vesterbro i København. Den 36 årige polske værktøjsmager Janusz Jasinski ( 23. juni 1935 i Polen ), blev skudt og dræbt med 7 pistolskud af den 27 årige polak Witold Klemens Sitek ( 2. oktober 1934 i Polen ). Drabet skete da Janusz Jasinski nægtede Witold Klemens Sitek adgang til lejligheden. Mændene var efter vidner udsagn blevet uvenner, fordi Witold Klemens Sitek i en narkotikarus havde voldtaget Janusz Jasinski’s hustru. Gerningsmanden flygtede efter drabet fra lejligheden, hvorefter store politistyrker jagtede ham. Et par timer senere, blev Witold Klemens Sitek anholdt på Østerbro i København.
Han blev fremstillet i et grundlovsforhør i København, hvor han blev varetægtsfængslet i 22 dage, sigtet for drabet på Janusz Jasinski.
Fredag den 20. oktober 1972 i et nævningeting i Østre Landsret, blev Witold Klemens Sitek idømt 10 års fængsel for drabet på Janusz Jasinski.

        
WITOLD KLEMENS SITEK - SKØD OG DRÆBTE JANUSZ JERSINSKI.

Oversigten
Tilbage Næste side