DRABSSAGER - 1879 - 1943:


BRATHINGSGÅRD I LANDSBYEN KLEJTRUP.

Mandag den 30. juni 1879 kl. 13.30, blev to mænd fundet myrdet i deres seng på gården Brathingsgård i landsbyen Klejtrup, tæt ved Klejtrup sø, beliggende 14 kilometer vest for Hobro.
De dræbte var den 66 årige købmand Peder Pedersen og hans 62 årige medhjælper Anders Jensen Bødker. De var blevet udsat for et grusomt og bestialsk rovmord.
Drabene var sket natten mellem søndag den 29. juni 1879 og mandag den 30. juni 1879.
Begge ofre havde voldsom kraft fået knust kraniet med en tøjrkølle, og desuden havde gerningsmanden strammet en løkke om deres hals.
Efter drabene havde morderen brudt et skab op i værelset, hvor han tog en gammel tegnebog med 326 kroner i kontanter, en bankbog, en pantobligation og andre værdier i huset.
Til sidst forsøgte han at sætte ild til huset for at sløre sin forbrydelse, men heldigvis gik ilden ud af sig selv kort tid efter.
Kriminalpolitiet efterforskede det dobbelte rovmord på Peder Pedersen og hans 62 årige medhjælper Anders Jensen Bødker.
Torsdag den 3. juli 1879 blev den 37 årige daglejer Rasmus Pedersen med tilnavnet Mørke
( 27. september 1841 - 5. januar 1881 ), anholdt af politiet i Randers. Han nægtede alt.
Først den 17. september 1879 erkendte han det dobbelte rovmord.
Lørdag den 17. januar 1880 ved herredsretten i Tinghuset i Hobro, blev Rasmus Pedersen med tilnavnet Mørke, idømt dødsstraf for sin grusomme forbrydelse.
Mandag den 24. maj 1880 ved Viborg Overret, blev dødsstraffen stadfæstet.
Mandag den 22. november 1880, lykkedes det for Rasmus Pedersen Mørke, at flygte fra arresten i Hobro. To dage senere meldte han dog sig selv.
Onsdag den 2. december 1880 ved Højesteret, blev dødsstraffen endegyldigt stadfæstet.
Onsdag den 5. januar 1881 kl. 08.30, blev Rasmus Pedersen Mørke ført til en mark i Klejtrup, hvor et skafot var blevet opført til lejligheden.
Bødlen Jens Carl Theodor Seistrup hævede kl. 08.36 sin store økse, hvorefter Rasmus Pedersen Mørke blev henrettet ved halshugning.

Læs mere om Rasmus Pedersen Mørke’s historie på dette link:
www.klejtrup-lokal.dk/rasmus_m.htm

                                            
DEN 5. JANUAR 1881 - BLEV ROVMORDEREN - RASMUS PEDERSEN MØRKE
HALSHUGGET AF SKARPRETTEREN JENS CARL THEODOR SEISTRUP.

         *********************************************************************

Lørdag den 28. maj 1881 fandt graveren ved Fejø Kirke, liget af et nyfødt drengebarn der lå i en affaldsdynge på kirkegården. Liget var i stærk forrådnelse og det blev skønnet, at liget havde ligget på stedet 2-3 måneder. I marts 1882 blev sagen henlagt som uopklaret.
Året efter den 17. juli 1983 blev Ane Christiansen anholdt, sigtet for drabet på sit nyfødte barn. Hun erkendte under en afhøring, at hun havde kvalt barnet straks efter fødslen, på sin mors opfordring. Derefter skjulte de i fællesskab liget af barnet på kirkegården. Kort efter blev moderen Christiane Gotfredsen anholdt, sigtet for medvirken til drabet.
Ved retten den 23. november 1983 blev Ane Christiansen blot idømt 5 års arbejde i forbedringshus, mens hendes mor Christiane Gotfredsen blev idømt dødsstraf. Hun ankede dommen som blev stadfæstet i oktober 1884. Senere ved kongelig resolution blev dødsstraffen ændret til arbejde i forbedringshus på livstid. Både mor og datter blev indsat til afsoning i kvindefængslet på Frederikshavn.
I 1885 blev deres sag undersøgt påny, idet lægerne ved en gynækologisk undersøgelse havde konstateret, at Ane Christiansen ikke havde født noget barn. Både mor og datter indrømmede i Højesteret, at deres tilståelser var falske og de var uskyldige i enhver henseende.
Den 6. juli 1885 blev både Ane Christiansen og hendes mor Christiane Gotfredsen frikendt i Højesteret, hvorefter de blev løsladt fra kvindefængslet på Frederikshavn.
Drabssagen på det nyfødte drengebarn er fortsat uopklaret.

              
ANDERS SJÆLLÆNDER NIELSEN - BLEV HENRETTET DEN 22. NOVEMBER 1882.

Lørdag den 16. juli 1881 om eftermiddagen, fandt en ung pige liget af den 47 årige svenske statsborger Per Jönsson liggende myrdet bagved et stengærde, på en markvej i landsbyen Savnsø på Lolland. Liget var blevet uhyggeligt tilredt, idet panden var knust og dele af hjernemassen hang ned ad kraniet, mens flere hjernestumper lå spredt omkring liget. Efter ugerningen var ofret blevet frastjålet sine penge og sølvur.
Kriminalpolitiet efterforskede det bestialske rovmord, og mistanken blev hurtigt rettet imod den ugifte landarbejder Anders Sjællænder Nielsen, som kort efter drabet havde forladt Savnsø. Den 21. august 1881 blev han anholdt i Tyskland og udleveret til retsforfølgelse i Danmark. Han nægtede naturligvis alt kendskab til rovmordet, men 7 måneder senere blev liget af Per Jönsson gravet op og vist til Anders Sjællænder Nielsen. Han brød derefter sammen og tilstod rovmordet den 16. juli 1881. Motivet var blot, at han ville have ofrets mange penge, som han skulle bruge til at rejse til Amerika. Anders Sjællænder Nielsen forklarede i retten, at han havde stået på lur og slog Per Jönssoni hovedet med en kraftig pæl. Han fortsatte derefter med at slå ofret yderligere 4-5 gange, indtil kraniet var helt knust.
Ved retten i maj 1882, blev Anders Sjællænder Nielsen dømt til døden for rovmordet på
Per Jönsson. Henrettelsen var offentlig og fandt sted den 22. november 1882 på Sølvbjerghøj i landsbyen Munkebo ved Nakskov på Lolland.
Henved 3000 mennesker var mødt frem til henrettelsen denne iskolde november morgen.
Bødlen med øksen var tidligere politibetjent ved Københavns Politi, den 34 årige Jens Carl Theodor Seistrup ( 10. januar 1848 - 1920erne ), som langsom hævede øksen og i første hug ramte Anders Sjællænder Nielsen i skulderen, der næsten blev hugget helt af. Han skreg af smerte, hvorefter bødlen Jens Carl Theodor Seistrup hurtigt hævede øksen igen, men påny ramte han ved siden af, idet den ramte i nakken. Folk så chokeret på da bødlen for tredje gang hævede øksen, hvorefter det endelig lykkedes at skille hovedet fra kroppen på Anders Sjællænder Nielsen.
Bødlen Jens Carl Theodor Seistrup forklarede efter henrettelsen af Anders Sjællænder Nielsen, at det var meget isglat på stedet, hvorfor hans ene fod gled i første hug.

               EN YNGRE SEISTRUP.
JENS CARL THEODOR SEISTRUP - VAR EN AF DANMARKS SIDSTE BØDLER.

Tirsdag den 12. februar 1889, blev en snedkermester fundet myrdet i en grøft i København.
Han var blevet udsat for et rovmord, da gerningsmanden havde røvet 3.500 kr. fra liget.
Mordet der dengang kendt som Lampevejsmordet er fortsat uopklaret.

