DRABSSAGER 1930 - 1939:


Lørdag den 12. juli 1930, blev Ingeborg Bolette Jensen brutalt kvalt ved strangulering i sin lejlighed i Ragnhildsgade 32, 1. sal i København.
Gerningsmanden var hendes fraseparerede mand, chauffør Thorkild Christoffer Jensen ( 29. januar 1905 i København), som i sygelig jalousi strangulerede sin eks-hustru med en snor.
Onsdag den 5. november 1930 ved et nævningeting i Østra Landsret, blev Thorkild Christoffer Jensen idømt 8 års tugthus.

           ************************************************************************

Tirsdag den 26. august 1930, forsvandt en 11 årig pige sporløst fra sit hjem i Lellinge ved Køge. Torsdag den 28. august 1930, blev pigen fundet kvalt og voldtaget på høstænget
( høloft ) på gerningsmandens ejendom i Lellinge ved Køge.
Drabet blev dengang kendt som Lellinge-drabet.
Kriminalpolitiet anholdt omgående manden, som blev sigtet for drab og voldtægt.
Han blev ved retten idømt fængsel på livstid for drabet og voldtægten af den 11 årige pige.

           ************************************************************************

Mandag den 1. september 1930, blev direktør S.F. Kongsted skudt og dræbt af en indbrudstyv i sit hjem på Høeghsmindevej 22 i Gentofte. Gerningsmanden havde affyret en revolver.
Mordet blev dengang kendt som Høeghsmindevej-drabet.
Kriminalpolitiet efterforskede drabet, men det lykkedes aldrig at finde morderen.
Drabssagen om mordet på S. F. Kongsted er fortsat uopklaret.

           ************************************************************************

Tirsdag den 14. oktober 1930, blev to drenge på 2 og 3 år brutalt myrdet af deres far. Drabet skete i en lejlighed på Blåmejsevej 22 i København, hvor den 41 årige Christian Thorvald Nilsson ( 19. juli 1879 ) med en kniv skar halsen over på sine to drenge.
Motivet var en ægteskabelig strid med hustruen til parrets to børn.

           ************************************************************************

 
HENRIETTE JOHANNE DALBY BLEV MYRDET OG PARTERET AF PETER HANSEN.

Mandag den 24. november 1930, var den 37 årige Henriette Johanne Johansen Dalby, som var enlig mor til to børn, oppe og skændes med sin samlever, den 35 årige sømand Hans Peter Marius Hansen ( 4. maj 1895 i Bogense ), i hendes lejlighed i Bellmannsgade 15 i København.
Han blev gal og slog hende i brystet flere gange. Henriette Johanne Johansen Dalby faldt om i stuen blødende fra næse og mund. Under et forsøg på at standse blødningen fra næse og mund, kom han til at kvæle Henriette Johanne Johansen Dalby. Hans Peter Marius Hansen opdagede, at han var kommet til at slå hende ihjel. Efter drabet gemte han liget af Henriette Johanne Johansen Dalby bagved en sofa i stuen.
Næste morgen fortalte han børnene, at deres mor lige var gået, men at hun kom tilbage senere. Derefter sendte han de to børn i skole, og nu da han var alene i lejligheden, parterede han liget af Henriette Johanne Johansen Dalby i syv dele.
Han pakkede liget ind og kastede ligresterne rundt omkring i Københavns Havn.
Lørdag den 16. maj 1931 fandt nogle smedearbejdere fra H.C. Ørstedsværket et afskåret menneskeben ved udmundingen af en kloakledning ved Vasby Strand, der i dag hedder Belvederekanalen. De kontaktede omgående politiet som hurtigt ankom til findestedet.

          
EFTERSØGNING AF LIGDELE VED BELVEDEREKANALEN OG I KASTELSGRAVEN.

Kriminalpolitiet undersøgte derfor hele havneområdet omkring Belvedere-kanalen, men de fandt ikke flere ligdele der. Eftersøgningen blev derfor koncentreret om hele Københavns Havn.
Tirsdag den 26. maj 1931, ved en tilfældighed, blev der opdaget en stor pakke, som lå og skvulpede i vandkanten i Kastelsgraven, bagved den Svenske Kirke i København. Det viste sig, at pakken indeholdt overkroppen af en kvinde med arme og et hoved.
Mandag den 1. juni 1931 kunne retsmedicierne konstatere, at ligdelene var Henriette Johanne Johansen Dalby.
Kriminalpolitiet fandt sømanden Hans Peter Johannes Hansen, som sad i Venstre Fængsel.
Han blev afhentet af kriminalpolitiet, og sigtet for mordet på Henriette Johanne Johansen Dalby, samt den efterfølgende partering af liget.
Det lykkedes for Hans Peter Johannes Hansen og hans forsvarer, at overbevise dommeren i retten om, at det var et uheld Henriette Johanne Dalby døde.
Den 31. oktober 1931 ved et nævningeting i Østre Landsret, blev Hans Peter Marius Hansen blot  idømt 18 måneders arbejde i forbedringshus, for mordet på den 24 årige Henriette Johanne Dalby.
Han blev blot dømt for vold og usømmelig omgang med lig.
Året efter sin løsladelse i 1934, blev Hans Peter Marius Hansen sigtet for drabsforsøg, da han under et skænderi med sin nye kæreste, havde taget kvælertag på kvinden, som i forvejen havde et svagt hjerte. Overfaldet skete i kvindens lejlighed.
Det lykkedes påny Hans Peter Marius Hansen’s forsvarer, at overbevise dommer og nævninge i retsagen om, at kvinden ikke var sagesløs og der var formildende omstændigheder ved hændelsen.
Hans Peter Marius Hansen blev blot idømt 2 1/2 års fængsel for drabsforsøg på kvinden.

                                          
HENRIETTE DALBY BLEV 37 ÅR.                PETER HANSEN MED SIN FORSVARER.

                  
LIGDELENE AF HENRIETTE JOHANNE DALBY - SOM BLEV FUNDET I MAJ 1931.

    
TORSOEN AF HENRIETTE DALBY - SOM BLEV FUNDET I MAJ 1931.

           ************************************************************************

Mandag den 22. december 1930, blev den 32 årige syerske Anna Victoria Nancy Janning brutalt myrdet i sin lejlighed på Birkegade 9A, 4. sal i København, da hendes 35 årige sindssyge søster Julie Thekla Emilie Janning ( 9. april 1895 ) tog en stor slagterkniv, hvorefter hun uden tøven skar halsen over på sin lillesøster Anna Victoria Nancy Janning. Bagefter fortsatte hun ned på gaden, hvor hun sårede en 13 årig dreng og en mand, der forsøgte at afvæbne hende.
Hun blev dog kort efter anholdt af politiet, sigtet for drab og drabsforsøg.
Lørdag den 18. april 1931 ved Retten i Købehavn, blev Julie Thekla Emilie Janning idømt forvaring på ubestemt tid, på et psykiatrisk Hospital for sindslidende.

