DRABSSAGER - 1960:

Der blev i 1960 begået 28 drab i Danmark.

         ********************************************************************

I 1960erne blev en kvinde afsløret som giftseriemorder på Rigshospitalet i København.
En årvågen sygeplejerske undrede sig over, at hver gang den samme pige var indlagt på Rigshospitalet, blev hun sløv og uoplagt efter moderen havde været på besøg.
Lægerne tog en blodprøve på pigen som viste, at hun fik sovemedicin af sin mor.
Kriminalpolitiet kom ind i billedet da man fandt ud af, at kvindens fire tidligere børn var døde under mystiske omstændigheder. Derfor blev de to sidst afdøde børn gravet op på kirkegården, hvorefter de blev obduceret på Retsmedicinsk Institut. Det viste sig at de to børnelig, der var henholdsvis 14 dage og 9 måneder gamle, var fyldt med stærk sovemedicin.
Kriminalpolitiet konfronterede moderen med beviserne, hvorefter hun gik til bekendelse og indrømmede, at hun havde forgiftet og myrdet sine fire børn med stærk sovemedicin.

         ********************************************************************

Onsdag den 10. februar 1960, druknede en 24 årige kvinde fra Odense sit nyfødte barn i en vaskekedel. Da manden ankom til hjemmet opdagede han, at hustruen opførte sit mærkeligt. Kort efter fandt han barnet druknet i en vaskekedel. Kvinden blev kort efter anholdt og skulle mentalundersøges.


EKSTRA BLADET - DEN 16. FEBRUAR 1960.

         ********************************************************************

Lørdag den 19. marts 1960 i en ejendom til Gabelsgade 3 i Ålborg, blev den 18 årige Inge Birthe Johansen lokket med ind i en baggård af den 23 årige marinesoldat Svend Aage Jensen. Her blev hun udsat for en seksualforbrydelse, hvorefter han strangulerede Inge Birthe Johansen i skralderummet i baggården. Drabet skete få meter fra politistationen i Ålborg. Svend Aage Jensen havde mødt Inge Birthe Johansen til lørdagsbal i Palæet på Slotsgade i Ålborg.
Søndag den 20. marts 1960 om formiddagen fandt en 10 årig pige, som var sendt ned med noget afffald i skraldegården af sin 30 årige mor, liget af Inge Birthe Johansen. Kriminalpolitiet blev omgående tilkaldt og ankom til gerningsstedet. Få timere senere blev gerningsmanden Svend Aage Jensen anholdt af kriminalpolitiet, mens han opholdt sig hos sine forældre i Nr. Uttrup i Nørresundby. Han erkendte kort efter under en afhøring seksualdrabet på Inge Birthe Johansen.

         ********************************************************************

Søndag den 20. marts 1960 kl. 00.30, blev den 72 årige Ane Kirstine Hansen fundet myrdet i sit hjem på Egemosegård ved Farum. Hun blev fundet af sin bror og svigerinde.
Kriminalpolitiet konstatered, at Ane Kirstine Hansen havde svære kvæstelser i hovedet.
Tirsdag den 22. marts 1960 blev den 18 årige tjenestekarl Hans Peter Rasmussen anholdt stærkt forkommen i et sommerhus i Lille Værløse. Han blev kørt til kriminalpolitiet i Hillerød, hvor han under an afhøring onsdag den 23. marts 1960 erkendtre drabet på Ane Kirstine Hansen.

         ********************************************************************

Søndag den 20. marts 1960, besluttede den 38 årige fraseparerede Tove Elisabeth Olsen, født Nielsen ( 15. april 1921 i Brønderslev ) sig for, at gå i døden med sine 2 børn. Derfor tætnede hun først vinduer og døre i lejligheden på Sallingvej 36, st. tv. i Vanløse, inden hun tændte for gashanerne i køkkenet. Tidligt om morgenen kunne beboere lugte gas i ejendommen. Derfor blev politi og brandvæsen tilkaldt. Inde i soveværelset i lejligheden, fandt brandfolkene den 17 årige datter Irene Anna Birthe Nielsen ( 22. oktober 1942 i København ), samt den 14 årige søn Freddy Olsen ( 5. februar 1946 ), dybt bevidstløse. Begge teenagere blev erklæret for døde af lægerne ved ankomsten til hospitalet.
Tove Elisabeth Olsen blev ligeledes kørt til hospitalet, hvor det lykkedes for lægerne, at redde hendes liv. Motivet til hendes handling var formentlig dårlige nerver. Hun havde tidligere været indlagt med nervesvækkelse i forbindelse med svære økonomiske forhold.
Mandag den 20. februar 1961, blev Tove Elisabeth Olsen idømt til anbringelse på et Statshospital for sindslidende på ubestemt tid.