Hedvig Antoinette Isabella Eleonore Jensen ( 4. december 1867 - 20. juli 1889 ) bedre kendt under sit kunstnernavn som Elvira Madigan, blev født i Flensburg, Tyskland som datter af cirkusartist Frederich Peter Jensen og Eleonora ( blev kaldt Laura ) Cecilie Christine Marie Olsen ( 29. maj 1850 - 1918 ).
Da faderen døde i 1870 ( eller forlod hende ), mødte moderen, som nu blot hed Laura Olsen, amerikaneren John Madigan ( 1850 - 1897 ), der var parforcerytter fra Indiana i USA, og de giftede sig.
Elvira Madigan var linedanser i et cirkus. Fra januar 1888 til sommeren 1888 optrådte hun i Cirkus Madigan i Sverige, hvor den svenske greve, løjtnant ved Skånske Dragonregiment, Bengt Edward Sixten Sparre ( 27. september 1854 - 20. juli 1889 ) bedre kendt som Sixten Sparre, skrev om det lokale cirkus i sin avis. Han kom derfor til forestillingen næsten hver aften og blev dybt betaget af den skønne Elvira Madigan.
De blev meget forelskede og skrev breve til hinanden i dybeste hemmelighed.
Sixten Sparre var blevet gift med komtesse Luitgard Engel Agda Dorothea Adlercreutz
( 1. marts 1859 - 1912 ) den 29. september 1880. De havde fået 2 børn, en dreng og en pige, men ægteskabet var ikke lykkeligt. Det var sikkert årsagen til, at han indledte det håbløse forhold til Elvira Madigan.
Da Cirkus Madigan ankom til Sundsvall i det nordlige Sverige den 18. maj 1889, planlagde parret at flygte væk sammen. En tidlig morgen i juni 1889 stak Elvira Madigan af sammen med Sixten Sparre. De flygtede til Stockholm og videre til Svendborg i Danmark, hvor de indskrev sig på Hotel Svendborg som løjtnant Sparre og frue fra Stockholm.
Deres kærlighedsforhold var meget intenst, og den 15. juli 1889 rejste parret over til øen Tåsinge, hvor de i byen Troense inlogerede sig ved et sommerpensionat hos madam Frederiksen. Da pengene var ved at slippe op for parret, tog Sixten Sparre og Elvira Madigan den 19. juli 1889 på udflugt til Nørreskoven på Tåsinge nær Valdemars Slot, hvor de besluttede sig for at gå i døden sammen, når de ikke kunne få hinanden.
Sixten Sparre skød først Elvira Madigan med sin militære tjenesterevolver model M 1887 i højre tinding, hvorefter han skød sig selv igennem munden.
En kvinde som om aftenen var ude i skoven for at samle brænde, gjorde den 22. juli 1889 det uhyggelige fund. De lå på en udbredt regnkappe side om side, som om de sov.
En tømt madkurv stod på jorden og en parasol var slået op ved siden af dem.
Distriktslægen kunne konstatere, at ligene af Elvira Madigan og Sixten Sparre, der allerede var i stærk opløsning, var dræbt på stedet.
De blev bragt til kapellet ved Lundby Kirke. Parret blev begravet ved siden af hinanden på Landet kirkegård på Tåsinge ved Svendborg den 27. juli 1889.
Dette drama på Tåsinge blev meget hurtig landskendt, og senere en meget romantisk men også tragisk historie i både Danmarkshistorien, og i den lokale danske cirkushistorie.

                                
ELVIRA MADIGAN’S GRAVSTEN.                     SIXTEN SPARRE’S GRAVSTEN.

                
                       SIXTEN SPARRE OG ELVIRA MADIGAN.

I 1890 blev et ældre ægtepar udsat for et bestialsk rovmord i deres hjem på Langeland.
De blev myrdet med en tøjrekølle. Kriminalpolitiet anholdt senere en mand og hans søn, som blev sigtet for dobbeltdrabet, der dengang blev kendt som Langelandsdrabet.

Frederikke Vilhelmine Møller ( 8. oktober 1845 - 24. december 1936 ) var forstanderinde på børnehjemmet Kana som lå på Strandvejen 39 på Østerbro. Hun bar på en hemmelighed som ingen vidste, idet hun var hermafrodit med mandlige kønsorganer, og derfor i virkeligheden en mand.
Hun var igennem hele sin barndom blevet klædt og opdraget som en pige af sine bedste- forældre, der ikke vidste bedre. Hendes forældre havde frastødt hende og overladt opvæksten til bedsteforældrene. Her fungerede hun som tjenestepige i køkkenet, og fik aldrig et kys eller kærlighed mens hun voksede op. Derfor havde hun igennem 48 år levet som en kvinde.
På et tidspunkt omkring 1890, havde hun et seksuelt forhold til den 12 årige dreng Volmer Kristian Sjøgren, der var født i Esbjerg. Da drengen blev 15 år skulle han forlade børnehjemmet, og Frederikke Vilhelmine Møller frygtede, at han ville afsløre deres forhold. Derfor forgiftede hun Volmer Kristian Sjøgren med stærke opiumdråber. Han blev fundet død i sin seng den 28. februar 1893. Lægen skrev Embolia på dødsattesten, en pludselig død. Men han var formentlig død af en blodprop. Nogle dage senere i marts 1893 blev Volmer Sjøgren begravet på Vestre Kirkegård i København. Få dage senere fik Frederikke Vilhelmine Møller et nervesammenbrud, og blev indlagt på Kommunehospitalet i København.
I mellemtiden gik der rygter om, at hun havde myrdet Volmer Kristian Sjøgren. Kriminalpolitiet der efterforskede dødsfaldet på drengen, fik liget gravet op den 29. marts 1893, hvorefter liget blev obduceret. Det viste sig at han var blevet forgiftet. Da Frederikke Vilhelmine Møller var udskrevet fra Kommunehospitalet, blev hun anholdt og sigtet for drabet på Volmer Sjøgren.
Frederikke Vilhelmine Møller tilstod i retten i 1893 drabet på drengen Volmer Kristian Sjøgren.
I slutningen af december 1993 opdagede retsmedicinerne til deres forbavselse, at hun i virkeligheden nærmere var en mand, da hun var hermafrodit.
Den 6. januar 1894 blev hun derfor overført til mandefængslet i København.
Frederikke Vilhelmine Møller blev ved Højesteret den 22. juni 1894 dømt til døden, for drabet på den 15 årige Volmer Sjøgren. Den 21. juli 1894 blev Frederikke Vilhelmine Møller benådet af Kong Christian 9., hvorefter straffen blev ændret til tugthusarbejde på livstid.
Efter 11 års fængsel i 1905 blev Frederikke Vilhelmine Møller dog løsladt fra Statsfængslet i Vridløselille ved Albertslund.
Den 20. december 1905 blev Frederikke Vilhelmine Møller gift med kvinden Agnes Anna Margretha Juliane Larsen ( 25. juni 1858 - 8. juni 1925 ). To år senere i 1907 tog han navneændring til Frederik Vilhelm Schmidt. Resten af sit liv levede Frederik Vilhelm Schmidt en stille tilværelse. Han døde i sin seng 91 år gammel, den 24. december 1936.

    
FREDERIKKE VILHELMINE MØLLER MYRDEDE DEN 15 ÅRIGE DRENG VOLMER
SJØGREN DEN 28. FEBRUAR 1893. HUN TILSTOD BRABET OG BLEV LØSLADT I 1905. TOG NAVNEÆNDRING I 1907 TIL FREDERIK VILHELM SCHMIDT.

I 1902 gik en malersvend amok, da han med en kniv skar halsen over på sin mor. Bagefter kastede han liget i Gasværkshavnen, hvor det senere blev fundet.
Manden blev idømt dødsstraf, men han blev benådet af kongen, hvorefter straffen blev ændret til livsvarigt strafarbejde.

Fredag den 16. maj 1902 blev den 30 årige gårdejerdatter Marie Sørensen fundet myrdet på en hulvej ved Hjortshøj nord for Egå i Jylland.
Kriminalpolitiet konstaterede, at gerningsmanden havde skåret halsen over på Marie Sørensen. Sagen blev dengang kendt som Hjortshøjmordet.
Drabssagen om mordet på Marie Sørensen er fortsat uopklaret.*

Den 6. februar 1903 begik en ung mand kaldet “Jens Stryg”, en utilgivelig handling, da han voldtog og myrdede en ung gårdsdatter fra Bonhøje. Forbrydelsen blev begået ude i Ørsted Lyngbakker, i byen Ørsted. Kriminalpolitiet anholdt den unge mand dagen efter, og han erkendte under en afhøring voldtægten og drabet på den unge pige.
Han blev idømt livsvarigt tugthusarbejde, men blev løsladt efter 8 år.

Den 44 årige danske forfatter Gustav Frederik Esmann (17. august 1860 - 4. september 1904 ) havde i 1903 et lidenskabeligt forhold til sin elskerinde, den 29 årige Karen Elisabeth Hammerich. Han havde i London lovet Karen Elisabeth Hammerich, at han ville gifte sig med hende. Desuden havde han brugt det meste af hendes formue, og da pengene var brugt op, forlod han hende til fordel for nogle andre venner. Hun besluttede sig for at tage den ultimative hævn over Gustav Frederik Esmann, men besindede sig i en kortere periode. I april 1904 fandt de sammen igen, og boede sammen på hans værelse på Centralhotellet, som lå på hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade i København. Men natten til søndag den 4. september 1904 skød hun Gustav Frederik Esmann igennem hovedet med en revolver af svær kaliber. Han var dræbt på stedet. Derefter skød Karen Elisabeth Hammerich sig selv, og hun døde dagen efter den 5. september 1904 uden at være kommet til bevidsthed.

                                      
GUSTAV FREDERIK ESMANN BLEV SKUDT AF KAREN ELISABETH HAMMERICH.

Søndag den 20. maj 1906 blev den 15 årige dreng Peter Jensen fundet kvalt i en muddergrøft, kort fra sit hjem i Hejlskov nær Hornslet i Sydjylland. Den ukendte gerningsmand havde efter drabet frarøvet 150 kr. fra liget af Peter Jensen.
Drabet blev dengang kendt som Hejlskovmordet ved Hornslet.
Drabssagen om rovmordet på Peter Jensen er fortsat uopklaret.

Onsdag den 13. november 1907 om formiddagen, blev den 31 årige politibetjent Oscar Gjemsøe / Gemzøe ) fra Lyngbygades Politistation, dræbt af to pistolskud i lungen og hovedet, da han ville anholde anarkisten Sofus Rasmussen i en lejlighed i Husumgade 12, på Nørrebro i København. Drabet blev dengang kendt som Anarkistmordet.
Kort efter begik gerningsmanden selvmord, da han skød sig selv direkte i hjertet.

