DRABSSAGER 1943:


Mandag den 1. februar 1943, blev den prostituerede Hedvig Hansen brutalt myrdet i sin lejlighed i Saxogade 6A i København. Forinden havde hun mødt Svend Albert Heintz ( 12. januar 1922 ) i en restaurant i byen, hvor de aftalte et samleje. Men han blev dårlig i lejligheden og kastede op på kvindens gulvtæppe. Hun forlangte 20 kr. for rensning af gulvtæppet. Svend Albert Heintz blev rasende og hidsig over dette, hvorefter han tog kvælergreb på Hedvig Hansen. Han fortsatte med at klemme omkring hendes hals, indtil hun var død ved kvælning.
Tirsdag den 4. maj 1943 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev Svend Albert Heintz idømt 8 års fængsel.

       ****************************************************************************

Lørdag den 24. april 1943, begik en 21 årig landbrugsmedhjælper et drab på sin tidligere kæreste. Drabet sket på Holtegaard i Langstrup, hvor gerningsmanden i laden kvalte en 17 årig kvindelig husassistent, der tidligere havde været hans kæreste. Efterforskningen viste efterfølgende, at han havde gjort den 17 årige kvinde gravid. Mordet blev dengang kendt som mordet på Holtegaard.
Den 21 årige mand blev ved retten idømt 16 års fængsel.

       ****************************************************************************

Onsdag den 5. maj 1943, begik en assistent i Redningskorpset et drab i parrets hjem ved Maribo, da han i sygelig jalousi kvalte sin hustru, der var ham utro med en tysk soldat.
Drabet blev dengang kendt som jalousidrabet ved Maribo.
Manden blev ved retten idømt 4 års fængsel, for jalousidrabet på sin hustru.

       ****************************************************************************

Mandag den 17. maj 1943, var Harry Svend Plambech ( 16. juni 1918 - 17. maj 1943 ) sammen
med gruppe modstandsfolk fra BOPA på en tur til Holbæk. Her blev han hårdt såret ramt af skud fra særdeles emsige sabotagevagter. Harry Svend Plambech hjalp resten af gruppen med at slippe væk, inden han rettede sit våben mod sig selv og trykkede af, da han ikke ville fanges i live.
Harry Svend Plambech blev i 1945 begravet på Bispebjerg Kirkegård, afdeling 2.


HARRY SVEND PLAMBECH - SKØD SIG SELV EFTER EN SABOTAGEAKTION.

       ****************************************************************************

I sommeren 1943, fødte Inger Hansen ( 29. august 1920 i Nørup ) et fuldbårent drengebarn, i en indhegning på sin faders mark i Lille Lihme ved Vejle. Straks efter fødslen pakkede hun barnet ind i en gammel kjole, hvorefter hun begravede barnet levende i sin fars have.
Onsdag den 22. september 1943 ved Retten i Vejle, blev Inger Hansen  idømt 1 års fængsel.

       ***************************************************************************

Mandag den 18. oktober 1943, døde Aage Julius Nielsen ( 8. august 1918 - 18. oktober 1943 ) efter,
at han var blevet stukket til Gestapo 28 dage tidligere, den 20. september 1943.
Aage Julius Nielsen var frihedskæmper fra modstandsgruppen BOPA.
Han blev tortureret og tævet af det modbydelige tyske Gestapo politi, inden han døde under frygtlige smerter og pinsler i sin celle i København.
Aage Julius Nielsen blev begravet på Vestre Kirkegård, afdeling 21.


AAGE JULIUS NIELSEN - BLEV TORTURERET TIL DØDE - DEN 18. OKTOBER 1943.

       ****************************************************************************

Onsdag den 20. oktober 1943 kl. 23.00, blev den 49 årige Mathilde Marie Meyer født Knudsen
( 12. december 1893 - 20. oktober 1943 ), bortført fra sit hjem i villaen på Ehlersvej 16 i Hellerup. Udenfor villaen blev hun groft mishandlet og fik knust næsebenet med en knippel, inden gerningsmændene i en bil kørte hende til Rude Skov, hvor blev likvideret med 7 skud i ryggen og igennem hovedet. To kvinder havde sat  nogle rygter i omløb om, at Mathilde Marie Meyer var stikker. Torsdag den 21. oktober 1943 kl. 14.00, fandt to skovarbejdere hendes mishandlede lig på  skovstien “Bethlehemsvej” i Rude skov, blot 40 meter fra Hørsholm Kongevej. Liget blev kørt til Usserød Sygehus, hvor der blev afholdt ligsyn. Kriminalpolitiet efterforskede det bestialske drab og anholdt senere mindst 9 personer, som deltog aktivt i bortførelsen og drabet på Mathilde Marie Meyer.
Den nu 25 årige Ebba Constance Bøcher Frederiksen, blev i 1946 ved Østre Landsret i København, idømt 4 års fængsel for medvirken til mordet på Mathilde Marie Meyer.
Den nu 30 årige Lily Margrethe Saxtorff, blev i 1946 ved Østre Landsret i København idømt
6 års fængsel for medvirken til mordet på Mathilde Marie Meyer.
Jens Fisker Sørensen og Aage Henrik Koch som begge deltog aktivt i drabet på Mathilde Marie Meyer, blev i 1946 ved Østre Landsret i København, idømt 5 års fængsel.

