DRABSSAGER - 1970:

Der blev i 1970 begået 33 drab i Danmark, heraf er 4 drab uopklaret.

         ********************************************************************

I januar 1970, blev en kvinde tævel ihjel af sin 36 årige fraseparerede mand.
Tirsdag den 13. oktober 1970 ved et nævningeting i Esbjerg, blev manden blot idømt 3 års fængsel for vold med døden til følge.

         ********************************************************************

Onsdag den 7. januar 1970, efter at have fejret sin fødselsdag, blev den 48 årige trælastarbejder Leo Larsen fundet myrdet i sin stuelejlighed på Borups Alle 249 C i København. Gerningsmanden havde myrdet ham med 10 slag i hovedet fra en økse. Kriminalpolitiets efterforskning viste, at morderen havde fjernet flere ting fra lejligheden.
Vidner havde set en ukendt mand forlade opgangen på Borups Alle 249, med et Tv-apparat og en grammofon. Han tabte dog undervejs TV-apparatet, idet det faldt ned fra knallerten. Herefter forsvandt gerningsmanden sporløst.
Drabssagen om rovmordet på Leo Larsen er fortsat uopklaret.

                                          
LEO LARSEN - BLEV UDSAT FOR ET ROVMORD I SIN STUELEJLIGHED PÅ BORUPS ALLE 249 C I KØBENHAVN. BEMÆRK DET ÅBENTSTÅENDE VINDUE.

         ********************************************************************

Onsdag den 7. januar 1970, gik en 37 årige vinduespolerer amok i Århus, da han under et skænderi kvalte sin 22 årige hustru.
Torsdag den 21. maj 1970 ved retten i Århus, blev manden idømt 8 års fængsel.

           ********************************************************************

Mandag den 23. februar 1970, gik en ung mand amok i sygelig jalousi i Kolding, da han skød og dræbte sin tidligere veninde med fire skud fra et haglgevær.

         ********************************************************************

Torsdag den 26. februar 1970, tilstod en 43 årig kvinde i København et medlidenhedsdrab på sin uhelbredelig syge mand.
Onsdag den 24. juni 1970 i Københavns Byret, blev kvinden idømt 2 års betinget fængsel.

           *******************************************************************

Tirsdag den 3. marts ved et nævningeting i Nordsjælland, blev en 20 årig mand idømt 10 års fængsel for drabet på sin ungdomsværge i Kregme.

         ********************************************************************

I maj 1970, begik en mand et drab på en kvinde i Brønshøj.
Fredag den 6. november 1970 i Københavns Byret, blev manden idømt 8 års fængsel.

       *********************************************************************

I maj 1970, overfaldt en invalidepensionist tre kvinder på Amager og sårede dem med knivstik. Manden blev kort efter anholdt.
Onsdag den 31 marts 1971 i København Byret, blev gerningsmanden idømt til anbringelse på et Statshospital for sindssyge.

       **********************************************************************

Fredag den 8. maj 1970, gik en beruset ung mand amok i Kolding, da han bevæbnet med sit hjemmeværnsgevær, skød vildt omkring sig fra altanen.
En 57 årig vicevært blev skudt og dræbt.

         *********************************************************************

Mandag den 11. maj 1970, gik en mand amok i Brønshøj, da han i sygelig jalousi kvalte sin forlovede. Bagefter forsøgte han at begå selvmord, men overlevede.
Han blev derefter anholdt, sigtet for drab.

         ********************************************************************

Mandag den 18. maj 1970, blev en arbejdsmand fundet dræbt under mystiske omstændigheder
i en baggård på Vesterbro i København. Han var blevet tævet ihjel.
Tirsdag den 19. maj 1970, blev en arbejdsløs mand anholdt af politiet, sigtet for grov vold med døden til følge

         *********************************************************************

Torsdag den 21. maj 1970, begik en migræneplaget far i Brønshøj en fatal handling, da han dræbte sine to piger. Bagefter forsøgte manden at begå selvmord.

         *********************************************************************

Tirsdag den 9. juni 1970, blev den 38 årige britiske skibsfører Peter Hold fundet dræbt af et håndkantslag mod struben på et hotelværelse i Colbjørnsensgade i København. Har var taget på ferie til Danmark for at få tilfredsstillet sine homofile lyster. Sagen blev af kriminalpolitiet  betragtet som et rovmord.
Drabssagen om mordet på Peter Hold er fortsat uopklaret.

         ********************************************************************


EKSTRA BLADET - 15. JUNI 1970.

Søndag den 14. juni 1970, gik den 19 årige Jan Bull Jensen amok i en LSD-rus, midt på hovedgaden Algade i Nykøbing Sjælland, da han pludselig trak en dolk og stak den 32 årige Erna Marie Larsen ihjel med et knivstik i ryggen.
Knivstikket havde ramt Erna Marie Larsen i hjertet, og hun døde kort efter på gaden.
Gerningsmanden blev kort efter anholdt af politiet, sigtet for drab.
Den 19 årige Jan Bull Jensen forklarede i grundlovsforhøret, at han intet huskede om drabet, som var sket under indtagelse af LSD.
Fredag den 5. marts 1971 ved Retten i Holbæk, blev den nu 20 årige Jan Bull Jensen idømt en behandlingsdom for drabet på den 32 årige Erna Marie Larsen.