I 1908 om natten, kom en mand cyklende på landevejen i Mejrup ved Holstebro, da en gerningsmand skød og dræbte ham. Drabet blev dengang kendt som Mejrupmordet.
Ved retten blev gerningsmand idømt livsvarigt tugthusarbejde.

I november 1908 begik en polsk forbryderbande to bestialske rovmord på en gård i nærheden af Holte i Nordsjælland, da de skød og dræbte to personer og stjal deres penge.
Den 14. november 1908 kom politiet på sporet af den ene gerningsmand, en 40 årig russer som hed Bullotti. Han satte sig voldsomt til modværge i Vognmagergade i København, og sårede to danske politifolk alvorligt. Det lykkedes dog for politibetjentene Niels Andersen og Carl Gustav Adolph Frandsen at overmande Bullotti i Lille Brøndstræde. Herefter slæbte de Bulotti hen til Antonigades Politistation, hvor han blev anholdt og sigtet for dobbelt rovmord.
Ved retten i 1909 blev Bulotti idømt livsvarigt tugthusarbejde. Allerede i 1916 blev han overflyttet til Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland, hvor han døde i januar 1943.


BULOTTI VAR DOBBELT ROVMORDER. HAN SAD FÆNGSLET DE NÆSTE 35 ÅR.

Lørdag den 31. juli 1909, blev en 23 årig mandtlig ekspedient, som arbejdede i Oscar Davidsens Vinhandel på hjørnet af Vesterbrogade og Rahbeks Alle, skudt ned og dræbt. Ofret blev fundet kl. 23.45 liggende død i en blodpøl på gulvet i baglokalet. Manden var blevet skudt i nakken, tre gange i hovedet, samt et skud i brystet. Gerningsstedet lå på grænsen til Frederiksberg. Derfor overtog kriminalpolitiet på Frederiksberg drabssagen, der blev betegnet som et bestialsk rovmord, da morderen havde stjålet pengekassen med 760 kr. i kontanter.
Det var dog kriminalpolitiet i København, som efter nogle dage anholdt tyskeren Hermann Otto Leander i en lejlighed i Oehlenschlägersgade. Han havde en skarpladt Browning pistol i lommen, da han blev overmandet af kriminalpolitiet.
Ved retten i København den 2. juni 1910, blev Hermann Otto Leander idømt 16 års fængsel
og udvisning af Danmark efter endt afsoning. Højesteret stadfæstede efterfølgende dommen.
Hermann Otto Leander blev er erklæret sindsyg og anbragt på Oringe Sindsygeanstalt, hvor han døde et par år senere.

Tirsdag den 8. november 1910 om morgenen, blev den 81 årige vejmand Peder Jørgensen og hans 80 årige hustru Anne Jørgensen, fundet myrdet i deres hus i landsbyen Pilshuse, tæt ved Nyborg på Fyn. Ægteparret var blevet myrdet med en økse.
Naboen som fandt ægteparret myrdet i deres senge, kontaktede den lokale landbetjent, som hurtigt ankom til huset. Landbetjenten cyklede derefter hurtigt til Nyborg, hvor han kontaktede kriminalpolitiet, der hurtigt ankom til gerningsstedet. Her konstaterede man, at ægteparret var blevet udsat for et rovmord, idet det ukendte drabsmand havde stjålet en pung med nogle få kroner og mandens ur. Kriminalpolitiet efterforskede derefter rovmordet på ægteparret, men fandt aldrig gerningsmanden.
Rovmordet på Peder Jørgensen og Anne Jørgensen er fortsat uopklaret.


VEJMAND PEDER JØRGENSEN OG HUSTRUEN ANNE, BLEV UDSAT FOR ET BESTIALSK ROVMORD DEN 8. NOVEMBER 1910.

Torsdag den 11. januar 1911, trængte en gerningsmand ind hos en enke i Brønderslev, hvorefter han skød og dræbte kvinden. Drabet blev dengang kendt som “Den Røde Dreng”.
Ved retten blev gerningsmanden idømt til anbringelse på en sindsygeanstalt.

Lørdag den 12. august 1911, blev landbetjent Niels Carl Jensen skudt og dræbt, da han blev ramt af pistolskud i Gramrode ved Horsens. Sagen blev dengang kendt som Gramrodemordet.
Drabssagen om mordet på landbetjent Niels Carl Jensen er fortsat uopklaret.

Lørdag den 7. december 1912, anmeldte en blikkerslagermesters hustru til politiet, at hun havde fundet sin mand myrdet i deres lejlighed i Holsteinsgade i København.
Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen og anholdt senere kvindens hemmelige kæreste, der var på flugt på Storebælt. Han erkendte under en afhøring drab og kvinden erkendte medvirken til drabet på sin mand. Drabet blev dengang kendt som Holsteinsgademordet.
Både gerningsmanden og kvinden blev ved retten idømt livsvarigt tugthusarbejde.

Lørdag den 12. december 1914, blev en skibstømrer udsat for et bestialsk rovmord i en lejlighed på Amager Fælledvej på Amager. Gerningsmanden der var bevæbnet med en gulvskrubbe, slog ofret utallige gange i hovedet, hvorved han afgik ved døden.
Efter rovmordet på skibstømreren, stjal gerningsmanden flere værdier fra ofret.
Drabet blev dengang kendt som gulvskrubbemordet.
Kriminalpolitiet efterforskede drabet og anholdt senere gerningsmanden og dennes kæreste.
Manden blev ved retten idømt 15 års tugthusarbejde for rovmordet på skibstømreren, mens kæresten blev idømt 6 års forbedringshusarbejde.

Mandag den 28. december 1914, blev en ældre kvinde myrdet i sit hjem i lægeforeningens boliger i København. Kvinden var blevet udsat for et rovmord, da gerningsmanden stak kvinden flere gange med en kniv, og slog kvinden i hovedet med en jernstang.
Rovmordet blev dengang kendt som mordet i lægeforeningens boliger.
Kriminalpolitiet efterforskede det bestialske rovmord og anholdt senere to gerningsmænd.
De to mænd, En sølvsmed og en vognstyrer, blev begge ved retten i København idømt livsvarigt tugthusarbejde for rovmordet på den ældre kvinde.


KAROLINE LARSEN - BLEV BRUTALT MYRDET DEN 15. MAJ 1916.

Mandag den 15. maj 1916, blev den 38 årige prostituerede Caroline Larsen fundet myrdet i sin lejlighed i Prinsessegade 25 på Christianshavn i København. Hun var i kvarteret kendt under navnet “smukke Carola”, selvom hun levede en noget forhutlet og forfalden tilværelse, som alkoholiker og prostitueret i Københavns gader. Hun skulle hver dag også skaffe penge til sin alfons Peter Wetterlin, som hun boede sammen med i lejligheden. Kriminalpolitiet ankom kort efter til lejligheden hvor de konstaterede, at Caroline Larsen havde fået skåret halsen over af en ukendt gerningsmand. Kriminalpolitiet efterforskede det bestialske drab og anholdt senere Peter Wetterlin, som blev sigtet for drabet på Caroline Larsen.
Hun blev formentlig myrdet søndag den 14. maj 1916 i lejligheden af en kunde, eller af sin alfons Peter Wetterlin.
Ved retten i København den 26. juni 1917, blev Peter Wetterlin frikendt for drabet på Caroline Larsen, da anklagemyndigheden ikke havde fremskaffet fældende beviser, især drabsvåbnet en lommekniv manglede. Peter Wetterlin blev dog idømt 9 måneders fængsel for alfonseri og mishandling af Karoline Larsen.
Drabssagen om mordet på Caroline Larsen er fortsat uopklaret.


LIGET AF CAROLINE LARSEN I LEJLIGHEDEN.

Lørdag den 27. januar 1917 om aftenen, blev den 74 årige sparekassebogholder Mads Peter Bentzen udsat for et bestialsk rovmord i Hvetbo Herreds Spare- og Laanekasse i Pandrup, da han brutalt blev overfaldet, bundet og kneblet med en handske for munden. Mads Peter Bentzen døde senere ved kvælning, mens han lå kneblet i en blodpøl på gulvet.
Natten til søndag den 3. februar 1917, anholdt politiet den 26 årige Chr. Madsen Jensen, som var i besiddelse af 1.900 kr., som han havde stjålet fra sparekassens pengeskab.
Han erkendte kort efter under en afhøring hos kriminalpolitiet sin ugerning.
Drabet blev dengang kendt som Pandrupmordet.
Ved retten blev Chr. Madsen Jensen idømt 12 års tugthusarbejde for rovmordet.


MADS PETER BENTZEN - BLEV UDSAT FOR ET ROVMORD - 27. JANUAR 1917.

I november 1917, blev en børstebinder ved Stubbekøbing myrdet med en økse.
Efter det bestialske drab gravede gerningsmanden liget ned i haven.
Drabet blev dengang kendt som Maglebrændemordet.
Ved retten blev morderen idømt til anbringelse på en åndsvageanstalt.

                            
JØRGEN GEORG MARTIN JENSEN MED SIN HUSTRU CAMILLA JENSEN.