          
MATHILDE MARIE MEYER - BLIV LIKVIDERET MED 7 SKUD I RUDE SKOV.

       ****************************************************************************

Mandag den 22. november 1943, blev Svend Eduard Rasmussen ( 30. december 1903 - 22. november 1943 ) ført til henrettelsenpladsen i Ryvangen, hvor han blev skudt af Gestapo.
Han var den 16. september 1943 blevet anmeldt af en stikker og anholdt af Gestapo. Han blev dødsdømt ved en Tysk Standret kort før henrettelsen. Det lykkedes dog for Svend Eduard Rasmussen, at smugle en besked ud af fængslet til BOPA-gruppens medlemmer, hvorefter stikkeren blev fundet og skudt som forræder.


SVEND EDVARD RASMUSSEN - BLEV HENRETTET I RYVANGEN - DEN 22/11-1943.

       ****************************************************************************

Torsdag den 2. december 1943 blev Anders William Andersen ( 12. juli 1924 - 2. december 1943 )
i Randers, ført til henrettelsespladsen på Skæring Hede ved Århus, hvor han sammen med
fire andre danske modstandsfolk blev skudt af Gestapo.
Anders William Andersen var blevet anholdt den 19. november 1943 af Gestapo, efter en sabotagehandling, hvor Langå-broerne blev sprunget i luften.
Han blev den 24. november 1943 dømt til døden, ved en tysk krigsret i Århus.


ANDERS WILLIAM ANDERSEN - BLEV HENRETTET DEN 2. DECEMBER 1943.

       ****************************************************************************

Torsdag den 2. december 1943 blev Georg Coritis Mørk Christiansen ( 15. september 1921 - 2. december 1943 ) i Vejle, ført til henrettelsespladsen på Skæring Hede ved Århus, hvor han sammen med fire andre danske modstandsfolk blev skudt af Gestapo.
Georg Coritis Mørk Christiansen var blevet anholdt den 16. september 1943 af Gestapo efter flere sabotagehandlinger.
Han blev den 24. november 1943 dømt til døden, ved en tysk krigsret i Århus.


GEORG CORITIS MØRK CHRISTIANSEN - BLEV HENRETTET 2. DECEMBER 1943.

       ****************************************************************************

Torsdag den 2. december 1943 blev Otto Andreas Konrad Manley Christiansen ( 30/9 1924 -
2. december 1943 ) i Randers, ført til henrettelsespladsen på Skæring Hede ved Århus, hvor han sammen med fire andre danske modstandsfolk blev skudt af Gestapo.
Otto Konrad Andreas Manley Christiansen var blevet anholdt den 19. november 1943 af Gestapo efter en sabotagehandling, hvor Langå-broerne blev sprunget i luften.
Han blev den 24. november 1943 dømt til døden, ved en tysk krigsret i Århus.
Han blev begravet ved soldatergravene på Bispebjerg Kirkegård i København


OTTO ANDREAS KONRAD MANLEY CHRISTIANSEN - BLEV HENRETTET VED SKYDNING DEN 2. DECEMBER 1943.

       ****************************************************************************

Torsdag den 2. december 1943 blev Sven Christian Johannesen ( 10. juni 1923 - 2/12 1943 ) i Odense, ført til henrettelsespladsen på Skæring Hede ved Århus, hvor han sammen med fire andre danske modstandsfolk blev skudt af Gestapo.
Sven Christian Johannesen var blevet anholdt den 17. november 1943 af Gestapo, efter en sabotagehandling, hvor Langå-broerne blev sprunget i luften.
Han blev den 24. november 1943 dømt til døden, ved en tysk krigsret i Århus.


SVEN CHRISTIAN JOHANNESEN - BLEV HENRETTET DEN 2. DECEMBER 1943.

