DRABSSAGER - 1950:

Der blev i 1950 begået 52 drab i Danmark, heraf er 1 drab uopklaret.

Mandag den 13. marts 1950, begik en 32 årig mand et dobbelt-drab i landsbyen Stenstrup, mellem Svendborg og Odense, da han kvalte sine to drenge på 4 og 8 år.
Hustruen kom ind i børnenes soveværelse, hvor drengene lå livløse i deres senge.
Den 32 årige ægtemand blev omgående anholdt, sigtet for drabet på sine to drenge.
Han blev allerede samme dag overført til Middelfart Sindssygehospital.

         ********************************************************************

Tirsdag den 30. maj 1950, gik en ung mand amok i Vallensbæk, da han i jalousi dræbte sin egen bror. Han blev kort efter anholdt, sigtet for drab.

         ********************************************************************

Lørdag den 3. juni 1950 blev den 45 årige landsbrugsmedhjælper Ejnar August Christensen Wolsing fundet død i kanalen ved Kramnitze, tæt på pumpestationen nær Holeby på Lolland. Liget var i stærkt opløsning, da han havde været savnet siden den 19. maj 1950. Kriminalpolitiet havde ikke fundet helt sikre tegn på liget om der var begået et drab, men sagen blev alligevel efterforsket som et mord. Obduktionserklæringen slog fast, at Ejnar August Christensen Wolsing var blevet smidt i kanalen kl. 04.10, det samme tidspunkt som hans armbåndsur var gået i stå. Politiet fik tømt kanalen for vand, hvorefter man fandt hans cykel og frakke 4 kilometer fra det sted, hvor Ejnar August Christensen Wolsing blev fundet død. Det stod klart, at han ikke var blevet udsat for et rovmord, idet politiet fandt hans pung med 1.800 kr. i kontanter. Drabet var formentlig begået den 19. maj 1950.
Husmanden Charles Clausen fra Lolland blev fængslet, sigtet for drabet på Ejnar August Christensen Wolsing. Han nægtede sig skyldig i sigtelsen.
Ved et nævningeting den 16. februar 1951 på Lolland Falster, blev Charles Clausen idømt 10 års fængsel for drabet på Ejnar August Christensen Wolsing. Forsvareren mente imidlertid, at der var begået et justitsmord, og fik sagen genoptaget ved et nyt nævningeting.
Den 20. november 1951 ved retten på Lolland, blev husmand Charles Clausen  frikendt for drabet, hvorefter han blev løsladt. Charles Clausen blev tilkendt en erstatning på 18.000 kr. for uberettiget fængsling.
Tilbage stod det ubesvarede spørgsmål, hvem myrdede Ejnar August Christensen Wolsing. ?
Drabssagen om mordet på Ejner August Christensen Wolsing er fortsat uopklaret.


CHARLES CLAUSEN BLEV UDSAT FOR ET JUSTITSMORD, MEN BLEV FRKENDT VED ET NYT NÆVNINGETING DEN 20. NOVEMBER 1951.

       **********************************************************************

Lørdag den 10. juni 1950, blev den 63 årige fuldmægtig og jurist Preben Soldenfeldt fundet myrdet i sin lejlighed i Havnegade 53 i København.
Retsmedicinerne konstaterede efterfølgende, at han var blevet kvalt.
Kriminalpolitiet efterforskede drabet på Preben Soldenfeldt, og anholdt 11. juni 1950 den 23 årige gartner Mogens Larsen, som blev sigtet for drabet.

                                        
PREBEN SOLDENFELDT.                                          EJENDOMMEN HAVNEGADE 53.

       **********************************************************************

Onsdag den 28. juni 1950, blev den 36 årige Else Christensen fundet myrdet i sin lejlighed på Christian den X’s Alle i Lyngby. Det var moderen der fandt datteren død, da hun ville besøge
hende. Kriminalpolitiet efterforskede drabet og anholdt kort efter den 33 årige Sonja Forsmark, som under en afhøring indrømmede drabet på sin veninde Else Christensen.
Sonja Forsmark var forelsket i ofrets mand, og havde derfor i sygelig jalousi kvalt Else Christensen i lejligheden.

                                                
ELSE CHRISTENSEN - BLEV KVALT AF SIN VENINDE - SONJA FORSMARK.

       **********************************************************************

Søndag den 16. juli 1950, gik en arbejdsmand amok på Fyn, da han dræbte sin svigerinde.
Han blev kort efter anholdt, sigtet for drab.

       **********************************************************************

Mandag den 7. august 1950, sad tre småpiger i midterrabatten på Hovedvejen ( Roskildevej ) mellem Roskilde og København, hvor de talte biler i Hedehusene.
En tysk bilist, fabriksejer Helmuth Lemm, kørte ad Hovedvejen med 70 kilometer i timen, på vej til Norge. Helmuth Lemm var træt efter længere tids kørsel, hvorefter han mistede herredømmet over sin bil, som fortsatte ind i midterrabatten, hvor den 11 årige Bodil Nielsen, den 9 årige Birthe Christensen og Bodil’s 4 årige søster Ingelise Nielsen, blev påkørt.
De var alle tre dræbt på stedet. En tragisk dødsulykke var en realitet.
Helmuth Lemm blev omgående anholdt af politiet i Roskilde, sigtet for tre-dobbelt uagtsomt manddrab på de tre piger.
Ved retten i Roskilde i 1950, blev fabriksejer Helmuth Lemm blot idømt 20 dages hæfte og en bøde på 5.000 kr, for trafikdrabet på Bodil Nielsen, Birthe Christensen og Ingelise Nielsen.