  
FYRET I VILLAEN PÅ RYVANGS ALLE.       PULTERKAMMERET HVOR LIGET LÅ.

Lørdag den 17. november 1917 under et skænderi, kvalte den 28 årige Jørgen Georg Martin Jensen sin hustru Camilla Jensen i parrets lejlighed på 4. sal i Abel Cathrines Gade 18 i København. De havde to små børn sammen, som derved blev moderløse.
Efter drabet placerede han liget af sin hustru i pulterkammeret lige ovenover deres lejlighed.
Motivet til drabet var, at han havde forelsket sig i parrets unge barnepige.
Mandag den 19. november 1917 lånte Jørgen Georg Martin Jensen en trækvogn på sin arbejde.Om morgenen tirsdag den 20. november 1917 hentede han liget af sin hustru og placerede hende på trækvognen. Han dækkede liget til med lærredssække og satte en symaskine ovenpå. Derefter gik han 10 kilometer igennem Københavns gader med trækvognen, indtil han nåede ud til Ryvangs Alle i Hellerup. Her var han varmemester i en stor villa. Jørgen Georg Martin Jensen gik direkte ned i villaens kælder, hvor der var en stor fyrkedel. Herefter åbnede han lågen og pressede liget af sin hustru ind i fyret. Kort efter tændte han fyrkedlen og brændte liget ved 1.100 grader.
Onsdag den 21. november 1917 gik Jørgen Georg Martin Jensen hen til Svendsgades politistation på Vesterbro, hvor han meldte sin hustru Camilla Jensen som bortgået.
Kriminalpolitiets efterforskning fik dog to kriminalfolk til at tage ud til villaen i Hellerup, hvor de fandt tre store spande med aske, som ikke var blevet hentet af skraldemændene endnu.
Asken blev kørt til Retsmedicinsk Institut i København, hvorefter der blev fundet flere knoglerester fra et menneske.
I 1918 ved et nævningeting i København blev Jørgen Georg Martin Jensen dømt til døden, for drabet på sin hustru Camilla Jensen, samt usømmelig omgang med lig.
Han ankede dommen til højesteret som stadfæstede dommen.
Jørgen Georg Martin Jensen blev dog benådet af kongen og straffen blev ændret til fængsel på livstid. Han blev sat til afsoning af dommen i Horsens Tugthus.
Den 27. september 1930 døde Jørgen Georg Jensen Jensen 41 år gammel, efter en operation
på Horsens Kommunehospital.

              
JØRGEN JENSEN KVALTE SIN HUSTRU CAMILLA JENSEN - DEN 17. NOVEMBER 1917. BAGEFTER BRÆNDTE HAN LIGET I EN FYRKEDEL I HELLERUP.

Torsdag den 10. januar 1918, blev en ældre mand i Glamsbjerg udsat for et særdeles bestialsk rovmord, da han blev myrdet med en økse.
Drabet blev dengang kendt som Glamsbjergmordet.
Ved retten blev gerningsmanden idømt livsvarigt tugthusarbejde for rovmord.

Natten til onsdag den 23. oktober 1918, blev politibetjent Jens Jensen skudt og dræbt af to revolverskud, da han overraskede en indbrudstyv i en villa i Ringsted.
Gerningsmanden som affyrede de dræbende skud, var den 34 årige Anton Hansen.
Ved retten blev Anton Hansen idømt 12 års tugthusarbejde.

Tirsdag den 26. februar 1918, gik en mand amok med en jerntøjrepæl på Marielyst Polakkaserne ved Vordingborg, da han dræbte to polske mænd og dødeligt sårede en tredje polsk mand. Drabene blev dengang kendt som Polakmordet.
Ved retten blev gerningsmanden idømt 8 års tugthusarbejde.

Lørdag den 7. juni 1919 kl. 15.00, blev den 77 årige enkefru Holm fundet liggende død på gulvet i sin stuelejlighed på Valby Langgade 76 i Valby. Hun var blevet bundet på hænder og fødder, inden hun bestialsk var blevet kvalt med et halstørklæde, der var blevet viklet flere gange omkring hendes hals og foran munden. Lejligheden var gennemrodet og det stod hurtigt klart, at enkefru Holm var blevet udsat for et rovmord.
Kriminalpolitiet efterforskede sagen og anholdt senere to mænd, som blev sigtet for rovmord.
Ved Retten i København den 30. september 1920, blev Carl og Osvald idømt tugthusarbejde på livstid. De to mænd blev i 1936 benådet og løsladt med 5 års prøvetid.


VALBY LANGGADE 76, VALBY.  FOTO FRA 1922.

Mandag den 4. august 1919, lokkede en mand en blot 13 årig pige op sin sin lejlighed i Jægerborggade på Nørrebro i København. Her voldtog manden pigen inden hun brutalt blev kvalt. Drabet blev dengang kendt som Jægersborggademordet.
Ved retten blev gerningsmanden idømt 14 års tugthusarbejde for voldtægt og mord.

Søndag den 2. november 1919 i en lejlighed på Jagtvej på Nørrebro i København, tog en kvinde en tørresnor og strangulerede sin mand mens han lå og sov.
Drabet blev dengang kendt som Jagtvejsmordet.
I et nævningeting ved retten i København, blev kvinden idømt 6 års forbedringshusarbejde.

Johanne Dagmar Amalie Overbye ( 23. april 1887 - 6. maj 1929 ), blev anholdt af politiet den
2. september 1920 for mord på mindst 11 små børn, men muligvis var det helt op til 25 små børn, hun havde slået ihjel.
Et af hendes egne børn som hun fødte i 1913 myrdede hun også. Senere i 1915 fødte hun endnu et barn i københavn, som døde af ukendte årsager.
Hun havde sat flere annoncer i avisen, hvor hun for penge tilbød at bortadoptere små børn.
Flere kvinder henvendte sig til hende med deres små børn, med henblik på bortadoption.
Den første kvinde hed Rasmine Kristine Jensen, og hun henvendte sig i marts 1916 til Johanne Dagmar Amalie Overbye, med henblik på bortadoption af sit barn. Johanne Dagmar Amalie Overbye tog senere det lille barn med hen på Assistent Kirkegården, hvor hun kvalte barnet med en snøre om halsen, og kastede derefter det døde barn i en retiradetønde ( wc-tønde ) på kirkegården. Johanne Dagmar Amalie Overbye mødte senere Rasmine Kristine Jensen i Zoologisk Have. Her viste hun moderen et barn, som hun sagde var Rasmine Kristine Jensen’s eget barn. Men det var blot et nyt barn, som hun endnu ikke havde myrdet.
Det andet barn som hun myrdede, var en lille pige født i april 1916 efter, at moderen Maren Pouline Hansen havde henvendt sig til hende for, at bortadoptere barnet. Hun kvalte kort efter barnet, pakkede det ind i papir, hvorefter hun placerede det døde barn under en lille træbro på Kløvermarksvej på Amager. Knogleresterne af barnet blev senere fundet i 1921.
Johanne Dagmar Amalie Overbye fik penge af mødrene, men istedet for at bortadoptere de små børn som hun havde lovet, så myrdede hun børnene og brændte dem i sin kakkelovn.
Men det var ikke alle børnene hun brændte. Et barn pakkede hun ind i papir og gemte på loftet på Enghavevej 21 i København, hvor hun boede. Et andet lille barn, som hun havde myrdet og pakket ind i papir, dumpede hun et sted på Amager. Et enkelt barn begravede hun på en mark et sted på Sjælland. Desuden havde hun et myrdet barn i en kuffert, da hun rejste til Jylland for at besøge familien. Hun begravede barnet kort før hun skulle møde familien.
Mordene på de små børn blev begået i perioden fra 1916 til 1920.
I 1915 flyttede hun til København og fik en slikbutik i Holmbladsgade. Det første mord i København begik hun i 1916, da hun boede i Jægersborggade.
Grunden til politiet i 1920 fandt frem til hende var, at en ung moder som hed Karoline Aaagesen, havde afleveret sit lille barn til Johanne Dagmar Amalie Overbye, men nogle dage efter fortrød kvinden, og vendte tilbage til lejligheden på Enghavevej 21, idet hun ville have sit barn tilbage. Johanne Dagmar Amalie Overbye havde alverdens undskyldninger om, hvor barnet var blevet af. Derfor blev Karoline Aaagesen mistænksom og kontaktede politiet.
Kort efter fandt politiet resterne af det lille barn i kakkelovnen. Da Johanne Dagmar Amalie Overbye blev afsløret og anholdt i 1920, gav hun politiet alle detaljer om navne på mødrene. Desuden fortalte hun hvor og hvordan, hun havde myrdet de små børn. Mordene havde stået på i flere år. Hun sagde under retssagen, at hun havde gjort samfundet en tjeneste ved at myrde de små børn født udenfor ægteskab, som blot var en byrde for samfundet. Hun myrdede de små børn ved kvælning eller drukning i en spand. Johanne Dagmar Amalie Overbye blev af retspsykiaterne erklæret som en udpræget psykopat, men hun var ikke utilregnelig i gerningsøjeblikket. Mordene på de mange små børn blev udført med koldt blod og var særdeles velovervejet planlagt.

      
JOHANNE DAGMAR AMALIE OVERBYE.