         *************************************************************************

Søndag den 19. juli 1931, begik to elever på Braskovgaard ved Hornsyld en bestialsk handling, da de dræbte en anden elev på høloftet.
Svend Place Johansen ( 3. oktober 1912 ) og den medskyldige Gerhard Villy Anders Brund, dræbte
uden tøven elev Mogens Frederiksen ( 2. juli 1914 ) med med flere øksehug i hovedet.
Motivet til drabet på den anden elev var, at de ønskede at komme væk fra Braskovgaard, og hellere ville have en streng fængselsstraf. Drabet blev dengang kendt som Braskovgaardmordet.
Tirsdag den 26. januar 1932 i Vestre Landsret, blev Svend Place Johansen idømt 10 års tugthus- arbejde, mens Gerhard Villy Anders Brund blev idømt 8 års tugthusarbejde.

           ************************************************************************

Fredag den 21. august 1931, blev den 64 årige cigarhandler Niels Julius Hansen udsat for et rovmord i Øster Farimagsgade i København, da den 17 årig barberlærling Erhardt Malm Andersen ( 25. maj 1914 ) overfaldt Niels Julius Hansen, og skar halsen over på ham med en barberkniv.
Motivet var, at skaffe penge til køb af en sejlbåd. Udbyttet var på blot 180 kr.
Drabet blev dengang kendt som mordet på cigarhandleren.
Mandag den 16. november 1931, døde den 17 årige Erhardt Malm Andersen på Sundby Hospital efter en blindtarmsoperation.

           ************************************************************************

Søndag den 4. oktober 1931, tog Ernst Vilhelt Frederik Christensen ( 4. august 1902 i København )
i raseri en stol, mens han som sindssyg var indlagt på Sankt Hans Hospital i Roskilde. Herefter slog han den 41 årige patient Charles Sigfred Jacobsen flere gange i hovedet med stolen. Han fortsatte med at slå, indtil ofret lå død i en blodpøl på gulvet.

         *************************************************************************

Onsdag den 2. december 1931, hjalp en yngre kvinde sin moder med at begå selvmord i en lejlighed på Frederiksberg. Efter moderens ønske kom datteren Pantopon ( et opiumholdigt, beroligende og søvndyssende plantesaft-middel ) i moderens kaffe.
Sagen blev dengang kendt som medlidenheds-drabet.
Datteren blev ved retten idømt 3 måneders fængsel, for bevidst at hjælpe sin mor med at
begå selvmord.

         *************************************************************************

I foråret 1932, gik Christian Hansen ( 7. december 1895 i Århus ) amok i Vejle, da han dræbte sin 30 årige kæreste, gangpige Elenora Jensen, da han med en kniv skar halsen over på hende.
Motivet til drabet var en strid om arvepenge.
Torsdag den 30. juni 1932 ved Retten i Kolding, blev Christian Hansen idømt 16 års fængsel.
Mandag den 9. juni 1947, blev han løsladt fra fængslet.

Fredag den 8. oktober 1948, var Christian Hansen indsat i Blegdamsvejens arresthus. Da hustruen besøgte han i anledning af skilsmisseforhandlinger, forsøgte Christian Hansen at dræbe hende med en værktøjskniv, som han havde gemt på sig. Han nåede at stikke hustruen i halsen, men hun blev i hast kørt på hospitalet, hvor lægerne reddede hendes liv.
Tirsdag den 1. februar 1949 i et nævningeting i Københavns BYret, blev Christian Hansen idømt sikkerhedsforvaring på ubestemt tid.

         ***************************************************************************

Mandag den 11. juli 1932, blev det opklaret af kriminalpolitiet, at husmand Friedrich Chr. Jensen Iversen ( 19. januar 1893 ) sammen med sin hustru, Josia Petrea, født Schmidt, havde druknet og nedgravet 4 af deres nyfødte børn, i deres hjem i landsbyen Staushede, nær Gesten.
Friedrich Chr. Jensen Iversen og Josia Pethrea blev omgående anholdt, sigtet for firedobbelt drab.
Onsdag den 11. april 1934 i et nævningeting i Vestre Landsret, blev Friedrich Chr. Jensen Iversen idømt 5 års fængsel. ( straffelovens § 237 ).
Hustruen Josia Petrea, blev idømt 1 år og 6 måneders fængsel. ( straffelovens § 238 ).

       ***************************************************************************

Tirsdag den 8. november 1932, under en natlig politisk plakatkrig i København, blev den den unge socialist Verner Oscar Ejner Nielsen dræbt, da en gerningsmand slog ham i tindingen med et stumpt instrument. Dødsårsagen var kraniebrud med indre blødninger i hjernen.
Politiet anholdt kort efter Carl Theodor Thrane ( 13. november 1905 ), som blev sigtet for grov vold med døden til følge.
Den 6. december 1932 i Østre Landsret i København, blev han frikendt for sigtelsen, da politiet ikke kunne fremskaffe de afgørende beviser i sagen.

         ***************************************************************************

Tirsdag den 6. december 1932, blev den 45 årige landpostbud Willum Willumsen udsat for et bestialsk rovmord, da han cyklede i retning mod Kompedal Plantage i Karup ved Silkeborg.
Den arbejdsløse gårdkarl Valdemar Jensen ( 18. september 1902 i Føns ), lå på lur og var bevæbnet med et haglgevær, da han på meget kort afstand skød landpostbud Willum Willumsen i hovedet. Han var dræbt på stedet, idet dele af kraniet og hjernemasen var skudt væk.
Efter drabet slæbte Valdemar Jensen liget hen 6 meter hen bagved nogle grantræer tæt på vejen. Derefter stjal han ofrets pung og tømte tegnebogen for 145 kr.
Næste dag den 7. december 1932 blev liget af Willum Willumsen fundet bagved trantræerne, mens et stykke af kraniet og dele af hjernemassen, blev fundet i lyngen nede i en grøft.
Kriminalpolitiet var ikke i tvivl om det var gerningsstedet til rovmordet.
Drabet blev dengang kendt som Kompedalmordet.
En obduktion af kraniet der var splintret i 23 stukker viste, at der var affyret tre skud.
Det første skud ramte ofret direkte i panden, mens nogle hagl også ramte halsen og brystet. Det andet skud ramte ofret i højre isseregion, hvorved der opstod sprængning af den ydre kranieskal. Det tredje skud var affyret på klods hold imod den bagerste venstre del af isseregionen, hvorved der opstod en fuldstændig sprængning af kraniet og hjernen.
Søndag den 11. december 1932 blev Valdemar Jensen anholdt af politiet i København, sigtet for rovmord på landpostbud Willumsen. Han nægtede sit skyldig i drab og påstod hårdnakket, at det var vådeskud selvom der var affyret tre skud.
Willum Willumsen blev begravet i december 1932 på kirkegården i Karup.
Den 7. april 1933 ved et nævningeting i Vestre Landsret, blev Valdemar Jensen idømt tugthusarbejde på livstid, for det særdeles bestialske rovmord på Willum Willumsen.
I 1939, blev Valdemar Jensen overført til psykopatforvaringsanstalten i Herstedvester.


