DRABSSAGER - 1947:

Der blev i 1947 begået 34 drab i Danmark.

     ***********************************************************************

Fredag den 4. april 1947, blev en ung kvinde brutalt myrdet af sin kæreste i parrets lejlighed Dannebrogsgade i København. Manden blev kort efter anholdt, sigtet for drab.

       ***********************************************************************

              
EMIL FREDERIKSEN SKØD OG DRÆBTE ELISABETH BALSLEV - 30. JUNI 1947.

Mandag den 30. juni 1947, havde præstefruen Elisabeth Balslev været i biografen i Køge, hvor hun så filmen Himmerigets nøgler. Klokken 21.00 var forestillingen slut, hvorefter hun cyklede hjemad mod sit hjem i Viby. Det regnede og tordnede den aften, da hun cyklede ad den gamle skolesti mellem Ejbyvej og Havdrupvej, som lå mellem Køge og Ejby på Midtsjælland. Da Elisabeth Balslev passerede “Kirsebærhuset”, blev hun overfaldet af den 45 årige plattenslager og krypskytte Jacob Emil Frederiksen. Han slæbte den rædselsslagne Elisabeth Balslev ind på marken, formentlig for at voldtage og røve hendes penge.
Da hun pludselig genkendte Jacob Emil Frederiksen’s ansigt, gik han amok og skød hende med en Colt-pistol, som han havde stjålet fra en gårdejer på Køge-egnen.
Dagen efter tirsdag den 1. juli 1947 blev hendes cykel fundet på marken.
Først fire dage senere den 4. juli 1947 blev liget af Elisabeth Balslev fundet, skjult i noget højt korn på marken, i nærheden af hvor cyklen lå.


KORT OVER STEDET HVOR ELISABETH BALSLEV BLEV MYRDET - 30. JUNI 1947.

Kriminalpolitiet efterforskede drabet på præstefruen ( pastorinde ) Elisabeth Balslev, og anholdt senere den 45 årige Jacob Emil Frederiksen. Han erkendte den 24. august 1947, under en afhøring hos kriminalpolitiet det bestialske drab på Elisabeth Balslev.
Ved et nævningeting i februar 1948, blev Jacob Emil Frederiksen idømt fængsel på livstid, for drabet på Elisabeth Balslev.
Den 25. september 1951 lykkedes det for Jacob Emil Frederiksen, at flygte over fængsels- muren fra psykopat-anstalten i Herstedvester, men han blev pågrebet allerede næste nat i Store Ladager i nærheden af Køge, hvor han kom cyklende. Han blev påny sat bag lås og slå.

Billedet er med tak modtaget fra Dines Bogø.
JACOB EMIL FREDERIKSEN ( I MIDTEN ) MELLEM TO KRIMINALBETJENTE.

Væsentlige oplysninger om drabet på Elisabeth Balslev er med tak modtaget fra Dines Bogø.
Besøg hans hjemmeside om kriminalsager på nedenstående link:



       **********************************************************************

Torsdag den 27. november 1947 formentlig kort efter kl. 07.30, blev den lille 7 årige Anne Simonsen ( 6. marts 1940 - 27. november 1947 ) myrdet og voldtaget i Utterslev mose i Brønshøj. Nogle arbejdere som skulle udbedre stierne i Utterslev mose, fandt næste morgen den 28. november 1947 kl. 05.30 liget af Anne Simonsen, skjult i et buskads bagved et skur i Utterslev mose i Brønshøj. Hun var blevet uhyggeligt mishandlet og kvalt.
Efter drabet havde gerningsmanden voldtaget liget af den lille pige i buskadset. Derefter havde han dækket liget til med jord og blade, hvorefter han ganske upåvirket havde forladt gerningsstedet på sin cykel.
Retsmedicinerne konstaterede, at Anne Simonsen var blevet kvalt efter drabsmanden havde placeret en skindluffe i pigens mund, som forhindrede hende i at trække vejret.
Onsdag den 17. december 1947, blev Anne Simonsen begravet på Bispebjerg Kirkegård, blot nogle få hundrede meter fra Utterslev Mose, hvor hun brutalt var blevet myrdet.

                                          
MODEL MED TØJET SOM ANNE SIMONSEN HAVDE PÅ DA HUN FORSVANDT.

Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen under ledelse af kriminalkommissær J. Odmar, som afhørte næsten 35.000 personer uden resultat. Først i september 1951 fandt politiet frem til drabsmanden, som viste sig at være en seksuelt afstumpet pædofil mand, der hed Gunnar Eigil Helge Amos Petterson. Han havde tidligere sendt et anonymt brev til Jyllandsposten i Århus, hvori han tilstod drabet på Anne Simonsen.
Der stod følgende:       Til Jyllandsposten.
“Skylden er ikke min, men samfundet. Derfor må samfundets børn lide. Jeg har mødt megen modgang i verden især fra kvinder. Og da min trang efter dem er stor, må jeg jo tage de små, når de store ikke vil vide af mig. At det blev Anne denne gang er tilfældig. Samfundet bærer skylden. det er ond ved mig, derfor er jeg ond ved det. Kvinderne har mest skyld. Deres børn må lide, når de ikke selv vil vide af mig. Århus politi kan godt være rolig, jeg er i København når brevet åbnes”.     Repræsentant.


BREVET SOM GUNNAR PETTERSON SENDTE TIL JYLLANDSPOSTEN.

Den 31. august 1951, blev den 37 årige Gunnar Eigil Helge Amos Petterson anholdt for uterlighed og forsøg på voldtægt, da han blev anmeldt af sin daværende kæreste, for at have forgrebet sig på hendes 13 årige datter.
Kriminalpolitiet fik under en afhøring af Gunnar Eigil Helge Amos Petterson mistanke til ham, og han tilstod overfor en kriminalbetjent den 28. september 1951, at han dræbte den 7 årige Anne Simonsen fire år tidligere i Utterslev mose den 27. november 1947. Han forklarede, at han kendte Anne Simonsen hjemmefra hvor han boede.
Gunnar Eigil Helge Amos Petterson så om morgenen da han kom cyklende, at Anne Simonsen gik på fortovet ad Hjortholms alle ved Utterslev skole, hvor hun spiste et æble. Hun spurgte om han ville køre hende i børnehave. Gunnar Eigil Helge Amos Petterson tog derefter Anne Simonsen med op på cyklen, og fortsatte til Utterslev mose, hvor den særdeles modbydelige og bestialske forbrydelse fandt sted.
Den 29 maj 1952 ved retten i København, blev den 37 årige Gunnar Eigil Helge Amos Petterson idømt fængsel på livstid, for det særdeles bestialske drab på den lille 7 årige pige Anne Simonsen.
Den 13. november 1988, blev liget af Gunnar Eigil Helge Amos Petterson fundet i Københavns havn. Han blev 74 år gammel. Hvorvidt det var selvmord, melder historien ikke noget om.

                    
GUNNAR AMOS PETTERSON - MYRDEDE ANNE SIMONSEN.

                                                                                   EKSTRA BLADET - DEN 28/11-1947.
        
GUNNAR AMOS PETTERSON - VED GRUNDLOVSFORHØR - 28. SEPTEMBER 1951.

Oversigten
Tilbage Næste side