ERNA MARIE LARSEN - BLEV STUKKET IHJEL AF - JAN BULL JENSEN.

         ********************************************************************

Onsdag den 8. juli 1970, begik en 24 årig slagteriarbejder en fatal handling, da han med sin hjemmeværnsriffel skød og dræbte en vicevært.
Han blev kort efter anholdt, sigtet for drab.
Onsdag den 3. marts 1971 ved et Nævningeting i Kolding, blev den nu 25 årige gerningsmand idømt 13 års fængsel for drabet på viceværten.

         *********************************************************************

Tirsdag den 4. august 1970, gik en ung fisker amok i byen Agger, da han brutalt  myrdede en 75 årig kvinde.

         *********************************************************************

Lørdag den 8. august 1970, begik en 23 årig mand en fatal handling, da han dræbte en folkepensionist i Hurup ved Thy. Han blev kort efter anholdt, sigtet for drab.
Tirsdag den 16. marts 1971 ved Retten i Vestervig, blev den nu 24 årige mand idømt fængsel på livstid for drabet.

         *********************************************************************

Tirsdag den 18. august 1970, blev en ung kvinde fundet myrdet i sit hjem ved Nykøbing Sjælland.
Mandag den 12. oktober 1970, begik den sigtede fra mordsagen i Nykøbing Sjælland, selvmord i sin fængselscelle.

         ********************************************************************

Lørdag den 5. september 1970, blev en 12 årig dreng fundet myrdet i et havehus i Rødovre.
Han var brutalt blevet dræbt med en økse.
Søndag den 6. september 1970, anholdt politiet en subsistensløs ung mand, der under en afhøring tilstod drabet, begået i en narkotikarus.

         ********************************************************************

Torsdag den 17. september 1970, blev den 81 årige Valborg Karoline Margrethe Frederiksen fundet mishandlet, bundet og kvalt med en pude, i sin lejlighed på alderdomshjemmet Den Treschowske Stiftelse, Ovengade oven Vandet på Christianshavn.
Kriminalpolitiet betragtede drabet som et rovmord, da en meget værdifuld broche var forsvundet og aldrig siden dukkede op.
Drabssagen om mordet på Valborg Karoline Margrethe Frederiksen er fortsat uopklaret.


VALBORG KAROLINE MARGRETHE FREDERIKSEN - BLEV MYRDET 17/9-1970.

         ********************************************************************

Søndag den 20. september 1970, blev to jugoslaviske gæstearbejdere anholdt i Helsingør, sigtet for knivdrabet på en 23 årig arbejdsmand.
Mandag den 21. september 1970, anholdt politiet en trejde jugoslavisk gæstearbejder, der under en afhøring tilstod knivdrabet.

         *********************************************************************

Tirsdag den 29. september 1970, var en 35 årig mand deltager i et voldsomt slagsmål, hvor han dræbte en anden mand. Han blev omgående anholdt.
Torsdag den 22. april 1971 ved en Domsmandsret i Gentofte, blev den 35 årige mand idømt 3 års fængsel for vold med døden til følge.

         *********************************************************************

Onsdag den 30. september 1970, blev to mænd anholdt af politiet, sigtet for drabet på en 41 årig mand, begået under et drikkegilde i en lejlighed i Hellerup.

         *********************************************************************

I oktober 1970, stak en ung mand sin mor ihjel med knivstik.
Torsdag den 24. juni 1971 ved Retten i Lyngby, blev manden idømt til anbringelse på et Statshospital for sindsyge.

         **********************************************************************

Torsdag den 8. oktober 1970 ved Retten i Kolding, blev en 24 årig arbejdsmand idømt 12 års fængsel for drabet på sin tidligere forlovede.

         ********************************************************************

Lørdag den 10. oktober 1970, tog en stærkt spirituspåvirket 18 årig mand en kniv, hvorefter han stak en 39 årig maskinarbejder ihjel i Løgstør.
Den 18 årige mand blev kort efter anholdt, sigtet for drab.

         *********************************************************************


DISKOTEKET EFTER BRANDEN - HVOR 146 PERSONER OMKOM I FLAMMERNE.


KISTERNE OPSTILLET I EN GYNMASTIKSAL - HVOR DE PÅRØRENDE TOG AFSKED MED ALLE DEM, SOM IKKE KUNNE IDENTIFICERES.