WILLUM WILLUMSEN - BLEV UDSAT FOR ET ROVMORD - 6. DECEMBER 1932.

         *************************************************************************

I 1933, gik den 28 årige radiotelegrafisk Hans Hansen amok i raseri, da hustruen, den 24 årige Dagmar Astrup havde købt på kredit uden mandens vidende.
Derfor tog Hans Hansen en revolver, hvorefter han skød og dræbte sin hustru Dagmar Astrup, i parrets hjem i Stenstrup ved Svendborg..
Senere begik han selvmord, da han skød sig selv med revolveren.

       **************************************************************************

I 1933, besluttede Anna Mathilde Nielsen Høgsted, gift Larsen ( 9. oktober 1894 ) sig for at dræbe sin 3 årige plejedatter Stella, da fogeden var på vej for at overgive barnet til moderen, som var hendes egen søster. Da fogeden ankom til hjemmet i Ramløse Nordkrog, nær Helsinge, fandt man det 3 årige Stella kvalt.
Politiet blev omgående tilkaldt, hvorefter Anna Mathilde Nielsen Høgsted blev anholdt.
Samtidig blev manden, Anders Jørgen Larsen anholdt, blev sigtet sig medskyldig i drabet.
Mandag den 21. august 1933, blev Anna Mathilde Nielsen Høgsted idømt 4 års fængsel.

       **************************************************************************

I 1933, blev den 67 årige eneboer, Jens Jensen, fundet dræbt udenfor sin jordhytte i landsbyen Nyby ved Ribe. Han blev fundet med svære kvæstelser i tindingen. Kriminalpolitiet konstaterede, at han var blevet udsat for et rovmord, da gerningsmanden havde stjålet 5.000 kr.
Kriminalpolitiet anholdt senere Morten Henriksen ( 28. november 1906 ), som blev sigtet for rovmordet på Jens Jensen.
Tirsdag den 16. maj 1933 i Vestre Landsret, blev Morten Henriksen idømt 12 års fængsel.

       ***************************************************************************

Søndag den 15. januar 1933, dræbte den 32 årige, Peter Christian Arnkilde Damgaard ( 21. januar 1901 I Horsens ), sit 3 måneder gamle barn ved at give det så mange sovepiller, at spædbarnet døde af det. Drabet skete i hjemmet i Gentofte.
Samtidig blev barnets mor, Meta Marie Johanne Sørensen, gift Petersen ( 2. august 1910 i Sporup ), anholdst af politiet, sigtet for medvirken til drab
Senere i 1933 i Retten i København, blev Peter Christian Arnkilde Damgaard idømt 6 års fængsel.

       ****************************************************************************

Onsdag den 8. februar 1933, blev en 67 årig eneboer udsat for et rovmord i Nyby. Drabet skete i Ribe politikreds, hvor ofret blev myrdet med en økse og frarøvet flere tusind kroner.
Kriminalpolitiet efterforskede det bestialske rovmord og anholdt senere gerningsmanden.
Drabssagen blev dengang kendt som Nyby-drabet.
Gerningsmanden blev ved retten idømt 12 års fængsel for rovmord.

       ***************************************************************************

Torsdag den 20. april 1933, fandt nogle legende børn liget af en 59 årig nedgravet mand i Bjergsted- skoven ved Jyderup. Liget var begravet 30 cencimeter nede i jorden og kun gummistøvlerne stak op ad jorden. En obduktion af afdøde viste, at han var blevet dræbt af adskillige voldsomme slag i baghovedet med en spade.
Den dræbte gårdbestyrer hed Asmus Christian Thomsen, og han forsvandt sporløst den 1. september 1932, efter han forlod en gård i Dronninglund ved Sæby i Jylland, da han skulle starte på et nyt arbejde som bestyrer på en gård ved Jyderup.
Ofret var blevet udsat for et rovmord og frarøvet sine penge, inden han blev gravet ned i skoven.
Kriminalpolitiet anholdt senere den formodede gerningsmand, som hed Niels Christian Christensen
( 5. juli 1881 ) fra Skinderhede ved Allerup. Han blev kaldt for Allerupdrengen.
Han nægtede ethvert kendskab til rovmordet på den 59 årige Asmus Christian Thomsen.
I august 1934 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev den formodede rovmorder Niels Chr. Christensen, på indicierer, idømt tugthusarbejde på livstid.
Den 8. juni 1938, døde Niels Christian Christensen under sin afsoning i straffeanstalten.

       ***************************************************************************

Søndag den 23. april 1933, under en stærk psykisk depression, besluttede den 39 årige Else Soffy Kelstrum sig for, at dræbe sin 11 årige søn Kaj Kelstrum og bagefter sig selv, i sin lejlighed i Classensgade 68 på Nørrebro i København. Hun gav først sønnen og bagefter sig selv en stor dosis Veronal (stærk sovemedicin), hvorefter de få timer senere sov stille ind i døden.

       ***************************************************************************

I midten af maj 1933, forsvandt den såkaldte “Fanøpige”, Elna Johanne Nielsen sporløst, efter et besøg hos sin “kæreste”, i en lejlighed på Langebrogade 37 i København. Kæresten Poul Emil Nielsen påstod senere, at hun var død i hans lejlighed under en fosterfordrivelse. Bagefter gik han i panik og parterede liget af Elna Johanne Nielsen, hvorefter han brændte ligdelene i kakkelovnen. Han havde tidligere foretaget adskillige ulovlige fosterfordrivelser på unge piger i København.
Drabet blev dengang kendt som Langebrogademordet.
Den 16. februar 1934 i Østre Landsret i København, blev Poul Emil Nielsen ( 24. december 1882 i Korsør ) idømt 5 års fængsel uagtsomt manddrab og usømmelig omgang med lig.

           ************************************************************************

Lørdag den 14. oktober 1933, blev den 3 årige håbløs syge John Eggert Jørgensen dræbt med Veronal ( stærkt sovemiddel ), som moderen Olga Maria Jørgensen, født Bredesen ( 13. september 1895 i Århus ) gav sin søn, Han sov stille og roligt ind i døden.

         ************************************************************************

I 1934, dræbte en barberlærling en ældre kvinde på Møllersvej i Nykøbing med flere knivstik fra en brødkniv. Gerningsmanden blev hurtigt anholdt og sigtet for drab.

     ****************************************************************************

Onsdag den 7. februar 1934, begik den 34 årige hypnotisør George Frisenette en fatal handling, da han i sygelig jalousi skød og dræbte sin hustru, Gerda Frisenette ( 2. marts 1908 i København ) med en revolver. Drabet skete i parrets lejlighed på Sindshvilevej 11 på Frederiksberg.
Mordet blev dengang kendt som hypnotisør-drabet.
Senere i 1934 bed Retten på Frederiksberg, blev George Frisenette idømt 6 års fængsel for drabet på sin 25 årige hustru.

