DRABSSAGER 1900 - 1909:


I 1900, blev en enlig husmand brutalt udsat for et rovmord, i sit hjem i Ørslev ved Ringsted.
Den 17 årige Niels Hansen knuste husmandens hoved med en stump genstand. Efter drabet stjal
gerningsmanden 200-300 kr. fra sit offer. Motivet til drabet var blot, at Niels Hansen ville købe sig en ny cykel.
I 1900 i Højesteret, blev Niels Hansen idømt 8 års tugthus for rovmord.

       ***************************************************************************

I 1902, gik malersvend Niels Juul Arthur Jørgensen ( 17. januar 1882 i København ) amok, da skar halsen over på sin mor, syerske Amalie Jørgensen, født Johansen, i en lejlighed på Vesterbrogade 24B på Vesterbro i København . Bagefter kastede han liget af sin mor i Gasværkshavnen, hvor hun senere blev fundet.
Fredag den 26. juni 1903 i Højesteret, blev Niels Juul Arthur Jørgensen idømt dødsstraf.
Han blev dog benådet af kongen, hvorefter straffen blev ændret til livsvarigt strafarbejde.

         ***************************************************************************

Fredag den 16. maj 1902 kl. 22.00, blev den 22 årige gårdejerdatter, Marie Sørensen, fundet myrdet på en hulvej ved Hjortshøj, nord for Egå i Jylland.
Kriminalpolitiets retsmedicinere konstaterede, at gerningsmanden brutalt havde skåret halsen over på Marie Sørensen, helt ind til halshvirvlerne med en kniv.
Sagen blev dengang kendt som Hjortshøjmordet.
Drabssagen om mordet på Marie Sørensen er fortsat uopklaret.


MARIE SØRENSEN - BLEV BRUTALT MYRDET DEN 16. MAJ 1902.

Museumsleder på Politimuseet i København, Frederik Strand, skrev i 2012 nedenstående artikel om drabet, og har givet Drabssager i Danmark tilladelse til, at viderebringe den ordret:

For godt 110 år siden, den 16. maj 1902, gik den 22-årige Marie Sørensen sin sidste`tur fra Hesselballe Højskole, hvor hun studerede, til en købmandsbutik nær hendes families gård ved Hjortshøj. Marie Sørensen fulgtes med en veninde, hvis far ejede den pågældende købmandsbutik. Veninden blev i butikken mens Marie alene gik videre i en kraftig silende regn medbringende en paraply og en flaske brændevin til sin far. På vejen mellem købmandsbutikken og familiens gård blev hun grebet bagfra, en kniv blev stødt ind i hendes tinding, og halsen blev – i andet forsøg – skåret
over ind til halshvirvlerne. Morderen bar derpå liget ned ad vejen, løftede det over en bred rabat og efterfølgende over en sumpet grøft, hvorpå han eller hun placerede det under et stort, knoppet elletræ på en mængde blomstrende anemoner. Den myrdede pige blev derpå lagt, som om hun sov, med hovedet lænet mod træet. Hendes kjole var sirligt glattet ned over benene, hatten sad på hovedet, og overstykket var knappet helt op i halsen, så man ikke kunne se sårene. Paraplyen var slået sammen og sat i jorden. Hendes træsko og brændevinsflasken var sat ved siden af hende, og flasken var viklet ind i papir. Alle genstandene var rituelt placeret omkring den unge kvinde. Familien på gården, det vil sige faren og søsteren, forventede, at Marie Sørensen opholdt sig hos sin forlovede i Aarhus, så først da denne telefonerede og spurgte efter hende, gik de ud for at søge. Klokken var da 22. Ikke lang tid efter fandt de den myrdede pige, i hvilken forbindelse søsteren sagde: »Her ligger hun. Hun er slaaet ihjel,« mens faren sagde: »Nej, hun er saamænd ikke min Pige.« Faren gik derpå hjem, vækkede en karl, der spændte for en vogn og hentede den myrdede, som blev vasket og lagt i den øverste stue. Lægen blev herpå tilkaldt – og han konstaterede, at pigen var død for længst. Først da blev sognefogeden tilkaldt, men fik efterfølgende at vide af brugsuddeleren, at pigen var død – så han foretog sig intet, da det var mørkt, og han formodede, at det var selvmord. Om morgenen klokken syv fik sognefogeden imidlertid af samme brugsuddeler at vide, at der var tale om mord. Han skyndte sig derfor hen til gerningsstedet, hvor han tildækkede en af blodpølene med en sten. Sognefogeden telefonerede derpå til politibetjenten i den nærliggende by, Hornslet. Betjenten ankom en time senere og påbegyndte undersøgelser og afhøringer. Sognefogeden søgte nu at kontakte den konstituerede herredsfoged i Randers, fogeden selv var fraværende, grundet udlandsrejse. Den konstituerede herredsfoged havde imidlertid ikke telefon, og det var umuligt at sende telegram, da det var uden for telegraftid. Der blev således sendt et ridende bud til Randers med et brev, hvori det imidlertid kun nævntes, at det drejede sig om en død pige og ikke et drab, hvorfor herredsfogeden først begav sig på vej næste formiddag. Samtidig med, at herredsfogeden arriverede, ankom Aarhus Stiftstidende, der havde fået nys om sagen. På mordstedet foreslog Aarhus Stiftstidendes folk herredsfogeden, der ikke havde noget kamera, at de kunne tage et billede af det meget særprægede gerningssted, hvilket imidlertid blev afslået, da han og betjenten »skulle føre til Protokols«. Den 24. maj måtte herredsfogeden så søge assistance hos politiet i Aarhus og Opdagelsespolitiet i København. Assistancen blev imidlertid afslået begge steder. Denne håndtering af sagen vakte en voldsom harme i lokalbefolkningen. Dette kom til udtryk i Aarhus Stiftstidende i slutningen af maj 1902, hvor avisen blandt andet skrev: »I hele Egnens Navn skal vi stille det Krav, at Undersøgelserne overlades til Folk, som har Øvelse i og særlige Evner til at befatte sig med saadanne Sager.
Man kan ikke forlange, at en Herredsfuldmægtig og en Landbetjent skal have særlige Gaver som Opdagere eller Kriminalister.« Da den ordinære herredsfoged telegrafisk tilkaldt vendte tilbage i midten af juni for at overtage sagen, med hjælp fra en opdagelsesbetjent fra København, der nu endelig var blevet bevilget, lykkedes det dem ikke at komme meget videre på grund af den lange tid, der var gået, og de ringe tekniske beviser, der forelå. Blandt andet var man i tvivl om, hvordan det særprægede gerningssted egentlig havde set ud, hvilket var af betydning for at bestemme morderens typologi. Man mistænkte imidlertid faren på grund af dennes lidt særprægede opførsel umiddelbart efter drabet, altså hans lidt mystiske udtalelse om, at datteren ikke var hans pige, hans hurtige bortfjernelse af liget fra gerningsstedet og en noget besynderlig opførsel under begravelsen, hvor han ikke havde vist almindelige tegn på sorg. Hertil kom, at Marie Sørensens bror, der faktisk var ansat i Københavns