Søndag den 1. november 1970 kl. 01.40, udbrød der en brand i diskoteket “Cinq-Sept” i den franske ferieby Saint Laurent du Pont, godt 20 kilometer fra Grenoble. Indenfor i lokalet festede næsten 180 glade teenagere til musikken. Pludselig opstod branden efter en mand havde smidt en tændstik, der antændte et skumfyldt sæde. Ulykkeligvis havde diskoteks tre ejere spærret de fire nødudgange, og enhver flugt ad denne vej var derfor umulig. Lokalet var fortrinsvis bygget i træ, og dekorationerne bestod af plastic. Alle blev grebet af panik ved branden, og utallige blev trampet ihjel under deres desperate forsøg på at undslippe branden.
146 unge mennesker omkom i flammehavet, og de fleste blev brændt til ukendelighed.
Fire unge danske teenagere omkom i flammerne, men det lykkedes kun at identificere den 19 årige Ayoe Nørgaard Thomsen, hvis kiste blev fløjet via Paris til Danmark.
De tre andre som retsmedicinerne ikke kunne identificere, var den 19 årige Carsten Helmer Lønborg fra Charlottenlund, den 19 årige Mette Jørgensen fra Ordrup og den 19 årige Inge Lisbeth Hansen fra Hellerup. De blev alle efter en ceremoni i en gymnastiksal, begravet i en fællesgrav i et hjørne på Kirkegården i Saint Laurent du Pont, sammen med de utallige ofre der heller ikke var blevet identificeret.
Carsten Helmer Lønborg, Mette Jørgensen og Inge Lisbeth Hansen studerede til daglig fransk ved universitetet i Grenoble.

                                    
CARSTEN LØNBORG.               METTE JØRGENSEN.          INGE LISBETH HANSEN.

       **********************************************************************

Torsdag den 19. november 1970, blev den 80 årige forhenværende ambassadør Peter Oluf Treschow myrdet af flere knivstik i sin lejlighed, på 3. sal i Stockholmsgade 43 på Østerbro i København. Husbestyrerinden Elle Stangerup så drabsmanden i lejligheden, og hun tilkaldte hjælp fra de andre beboerne i ejendommen. Flere vidner så den langhårede unge mand flygte fra lejligheden, hvorefter han løb over i parken og forsvandt sporløst.
Til trods for en intens efterforskning af politiet blev han aldrig fundet.
Kriminalpolitiet under ledelse af kriminalkommisær Hornslet, manglede også et motiv til det bestialske drab på Peter Oluf Treschow.
Søndag den 22. november 1970, udsatte politiet en dusør på 10.000 kr. for oplysninger der kunne føre til pågribelse af gerningsmanden.
Den 28. november 1970, blev Peter Oluf Treschow’s urne begravet ved familiegravstedet på Vestre Kirkegård i København.
Drabssagen om mordet på Peter Oluf Treschow er fortsat uopklaret.


PETER OLUF TRESCHOW - BLEV MYRDET DEN 19. NOVEMBER 1970.

                      
PETER OLUF TRESCHOW.                           STOCKHOLMSGADE 43 I KØBENHAVN.

         ********************************************************************

Søndag den 29. november 1970, begik en 21 årig spritbilist et dobbelt trafikdrab, da han i Gentofte påkørte to personer som blev dræbt.
Den 12. januar 1971, blev spritbilisten idømt 2 års fængsel for dobbelt uagtsomt manddrab.

       **********************************************************************

Tirsdag den 8. december 1970, dræbte en sindsforvirret kvinde sin 64 årige mor i Greve Strand. Hun blev kort efter anholdt, sigtet for drab.

         *********************************************************************

Tirsdag den 8. december 1970 blev den 21 årige værnepligtige finmekaniker Henning Olsen fra Regnstrup, anholdt af kriminalpolitiet og sigtet for drabet på sin forlovede, den 17 årige Bodil Nielsen fra Gislinge.
Hun var på mystisk vis sporløst forsvundet i weekenden lørdag den 6. november 1970, fra et bal i Gislinge forsamlingshus på Byvej 59 i Gislinge.
Bodil Nielsen blev mandag den 7. december 1970 fundet druknet i en varevogn, som var blevet kørt i Holbæk Havn.
Henning Olsen viklede sig under politiafhøringerne ind i utallige selvmodsigelser, inden han
til sidst den 23. december 1970 tilstod drabet på sin forlovede Bodil Nielsen.
Parret skulle have været gift i nær fremtid. Motivet til drabet var uklart, men jalousi kunne være en forklaring på, at Henning Olsen myrdede Bodil Nielsen.
Fredag den 18. juni 1971 ved Retten i Holbæk, blev Henning Olsen idømt 10 års fængsel for drabet på sin kæreste.

                                
17 ÅRIGE BODIL NIELSEN.                                    BILEN HVORI HUN BLEV FUNDET.

       *********************************************************************

Søndag den 20. december 1970, blev en 15 årig dreng dræbt ved en vådeskudsulykke, på en rideskole udenfor Århus, da en yngre mand ved et uheld affyrede sit våben.

       **********************************************************************

Lørdag den 26. december 1970, blev to mænd anholdt efter drabet på en dansk styrmand ombord på et skib i Holmsund i Sverige.

Oversigten
Tilbage Næste side