       ***************************************************************************

Tirsdag den 20. marts 1934, fødte Margrethe Hansen ( 5. august 1912 ) et drengebarn ombord på toget ved Vipperød. Straks efter fødslen, smed hun spædbarnet ud af vinduet, hvorved drengen blev dræbt da han ramte banelegemet. Liget blev kort efter fundet tæt på skinnerne, ved Vipperød.
Tirsdag den 17. april 1934 ved Retten i Holbæk, blev den nu 22 årige Margrethe Hansen idømt 3 måneders betinget fængsel/hæfte, med 2 års prøvetid.

       ***************************************************************************

I sommeren 1934, opstod der et voldsomt skænderi mellem tre mænd efter markedsbal i Hadsund.
Hans Bernhard Harlev ( 11. maj 1915 i København ) og Anton Andersen ( 18. april 1914 i Gl. Skørping ) tilføjede i fællesskab en 42 årig mand nogle slag i hovedet, så han faldt om og døde.
Onsdag den 24. oktober 1934 ved Retten i Hadsund, blev Hans Bernhard Harlev og Anton Andersen idømt 6 måneders fængsel for vold med døden til følge.

         ***************************************************************************

Mandag den 27. august 1934, begik en mand en grusom forbrydelse, da han myrdede en 64
årig gårdejer i Hørsholm. Bagefter voldtog han gårdejerens 63 årige hustru, hvorefter han også myrdede kvinden. Gerningsmanden blev kort efter anholdt af kriminalpolitiet.
I retten kom det frem, at han havde gjort sig skyldig i 4 tilfælde af drab, voldtægt, blodskam og brandstiftelse.
Gerningsmanden begik selvmord i sin fængselscelle for dommen blev afsagt.

           ************************************************************************

Søndag den 9. december 1934 sent om natten, brød en mand ind hos en sovende gårdejer, som han dræbte med flere øksehug. Bagefter dræbte han gårdejerens svigermor og et 4 måneder gammelt spædbarn. Desuden forsøgte han at dræbe gårdejerens hustru, men hun overlevede heldigvis drabsforsøget, hvorefter gerningsmanden flygtede fra stedet.
Kriminalpolitiet anholdt senere gerningsmanden og sigtede han for tre-dobbelt drab. Manden blev ved retten idømt fængsel på livstid. Han begik senere selvmord i sin fængselscelle.

         **************************************************************************

Mandag den 31. december 1934, blev en kvinde myrdet af en 60 årig mand i en bolig i Odder, da han slog hende utallige gange i hovedet med en stok. Bagefter skjulte han liget i kælderen under gulvbrædderne. Drabssagen blev dengang kendt som mordet i Odder.
Ved retten i 1935, blev gerningsmanden idømt fængsel på livstid.

         *************************************************************************

I 1935, begik Svend Aage Andersen ( 6. maj 1909 i Ålborg ) en fatal handling, i Aalborg Have ved Urban bryggeriet. Her dræbte han den 29 årige Meta Knudsen med adskillige slag i hovedet med et nøgleknippe. Derefter placerede han en snor omkring hendes hals, der blev bundet til et træ.
Motivet til drabet var et forestående bryllup med en anden kvinde.
Drabet blev dengang kendt som Skovbakkemordet.
Tirsdag den 28. maj 1935 ved Retten i Ålborg, blev Svend Aage Andersen idømt fængsel på livstid.

         **************************************************************************

I Januar 1935, fødte Gurli Jensen ( 18. maj 1913 i Silkeborg ) i dølgsmål et barn, i en ejendom på Amagerbrogade i København. Straks efter fødslen, druknede hun sit nyfødte barn i et vandfad.
Tirsdag den 19. februar 1935 i Københavns Byret, blev Gurli Jensen idømt 1 år og 6 måneders fængsel for mordet på sit nyfødte barn.

         **************************************************************************

I 1935, blev den 24. årige Thyra Viola Jensen fundet hængt i hjemmet i Ibsgade 15A i Viborg.
Hun havde tydelige kvælningsfurer omkring halsen fra rebet.
Kort efter blev Sander Krejbjerg Jensen ( 28. april 1908 i Ikast ) anholdt af politiet, sigtet for overlagt drab på Thyra Viola Jensen.
Søndag den 7. april 1935 ved et nævningeting i Viborg, blev Sander Krejbjerg Jensen frikendt for drab, men dømt for bedrageri og falsk forklaring for retten.

         *************************************************************************

I 1935, døde den håbløst syge fru Elisabeth Hansen af en overdosis narkotika, i sit hjem i landsbyen Valby ved Helsinge i Nordsjælland. Bagefter satte ægtemanden, ejendomshandler Laurits Hansen, ild til hendes seng. Efter drabet på sin hustru, begik Laurits Hansen selvmord, da han hængte sig på loftet.

         ***************************************************************************

Mandag den 18. februar 1935 sent om natten, brød en mand ind hos et sovende gårdejerpar.
Manden dræbte kvinden med en økse og kom i slagsmål med ægtemanden, som afvæbnede gerningsmanden, hvorefter han flygtede fra stedet.
Mordet blev dengang kendt som Tvis-drabet.
Kriminalpolitiet anholdt senere gerningsmanden, som blev sigtet for drab og drabsforsøg.
ved retten blev manden idømt fængsel på livstid.

           ************************************************************************

Fredag den 22. februar 1935, fødte den 16 årige, Bertha Marie Persson ( 3. juli 1918 ), i dølgsmål et barn på et toilet ved Cafe Blaataarn på Vestervoldgade i København. Straks efter fødslen dræbte hun barnet ved at slå babyen hårdt imod væggen. Hun blev kort efter anholdt, sigtet for drab.
Den 27. juli 1935 i samråd med Rigsadvokaten i København, blev Bertha Marie Persson anbragt til behandling på Ebberødgaard. Hun blev udskrevet derfra i 1938.

       ****************************************************************************

Torsdag den 3. oktober 1935, i et anfald af pludselig opstået sindsforvirring, begik Vera Johanne Bonde, født Hansen ( 25. oktober 1904 i Maribo ) en tragisk handling, da hun druknede sin søn Per Bonde ( 18. juli 1930 ) i Skals å i Sdr. Onsild ved Hobro.
Hun blev kort efter anholdt sigtet for drab.
Lørdag den 16. november 1935, frafaldt Statsadvokaten tiltalen imod hende, mod anbringelse på et Sindsygehospital. Hun blev derefter overført til behandling på Sankt Hans Hospital i Roskilde.
I april 1937, blev Vera Johanne Bonde udskrevet efter endt behandling fra Sankt Hans Hospital.