Opdagelsespoliti, havde været i byen på drabsdagen, men allerede nogle dage efter havde han forladt Aarhus-egnen, for at rejse mod København, hvilket tolkedes som et forsøg på at dække over faren. Vidner hævdede imidlertid, at have set faren på gården på drabstidspunktet, så man konkluderede, at han ikke kunne være morderen, og han måtte herefter løslades. Politiet stod dermed på bar bund og sagen blev tilmed yderligere kompliceret ved, at en ukendt person i USA med indgående kendskab til sagens detaljer i august 1902 sendte et brev, hvor han tilstod drabet. Politiets meget omfattende efterforskning i USA endte imidlertid blindt. Ingen mordsag før Hjortshøjdrabet havde opnået samme dækning i medierne. Fra starten var der en intens dækning af sagen. Der var flere forskellige grunde til denne interesse. I første omgang var der naturligvis en fascination af sagens mange mystiske omstændigheder. Hvem kunne stå bag det mærkeligt rituelle drab – var det en fra familien, en forsmået elsker eller en sindssyg gerningsmand? Og så var der Amerikabrevet, der ledte tankerne hen på Jack the Rippers berømte breve til politiet i London, som pressen senere skrev. Drabets mystiske omstændigheder kan imidlertid ikke alene forklare den store interesse, der også må ses i relation til en række væsentlige samfundsforandringer. En af disse var at finde inden for medieområdet. Fra 1880 til 1900 tredobledes avisoplaget i Danmark og der grundlagdes årligt syv til otte nye provinsaviser. De mange nye aviser og langt større avisoplag betød, at aviserne afsøgte nye profileringsområder – og her kom kriminalstoffet ind. Her var der mulighed for at aviserne kunne lave en mere undersøgende journalistik, der kunne give den voksende læserskare et indblik i samfundets mindre kendte skyggesider. Kriminalstoffet gav samtidig journalisterne mulighed for at sætte sig selv i centrum på gerningsstedet og i opklaringen af sagen – altså en form for New Journalism-koncept. Dette gjaldt for flere aviser, heriblandt Politiken og Aarhus Stiftstiden de, der som de første større aviser sendte journalister til Hjortshøj, der skulle undersøge sagen nærmere og følge de enkelte spor. Denne dækning endte med at blive den første myndighedskritiske journalistik, idet Politiken sammen med Aarhus Stiftstidende fremhævede politiets inkompetence i efterforskningen og den efterfølgende frifindelse af Marie Sørensens far. Fra den myndighedskritiske journalistik var der ikke langt til de politiske konsekvenser. De kom, da der i 1906 blev begået et drab på en 15-årig dreng i Hejlskov, ikke langt fra hvor Marie Sørensen var blevet myrdet. Justitsminister P.A. Alberti, der var yderst mediebevidst og selv havde grundlagt lokalavisen Dannebrog, så her en chance for at profilere sig selv og fik derfor nedsat en undersøgelseskommission, der skulle gennemgå begge sager. Drabet i Hejlskov havde imidlertid næppe nogen form for tilhørsforhold til drabet i Hjortshøj, men ikke desto mindre betingede den lokale befolknings ophidselse, at opdagelsesbetjente fra København i flere måneder afsøgte området – de fandt imidlertid intet der kunne føre frem til morderen eller morderne. Både hendes tidligere forlovede Julius Sørensen og veninden, der havde fulgt Marie Sørensen et stykke af vejen på hendes sidste tur, var dog en overgang i søgelyset. Julius Sørensen fordi han var kommet med mistænkelige udtalelser i beruset tilstand; og veninden, fordi politiet hele tiden havde haft en opfattelse af, at der var noget særlig »feminint« ved drabet. Mistankerne viste sig dog at være grundløse, idet vidner kunne bekræfte, at de to personer ikke kunne have været på gerningsstedet. Pressedækningen og politiets indsats for at opklare drabet vidner om, at nye grupper i befolkningen formåede at gøre opmærksom på sig selv. Det drejede sig om den store gårdejergruppe, som efter systemskiftet i 1901 havde fået en langt større indflydelse og nu – igennem Hjortshøjdrabet – gjorde opmærksom på de mangelfulde politiforhold, der herskede i landet. Denne vælgergruppe kunne særligt Venstre, hvis rygrad netop var gårdejerne, ikke tåle at sidde overhørig. Venstre-ministeren Albertis nedsættelse af en kommission var derfor et smart politisk træk. På sigt førte kritikken til oprettelsen af et landsdækkende Statspoliti, forløberen for det rigspoliti vi kender i dag. Sagen fik dertil indflydelse på indførelsen af den meget vigtige retsreform i 1919, hvor man gik fra en såkaldt inkvisitorisk proces – dvs. udfaldet byggede på en tilståelse fra den mistænkte – til en akkusatorisk proces, hvor dommen afhang af et uafhængigt nævningeting. Både Statspolitiet og senere Rejseholdet, der oprettedes i 1927 som en afdeling inden for Rigspolitiet med legendariske vicepolitiinspektør Otto Himmelstrup som leder, søgte senere at opklare Hjortshøjdrabet, men uden held. I 1945 skete der dog en mystisk udvikling i sagen. Under undersøgelsen af et dødsbo fandt Rigsarkivet nemlig en kniv, hvorpå der stod, at den havde været benyttet til Hjortshøjdrabet. Kniven tilhørte Frederik Blichfeldt, en afdød direkdirektør med relationer til Hjortshøjgaard, der lå nær drabsstedet. Politimester Hoeck i Aarhus iværksatte herefter endnu en undersøgelse af sagen, idet han øjnede en mulighed for at opklare den legendariske sag; men havde Frederik Blichfeldt fået kniven af morderen, eller var han selv drabsmanden – og hvad var i givet fald motivet? Også Hoeck måtte give op, sporet endte blindt – og en af de mest indflydelsesrige og gådefulde drabssager i dansk kriminalhistorie gik herefter i glemmebogen.