                
BODIL NIELSEN.                     BIRTHE CHRISTENSEN.        INGELISE NIELSEN.


HELMUTH LEMM - EFTER DOMMEN VED RETTEN I ROSKILDE.

       **********************************************************************

Tirsdag den 8. august 1950 om aftenen, standsede den 59 årige overbetjent Harry William Edvard Hansen en mand uden lys på sin cykel, på Hobrovej udenfor Randers.
Den 23 årige Helmer Egon Nielsen var bevæbnet med en revolver, og han havde adskillige røverier på samvittigheden. Derfor skød og dræbte han uden varsel Harry William Edvard Hansen med sin revolver. Efter drabet stjal Helmer Egon Nielsen politimandens skilt og tjenestepistol, hvorefter han forlod gerningsstedet
Lørdag den 19. august 1950, blev Helmer Egon Nielsen anholdt af kriminalpolitiet i Aalborg.
Ved et nævningeting i Vestre Landsret i maj 1951, blev Helmer Egon Nielsen idømt psykopatforvaring. Men i oktober 1951, ændrede Højesteret dommen til fængsel på livstid, for drabet på Harry William Edvard Hansen.

                                            
HARRY WILLIAM EDVARD HANSEN - BLEV SKUDT AF HELMER EGON NIELSEN.

       **********************************************************************

Lørdag den 19. august 1950 kl. 02.00, blev den 20 årige husassistent Helene Marie Bredal kvalt af den 31 årige portier Jens Niels Olsen. De var begge to ansat på Folkehjem i Åbenrå.
Drabet skete på en bænk udfor rutebilstationen, hvor Jens Niels Olsen i stærkt beruset tilstand, kvalte den 20 årige Helene Marie Bredal.
Efter drabet meldte Jens Niels Olsen sig selv på politistationen i Åbenrå.
Han blev omgående anholdt, sigtet for drabet på Helene Marie Bredal

       *********************************************************************.

Torsdag den 14. september 1950, skete endnu et uhyggeligt kvindemord i København.
Moderen til den 19 årige mannequin Edith Saurwein ankom til sin lejlighed i Hindegade i København, hvor hun fandt sin datter myrdet. Hun var brutalt blevet kvalt.
Gerningsmanden var den 33 årige Carl Hilmer Borre, som var ofrets kæreste. Efter drabet havde han lagt et buket roser på brystet af Edith Saurwein. Til sidst stjal han hendes fingerringe og smykker, inden han forlod lejligheden. Smykkerne solgte han kort efter drabet til en pantelåner. Kriminalpolitiet eftersøgte omgående Carl Hilmer Borre, da vidner havde set ham i ejendommen kort før drabet, men han var som sunket i jorden.
Først 36 timer senere blev han fundet på et hotelværelse i København, efter han havde taget nogle sovepiller i et forsøg på at begå selvmord. Han havde forinden skrevet et brev til kriminalpolitiet, hvori han tilstod drabet på Edith Saurwein.
Carl Hilmer Borre blev omgående kørt på hospitalet, hvor han kort efter blev meldt udenfor livsfare. Han forklarede bagefter under en afhøring hos politiet, at han havde kvalt Edith Saurwein af medlidenhed, da hun havde en hjernesygdom.
I 1951 ved en nævningedomstol i København, blev Carl Hilmer Borre idømt 16 års fængsel
for det bestialske rovmord på sin kæreste Edith Saurwein.

                                          
EDITH SAURWEIN - BLEV BRUTALT KVALT AF CARL HILMER BORRE.

       **********************************************************************

Søndag den 17. september 1950 klokken lidt over fire om morgenen, blev den 38 årige Alma Larsen, som var gift med en sømand der sejlede på langfart, fundet kvalt i sin lejlighed på Gerbrandsvej 10 på Amager. En anonym mand havde ringet til politiet og anmeldt mordet. Alma Larsen havde dagen før mødt den 27 årige arbejdsløse mekaniker Enoch Leif Hansen, på værtshuset Bommen i Sverigesgade.
De blev af vidner set forlade værtshuset sammen, klokken to om natten den 17. september 1950.


LIGET AF ALMA LARSEN FJERNES FRA LEJLIGHEDEN.

Kriminalpolitiet anholdt dagen efter, mandag den 18. september 1950, Enoch Leif Hansen på en cafe i Torvegade på Christianshavn. Han erkendte under en afhøring, drabet på Alma Larsen. Det lykkedes for forsvareren i retten at overbevise dommeren om, at drabet blot var et hændeligt uheld.


ENOCH LEIF HANSEN - KVALTE ALMA LARSEN.

Enoch Leif Hansen blev den 6. maj 1951 idømt 6 års fængsel for vold med døden til følge.
Han blev prøveløsladt den 31. december 1954. Allerede den 16. marts 1955 forsøgte han igen, at kvæle en prostitueret på Gasværksvej i København. Enoch Hansen blev påny anholdt, sigtet for drabsforsøg på kvinden.
Onsdag den 8. juni 1955, blev Enoch Hansen idømt psykopatforvaring på ubestemt tid.

  
ALMA LARSEN - BLEV KVALT DEN 17. SEPTEMBER 1950.

         *********************************************************************

Onsdag den 20. december 1950, gik en 41 årig gartnerimedhjælper amok i Sønderborg, da han dræbte sin hustru og parrets tre børn.

         **********************************************************************

Søndag den 24. december 1950, blev tre søstre dræbt ved en voldsom brand i Olfert Fischersgade 8 i København.

Oversigten
Tilbage Næste side