         ***************************************************************************

Fredag den 18. oktober 1935, blev en taxa-vognmand hyret af en kunde i Sønderborg. Kunden skulle køres til Rødekro i Sønderjylland. Kort for ankomsten til Rødekro tog blev taxa-vogn- manden slået ned bagfra med et stumpt instrument, hvorefter gerningsmanden stjal hans penge og forsvandt fra stedet. Drabet blev dengang kendt som rovmordet ved Røde-kro.
Kriminalpolitiet anholdt senere gerningsmanden, som blev sigtet for rovmord.
Ved retten blev han idømt 16 års fængsel for rovmord.

       ****************************************************************************

Fredag den 1. november 1935 om natten, tog tjenestekarl Jens Andersen ( 13. november 1911 i Hurup ) en hakke, hvorefter han i jalousi dræbte en anden tjenestekarl, Jørgensen, med adskillige slag i hovedet, på deres fælles værelse, på en gård i landsbyen Lillerød ved Allerød i Nordsjælland. Efter drabet gravede Jens Andersen liget af Jørgensen ned i møddingen på gården, hvor man fandt liget dagen efter. Mordet blev dengang kendt som Lillerød-drabet.
I 1936 ved Retten i Hillerød, blev Jens Andersen idømt fængsel på livstid.
Tirsdag den 29. november 1977, døde Jens Andersen, 66 år gammel.

           ************************************************************************

Søndag den 10. november 1935, trængte en ukendt gerningsmand ind i soveværelset hos en sovende polak i Stenderup ved Hedensted. Polakken blev slået flere gange i hovedet med et stumpt instrument, hvorved han afgik ved døden af sine kvæstelser. Drabsmanden stjal nogle få hundrede kroner fra sit offer og forsvandt fra stedet.
Rovmordet blev dengang kendt som Polak-drabet i Stenderup.
Drabssagen om rovmordet på polakken er fortsat uopklaret.

           *************************************************************************

Søndag den 17. november 1935, hyrede Verner Ingolf Andresen ( ( 5. december 1914 i Tønder ) en vognmand i Sønderborg. Han sagde til chaufføren, at han skulle nå toget i Rødekro ved Åbenrå.
Undervejs i hyrevognen, dræbte Verner Ingolf Andresen vognmanden med flere slag i hovedet med et stumpt instrument. Bagefter røvede han afdødes penge og flygtede fra stedet.
Få dage senere, blev Verner Ingolf Andresen anholdt af politiet i Hamburg. Han blev overført til politiet i Åbenrå, hvor han blev sigtet for rovmord.

         ***************************************************************************

Torsdag den 9. januar 1936, blev liget af en nyfødt dreng fundet i Københavns Havn. Liget som var i stærk opløsning, var indpakket i en avis fra den 4. november 1935.
Vidner ved havnen havde nogle dage før set en lysblond og kortklippet kvinde i 30erne, iført en hvid kittel og en silkefrakke, som havde kastet en pakke i havnen.
Kvinden blev aldrig fundet og sagen blev henlagt som uopklaret.

       ****************************************************************************

Onsdag den 29. januar 1936, begik den danske statsborger, Kristian Albrecht Andersen ( 15. oktober 1919 i Norge ) et forsætligt drab i Gausaker i Norge da han efter et skænderi i hidsighed tog en hammer og slog sin husbinds søster i hovedet. Bagefter tog han en kniv og stak kvinden 9 gange i halsen. Hun døde omgående af sine massive kvæstelser i halsen.
Onsdag den 18. november 1936 ved Eidsivating Lagmannsrett for Hedmark og Opland, blev Kristian Albrecht Andersen blot idømt 3 års fængsel ( norsk straffelovs § 233, stk. 1, jfr. §§ 55 og 56 ).
Den 16. juni 1938, blev Kristian Albrecht Andersen løsladt og udvist af Norge for bestandig.

       ***************************************************************************

Onsdag den 5. februar 1936, fandt en medarbejder fra Renholdningsselskabet liget af et nyfødt og nøgent pigebarn, smidt i en skraldespand i gården til ejendommen Dallandsgade i København.
Politiet fandt aldrig moderen til barnet. Sagen blev henlagt som uopklaret.

       ****************************************************************************

Fredag den 13. marts 1936, begik Karen Nielsen, født Hansen ( 20. oktober 1907 ) en fatal handling i sygelig jalousi, da hun med en pistol skød og dræbte sin mand, kreditforeningassistent Harald E. Nielsen, i parrets hjem i Dragør. Efter drabet meldte hun sig selv til politiet.
Onsdag den 11. november 1936 i Østre Landsret, blev Karen Nielsen idømt 10 års fængsel.

       ****************************************************************************

Fredag den 20. marts 1936, blev Erna Valborg Eriksen, født Jørgensen, brutalt myrdet med utallige knivstik i sin lejlighed på Frederik den 7. gade 8C i København. Gerningsmanden var hendes fraseparerede mand, Carlo Thudor Christian Eriksen ( 4. juni 1905 i København ), der i sygelig jalousi dræbte eks-hustruen med utallige knivstik. Bagefter sårede han parrets fælles 2 årige barn, som døde på hospitalet af sine kvæstelser. Parrets ældste barn var ikke hjemme, da dobbeltdrabet i lejligheden fandt sted Motivet til handlingen var, at eks-hustruen havde indladt et bekendtskab til en ny mand. Tanken om en ny mand i fremtiden skulle have myndigheden over deres to fælles børn, var mere end Carlo Thudor Christian Eriksen kunne klare
Tirsdag den 4. august 1936 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev Carlo Thudor Christian Eriksen idømt fængsel på livstid for dobbeltdrab.
Den 12. november 1974, døde Carlo Thudor Christian Eriksen, 69 år gammel.

           ************************************************************************

Tirsdag den 24. marts 1936 om natten, fødte Mary Nielsine Hansen ( 24. september 1916 i Gylling ) i dølgsmål et barn, som ved fødslen ramte WC-kummen med hovedet først, på et toilet i en lejlighed i Hellebæksgade 25, 3. sal i København.
Straks efter fødslen pakkede Mary Nielsine Hansen liget af spædbarnet ind i avispapir, hvorefter hun placerede barnet i en kakkelovn og satte ild til avispapiret.

           ************************************************************************

Lørdag den 6. juni 1936, blev den ældre kvinde Marie Nielsen fundet grusomt mishandlet i sit hjem i landsbyen Radby på Fyn.  Tirsdag den 9. juni 1936, døde Marie Nielsen på hospitalet uden at være kommet til bevidsthed. Søndag den 13. juni 1936, blev Marie Nielsen begravet.
Drabssagen om mordet på Marie Nielsen er fortsat uopklaret.

       ****************************************************************************

Torsdag den 16. juni 1936, kostede et jalousidrama tre mennesket livet i Århus.