Hun blev ved et nævningeting i Østre Landsret Fredag den 4. marts 1921 dømt til døden, men blev den 15. april 1921 benådet og idømt fængsel på livstid. I starten sad hun i kvindefængslet på Christianshavn, men senere blev hun overført til Vestre Fængsel.
Johanne Dagmar Amalie Overbye tilbragte de sidste 2 år af sit liv på en sindssygeanstalt, hvor hun døde den 6. maj 1929, 42 år gammel. Dødsstraffen blev afskaffet i 1930 i Danmark, men blev kortvarligt genindført under den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig i 1940-1945.

Tirsdag den 15. februar 1921, blev en fragtmand myrdet på Reerslev Mark ved Roskilde, da en gerningsmand slog ham utallige gange i hovedet med en sten og en revolverkolbe.
Drabet blev dengang kendt som fragtmandsmordet.
Ved retten blev gerningsmanden idømt livsvarigt tugthusarbejde for rovmord.

Mandag den 8. maj 1922 kl. 06.00, blev taxavognmand Christian Martinus Jensen fundet skudt og dræbt i sin taxa på Annexgårdsvej ved Damhussøen i Rødovre. Kriminalpolitiet ankom hurtigt til gerningsstedet og efterforskede det bestialske drab. Christian Martinus Jensen var blevet skudt tre gange på klods hold, hvoraf det ene skud var trængt ind i hjernen på ham. Desuden manglede hans pengepung med 400 kr, som blev fundet tømt et par timer senere på Roskildevej. Politiet var ikke i tvivl, han var blevet udsat for et rovmord.
Efterforskningen rettede søgelyset mod luderen Karen Andersen også kaldet “Musse gadedreng”og Mouritz Andersen, som begge blev anholdt sigtet for rovmordet på Christian Martinus Jensen. De erkendte begge to, at have været med i taxaen på den sidste tur, men de nægtede drabet på ham. Senere erkendte de begge drabet på Christian Martinus Jensen, men kort efter trak de tilståelsen tilbage. Derefter beskyldte de hinanden for det bestialske drab. Derfor kunne kriminalpolitiet ikke bevise hvem af dem der affyrede de dræbende skud.
Ved retten i København den 3. marts 1926 blev Karen Andersen idømt 10 års tugthus, mens Mouritz Andersen blev idømt 16 års tugthus for meddelagtighed i drab og røveri.
Karen Andersen døde i 1938.
Mouritz Andersen blev prøveløsladt i 1936, og forsøgte forgæves at få genoptaget sin sag senest i 1945. Han erkendte aldrig drabet på Christian Martinus Jensen i 1922.

                                            
CHRISTIAN MARTINUS JENSEN - BLEV MYRDET AF MOURITZ ANDERSEN.

Tirsdag den 23. maj 1922, døde en kvinde pludselig i parrets bolig i Lyngby. Kriminalpolitiet fik liget af kvinden obduceret og det viste sig, at hun var blevet forgiftet med stryknin.
Fredag den 2. juni 1922, blev ægtemanden, barber Mehren anholdt, sigtet for giftdrabet på sin hustru. Drabet blev dengang kendt som “Strykninaffæren i Lyngby”.
Han nægtede ethvert kendskab til drabet på sin hustru.
Ved retten blev manden idømt livsvarigt tugthusarbejde.

Onsdag den 24. maj 1922, blev en enlig kvinde fundet myrdet i sin lejlighed i Helgolandsgade
i København. Kvinden var blevet stukket utallige gange på kroppen med en kniv, inden hun brutalt fik skåret halsen over af gerningsmanden.
Ved retten i København blev drabsmanden idømt livsvarigt tugthusarbejde.
I 1936 blev Mehren benådet og løsladt. Han rejste omgående tilbage til Tyskland, hvor han døde to år senere i 1938.

Mandag den 29. maj 1922, blev en 6 årig pige fundet skændet og kvalt i en lejlighed i Prinsessegade på Christianshavn i København. Bagefter havde gerningsmanden skjult liget under nogle klude i et pulterkammer. Drabet blev dengang kendt som Prinsessegademordet.
Ved Retten i København, blev gerningsmanden idømt 16 års tugthusarbejde for voldtægt og drab.

Onsdag den 14. marts 1923, dræbte en tjenestekarl sin husbonds 15 årige søn med en økse på høstænget ( høloftet ). Drabet skete på en gård i Langstrup. Efter drabet skjulte han liget i høet og forlod i hast gården. Han blev kort efter anholdt, sigtet for drab.
Drabet blev dengang kendt som Langstrupmordet.
Ved retten blev manden idømt livsvarigt tugthusarbejde.

Lørdag den 1. november 1924, blev den 33 årige politibetjent Peter Malmdorf skudt ned bagfra og dræbt, da han blev ramt af 3 revolverskud på Frederiksberggade i København.
Gerningsmanden var en sindsyg mand som ved retten blev idømt forvaring på ubestemt tid.

Tirsdag den 17. februar 1925, blev en ugift kvinde idømt 12 års tugthusarbejde. Kvinden havde siden 1916 dræbt 6 børn i Køge. Bagefter gravede hun ligene ned eller kastede dem i en sø. Drabssagen blev dengang kendt som Barnemordsagen i Køge.

Fredag den 29. maj 1925, i en ejendom i Griffenfeldtsgade på Nørrebro i København, blev en blot 2 årig pige fundet skændet og kvalt med en snor.
Mordet blev dengang kendt som Griffenfeldtsgade-drabet.
Kriminalpolitiet anholdt en tidligere straffet mand. Han blev frikendt ved et nævningeting.
Drabssagen om mordet på den 2 årige pige er fortsat uopklaret.

Tirsdag eftermiddag den 2. marts 1926, blev den 61 årige enkefrue og cigarhandler Louise Caroline Jensen fundet myrdet i sin lejlighed, bagved butikken Estlandsgade 3 på Amager. Der var tegn på at hun havde kæmpet for sit liv, og hun havde snitsår på højre hånd, der var opstået mens Louise Caroline Jensen prøvede at undgå kniven, som drabsmanden havde i hånden. Gerningsmanden havde slået hende utallige gange i hovedet med en hammer, hvorefter han med en brødkniv skar halsen over på Louise Caroline Jensen. Kriminalpolitiet formodede, at drabet havde fundet sted mandag den 1. marts 1926 omkring kl. 22.00, dog senest kl. 01.00 natten til tirsdag den 2. marts 1926. Kriminalpolitiet udsatte den 9. marts 1926 en dusør på 1.000 kr. for oplysninger der kunne føre til anholdelse af drabsmanden.
Drabssagen om rovmordet på Louise Caroline Jensen er fortsat uopklaret.


LOUISE CAROLINE JENSEN - BLEV MYRDET DEN 1. MARTS 1926.

Søndag den 2. maj 1926, anmeldte Niels Sørensen i Ladby sin hustru, Eline Marie Sørensen født Hansen, som forsvundet.
Først i januar 1927 blev det stærkt opløste lig af hustruen gravet ned i haven. Niels Sørensen blev omgående anholdt, sigtet for drab. Han erkendte senere under en afhøring hos kriminalpolitiet, at han havde kvalt sin hustru. Drabet blev dengang kendt som Ladbymordet.
Ved retten blev manden idømt 6 års tugthusarbejde for mordet på Eline Marie Sørensen .

Onsdag den 16. juni 1926, gik en mand ind på et kontor i København hos en overretssagfører.
Kort efter affyrede manden et skud mod overretssagføreren og forlod stedet.
Ofret døde dagen efter af sine kvæstelser.
Mordet blev dengang kendt som drabet på overretssagføreren.
Ved retten blev gerningsmanden idømt 8 års tugtshusarbejde.

Søndag den 4. september 1927, lokkede en mand sin fætter væk fra dennes lejlighed i Jægersborg-kvarteret. Kort efter ankom han til lejligheden hvor fætterens hustru var alene hjemme. Inde i lejligheden dræbte han kvinden med en revolver eller muligvis en ilddrager.
Mordet blev dengang kendt som Jægersborg-drabet.
Ved retten blev gerningsmanden som var sindsyg, idømt forvaring på ubestemt tid.

Søndag den 23. oktober 1927, udtænkte en tjenestekarl på Raaballegaard en djævelsk plan.
Han myrdede en anden tjenestekarl på gården med et jernrør. Bagefter stjal gerningsmanden ofrets ur og penge, inden han placerede liget i gårdens aljebeholder. Derefter satte han ild på gården så politiet ville tro, at det var den dræbte der havde sat ild på gården og stukket af.
Rovmordet blev dengang kendt som Raaballegaard-drabet.
Ved retten blev gerningsmanden idømt livsvarigt tugthusarbejde.

Mandag den 14. november 1927, blev en krybskytte standset af en skovløber ved herregården Jomfruens Egede. Da Skovløberen ville anholde krybskytten, affyrede denne to skud imod skovløberen, hvorefter han slog ofret flere gange i hovedet med geværkolben.
Mordet blev dengang kendt som skovløber-drabet.
Ved retten blev gerningsmanden idømt 16 års tugthusarbejde.

Torsdag den 5. april 1928, begik en russisk ingeniør en grusom handling i parrets hjem i Bjergsted ved Jyderup. Han dræbte sin hustru, parrets to voksne børn og sin svigermor.
Derefter satte manden ild til ejendommen for at skjule forbrydelsen, inden han til sidst begik selvmord.

