DRABSSAGER - 1952:

Der blev i 1952 begået 43 drab i Danmark, heraf er 1 drab uopklaret.

I 1942 gik en mand fra Kolding amok efter hans hustru havde sagt, at hun ville forlade hjemmet og skilles, da hun havde forelsket sig i en ny mand.
Han tog derefter en kniv, og i sygelig jalousi skar han halsen over på sin hustru. Efter drabet skændede han liget af sin hustru.
Manden blev ved retten idømt 12 års fængsel for det bestialske drab på sin hustru. Han blev dog prøveløsladt i 1952, hvorefter han giftede sig påny med en kvinde i Næstved, dog uden at fortælle hende noget om sin fortid.
En dag gik han en tur i skoven med en 13 årig pige, som han kendte fra nabolaget i Næstved.
Pludselig kastede han sig over pigen og trak en kniv, hvorefter han stak hende ihjel. Efter drabet skændede han liget af den 13 årige pige. Derefter meldte han sig selv til politiet.
Han blev ved et nævningeting i 1953 idømt fængsel på livstid, for det særdeles bestialske drab på den 13 årige pige fra Næstved.

       **********************************************************************

Mandag den 21. januar 1952 kort efter midnat, besluttede den 30 årige fraskilte arbejdsmand Svend Breum ( 11. april 1921 i Åbyhøj ) sig pludselig for, at det var bedst hvis han datter ikke levede mere. Derfor kvalte han sin lille pige i lejlighedens soveværelse i Læssøesgade 20B, 2. sal i København. Efter drabet forlod han lejligheden, og flakkede rundt i Københavns gader.
Torsdag den 24. januar 1952 kl. 00.15, meldte han sig selv på Politigården i København.
Kort efter ankom politiet til lejligheden, hvor man fandt den lille pige kvalt i soveværelset.

     ************************************************************************

Tirsdag den 29. januar 1952, blev den 31 årige fru Ingrid Marie Hansen, født Nielsen ( 11. marts 1920 ) fundet myrdet på sit værelse på Arbejderhotellet i Saxogade i København.
Vidner havde set en fremmed ung mand på hotellet kort før hun blev fundet kvalt.
Dagen efter den 30. januar 1952, meldte den 20 årige morder, dropskoger Kjeld Kaj Madsen (22. juli 1931 i København ), sig på Station 6 i København. Han havde nogle sår på begge sider af halsen.Han påstod under en afhøring hos kriminalpolitiet, at Ingrid Marie Hansen havde lagt sig på sin seng, hvorefter hun havde bedt ham om at dræbe hende, da hun var træt af livet.
Han indrømmede dog senere overfor kriminalbetjentene, at planen oprindelig var at gøre hende bevidstløs, så han kunne have samleje uden betaling. Derved kvalte han Ingrid Marie Hansen.
Tirsdag den 5. august 1952 ved et nævningeting i Københavns Byret, blev Kjeld Kaj Madsen idømt psykopatforvaring for særdeles grov vold med døden til følge mod Ingrid Marie Hansen.

                                      
INGRID MARIE HANSEN - BLEV BRUTALT MYRDET AF KJELD KAJ MADSEN.

       ***********************************************************************

Mandag den 18. februar 1952, igangsatte politiet en større eftersøgning af den 16 årige skole- elev Bodil Helene Larsen ( 10. marts 1936 i København ), som lørdag den 16. februar 1952 om morgenen, havde forladt sit hjem på Kongovej 29 i København.
Torsdag den 21. februar 1952, lykkedes for for politiet ved hjælp af sporhunde, at finde Bodil Helene Larsen i Dyrehaven. Hun lå dybt bevidstløs med svære forfrysninger i en indhegning ved vejen, der løb paralelt med kystbanens spor.
Der blev fundet et glas piller i hendes lommer, hvori der manglede nogle piller.
Bodil Helene Larsen blev i hast indlagt på Gentofte Amtssygehus, hvor hun  blev behandlet for sine svære forfrysninger

       ***********************************************************************

Fredag den 29. februar 1952 kl. 01.00, gik Hans Emanuel Hansen ( 9. januar 1927 i Slagelse ) amok i sygelig jalousi, da han kvalte sin 30 årige hustru, Grethe Sofie Hansen, i parrets hjem i Vestergade 2 i Store Heddinge. Drabet skete mens parrets to børn lå og sov.
Hans Emanuel Hansen havde været væk fra hjemmet i et stykke tid, da ders forhold var spændt. I denne periode havde Grethe Sofie Hansen plejet omgang med flere marinesoldater.
Da drabet fandt sted, var hun lige kommet hjem og havde fortalt manden, at hun igen havde været sammen med marinesoldaterne. Det fik Hans Emanuel Hansen til i sygelig jalousi, at kvæle hustruen Grethe Sofie Hansen.
Senere i 1952 ved et nævningeting i Retten, blev Hans Emanuel Hansen idømt 12 års fængsel.