       **********************************************************************

Natten til fredag den 1. april 1960, blev den 16 årige Ketty Birthe Jensen myrdet i en opgang til ejendommen Nørregade 1 i Køge. Hendes tidligere kæreste, en 21 årig landarbejder, havde i sygelig jalousi kvalt hende i opgangen, efter et voldsomt skænderi. Efter drabet slæbte han liget af Ketty Birthe Jensen omkring 20 meter ud i gården, hvor han skjulte liget ved en parkeret bil. Næste morgen kl. 07.30 så en kvindelig beboer liget af Ketty Birthe Jensen fra sin altan. Kriminalpolitiets retsmedicinere konstaterede, at hun var blevet stranguleret og kvalt, formentlig med et halstørklæde.
Lørdag den 2. april 1960 blev den 21 årige mand anholdt af politiet, og sigtet for drabet på Ketty Birthe Jensen. Han nægtede sig skyldig.

         ********************************************************************

Torsdag den 7. april 1960, dræbte en 24 årig søn sin far i et slagsmål.

         ********************************************************************

Mandag den 23. maj 1960, i et anfald af stærk depression, dræbte Kirsten Birgit Rasmussen, født Koefoed ( 14. oktober 1932 ) sin 3 måneder gamle udøbte datter, idet hun med en økse slog spædbarnet kraftigt i hovedet. Drabet skete i en villa på Rugtoften 19 i Bagsværd.
Spædbarnet led af en uhelbredelig hofteskade. Det var formentlig motivet til den tragiske handling. Bagefter begik Kirsten Birgit Rasmussen selvmord, ved indtagelse af det meget giftige insektmiddel Bladan.

       *********************************************************************

Mandag den 30. maj 1960, gik montør Erik Gustav Lennart Jønsson ( 14. september 1919 i København ) amok i sygelig jalousi, da han dræbte sin hustru, Maja Jønsson, født Knudsen
( 23. marts 1922 i Århus ), i deres lejlighed på Henrik Ibsensvej 22 på Frederiksberg.
Hustruen havde fundet sig en ny ven, og Erik Gustav Lennart Jønsson forsøgte en sidste gang, at tale hende fra en skilsmisse. De kom op at skændes, hvorefter han tog en porcelæns-elefant og bagfra slog Maja Jønsson i hovedet med den. Hun faldt om på gulvet, derefter tog Erik Jønsson fat med sine hænder om hendes hals og kvalte hustruen.
Efter drabet tog Erik Jønsson ud til en ven og fortalte ham om drabet. Vennen fik ham overtalt til at melde sig selv på Frederiksberg politistation. Erik Gustav Lennart Jønsson blev omgående anholdt af kriminalpolitiet, sigtet for drabet på sin hustru Maja Jønsson.
Tirsdag den 31. maj 1960, blev Erik Jønsson fremstillet ved et retsmøde på Frederiksberg Domhus.
Tirsdag den 30. august 1960 ved retten på Frederiksberg, blev Erik Gustav Lennart Jønsson
idømt 10 års fængsel for drabet på sin hustru.

         ********************************************************************

Mandag den 20. juni 1960, fandt to drenge, som var ude og sejle i en pram på Skensved Å ved Køge, liget af af mand på 33-60 år liggende i vandet. Drengene slogs straks alarm til politiet, som hurtigt ankom til stedet. Da liget af manden blev bragt ind på land så kriminalfolkene, at liget af manden var bagbundet med hænderne på ryggen.