Søndag den 22. september 1929, begik en mand kaldet “Røde Karl” et drab, da han i skændede
og kvalte en 8 årig pige i Matthæusgade i København.
Drabet blev dengang kendt som Matthæusgade-mordet.
Ved retten blev manden idømt livsvarigt tugthusarbejde.

Mandag den 9. december 1929 kl. 17.30 forsvandt den 7 årige Edith sporløst på Vorup Storegade i Randers. Hendes mor var på vej ind i brændehandler Mogensens forretning, da Edith og moderen så en mand som lignede bedstefaderen. Edith løb over gaden til manden, og moderen gik fortrøstningsfuld ind i en forretningen. Da moderen klokken 18.00 nåede frem til sine forældres hus spurgte hun, hvor er Edith henne. Lille 7 årige Edith var aldrig dukket op hos bedsteforældrene. Familien kontaktede omgående politiet, som satte en omfattende eftersøgning igang. Kriminalpolitiet efterforskede sagen og på et tidspunkt blev moderen sigtet for, at have ombragt sin lille datter og hun blev varetægtsfængslet.
Fredag den 17. januar 1930 fik en fisker liget af lille Edith i sit garn, da han fiskede omkring Sønderbro i Randers havn. Retsmedicinerne konstaterede at den 7 årige Edith var blev kastet i Randers havn af en ukendt gerningsmand, og var druknet. Den lille piges tøj var urørt, så en
sexualforbrydelse var udelukket. Moderen blev senere frikendt for mordet på sin 7 årige datter Edith. Moderen blev den 27. juni 1930 tilkendt 2.000 kr. i erstatning for uberettiget
varetægtsfængsel. Drabssagen om mordet på Edith er fortsat uopklaret.

                                                          
EDITH BLEV SMIDT I HAVNEN OG DRUKNEDE.           AVISOVERSKRIFTER.

Tirsdag den 26. august 1930, forsvandt en 11 årig pige sporløst fra sit hjem i Lellinge ved Køge. Torsdag den 28. august 1930, blev pigen fundet kvalt og voldtaget på høstænget
( høloft ) på gerningsmandens ejendom i Lellinge ved Køge.
Drabet blev dengang kendt som Lellinge-drabet.
Kriminalpolitiet anholdt omgående manden, som blev sigtet for drab og voldtægt.
Han blev ved retten idømt fængsel på livstid for drabet og voldtægten af den 11 årige pige.

Mandag den 1. september 1930 blev direktør S.F. Kongsted skudt og dræbt af en indbrudstyv i sit hjem på Høeghsmindevej 22 i Gentofte. Gerningsmanden havde affyret en revolver.
Mordet blev dengang kendt som Høeghsmindevej-drabet.
Kriminalpolitiet efterforskede drabet, men det lykkedes aldrig at finde morderen.
Drabssagen om mordet på S. F. Kongsted er fortsat uopklaret.

 
HENRIETTE DALBY BLEV MYRDET OG PARTERET AF PETER HANSEN.

Mandag den 24. november 1930 var den 24 årige Henriette Dalby, som var enlig mor til to børn, oppe og skændes med Sømanden Peter Hansen i hendes lejlighed i Bellmannsgade. Han blev gal og slog hende i brystet flere gange. Henriette Dalby faldt om i stuen blødende fra næse og mund. Under et forsøg på at standse blødningen fra næse og mund, kom han til at kvæle Henriette Dalby. Peter Hansen opdagede at han var kommet til at slå hende ihjel. Efter drabet gemte han liget af Henriette Dalby bagved en sofa i stuen. Næste morgen fortalte han børnene, at deres mor lige var gået, men at hun kom tilbage senere. Derefter sendte han de to børn i skole, og nu da han var alene i lejligheden, parterede han liget af Henriette Dalby. Han pakkede liget ind og kastede ligresterne rundt omkring i Københavns Havn.
Lørdag den 16. maj 1931 fandt nogle smedearbejdere fra H.C. Ørstedsværket et afskåret menneskeben ved udmundingen af en kloakledning, der i dag hedder Belvederekanalen, og de kontaktede omgående politiet som hurtigt ankom til findestedet.

          
EFTERSØGNING AF LIGDELE VED BELVEDEREKANALEN OG I KASTELSGRAVEN.

Kriminalpolitiet undersøgte derfor hele havneområdet omkring Belvedere-kanalen, men de fandt ikke flere ligdele der. Eftersøgningen blev derfor koncentreret om hele Københavns Havn. Ved en tilfældighed blev der senere opdaget en stor pakke som lå og skvulpede i vandkanten i Kastelsgraven, bagved den Svenske Kirke i København. Det viste sig, at pakken indeholdt overkroppen af en kvinde med arme og et hoved.
Kriminalpolitiet fandt sømanden Peter Hansen, som sad i Venstre Fængsel. Han blev anholdt og sigtet for mordet på Henriette Dalby samt den efterfølgende partering af liget.
Det lykkedes for Peter Hansen og hans forsvarer, at overbevise dommeren i retten om, at det var et uheld Henriette Dalby døde.
Peter Hansen blev i oktober 1931 ved et nævningeting i København kun idømt 18 måneders arbejde i forbedringshus, for mordet på den 24 årige Henriette Dalby.
Han blev blot dømt for vold og usømmelig omgang med lig.
Året efter sin løsladelse i 1934 blev Peter Hansen sigtet for drabsforsøg, da han under et skænderi med sin nye kæreste, havde taget kvælertag på kvinden, som i forvejen havde et svagt hjerte. Overfaldet skete i kvindens lejlighed.
Det lykkedes påny Peter Hansen’s forsvarer, at overbevise dommer og nævninge i retsagen om, at kvinden ikke var sagesløs og der var formildende omstændigheder ved hændelsen.
Peter Hansen blev blot idømt 2 1/2 års fængsel for drabsforsøg på kvinden.

                                          
HENRIETTE DALBY BLEV 24 ÅR.                PETER HANSEN MED SIN FORSVARER.

                  
LIGDELENE AF HENRIETTE DALBY - SOM BLEV FUNDET I MAJ 1931.

Søndag den 19. juli 1931, begik to elever på Braskovgaard ved Hornsyld en bestialsk handling, da de med en økse dræbte en anden elev på høloftet.
Motivet til drabet på den anden elev var, at de ønskede at komme væk fra Braskovgaard.
Drabet blev dengang kendt som Braskovgaardmordet.
De to elever blev ved retten idømt henholdsvis 8 år og 10 års tugthusarbejde for mordet.

Fredag den 21. august 1931, blev en cigarhandler udsat for et rovmord i Øster Farimagsgade i København, da en 17 årig barberlærling overfaldt ofret og skar halsen over på ham med en barberkniv. Motivet var, at skaffe penge til køb af en sejlbåd.
Drabet blev dengang kendt som mordet på cigarhandleren.
Den 17 årige gerningsmand afgik ved døden for drabssagen kom for retten i København.

Onsdag den 2. december 1931, hjalp en yngre kvinde sin moder med at begå selvmord i en lejlighed på Frederiksberg. Efter moderens ønske kom datteren Pantopon ( et opiumholdigt, beroligende og søvndyssende plantesaft-middel ) i moderens kaffe.
Sagen blev dengang kendt som medlidenheds-drabet.
Datteren blev ved retten idømt 3 måneders fængsel, for bevidst at hjælpe sin mor med at
begå selvmord.

Tirsdag den 6. december 1932 blev den 45 årige landpostbud Willum Willumsen udsat for et bestialsk rovmord, da han cyklede i retning mod Kompedal Plantage i Karup ved Silkeborg.
Den arbejdsløse gårdkarl Valdemar Jensen lå på lur og var bevæbnet med et haglgevær, da han på meget kort afstand skød landpostbud Willum Willumsen i hovedet. Han var dræbt på stedet, idet dele af kraniet og hjernemasen var skudt væk.
Efter drabet slæbte Valdemar Jensen liget hen 6 meter hen bagved nogle grantræer tæt på vejen. Derefter stjal han ofrets pung og tømte tegnebogen for 145 kr.
Næste dag den 7. december 1932 blev liget af Willum Willumsen fundet bagved trantræerne, mens et stykke af kraniet og dele af hjernemassen, blev fundet i lyngen nede i en grøft. Kriminalpolitiet var ikke i tvivl om det var gerningsstedet til rovmordet.
Drabet blev dengang kendt som Kompedalmordet.
En obduktion af kraniet der var splintret i 23 stukker viste, at der var affyret tre skud.
Det første skud ramte ofret direkte i panden, mens nogle hagl også ramte halsen og brystet. Det andet skud ramte ofret i højre isseregion, hvorved der opstod sprængning af den ydre kranieskal. Det tredje skud var affyret på klods hold imod den bagerste venstre del af isseregionen, hvorved der opstod en fuldstændig sprængning af kraniet og hjernen.
Søndag den 11. december 1932 blev Valdemar Jensen anholdt af politiet i København, sigtet for rovmord på landpostbud Willumsen. Han nægtede sit skyldig i drab og påstod hårdnakket, at det var vådeskud selvom der var affyret tre skud.
Willum Willumsen blev begravet i december 1932 på kirkegården i Karup.
Den 7. april 1933 ved et nævningeting i Vestre Landsret, blev Valdemar Jensen idømt tugthusarbejde på livstid, for det særdeles bestialske rovmord på Willum Willumsen.
I 1939 blev Valdemar Jensen overført til psykopatforvaringsanstalten i Herstedvester.