       ****************************************************************************

Torsdag den 16. juli 1936, mødte farvehandler Brockelmann en kvinde på gaden i Århus. Han gik sammen med kvinden hjem. Her var han tilsyneladende rå og brutal overfor kvinden. Da hun senere samme dag fortalte sin mand dette, opsøgte han farvehandler Brockelmann på gaden i Århus.
Ægtemanden, Kaj julius Halle ( 18. december 1910 i København ), tildelte derefter farvehandler Brockelmann flere voldsomme slag i hovedet, hvorved han faldt død om af sine kvæstelser.
Torsdag den 27. august 1936 ved et nævningeting i Retten i Århus, blev Kaj julius Halle idømt 5 års fængsel for vold med døden til følge.

         **************************************************************************

Mandag den 12. oktober 1936, dræbte en 17 årig skoledreng sin mor i Århus, da han var bange for at vise hende sin dårlige karakterbog fra skolen.
Torsdag den 15. oktober 1936, erklærede lægerne skoledrengen for sindssyg.
Han blev derefter anbragt på et Hospital for sindslidende.

           ************************************************************************

Lørdag den 24. oktober 1936, blev den 17 årig kontorelev Qvist, som var alene på kontoret, udsat for et bestialsk rovmord på svineslagteriet i Nykøbing Mors. Carl Richard Iversen ( 31. oktober 1908 ) lokkede ofret ud i slagtehallen, hvor Qvist blev myrdet med en flækkekniv. Bagefter skjulte Carl Richard Iversen liget i et kølerum og stjal penge fra slagteriets pengekasse på kontoret.
Mordet blev dengang kendt som rovmordet i Nykøbing Mors.
Søndag den 25. oktober 1936, anholdt kriminalpolitiet Carl Richard Iversen, som blev sigtet for rovmordet på den 17 årige kontorelev Qvist.
Tirsdag den 23. februar 1937 ved Retten i Nykøbing Mors, blev Carl Richard Iversen idømt fængsel på livstid.

         **************************************************************************

Torsdag den 29. oktober 1936, begik Ernst Ejner Heinrich ( 9. marts 1908 i København ) en tragisk handling, da han i depression over arbejdsløshed og hustruens død, dræbte sin 6 årige søn Bendt Bruno Heinrich. Drabet skete i en stuelejlighed på Gravervænget 7 i København, hvor han anbragte en snor omkring halsen på sønnen og strangulerede ham. Bagefter forsøgte han, at begå selvmord ved hængning. Det lykkedes dog ikke, hvorefter han gemte sig i ejendommens kælder.
Her blev Ernst Ejner Heinrich dog kort efter fundet af politiet og anholdt, sigtet for drab.
Onsdag den 7. april 1937 i Københavns Byret, blev Ernst Ejner Heinrich dømt til anbringelse på et hospital for sindslidende, på ubestemt tid.

           ************************************************************************

Tirsdag den 16. marts 1937, under et skænderi med sin nabo i Næstved, trak Jens Holger Frede Hansen ( 26. december 1909 i Fuglebjerg ) en dolk, hvorefter han stak sin nabo i brystet.
Naboen døde på stedet af sine alvorlige kvæstelser.
Tirsdag den 8. juni 1937 i Retten i Næstved, blev Jens Holger Frede Hansen idømt 6 års fængsel.

       ***************************************************************************

Torsdag den 23. september 1937, mødte den 24 årige husassistent Ebba Ane Hansen ( 1. februar 1913 i København ) den nøgne Jørgen Elmquist ( 4. juli 1910 i København, som kom gående på strandbreden ved Liseleje, tæt på Asserbo Plantage. Han overfaldt Ebba Ane Hansen og tildelte hende flere knytnæveslag i ansigtet, indtil hun mistede bevidstheden. Derefter strangulerede han Ebba Ane Hansen med hendes eget bælte. Efter drabet skjulte Jørgen Elmquist liget af Ebba Ane Hansen i Asserbo Plantage, og tildækkede liget med fyrregrene og mos.
Drabssagen blev dengang kendt som Asserbo-drabet.
Fredag den 24. september 1937, blev Jørgen Elmquist anholdt, sigtet for drab.
Fredag den 29. juli 1938 ved Retten i Helsingør, blev han idømt psykopatforvaring, på ubestemt tid.

           ************************************************************************

Søndag den 3. oktober 1937, begik den 20 årige husmoder, Grethe Hansen, født Rifbjerg-Madsen
(  30. august 1917 i Sakskøbing ), et medlidenhedsdrab i hjemmet på Vestbirk Alle 27 i Kastrup.
Hendes 4 måneder gamle datter ville vokse op og blive åndsvag. Derfor gav hun datteren sovepiller i et glas mælk, hvorefter hun druknede pigen i en balje vand. Efter medlidenhedsdrabet svøbte hun datteren ind i et tæppe og kørte barnevognen med datteren til Kastrup Politistation, hvor hun meldte sig selv.
Mandag den 4. oktober 1937 i et grundlovsforhør i Retten i Tårnby, blev Grethe Hansen varetægts- fængslet i 3 uger, sigtet for drab.
Torsdag den 28. oktober 1937 i Retten i Tårnby, blev Grethe Hansen idømt 2 års betinget fængsel.

       **************************************************************************

Torsdag den 21. oktober 1937 sent om natten, brød en 24 årige kvinde ind til sin sovende madmoder i en ejendom i Brøndbyøster. Den 24 årige kvinde tog en hammer og slog den ældre kvinde flere gange i hovedet, hvorved hun afgik ved døden. Kvinden kunne ikke forklare sin handling.
Den 24 årige kvinde blev erklæret svagt begavet ved en mentalerklæring.
Drabssagen blev dengang kendt som Brøndbyvestersagen ved Søndre Birk.
Ved Retten i 1938, blev den 24 årige kvinde idømt 8 måneders fængsel.

           ************************************************************************

Torsdag den 28. oktober 1937, begik den 26 årige Lars Peter Christen William Hansen ( 30. august 1911 i Slagelse ) indbrud i en lejlighed på Peter Hvidtfeldsstræde 7A, 3.sal i København. Kort efter kom den 72 årige Sofie Marie Ragnhild Emilie Hansen hjem til sin lejlighed, hvor hun overraskede tyven. Han flygtede ud og gemte sig på toilettet, men blev angrabet af Sofie Marie Ragnhild Emilie Hansen, som var bevæbnet med et strygebræt. Lars Peter Christen William Hansen forsvarede sig med knytnæveslag, hvorefter han kværkede Sofie Marie Ragnhild Emilie Hansen.
Den 25. januar 1938 i Københavns Byret, blev Lars Peter Christen William Hansen idømt 5 år og 2 måneders fængsel.

           ************************************************************************

Fredag den 12. november 1937, blev Markus Dam ( 1. marts 1895 I Flensborg ) og hustruen Henny Christine Thomsen anholdt, sigtet for barnemord i hjemmet i Hurup.
Ægteparret tilstod i retten, at de 7 år tidligere i 1930, i fællesskab havde dræbt et nyfødt tvillingepar ved at lægge en dyne over deres hoved. Desuden indrømmede ægteparret, at de i 1933, havde druknet en nyfødt pige i en spand vand. Alle tre lig af spædbørnene, blev fundet nedgravet i haven.