         ********************************************************************

Fredag den 1. juli 1960, blev en 34 årig kvinde fundet død i sin lejlighed i Haderslev. Det var viceværten i ejendommen som skaffede sig adgang til lejligheden, da flere beboere ikke havde set hende i flere dage. Kriminalpolitiets retsmedicinere der obducerede kvinden, konstaterede  hun havde været død i flere dage. Dødsårsagen var forgiftning. Hendes ven blev kort efter fundet død på sin bopæl. Kriminalpolitiet mente derfor, at vennen havde givet kvinden gift, hvorefter han var taget hjem til sig selv og havde begået selvmord.

         ********************************************************************

Mandag den 8. august 1960, besluttede Elja Høj Daugaard, født Nielsen ( 25. april 1932 i Balling ) for i fortvivlelse, at gå i døden med sine to børn, da manden havde forladt hende.
I sit hjem i Vestergade 49 i Skanderborg, gav hun sin 7 årige søn, Erling Høj Daugaard
( 6. december 1952 i Skive ), og sin 4 årige søn, Steen Høj Daugaard ( 15. december 1955 i
Skive ), sovepiller. Bagefter indtog hun selv adskillige sovepiller.
Da de blev fundet i lejligheden, var begge børn døde. Det lykkedes dog for lægerne, at redde
Elja Høj Daugaard’s liv. Hun blev tvangsindlagt på Risskov.
Tirsdag den 3. januar 1961, sluttede Rigsadvokaten sagen i medfør af Retsplejelovens § 723.

       **********************************************************************

Lørdag den 13. august 1960 om formiddagen, var handelsmanden Ejnar Nielsen ( 22. januar 1925 ) i sin varevogn, kørt sammen med den 21 årige Billy Jensen ( 2. september 1938 ) til Vonsild Skov ved Kolding. De havde de sidste par dage solgt blomster sammen. Kort efter ankomsten udviklede der sig et skænderi om penge, hvorefter Billy Jensen tog en 50 cm. lang træ-kævle i skovbunden, og slog Ejnar Nielsen flere gange i hovedet. Han faldt derefter død om i skovbunden. Efter drabet på Ejnar Nielsenstjal Bill Jensen bilnøglerne og 300 kr. fra liget, hvorefter han kørte i varevognen til Vesterbrogade i København.
Onsdag den 17. august 1960, blev Bill Jensen anholdt af kriminalpolitiet på Hovedbanegården i København, sigtet for brugstyveri af bilen. Han var i besiddelse af ofrets tomme pung og en nøgle til varevognen, som stod parkeret på Vesterbrogade i København.
Da Bill Jensen ankom til afhøring i Kolding, erkendte han under en afhøring rovmordet på Ejner Nielsen og brugstyveri af varevognen.
Onsdag den 19. april 1961 ved et nævningeting i Retten i Kolding, blev Billy Jensen idømt fængsel på livstid for rovmordet på på Ejnar Nielsen.

         ********************************************************************

Torsdag den 25. august 1960, blev den 36 årige tyskfødte Herma Ruth Anna Klara Emmy  Skousen født John ( 1924 - 25. august 1960 ), som var gift med den 50 årige danske diplomat vicekonsul Finn Tage Skousen ( 23. oktober 1910 - december 1966 ), myrdet i sin egen bil
( en folkevogn ) på en markvej i udkanten af Bonn i Vesttyskland.
Kriminalpolitiet efterforskede drabet og anholdt kort efter gerningsmanden, der viste sig at være hendes ungdomsven, den 45 årige arbejdsmand Herbert Goedeck, som formentlig i sygelig jalousi havde myrdet hende med gift. Han erkendte under en afhøring gift-mordet på Herma Ruth Anna Klara Emmy Skousen født John.