         ***************************************************************************

Søndag den 9. november 1902, blev syerske Amalie Johansen Jørgensen dræbt af sin 20 årige søn Niels Juul Arthur Jørgensen ( født 17. januar 1882 ), som bevæbnet med en kniv, skar halsen over på sin mor. Drabet skete i en lejlighed på Vesterbrogade 24B, 3. sal i København.
Fredag den 26. juni 1903 i Højesteret i København, blev Niels Juul Arthur Jørgensen idømt dødsstraf.
Men ved kongelig resolution samme år, blev han benådet og idømt tugthus på livstid.

         ***************************************************************************

Den 6. januar 1903 om aftenen, begik den 16 årige Jens Stryg Nielsen en utilgivelig handling, da han voldtog og myrdede den 17 årige tjenestepige, Bodil Katrine Christiansen ( 1884 - 6. januar 1903 ),
der var en gårdsdatter fra Ørsted.
Forbrydelsen blev begået på hulvejen mellem Bonhøje og Ørsted Lyngbakker, i byen Ørsted. Kriminalpolitiet anholdt dagen efter den 16 årige Jens Stryg Nielsen, og han erkendte under en afhøring voldtægten og drabet på den 17 årige Bodil Katrine Christiansen.
Jens Stryg Nielsen blev idømt livsvarigt tugthusarbejde, men blev løsladt efter 8 år.

         ***************************************************************************

I sommeren 1903, blev en mand dræbt under et slagsmål Ullerup marked på Amager. Gerningsmanden, Peter Christoffer Hansen ( født 12. november 1859 ), blev kort efter anholdt sigtet for grov vold med døden til følge.
Torsdag den 10. december 1903 i Københavns Byret, blev den nu 44 årige Peter Christoffer Hansen idømt 8 års tugthus,

           *************************************************************************

Den 44 årige danske forfatter Gustav Frederik Esmann ( 17. august 1860 - 4. september 1904 ) havde i 1903 et lidenskabeligt forhold til sin elskerinde, den 29 årige Karen Elisabeth Hammerich ( 1875 ). Han havde i London lovet Karen Elisabeth Hammerich, at han ville gifte sig med hende. Desuden havde han brugt det meste af hendes formue, og da pengene var brugt op, forlod han hende til fordel for nogle andre venner. Hun besluttede sig for at tage den ultimative hævn over Gustav Frederik Esmann, men besindede sig i en kortere periode.
I april 1904 fandt de sammen igen, og boede sammen på hans værelse på Centralhotellet, som lå på hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade i København.
Men natten til søndag den 4. september 1904, skød hun Gustav Frederik Esmann igennem hovedet med en revolver af svær kaliber. Han var dræbt på stedet. Derefter skød Karen Elisabeth Hammerich sig selv, og hun døde dagen efter den 5. september 1904 uden at være kommet til bevidsthed.

                                      
GUSTAV FREDERIK ESMANN BLEV SKUDT AF KAREN ELISABETH HAMMERICH.

         **************************************************************************

I 1904, gik Peter Jensen amok i parrets hjem i Bjørup på Falster, da han dræbte sin hustru med en økse og et mangletræ.
Han blev kort efter anholdt, sigtet for drab.

       ***************************************************************************

Søndag den 20. maj 1906, blev den 15 årige dreng Peter Jensen fundet kvalt i en muddergrøft, kort fra sit hjem i Hejlskov nær Hornslet i Sydjylland. Den ukendte gerningsmand havde efter drabet frarøvet 150 kr. fra liget af Peter Jensen.
Drabet blev dengang kendt som Hejlskovmordet ved Hornslet.
Drabssagen om rovmordet på Peter Jensen er fortsat uopklaret.