       ***************************************************************************

Onsdag den 29. december 1937 om aftenen, trængte den 17 årige barberlærling, Hans Jørgen Hansen ( 23. april 1920 i Nykøbing Falster ) ind til den 66 årige enkefrue, Dorthea Caroline Carstensen, født Larsen, i hendes bolig på Møllersvej 21 i Nykøbing Falster. Han ville blot stjæle nogle penge, men kvinden vågnede op og genkendte ham. Derfor tog han en hammer og slog hende flere gange i hovedet, hvorefter han med en brødkniv stak kvinden flere gange i brystet.
Torsdag den 6. januar 1938, otte dage efter drabet, blev Dorthea Caroline Carstensen fundet død.
Drabet blev dengang kendt som Nykøbing-Falster-drabet.
I højesteret i foråret 1938, blev den 17 årige Hans Jørgen Hansen idømt til anbringelse på en psykopatforvaringsanstalt på ubestemt tid.
Tirsdag den 5. januar 1971, døde Hans Jørgen Hansen.

           ************************************************************************

I januar 1938, blev et 1 årigt barn smidt ud af et vindue på 3. sal, i en lejlighed på Westend 9 i København. Kvinden begik drabet, da hun ville hævne sig på sin samlever, der havde fået barnet med en anden kvinde, som han ville gifte sig med.
Anna Skrobanska ( 3. december 1911 i Dannemarre ), blev kort efter anholdt, sigtet for drabet.
Den 5. april 1938 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev Anna Skrobanska dog frikendt for sin vanvittige handling.

           ************************************************************************

Fredag den 1. marts 1938, blev en 7 årig dreng tævet ihjel i parrets stuelejlighed i Saxogade 9 i København. Hustruen Paula Henny Christiansen, født Hansen, havde igennem 3 uger været vidne til, at ægtemanden Andreas Christiansen ( 28. februar 1910 ) med et brædt og et stykke af et kosteskaft, havde slået den 7 årige dreng overalt på kroppen, hvorved der kom utallige sår og mærker. Dødsårsagen var dog en efterfølgende lungebetændelse.
Onsdag den 8. juni 1938 ved et nævningeting i Østre Landsret, blev den 28 årige Andreas Christiansen idømt 3 års fængsel for grov vold med døden til følge, med 5 års prøvetid.

           ************************************************************************

Tirsdag den 14. juni 1938, blev den 38 årige husmor Johanne Hansine Jørgensen ( 10. maj 1900 i København ) stranguleret med en snor omkring halsen, af sin 51 årige ægtemand Gustav Nicolaj Nielsen ( 27. marts 1887 i København ), i parrets lejlighed på Gravervænget 21 i København.
Efter drabet begik Gustav Nicolaj Nielsen selvmord ved at skære sig i håndleddene og åbne for gassen i køkkenet. Parrets 5 børn opholdt sig i lejligheden, da drabet skete på deres mor.
Heldigvis overlevede børnene, at faderen havde tændt for gassen i køkkenet.
Motivet til drabet var formentlig lang arbejdsløshed og hustruens seperationsansøgning.

           ************************************************************************

Onsdag den 15. juni 1938 tidligt om morgenen, begik den 25 årige Frede Munch Rasmussen ( 1. maj 1914 i Helsingør ) et jalousidrab på den 42 årige vognmand Aage Emanuel Reicke, i en lejlighed i Larsbjørnsstræde 24, 2. sal th. i København. Ofret fik knust sit kranie til ukendelighed ved gentagne voldsomme slag med et blylod fra et bornholmerur. Mordet blev kendt som jalousidrabet i Larsbjørnsstræde. Ofret levede sammen med gerningsmandens fraseparerede hustru.
Ifølge kriminalpolitiet var motivet det det bestialske drab, had og jalousi.
Efter drabet gik Frede Munch Rasmussen direkte hen på politistationen i Store Kongensgade i København, hvor han erkendte drabet på Aage Emanuel Reicke. Han blev omgående anholdt
Frede Munch Rasmussen blev idømt 10 års fængsel, som anklagemyndigheden ankede på stedet.
Den 20. januar 1939 ved retten i Højesteret, blev den nu 26 årige Frede Munch Rasmussen idømt fængsel på livstid. Han blev benådet og løsladt den 5. juni 1949, med 5 års prøvetid.

           ************************************************************************

Tirsdag den 1. marts 1938, døde en 7 årig dreng i en lejlighed iSaxogade 9, stuen, på Vesterbro i København. Moderen den 23 årige Paula Henny Christiansen, født Hansen ( ( 19. maj 1914 ), havde sammen med sin mand Andreas Christiansen, igennem de sidste 3 uger, slået sønnen med et brædt og et stykke af et kosteskaft, hvorved der kom sår og mærker overalt på kroppen.
En obduktion af drengen viste dog, at dødsårsagen var lungebetændelse.
Moderen og faderen blev derefter anholdt, sigtet for grov vold imod deres dreng.
Onsdag den 8. juni 1938 ved et nævningeting i Østre Landsret, blev Paula Henny Christiansen idømt 6 måneders fængsel ( straffelovens § 245, stk. 2, jfr. § 23 ) for grov vold imod drengen.

       ***************************************************************************

I august 1938 begik en 34 årig kvinde en fatal handling i parrets hjem i Korsør.
Den 59 årige ægtemand, der havde været syg igennem længere tid, fik sovepiller og sov derfor tungt. Den 34 årige hustru hældte derefter svovlsyre i halsen på manden, som kort efter afgik ved døden under stærke smerter. Kvinden blev omgående anholdt, sigtet for overlagt drab. Mordet blev dengang kendt som svovlsyredrabet i Korsør.
Kvinden blev ved retten idømt fængsel på livstid, for drabet på sin 59 årige mand.

           ************************************************************************

Onsdag den 31. august 1938, fødte Ingrid Rønnau Bonalt ( 29. maj 1905 i Ulfborg ) i dølgsmål et barn på døvstummeinstituttet i København. Straks efter fødslen, druknede hun barnet ved at stikke dets hoved ned under vandet i en WC-kumme på toilettet.
Den 29. maj 1939, blev sagen sluttet uden tiltale af Statsadvokaten i København, da Ingrid Rønnau Bonalt var sindssyg i gerningsøjeblikket.
Den 4. marts 1939. afgik Ingrid Rønnau Bonalt ved døden.

       ***************************************************************************

Søndag den 29. januar 1939, begik Arthur Hermann Jespersen ( 1. februar 1909 ) en sædeligheds- forbrydelse, da han voldtog og dræbte sin søsters 7 årige datter, i Bredstrup ved Horsens.
Den 7 årige pige fulgtes trofast sammen med sin onkel til brugsforeningen, hvor han skulle købe brændevin. Arthur Hermann Jespersen var stærkt beruset, da han undervejs forgreb sig på sin søsters 7 årige pige og skændede hende. Pigen blev bagefter kvalt og liget skjult bagved et hegn.
Drabet blev dengang kendt som mordet i Bredstrup.
Fredag den 11. august 1939, blev Arthur Hermann Jespersen idømt fængsel på livstid, for drabet på sin søsters 7 årige pige.