         ********************************************************************

Søndag den 18. september 1960 kl. 15.00, begik den 30 årige bryggeriarbejder Benny Francke Andersen ( 22. april 1930 i København ) i sygelig jalousi en bestialsk handling.
Under et skænderi med sin hustru, tidligere sygeplejerske, sporvognskonduktrice Nancy Andersen, født Guldhede ( 17. januar 1932 i Vejle ), i deres lejlighed på Vestergårdsporten 4 på Nørrebro i København, slog hun ham i hovedet med en tøjbøjle. Han tog derefter i raseri en savtakket brødkniv, og stak Nancy Andersen utallige gange i brystet. Til sidst stak han hende i ryggen, hvor knivbladet satte sig fast i rygsøjlen og knækkede. Efter drabet flygtede Benny Francke Andersen fra lejligheden. Han blev anholdt samme aften kl. 20.30, da han blev standset i en stjålen bil i Valby. Han blev kørt til afhøring på Politigården, hvor han erkendte drabet på sin hustru Nancy Andersen. Benny Francke Andersen forklarede politiet, at hustruen havde fundet en ny ven, og hun havde truet med at forlade ham.
Torsdag den 10. august 1961 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev Benny Francke Andersen idømt psykopatforvaring på ubestemt tid.
Han tog nenere navneændring til Kim Benny Gershardt.
Søndag den 17. december 1978, døde Kim Benny Gershardt, 48 år gammel.

         ********************************************************************

Tirsdag den 20. september 1960, under et skænderi i en lejlighed på Øster Farimagsgade 85, 5. sal i København, kvalte Iver Ebbesen Schmidt ( 22. april 1930 ) sin mor, enkefru Anne Marie Schmidt ( 18. april 1897 i København ). Moderen havde bebrejdet sønnen, at han drak for meget og ikke overholdt sine økonomiske forpligtelser overfor sin fraseparede hustru og deres 2 børn. Efter drabet skjulte han liget af sin mor i et pulterrum i ejendommen, hvorefter han fortsatte med at drikke videre i lejligheden.
Fredag den 6. oktober 1960 kl. 16.58, ringede Iver Ebbesen Schmidt til kriminalpolitiet og tilstod drabet på sin mor. Kort efter ankom politiet til ejendommen, og liget af moderen blev fundet skjult i et pulterkammer.
Lørdag den 7. oktober 1960, blev Iver Ebbesen Schmidt fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for drab. Han blev varetægtsfængslet i 4 uger.
Fredag den 14. april 1961 i Østre Landsret i København, blev Iver Ebbesen Schmidt idømt 5 års fængsel.

       ***********************************************************************

Lørdag den 17. oktober 1960, døde den 81 årige Harriet Nielsen i sin villa på Rosensgade i Vejen. Hun blev kort efter begravet på kirkegården i Vejen. På grund af vedvarende rygter om mord, besluttede kriminalpolitiet den 7. oktober 1960 sig for at graven skulle åbnes, da retsmedicinere skulle undersøge, om hun var blevet myrdet med gift. Liget af Harriet Nielsen blev derefter kørt til sygehuset i Brørup, hvor hun blev obduceret.

         ********************************************************************

Torsdag den 17. november 1960 lidt før midnat, begik den 20 årige arkitektstuderende Erik Strøm ( 28. januar 1940 ) en utilgivelig handling, idet han skubbede rullestolen med sin 24 årige invalide kæreste, Ada Skov Petersen ( 29. oktober 1936 ), ud over havnemolens kant i Hellerup Havn. Da Ada Skov Petersen var lam, havde hun ikke en chance i vandet og druknede. Liget blev af strømmen ført længere ind i Hellerup Havn, hvor en dykker fra Falck fandt hende druknet en time senere.
Erik Strøm blev anholdt, sigtet for drabet på Ada Skov Petersen.
Han forklarede på Gentofte Politistation, at det var et medlidenhedsdrab han havde begået. Men den forklaring troede kriminalpolitiet ikke på, da Ada Skov Petersen godt nok var lam og sad i rullestol, men ellers fejlede hun ikke noget.


FORSIDEN AF EKSTRA BLADET - FREDAG DEN 18. NOVEMBER 1960.

Tirsdag den 24. oktober 1961 ved et nævningeting i Østre Landsret, blev Erik Strøm blot idømt 8 års fængsel for drabet på Ada Skov Petersen.