           **************************************************************************

Mandag den 22. juli 1907 kl. 17.00, blev 6 børn brutalt myrdet i landsbyen Tvis. Morderen, var den  30-årige husbestyrerinde Maren Nielsen, som havde et stykke tættegarn i hånden, da hun kom ind i dagligstuen. Hun snørede det omkring halsen på 4 årige Knud, og tog fat i tættegarnet. Derefter slæbte hun med den ene ende af tættegarnet på skulderen, Knud igennem huset til køkkenet. Her stod hun stille i fem minutter indtil Knud var død ved kvælning. Maren Nielsen slæbte nu liget af drengen ud i laden, hvor hun skjulte det under noget hø på høloftet. Hun vendte tilbage til huset med tættegarvet, der var bundet som en løkke. Maren Nielsen gik direkte hun til den 6 årige Poul Marius. Hun snørede det omkring halsen på den 6 årige Poul Marius, og tog fat i tættegarnet. Derefter slæbte hun med den ene ende af tættegarnet på skulderen, Poul Marius igennem huset til køkkenet.
Her stod hun stille i fem minutter indtil Poul Marius var død ved kvælning. Maren Nielsen slæbte nu liget af drengen ud i laden, hvor hun skjulte det under noget hø på høloftet. Den 8 årige Jytte Dorthe led samme skæbne som sine to brødre, da hun blev kvalt med tættegarnet omkring halsen.
Morderens egne børn, tvillingerne Kristiane og Magda på 1 år, blev nu efter tur stranguleret og hængt op i en sengestolpe og et håndtag i soveværelset, indtil de var kvalt.
Til sidst tog hun strikken omkring halsen på den blot 13 dage gamle Kristian, og hængte nu drengen op i en sengestolpe, indtil han var kvalt.
Den 9 årige Niels overlevede kun med livet i behold, fordi det var lykkedes for ham, at kravle så højt op på en loftsbjælke i laden, at Maren Nielsen ikke kunne nå ham.
Maren Nielsen afsluttede nu sin vanvittige handling, da hun hængte sig selv i laden.


MAREN NIELSEN - HÆNGTE 6 BØRN I HUSET, FØR HUN BEGIK SELVMORD I LADEN.

         ***************************************************************************

Onsdag den 13. november 1907 om formiddagen, blev den 31 årige politibetjent Oscar Gjemsøe / Gemzøe ) fra Lyngbygades Politistation, dræbt af to pistolskud i lungen og hovedet, da han ville anholde anarkisten Sofus Marius Rasmussen ( 7. juni 1874 - 13. november 1907 ) i en lejlighed i Husumgade 12, 4. sal, på Nørrebro i København. Drabet blev dengang kendt som Anarkistmordet.
Kort efter begik Sofus Marius Rasmussen selvmord, da han skød sig selv direkte i hjertet.

           ***************************************************************************

I 1908, kom en landmand kørende med en vogn på landevejen i Hjerm ved Holstebro, da Ludvig Alexander Jønsson ( 27. april 1889 i København ) skød og dræbte ham.
Tirsdag den 29. juni 1909 i Højesteret, blev Ludvig Alexander Jønsson idømt 16 års tugthus.

         ***************************************************************************

I 1908 om natten, kom en mand cyklende på landevejen i Mejrup ved Holstebro, da en gerningsmand skød og dræbte ham. Drabet blev dengang kendt som Mejrupmordet.
Ved retten blev gerningsmand idømt livsvarigt tugthusarbejde.

         ***************************************************************************

Søndag den 26. juli 1908, blev propritær Møller fra Islegaard udsat for et brutalt rovmord, efter han havde deltaget i en mindefest ved Livgarden. Ofret blev fundet myrdet i Gasværkshavnen i København. Drabssagen om rovmordet på propritær Møller er fortsat uopklaret.

