DRABSSAGER 1940:


En nat i januar 1940, under et ophold i ejendommen Smallegade 10 i København, fødte Ellen Edith Johansen ( 4. august 1918 ) et fuldbårent og levedygtigt drengebarn, på et WC i baggården.
Efter hun havde ladet barnet falde ned i WC-kummen, anbragte hun det i en medbragt kuffert.
Men da spædbarnet gav livstegn fra sig, kvalte hun drengebarnet med et strikket bånd.
Mandag den 24. august 1942 i Ødtre Landsret, blev Ellen Edith Johansen idømt 2 års fængsel.

       ***************************************************************************

Torsdag den 4. januar 1940, fødte den 19 årige Emilie ( Mille ) Sørensen ( 27. april 1920 i Udby ) i dølgsmål et drengebarn. Straks efter fødslen kvalte hun barnet. Bagefter skjulte hun liget i en kuffert, som hun skjulte under tagskægget på sit logi-værelse i Absalonsgade 25A, 5. sal i København. Da hun skulle flytte den 8. marts 1940, blev liget fundet, hvorefter hun tilstod drabet.
Motivet var ifølge Emilie Sørensen, at hun frygtede kæresten ville unddrage sig sin bidragspligt.
Torsdag den 16. maj 1940 i Københavns Byret, blev Emilie ( Mille ) Sørensen idømt 1 år og 6 måneders fængsel.

       ****************************************************************************

Natten til lørdag den 13. januar 1940, trængte en yngre mand ind til en købmand i Ringsted.
Gerningsmanden overfaldt ofret og slog købmanden ned, hvorefter han stjal dennes penge.
Købmanden afgik ved døden af sine kvæstelser.
Mordet blev dengang kendt som Ringsted-drabet.
Ved Retten i 1940, blev gerningsmanden idømt fængsel på livstid.

       ****************************************************************************

Torsdag den 21. marts 1940, overfaldt en 16 årig dreng en 12 årig pige i Gjølstrup. Derefter blev hun udsat for en sædelighedsforbrydelse, idet gerningsmanden voldtog pigen inden hun blev kvalt.
Fredag den 22. marts 1940, blev pigens lig fundet i en plantage syd for Hjørring.
Mordet blev dengang kendt som Gjølstrup-drabet.
Ved Retten i 1940, blev den 16 årige dreng idømt 8 års fængsel.

       ****************************************************************************

Lørdag den 13. juli 1940, begik en tysk soldat et drab på en dansk gartner, da han som gemen indbrudstyv trængte ind i ofrets hjem i Halskov. Gartneren vågnede op, hvorefter en voldsom kamp på liv og død startede. Den tyske soldat stak manden ned med en kniv. Han døde kort efter af sine kvæstelser. Drabet blev dengang kendt som gartnermordet ved Halskov.
Den tyske soldat blev senere idømt fængsel for drabet i Tyskland.

       ****************************************************************************

Tirsdag den 23. juli 1940, begik en alumne ( fostersøn ) en fatal handling, da han med en kniv dræbte anstaltens mandlige skrædder på Livø. Efterforskningen viste, at gerningsmanden var blevet forelsket i skrædderens hustru, og ville derfor rydde ofret af vejen.
Mordet blev dengang kendt som Livø-drabet.
Ved retten blev gerningsmanden idømt til anbringelse på en åndsvageanstalt.

 

Oversigten
Tilbage Næste side