           ************************************************************************

Torsdag den 23. marts 1939 om natten, fødte Dagny Sofie Nielsen ( 2. december 1913 i Horsens ) et formentlig levedygtigt barn i en lejlighed i Ryesgade 30B, 2. sal i København. hun påstod dog, at barnet allerede var død ved fødslen, hvorefter hun skjulte liget i en kuffert.
Da hun blev uvenner med sin kæreste, flyttede hun til Helgolandsgade 22, 1. sal i København, hvor liget af spædbarnet blev fundet i kufferten.
Dagny Sofie Nielsen blev i 1939 ved rettens foranledning, anbragt under åndssvageforsorgen på Ebberødgaard.

           ************************************************************************

Torsdag den 1. juni 1939, blev Carl Willy Bengtson Eld ( 14. januar 1903 - 1. juni 1939 ), dræbt med afskillige dolkestik, da han som homoseksuel overnattede hos gerningsmanden Poul Gunnar Nielsen ( 27. juni 1909 i København ), i dennes lejlighed i København.

           *************************************************************************

                    
DEN 36 ÅRIGE VOLMER OLSEN.           LIGET AF - GURLI ELVA BAUMANN JENSEN


VOLMER OLSEN - MYRDEDE DEN 7 ÅRIGE GURLI ELVA BAUMANN JENSEN.

Tirsdag den 1. august 1939, kunne man læse om den lille 7 årige Gurli Elva Baumann Jensen
( 23. februar 1932 - 3. august 1939 ), som var forsvundet fra Istedgade 122 på Vesterbro i København, hvor hun var på ferie hos nogle familiemedlemmer.
Hun forsvandt sporløst fra Istedgade lørdag den 29. juli 1939, om eftermiddagen.
Hun boede til dagligt med sine forældre Jacob Chr. Jensen og Erna Frederikke Jensen på adressen Klosterstræde 2 i Holbæk. Hendes forældre ankom til København den 31. juli 1939 og moderen blev interviewet til B.T. hvor hun udtalte til journalisten, “min lille pige lever”.
Kriminalpolitiet gennemsøgte store dele af Vesterbro og de fleste kolonihaver i området, i håbet om at finde den lille pige i god behold. Desværre blev den 7 årige Gurli Jensen fundet myrdet få dage senere torsdag den 3. august 1939.
Drabsmanden var den 36 årige evnesvage sømand Volmer Olsen ( 3. maj 1903 ), som var kendt af familien i København. Han havde lokket den 7 årige Gurli Elva Baumann Jensen op på sit værelse i Oehlenslægersgade 61A, 5.sal i København, hvor han var groft uterlig overfor hende.
På et tidspunkt kvalte han Gurli og stak hende med en kniv, hvorefter han skjulte liget under køkkenvasken, hvor hun blev fundet på grund af lugten fra liget. Volmer Olsen havde desuden forsøgt, at partere liget af den lille pige, men havde opgivet sit bestialske forehavende, da tarmene kom til syne. Liget af Gurli Elva Baumann Jensen blev fundet i en køjesæk.
Tirsdag den 8. august 1939, blev Gurli Elva Baumann Jensen begravet  fra Holbæk Kirke.
Onsdag den 8. november 1939 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev den 36 årige Volmer Olsen idømt fængsel på livstid, for det særdeles bestialske drab på den 7 årige Gurli Elva Baumann Jensen.

                            
B.T. - DEN 1. AUGUST 1939.                 GURLI ELVA BAUMANN JENSEN - BLEV 7 ÅR.

         **************************************************************************

Søndag den 27. august 1939, begik den 34 årige Theodor Jensen ( 18. maj 1905 i Vedsted ) et særdeles udspekuleret giftdrab i Thisted.
Ved at blande arsenik i øl, mælk og saftevand, forgiftede han sin egen bror, Marinus Jensen. Motivet var ifølge kriminalpolitiet, at han bagefter ville gifte sig med broderens hustru.
Marinus Jensen døde under svære pinsler på hospitalet, torsdag den 31. august 1939.
Ved et nævningeting i retten i 1940, blev Theodor Jensen idømt 16 års fængsel, for arsenikdrabet på sin bror Marinus Jensen.

           ************************************************************************

Onsdag den 23. august 1939, blev Gerda Marie Schou fundet myrdet i sin kærestes lejlighed
i Drogdensgade 14, stuen th. på Amager. Hun var brutalt blevet kvalt af en ukendt gerningsmand. Kriminalpolitiet anholdt kort efter Anders Christian Nielsen ( 21. september 1910 ), som nægtede ethvert kendskab til drabet på sin kæreste, Gerda Marie Schou.
Mordet blev dengang kendt som drabet i Drogdensgade.
Den 4. marts 1940 i et nævningeting ved Retten i København, blev Anders Christian Nielsen idømt 12 års fængsel.
Den 9. april 1943, blev Anders Christian Nielsen frikendt af et nyt nævningeting i Østre Landsret, hvorefter han straks blev løsladt.
Drabssagen om mordet på Gerda Marie Schou er fortsat uopklaret.

           ************************************************************************

Fredag den 22. september 1939, var Svend Ove jensen ( 21. april 1914 i Finderup ) bevæbnet med en kniv, da han stak husmand Alfred Rasmussen i maven på gården ved Stegsted Mark.
Ofret døde kort efter af sine kvæstelser.
Tirsdag den 2. april 1940 i Østre Landsret, blev Svend Ove jensen idømt 16 års fængsel.

         *************************************************************************

Mandag den 23. oktober 1939, fødte Else Viola Johanne Pedersen ( 30. januar 1918 ) i dølgsmål et drengebarn på sit værelse i Colbjørnsensgade 7, 2. sal i København. Efter fødslen kvalte hun barnet ved at binde en snor omkring halsen på drengebarnet. Bagefter skjulte hun liget i en kuffert på sit værelse, hvor det blev fundet.
Den 9. januar 1940 i Københavns Byret, blev Else Viola Johanne Pedersen idømt 1 år og 6 måneders fængsel for drabet på sin nyfødte søn.
Hun havde dog begået samme forbrydelse 4 år tidligere i 1935.
Mandag den 29. juli 1935, fødte den dengang 17 årige Else Viola Johanne Pedersen i dølgsmål, et drengebarn på en gård i Nykøbing Falster, hvor hun tjente. Efter fødslen kvalte hun barnet ved at binde et bælte omkring halsen på drengebarnet. Bagefter skjulte hun liget og efterbyrden i et skab, hvor det blev fundet.
Tirsdag den 3. september 1935 ved Retten i Nykøbing Falster, blev Else Viola Johanne Pedersen idømt 4 måneder betinget fængsel med 3 års prøvetid.

Oversigten
Tilbage Næste side