         ***************************************************************************

Fredag den 23. oktober 1908, blev en ældre kvinde tævet ihjel på Christianshavn i København.
Gerningsmanden var ofrets stedsøn, Christian Magnus Emil Wichmann ( født 24. juli 1858 ).
Han blev kort efter anholdt, sigtet for grov vold med døden til følge.
Tirsdag den 23. marts 1909 i Højesteret i København, blev Christian Magnus Emil Wichmann idømt 6 års tugthus.

         ***************************************************************************

I november 1908, begik en polsk forbryderbande to bestialske rovmord. Det ene skete på gården Højbjerggaard i nærheden af Holte i Nordsjælland, da de skød og dræbte propritær Bech og truede hustruen med en kniv. Bagefter stjal ofrenes penge. Mændene i forbryderbanden hed Alexander Iwanowitsch ( 1881 ), Johan Andrew Bullotti ( 1884 ), Joseph Lobelsky og Wladislaw Szadkowski.
Lørdag den 14. november 1908, kom politiet i København på sporet af den ene gerningsmand, en 24 årig russer som hed Johan Andrew Bullotti ( 1884 - 18. januar 1943 ). Han satte sig voldsomt til modværge i Vognmagergade i København, hvor han sårede to danske politifolk alvorligt. Det lykkedes dog for de to politibetjente, Niels Andersen og Carl Gustav Adolph Frandsen, at overmande Johan Andrew Bullotti i Lille Brøndstræde i København. Herefter slæbte de Johan Andrew Bulotti
hen til Antonigades Politistation, hvor han blev anholdt og sigtet for dobbelt rovmord.
Ved retten i 1909, blev Johan Andrew Bulotti idømt livsvarigt tugthusarbejde.
Joseph Lobelsky blev idømt 8 års tugthus, mens Wladislaw Szadkowski blev idømt 12 års tugthus.
Johan Andrew Bullotti blev overført til  Horsens Tugthus, hvor han afsonede 15 år i en enecelle, da han ikke kunne være sammen med de andre fanger. I 1925 blev han overflyttet til Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland, hvor han døde den 18. januar 1943.

                          
JOHAN ANDREW BULOTTI - VAR DOBBELT ROVMORDER.
HAN SAD FÆNGSLET DE NÆSTE 35 ÅR.

         ***************************************************************************

Lørdag den 27. februar 1909, blev den 32 årige syerske Anna Marie Petersen ( 12. august 1876 - 27. februar 1909 ), dræbt i sin lejlighed på Borgergade 120, 2. sal over gården i København.
Gerningsmanden havde med en kniv skåret halsen over på Anna Marie Petersen. Desuden var kvindens underliv blevet udsat for flere knivstik.
Kort efter anholdt politiet den 24 årige Carl Emil Leandersen Malm ( 13. november 1884 ), som blev sigtet for det bestialske drab, på den enlige syerske Anna Marie Petersen.

         ***************************************************************************

Lørdag den 31. juli 1909, blev en 23 årige ekspedient Bjørn Bjørnsen, som arbejdede i Oscar Davidsens Vinhandel på hjørnet af Vesterbrogade og Rahbeks Alle, skudt ned og dræbt. Han blev fundet kl. 23.45 liggende død i en blodpøl, på gulvet i baglokalet. Bjørn Bjørnsen var blevet skudt i nakken, tre gange i hovedet, samt et skud i brystet. Gerningsstedet lå på grænsen til Frederiksberg. Derfor overtog kriminalpolitiet på Frederiksberg drabssagen, der blev betegnet som et bestialsk rovmord, da morderen havde stjålet pengekassen med 600 kr. i kontanter.
Det var dog kriminalpolitiet i København, som efter nogle dage anholdt tyskeren Otto Hermann Leander ( født 28. november 1885 ) i en lejlighed i Oehlenschlägersgade. Han havde en skarpladt Browning pistol i lommen, da han blev overmandet af kriminalpolitiet.
Ved retten i København den 2. juni 1910, blev Otto Hermann Leander idømt 16 års fængsel, samt
udvisning af Danmark efter endt afsoning. Højesteret stadfæstede efterfølgende dommen.
Otto Hermann Leander blev erklæret sindssyg og anbragt på Oringe Sindsygeanstalt, hvor han døde et par år senere.


OSCAR DAVIDSENS VINHANDEL.

Oversigten
Tilbage Næste side