       **********************************************************************

Natten mellem tirsdag den 11. marts og den 12. marts 1952, begik Tove Virginia Hansen, født Andersen ( 15. januar 1919 i Randers ) en utilgivelig handling, da hun besluttede sig for, at dræbe sine 3 børn i hjemmet på Lille Strandvej 10 A i Hellerup.
Den 10 årige datter, Vibeke Lise Hansen( 28. oktober 1941 i København ), den 7 årige søn Hans Erik Hansen ( 1. maj 1944 i København ) og den 4 årige søn Henrik Sigfred Hansen
( 4. marts 1947 i Hellerup ), fik hver en stor dosis propynali-tabletter ( sovemiddel ), som medførte døden i løbet af få timer.
Bagefter forsøgte hun at begå selvmord ved at indtage samme dosis.
Torsdag den 13. marts 1952 kl. 13.00, blev Tove Virginia Hansen fundet dybt bevidstløs i lejligheden. Alle tre børn var døde.
Motivet var dårlige nerver, som følge af brug af narkotika samt økonomiske sorger.
Hun blev efter endt behandling på hospitalet anholdt, sigtet for drabet på sine 3 børn.
I oktober 1952 ved Retten i København, blev sigtelsen frafaldet mod anbringelse på et sindssygehospital.
Onsdag den 25. november 1953, lykkedes det for Tove Virginia Hansen at begå selvmord ved indtagelse af piller.

       *********************************************************************


CAFE 51 I DANNEBROGSGADE HVOR KETTY SVENDSEN BLEV FUNDET MYRDET.

Torsdag morgen den 24. april 1952 kl. 06.00, blev den 45 årige servitrice Ketty Christine Overgaard Svendsen, født Jensen ( 4. februar 1907 i Århus ) fundet myrdet i baglokalet i Cafe 51 i Dannebrogsgade på Vesterbro i København. Hun var brutalt blevet kvalt. Desuden havde gerningsmanden knust 3 flasker imod ofrets hoved. Efter drabet havde gerningsmanden stjålet hendes taske, som indeholdt en tegnebog, 2 flasker akvavit og noget tobak.
Kriminalpolitiet efterforskede sexualdrabet på Ketty Christine Overgaard Svendsen, og  søndag den 27. april 1952, blev den 29 årige chauffør Egon Lorens Hansen ( 15. maj 1923 i Åbenrå ), som kort forinden var blevet udskrevet fra Sct. Hans Hospital i Roskilde, anholdt. Han nægtede rovmord, selvom han havde stjålet ofrets taske og påstod, at han havde myrdet Ketty Svendsen ved en pludselig indskydelse, onsdag den 23. april 1952 kl. 22.30.
En mentalundersøgelse Egon Lorens Hansen viste at han var sindssyg.
Under en afhøring på Politigården i København, sprang han ud gennem et lukket vindue på 1. sal, hvorved han blev kvæstet mod stenbroen i Otto Mønstedsgade.
Mandag den 13. april 1953 ved et nævningeting i Københavns Byret, blev Egon Lorens Hansen idømt sikkerheds-psykopatforvaring på ubestemt tid for rovmordet på Ketty Svendsen.
Lørdag den 6. oktober 1962, flygtede han under en udgang fra Sankt Hans Hospital. Senere blev han fundet død i en skov ved Boserup. Han havde begået selvmord ved hængning.

    
EGON LORENS HANSEN - MYRDEDE KETTY SVENDSEN - DEN 23. APRIL 1952.

       **********************************************************************

Torsdag den 29. maj 1952, besluttede den 32 årige Anna Sigersted, født Hansen ( 12. august 1919 i Løgstør ) sig for, at gå i døden med sine 3 adoptivbørn. Derfor tændte hun uden tøven for gashanerne i hjemmet på Bredahlsvej 37 i Odense. De to 4 årige tvillingedrenge, Per og Poul, døde af gasforgiftning, mens den 8 årige Laila og moderen Anna Sigersted overlevede.
Motivet til handlingen. Hun var nervenedbrudt på grund af sygdom.

       ***********************************************************************

Mandag den 28. juli 1952 om morgenen, gik Frederik Helmuth Hansen ( 6. december 1921 ) amok i hjemmet på Heibergsvej 5 i Vordingborg, da han i sygelig jalousi, efter et skænderi med sin 29 årige hustru Inga Elise Hansen, kvalte hende med sine bare hænder.
Hun var kort forinden flyttet fra hjemmet, da hun havde mødt en anden mand.
Frederik Helmuth Hansen havde derfor bedt hustruen om  at komme til hjemmet, hvorefter et voldsomt skænderi udviklede sig fatalt.
Tirsdag den 10. februar 1953 i Østre Landsret, blev Frederik Helmuth Hansen idømt 10 års fængsel for drabet på sin hustru Inga Elise Hansen.