         ********************************************************************

Natten til søndag den 27. november 1960, blev den 47 årige homoseksuelle civilingeniør Thoralf Kyrre myrdet med 11 knivstik i ryggen og 5 knivstik i brystet. Thoralf Kyrre havde i sin bil samlet to trækkerdrenge op på 15 og 16 år i den indre by i København.
Rudolf Niels Nymand ( 5. august  1944 ) og Jan Christian Herdal ( 29. januar 1945 ) kørte sammen med Thoralf Kyrre, til hans sommerhus på Haremosevej 26 i Gladsaxe, hvor det bestialske drab fandt sted. Søndag den 27. november 1960 om morgenen, blev liget af Thoralf Kyrre fundet, siddende i sin bil i nærheden af gerningsstedet.
Kort efter meldte Jan Christian Herdal sig selv til kriminalpolitiet i København. Samtidig angav han sin medgerningsmand, Rudolf Niels Nymand.
De blev begge to anholdt og varetægtsfængslet, sigtet for drab.
Mandag den 26. december 1960, forklarede drengene under en afhøring hos kriminalpolitiet, at Thorallf Kyrre havde gjort seksuelle tilnærmelser til dem. Derefter kom det til et voldsomt håndgemæng, hvor den 15 årige Jan Christian Herdal trak sin springkniv og dræbte Thoralf Kyrre med 16 knivstik. Samtidig knuste Rudolf Niels Nymand en vase ( lampe ) imod hovedet på Thoralf Kyrre.
Derved var der siden 1950 blevet begået 8 drab på danske homoseksuelle mænd.
Torsdag den 31. august 1961 i et nævningeting i Østre Landsret, blev Jan Christian Herdal og
Rudolf Niels Nymand idømt 5 års fængsel for særdeles grov vold med døden til følge.
( straffelovens § 245, stk. 2, jfr. stk. 1 )


FORSIDEN AF EKSTRA BLADET - MANDAG 28. NOVEMBER 1960.

         ********************************************************************

Lørdag den 3. december 1960, i et anfald af depression, åbnede detailhandler Carl Vilhelm Feltrann ( 18. februar 1901 i København ), for gashanerne i sin lejlighed i Ingerslevsgade 114, 1. sal tv. i København. Plejesønnen Niels Erik Nielsen ( 12. november 1947 i København ) døde af den udsivende gas i lejligheden. Carl Vilhelm Feltrann blev fundet dybt bevidstløs, men blev reddet af lægerne på Kommunehospitalet i København.
Torsdag den 8. juni 1961 i Københavns Byret, blev Carl Vilhelm Feltrann idømt til anbringelse på et Statshospital for sindslidende.

     **********************************************************************

Lørdag den 26. december 1960, kom en 60 årig taxachauffør i slagsmål på hjørnet af Baldersgade og Nørrebrogade. Den 41 årige kunstmaler Jens Peter Jensen slog chaufføren, hvorefter han faldt bagover og slog baghovedet i kantstenen. Taxachaufføren blev liggende livløs på gaden, og vidner fra værtshuset tilkaldte en ambulance. Den 60 årige mand blev i hast kørt til hospitalet, men hans liv stod ikke til at redde.
Jens Peter Jensen forsvandt fra gerningsstedet, men senere meldte han dog sig selv på Politistationen, der lå på Tomsgårdsvej i København.
Han blev anholdt og sigtet for grov vold med døden til følge. I dommervagten i København blev han varetægtsfængslet i 7 dage, mens kriminalpolitiet efterforskede sagen.

         ********************************************************************

Natten til søndag den 27. december 1960, kom den 23 årige Gerhard Madsen i slagsmål med den 19 årige slagtersvend Leif Anker Jensen fra København. Dramaet skete i Fjerritslev i Jylland, hvor Gerhard Madsen generede og fulgte efter Leif Anker Jensen’s 22 årige kæreste Inge Kragh. Herefter slog han Gerhard Madsen, som faldt livløs om på gaden. En ambulance blev tilkaldt og kørte den 23 årige på Hospitalet, hvor han døde nogle timer senere af sine kvæstelser. Leif Anker Jensen blev derefter anholdt, sigtet for grov vold med døden til følge.
Han blev dog løsladt af dommeren efter grundlovsforhørets afslutning.

Oversigten
Tilbage Næste side