WILLUM WILLUMSEN - BLEV UDSAT FOR ET ROVMORD - 6. DECEMBER 1932.

Onsdag den 8. februar 1933, blev en 67 årig eneboer udsat for et rovmord i Nyby. Drabet skete i Ribe politikreds, hvor ofret blev myrdet med en økse og frarøvet flere tusind kroner.
Kriminalpolitiet efterforskede det bestialske rovmord og anholdt senere gerningsmanden.
Drabssagen blev dengang kendt som Nyby-drabet.
Gerningsmanden blev ved retten idømt 12 års fængsel for rovmord.

Torsdag den 20. april 1933, fandt nogle legende børn liget af en 59 årig nedgravet mand i Bjergstedskoven ved Jyderup. Liget var begravet 30 cencimeter nede i jorden og kun gummistøvlerne stak op ad jorden. En obduktion af afdøde viste, at han var blevet dræbt af adskillige voldsomme slag i baghovedet med en spade.
Den dræbte gårdbestyrer hed Asmus Thomsen, og han forsvandt den 1. september 1932 sporløst efter han forlod en gård i Dronninglund ved Sæby i Jylland, da han skulle starte på et nyt arbejde som bestyrer på en gård ved Jyderup. Ofret var blevet udsat for et rovmord og frarøvet sine penge, inden han blev gravet ned i skoven.
Kriminalpolitiet anholdt senere den formodede gerningsmand, som hed Niels Chr. Christensen fra Skinderhede ved Allerup. Han blev kaldt for Allerupdrengen.
Han nægtede ethvert kendskab til rovmordet på den 59 årige Asmus Thomsen.
I august 1934 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev den formodede rovmorder Niels Chr. Christensen, på indicierer, idømt tugthusarbejde på livstid.
I 1938 døde han under sin afsoning i straffeanstalten.

I midten af maj 1933 forsvandt den såkaldte “Fanøpige” efter et besøg hos sin kæreste i
Langebrogade i København. Kæresten påstod senere, at hun var død i hans lejlighed under en fosterfordrivelse. Bagefter parterede han liget af kvinden og brændte delene i kakkelovnen.
Drabet blev dengang kendt som Langebrogademordet.
Ved retten i København blev manden idømt 5 års fængsel uagtsomt manddrab og usømmelig omgang med lig.

I 1934, dræbte en barberlærling en ældre kvinde på Møllersvej i Nykøbing med flere knivstik fra en brødkniv. Gerningsmanden blev hurtigt anholdt og sigtet for drab.

Onsdag den 7. februar 1934 begik en 34 årig hypnotisør en fatal handling, da han i sygelig jalousi skød og dræbte sin hustru med en revolver, i parrets lejlighed på Frederiksberg.
Mordet blev dengang kendt som hypnotisør-drabet.
Manden blev ved retten i København idømt 6 års fængsel for drabet på sin hustru.

Mandag den 27. august 1934, begik en mand en grusom forbrydelse, da han myrdede en 64
årig gårdejer i Hørsholm. Bagefter voldtog han gårdejerens 63 årige hustru, hvorefter han også myrdede kvinden. Gerningsmanden blev kort efter anholdt af kriminalpolitiet.
I retten kom det frem, at han havde gjort sig skyldig i 4 tilfælde af drab, voldtægt, blodskam og brandstiftelse.
Gerningsmanden begik selvmord i sin fængselscelle for dommen blev afsagt.

Søndag den 9. december 1934 sent om natten, brød en mand ind hos en sovende gårdejer, som han dræbte med flere øksehug. Bagefter dræbte han gårdejerens svigermor og et 4 måneder gammelt spædbarn. Desuden forsøgte han at dræbe gårdejerens hustru, men hun overlevede heldigvis drabsforsøget, hvorefter gerningsmanden flygtede fra stedet.
Kriminalpolitiet anholdt senere gerningsmanden og sigtede han for tre-dobbelt drab. Manden blev ved retten idømt fængsel på livstid. Han begik senere selvmord i sin fængselscelle.

Mandag den 31. december 1934, blev en kvinde myrdet af en 60 årig mand i en bolig i Odder, da han slog hende utallige gange i hovedet med en stok. Bagefter skjulte han liget i kælderen under gulvbrædderne. Drabssagen blev dengang kendt som mordet i Odder.
ved retten blev gerningsmanden idømt fængsel på livstid.

Mandag den 18. februar 1935 sent om natten, brød en mand ind hos et sovende gårdejerpar.
Manden dræbte kvinden med en økse og kom i slagsmål med ægtemanden, som afvæbnede gerningsmanden, hvorefter han flygtede fra stedet.
Mordet blev dengang kendt som Tvis-drabet.
Kriminalpolitiet anholdt senere gerningsmanden, som blev sigtet for drab og drabsforsøg.
ved retten blev manden idømt fængsel på livstid.

Fredag den 18. oktober 1935, blev en taxa-vognmand hyret af en kunde i Sønderborg. Kunden skulle køres til Rødekro i Sønderjylland. Kort for ankomsten til Rødekro tog blev taxa-vogn- manden slået ned bagfra med et stumpt instrument, hvorefter gerningsmanden stjal hans penge og forsvandt fra stedet. Drabet blev dengang kendt som rovmordet ved Røde-kro.
Kriminalpolitiet anholdt senere gerningsmanden, som blev sigtet for rovmord.
Ved retten blev han idømt 16 års fængsel for rovmord.

Fredag den 1. november 1935, tog en tjenestekarl en hakke og dræbte en anden tjenestekarl på en gård i landsbyen Lillerød ved Allerød i Nordsjælland. Bagefter gravede gerningsmanden liget ned i møddingen på gården. Mordet blev dengang kendt som Lillerød-drabet.
Ved retten blev gerningsmanden idømt fængsel på livstid.

Søndag den 10. november 1935, trængte en ukendt gerningsmand ind i soveværelset hos en sovende polak i Stenderup ved Hedensted. Polakken blev slået flere gange i hovedet med et stumpt instrument, hvorved han afgik ved døden af sine kvæstelser. Drabsmanden stjal nogle få hundrede kroner fra sit offer og forsvandt fra stedet.
Rovmordet blev dengang kendt som Polak-drabet i Stenderup.
Drabssagen om rovmordet på polakken er fortsat uopklaret.

Fredag den 13. marts 1936, begik en ung hustru i Dragør en fatal handling, da hun skød og dræbte sin mand. Efter drabet meldte hun sig selv til politiet.

Lørdag den 6. juni 1936, blev den ældre kvinde Marie Nielsen fundet grusomt mishandlet i sit hjem i landsbyen Radby på Fyn.  Tirsdag den 9. juni 1936, døde Marie Nielsen på hospitalet uden at være kommet til bevidsthed. Søndag den 13. juni 1936, blev Marie Nielsen begravet.
Drabssagen om mordet på Marie Nielsen er fortsat uopklaret.

Torsdag den 16. juni 1936, kostede et jalousidrama tre mennesket livet i Århus.

Mandag den 12. oktober 1936, dræbte en 17 årig skoledreng sin mor i Århus, da han var bange for at vise hende sin dårlige karakterbog fra skolen.
Torsdag den 15. oktober 1936, erklærede lægerne skoledrengen for sindssyg.
Han blev derefter anbragt på et Hospital for sindslidende.

Lørdag den 24. oktober 1936, blev en 17 årig kontorelev udsat for et rovmord i Nykøbing Mors, da Carl Iversen lokkede ofret ud i slagtehallen, hvor han blev myrdet med en flækkekniv. Drabsmanden skjulte liget i et kølerum og stjal den 17 åriges penge.
Mordet blev dengang kendt som rovmordet i Nykøbing Mors.
Søndag den 25. oktober 1936, anholdt kriminalpolitiet Carl Iversen, som blev sigtet for rovmord.
Ved Retten i 1937, blev Carl Iversenn idømt fængsel på livstid.

Torsdag den 23. september 1937, mødte en 24 årig kvinde en nøgen mand på strandbreden ved Liseleje, tæt på Asserbo Plantage. Manden overfaldt kvinden og strangulerede hende. Bagefter skjulte han liget af kvinden i Asserbo Plantage og bagefter tildækkede han liget med fyrregrene og mos. Drabssagen blev dengang kendt som Asserbo-drabet.
Manden blev ved retten idømt til anbringelse på en psykopatforvaringsanstalt.

Torsdag den 21. oktober 1937 sent om natten, trængte en 24 årige kvinde ind til sin sovende madmoder i Brøndbyøster. Kvinden tog en hammer og slog den ældre kvinde flere gange i hovedet, hvorved hun afgik ved døden. Kvinden kunne ikke forklare sin handling.
Den 24 årige kvinde blev erklæret svagt begavet ved en mentalerklæring.
Drabssagen blev dengang kendt som Brøndbyvestersagen ved Søndre Birk.
Ved retten blev den 24 årige kvinde idømt 8 måneders fængsel.