       ***********************************************************************

Fredag den 15. august 1952, havde den 28 årige Ellen Margrethe Lund Christiansen, født Larsen ( 7. juni 1924 i Horslunde ), indlogeret på Provinshotellet i Coldbjørnsensgade 28 i København. Her havde hun nogle dage boet sammen med sin svoger, den 42 årige arbejdsmand Rasmus Christiansen ( 3. december 1910 i Væggerløse ).
Hun blev samme dag fundet myrdet i en seng på sin værelse. Hun var brutalt blevet stranguleret med en elektrisk ledning.
Kriminalpolitiet mistænkte omgående svogeren for drabet på Ellen Margrethe Christiansen.
Rasmus Christiansen blev den 20. august 1952 fundet død i Dyrehaven i Klampenborg. Han havde begået selvmord ved hængning og overskåret sin pulsårer i håndleddene.
Politiet fandt et afskedsbrev hvori han tilstod drabet på Ellen Margrethe Christiansen.
Motivet var formentlig et kærlighedsforhold, idet begge to havde forladt deres ægtefæller.

                            
RASMUS CHRISTIANSEN.               PROVINSHOTELLET I COLDBJØRNSENSGADE.

       **********************************************************************

Lørdag den 16. august 1952, besluttede Roma Johanne Almind ( 4. maj 1921 i Nr. Sandager ) sig for, at gå i døden med sine to børn. Fra køkkenet i sin lejlighed i Allegade 60 i Odense, førte hun en gasslange ind i soveværelset, hvorefter hun lukkede op for gashanerne. Hendes 10 årige søn og 11 årige datter, sov stille ind i døden sammen med deres mor.
Motivet var tilsyneladende depression.
Hun havde den 8. november 1949 forsøgt at dræbe sig selv og børnene på samme måde. Dengang blev de fundet dybt bevidstløse, men efter 3 døgn lykkedes det for lægerne, at kalde dem til live igen. Tiltalen blev frafaldet, og man skønnede ikke detvar farligt for hende, at beholde børnene i 1949.

       **********************************************************************

Tirsdag den 16. september 1952, stjal en 14 årig dreng i Ortved ved Ringsted et gevær, hvorefter han skød og dræbte sin stedfar.

       **********************************************************************

Lørdag den 20. september 1952, blev den 36 årige fru Minna Karoline Nielsen, født Hansen
( 8. december 1915 i Longelse ) fundet myrdet i sin lejlighed i Eskildsgade på Vesterbro i København af sin 12 årige søn Kurt Nielsen. Hun var brutalt blevet kvalt og stranguleret på en divan i stueun. Efter døden var hun blevet tildelt et dybt knivstik i brystet.
Minna Karoline Nielsen blev det 15. offer for en kvindemorder på Vesterbro, siden befrielsen i maj 1945. Kriminalpolitiet efterforskede drabet, som blev betegnet som et seksualmord.
Den 29. september 1952 meldte drabsmanden sig selv til politiet på Station 4 i København.
Det var den 28 årige arbejdsmand Aage Christian Nielsen ( 21. september 1924 i Birkerød ), som var gerningsmanden. Han forklarede, at de havde haft samleje i lejligheden, men hun havde stjålet penge fra hans pung. Derefter begik han drabet og forlod lejligheden.
Mandag den 27. juli 1953 i Københavns Byrets 5. afdeling, blev Aage Christian Nielsen idømt 10 års fængsel for drabet på Minna Karoline Nielsen, født Hansen.


MINNA NIELSEN - BLEV BRUTALT MYRDET DEN 20. SEPTEMBER 1952.

       *********************************************************************************

Lørdag den 25. oktober 1952, blev den 76 årige pensionist Martin Julius Cohen fundet kvalt i sin seng i lejligheden på Godthåbshave 30 på Frederiksberg, af sin rengøringskone.
Retsmedicinerne konstaterede, at Martin Julius Cohen var blevet myrdet to dage tidligere, torsdag den 23. oktober 1952. Kriminalpolitiet mente, at han formentlig var blevet kvalt med
sin egen livrem. Martin Julius Cohen som var homoseksuel, blev utvivlsomt myrdet i forbindelse med et seksuelt forhold til en mand i lejligheden. Der var ikke fjernet nogle kontanter i lejligheden, så et rovmord var udelukket. Kriminalpolitiet fik adgang til Martin Julius Cohen’s bankboks, hvor der lå værdipapirer til omkring 75.000 kr.
Drabssagen om mordet på Martin Julius Cohen er fortsat uopklaret.


MARTIN JULIUS COHAN - BLEV MYRDET I SIN LEJLIGHED - 23. OKTOBER 1952.

       ***********************************************************************

Søndag den 14. december 1952, fandt en 16 årig pige sin mor og hendes 3 små søskende døde
af gasforgiftning. Moderen, den 36 årige Karen Nielsine Olsson, født Hansen ( 30. november 1916 i Nykøbing Falster ), havde ventet på, at manden og de 3 ældste børn om morgenen havde forladt lejligheden i Larslejstræde 3, 3. sal i København. Derefter havde hun tændt for gashanerne i køkkenet.
Børnene, den 7 årige Else Anne Lise Olsson ( 7. marts 1945 i Nykøbing Falster),
den 3 årige Kathe Bodil Olsson ( 22. september 1949 i Nykøbing Falster) og
den 1 årige Kirsten Ruth Olsson ( 1. marts 1951 i Nykøbing Falster ), sov stille ind i døden, sammen med deres mor.
Motivet til den tragiske handling var økonomiske og ægteskabelige bekymringer.

Oversigten
Tilbage Næste side