       ****************************************************************************

Torsdag den 2. december 1943, blev Oluf Axelbo Kroer ( 17. april 1916 - 2. december 1943 ) i Randers, ført til henrettelsespladsen på Skæring Hede ved Århus, hvor han sammen med fire andre danske modstandsfolk blev skudt af Gestapo.
Oluf Axelbo Kroer var blevet anholdt den 19. november 1943 af Gestapo, efter en sabotage- handling, hvor Langå-broerne blev sprunget i luften.
Han blev den 24. november 1943 dømt til døden, ved en tysk krigsret i Århus.


OLUF AXELBO KROER - BLEV HENRETTET DEN 2. DECEMBER 1943.

       ****************************************************************************

Lørdag den 4. december 1943, døde Arno Egon Hansen ( 5. marts 1922 - 4. december 1943 ) efter, at en stikker tidligere havde anmeldt ham til det tyske Gestapo politi. Han blev anholdt den 26. november 1943, men blev skudt ned bagfra af Gestapos vagter, da han forsøgte at flygte.
Arno Egon Hansen var frihedskæmper fra modstandsgruppen BOPA.
Han blev i 1945 begravet ved soldatergravene på Bispebjerg Kirkegård i København.


ARNO EGON HANSEN - BLEV SKUDT UNDER FLUGT - DEN 4. DECEMBER 1943.

       ****************************************************************************

Søndag den 26. december 1943, faldt Victor Imanuel Larsen ( 27. august 1902 - 26/12 1943 ) i et baghold i krydset Tuborgvej - Emdrupvej/Lyngbyvej i København, hvorefter han blev skudt og dræbt af tyske soldater. Victor Imanuel Larsen var frihedskæmper fra modstandsgruppen BOPA.
Han blev i 1945 begravet på Bispebjerg Kirkegård, Urneafdelingen D, nr. 384.


VICTOR IMANUEL LARSEN - SKUDT AF TYSKE SOLDATER - 26. DECEMBER 1943.

       ****************************************************************************

Søndag den 26. december 1943, faldt Martin Villiam Christian Andersen ( 16. juli 1921 - 26. december 1943 ) i et baghold sammen med Victor Imanuel Larsen. De forsøgte at flygte, men de tyske soldater åbnede ild, hvorefter Martin Villiam Christian Andersen blev skudt og dræbt i krydset Tuborgvej - Emdrupvej/Lyngbyvej i København.
Han var frihedskæmper fra modstandsgruppen BOPA.
Martin Villiam Christian Andersen blev i 1945 begravet på Bispebjerg Kirkegård, Urneafd.


MARTIN VILLIAM CHRISTIAN ANDERSEN - SKUDT AF TYSKE SOLDATER - 26/12 1943.

       ****************************************************************************

Søndag den 26. december 1943, blev Knud Enver Wissing Nielsen ( 21. marts 1913 - 26. december 1943 ), som var frihedskæmper fra modstandsgruppen BOPA, skudt og dræbt ved et vådeskud, under en aktion i kamp imod tyske soldater fra Gestapo.
Knud Enver Wissing Nielsen blev begravet på Søndermarkens Kirkegård i Vejle.


KNUD ENVER WISSING NIELSEN - BLEV DRÆBT VED ET VÅDESKUD - DEN 26/12-1943.

       ****************************************************************************

Mandag den 27. december 1943, lokkede Carl Christian Jørgensen ( 26. april 1912 ) sin hustru ud i Hunderup Skov ved Odense. Hustruen var kort forinden flyttet fra ham. I skoven forsøgte han, at overtale hustruen til at flytte hjem til ham igen. Da det ikke lykkedes for ham, dræbte Carl Christian Jørgensen sin hustru med adskillige knivstik og slag med en skruenøgle.
Efter drabet gik han hjem til sin husvildebolig i Dalum, hvor han begik selvmord ved hængning.
Tirsdag den 28. december 1943, fandt politiet hans lig for enden et reb.

       ****************************************************************************

Onsdag den 29. december 1943, blev frihedskæmper Alf Tolboe Jensen ( 14. september 1918 -
29. december 1943 ) ført til Kasernegården på Vestre Alles Kaserne i Århus, hvor han blev henrettet ved skydning af Gestapo.
Alf Tolboe Jensen var den 13. oktober 1943 blevet anholdt af Gestapo, på Vesterbros Torv i Århus. Han blev den 24. november 1943 dømt til døden, ved en tysk krigsret i Århus.


ALF TOLBOE JENSEN - BLEV HENRETTET VED SKYDNING 29. DECEMBER 1943.

Oversigten
Tilbage Næste side