Onsdag den 29. december 1937 om aftenen, trængte en 17 årig barberlærling ind til en 66 årig enkefrue, i dennes bolig i Nykøbing Falster. Han ville blot stjæle nogle penge, men kvinden vågnede op og genkendte ham. Derfor tog han en hammer og slog kvinden flere gange i hovedet, hvorefter han med en brødkniv stak kvinden flere gange i brystet.
Drabet blev dengang kendt som Nykøbing-Falster-drabet.
Ved retten blev den 17 årige mand idømt til anbringelse på en psykopatforvaringsanstalt.

Onsdag den 15. juni 1938 om morgenen, begik en 25 årig mand et jalousidrab på en 42 årig vognmand i en lejlighed i Larsbjørnsstræde 24 i København. Ofret fik knust sit kranie til ukendelighed ved gentagne voldsomme slag med et blylod fra et bornholmerur.
Mordet blev kendt som jalousidrabet i Larsbjørnsstræde.
Ofret levede sammen med gerningsmandens fraseparerede hustru.
Ifølge kriminalpolitiet var motivet det det bestialske drab, had og jalousi
Gerningsmanden blev kort efter anholdt af kriminalpolitiet, sigtet for drab.
Han blev idømt 10 års fængsel, som anklagemyndigheden ankede på stedet.
Den 20. januar 1939 ved retten i Højesteret, blev den nu 26 årige mand idømt fængsel på livstid. Han blev benådet og løsladt den 5. juni 1949, med 5 års prøvetid.

I august 1938 begik en 34 årig kvinde en fatal handling i parrets hjem i Korsør.
Den 59 årige ægtemand, der havde været syg igennem længere tid, fik sovepiller og sov derfor tungt. Den 34 årige hustru hældte derefter svovlsyre i halsen på manden, som kort efter afgik ved døden under stærke smerter. Kvinden blev omgående anholdt, sigtet for overlagt drab. Mordet blev dengang kendt som svovlsyredrabet i Korsør.
Kvinden blev ved retten idømt fængsel på livstid, for drabet på sin 59 årige mand.

Søndag den 29. januar 1939, begik en mand et sædelighedsdrab på en kun 7 årig pige, i Bredstrup ved Horsens. Den 7 årige pige fulgtes trofast sammen med sin onkel til brugsforeningen, hvor han skulle købe brændevin.
Gerningsmanden som var stærkt beruset, forgreb sig undervejs på sin søsters 7 årige pige og skændede hende. Pigen blev bagefter kvalt og liget skjult bagved et hegn.
Drabet blev dengang kendt som mordet i Bredstrup.
Gerningsmanden blev idømt fængsel på livstid, for drabet på sin søsters 7 årige pige.

                    
DEN 36 ÅRIGE DRABSMAND.          LIGET AF - GURLI ELVA BAUMANN JENSEN


SØMANDEN SOM MYRDEDE 7 ÅRIGE GURLI ELVA BAUMANN JENSEN.

Tirsdag den 1. august 1939 kunne man læse om den lille 7 årige Gurli Elva Baumann Jensen
( 23. februar 1932 - 3. august 1939 ), som var forsvundet fra Istedgade 122 på Vesterbro i København, hvor hun var på ferie hos nogle familiemedlemmer.
Hun forsvandt sporløst fra Istedgade lørdag den 29. juli 1939, om eftermiddagen.
Hun boede til dagligt med sine forældre Jacob Chr. Jensen og Erna Frederikke Jensen på adressen Klosterstræde 2 i Holbæk. Hendes forældre ankom til København den 31. juli 1939 og moderen blev interviewet til B.T. hvor hun udtalte til journalisten, “min lille pige lever”.
Kriminalpolitiet gennemsøgte store dele af Vesterbro og de fleste kolonihaver i området, i håbet om at finde den lille pige i god behold. Desværre blev den 7 årige Gurli Jensen fundet myrdet få dage senere torsdag den 3. august 1939.
Drabsmanden var en 36 årig evnesvag sømand, som var kendt af familien i København. Han havde lokket den 7 årige Gurli Elva Baumann Jensen op på sit værelse i Oehlenslægersgade 61A, 5.sal i København, hvor han var groft uterlig overfor hende.
På et tidspunkt kvalte han Gurli og stak hende med en kniv, hvorefter han skjulte liget under køkkenvasken, hvor hun blev fundet på grund af lugten fra liget. Han havde desuden forsøgt at partere liget af den lille pige, men havde opgivet sit bestialske forehavende.
Liget af Gurli Elva Baumann Jensen blev fundet i en køjesæk.
Tirsdag den 8. august 1939, blev Gurli Elva Baumann Jensen begravet  fra Holbæk Kirke.
Onsdag den 8. november 1939 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev den 36 årige drabsmand idømt fængsel på livstid, for det særdeles bestialske drab på den 7 årige Gurli Elva Baumann Jensen.

                            
B.T. - DEN 1. AUGUST 1939.                 GURLI ELVA BAUMANN JENSEN - BLEV 7 ÅR.

Søndag den 27. august 1939, begik en 34 årig Theodor Jensen i Thisted et særdeles udspekuleret giftdrab. Ved at blande arsenik i øl, mælk og saftevand, forgiftede han sin egen bror, Marinus Jensen. Motivet var ifølge kriminalpolitiet, at han bagefter ville gifte sig med broderens hustru. Marinus Jensen døde på hospitalet torsdag den 31. august 1939.
Ved et nævningeting i retten i 1960, blev Theodor Jensen idømt 16 års fængsel, for arsenikdrabet på sin bror Marinus Jensen.

Onsdag den 23. august 1939, blev Gerda Marie Schou fundet myrdet i sin kærestes lejlighed
i Drogdensgade 14, stuen th. på Amager. Kriminalpolitiet anholdt manden, som nægtede ethvert kendskab til drabet på sin kæreste Gerda Marie Schou.
Mordet blev dengang kendt som drabet i Drogdensgade.
Manden blev ved et nævningeting i København idømt 12 års fængsel.
I 1943 blev manden frikendt af et nyt nævningeting og derefter løsladt.

Natten til lørdag den 13. januar 1940, trængte en yngre mand ind til en købmand i Ringsted.
Gerningsmanden overfaldt ofret og slog købmanden ned, hvorefter han stjal dennes penge.
Købmanden afgik ved døden af sine kvæstelser.
Mordet blev dengang kendt som Ringsted-drabet.
Ved retten blev gerningsmanden idømt fængsel på livstid.

Torsdag den 21. marts 1940, overfaldt en 16 årig dreng en 12 årig pige i Gjølstrup. Derefter blev hun udsat for en sædelighedsforbrydelse, idet gerningsmanden voldtog pigen inden hun blev kvalt.
Fredag den 22. marts 1940, blev pigens lig fundet i en plantage syd for Hjørring.
Mordet blev dengang kendt som Gjølstrup-drabet.
Ved retten blev den 16 årige dreng idømt 8 års fængsel.

Lørdag den 13. juli 1940, begik en tysk soldat et drab på en dansk gartner, da han som gemen indbrudstyv trængte ind i ofrets hjem i Halskov. Gartneren vågnede op, hvorefter en voldsom kamp på liv og død startede. Den tyske soldat stak manden ned med en kniv. Han døde kort efter af sine kvæstelser. Drabet blev dengang kendt som gartnermordet ved Halskov.
Den tyske soldat blev senere idømt fængsel for drabet i Tyskland.

Tirsdag den 23. juli 1940, begik en alumne ( fostersøn ) en fatal handling, da han med en kniv dræbte anstaltens mandlige skrædder på Livø. Efterforskningen viste, at gerningsmanden var blevet forelsket i skrædderens hustru, og ville derfor rydde ofret af vejen.
Mordet blev dengang kendt som Livø-drabet.
Ved retten blev gerningsmanden idømt til anbringelse på en åndsvageanstalt.

Onsdag den 27. august 1941, begik en mand i sygelig jalousi et drab på sin kæreste. Drabet skete i en lejlighed i Klosterstræde i København, hvor manden tog en hammer og slog sin kæreste bevidstløs. Bagefter kvalte han kvinden. Movtivet var sygelig jalousi, da kvinden ville slå op med gerningsmanden. Mordet blev dengang kendt som drabet i Klosterstræde.
Manden blev ved retten i København idømt 8 års fængsel.

Torsdag den 4. september 1941, gik en 39 årig arbejdsmand amok, da han i sygelig jalousi dræbte sin hustru med en økse, i parrets bopæl på Vesterskovvej i Nykøbing Falster.
Drabet blev dengang kendt som hustrumordet på Vesterskovvej.
Ved retten blev ægteanden idømt fængsel på livstid, for det bestialske drab på sin hustru.

Lørdag den 13. september 1941, begik en 19 årig tjenestekarl et seksualdrab i Skulkendrup ved Nyborg, da han misbrugte sin husbonds 3 årige barn. Bagefter dræbte manden det lille barn med flere slag. Efter drabet gemte gerningsmanden liget i et udhus.
Ved retten i 1942 blev gerningsmanden idømt 16 års fængsel.

I 1942 gik en mand fra Kolding amok efter hans hustru havde sagt, at hun ville forlade hjemmet og skilles, da hun havde forelsket sig i en ny mand.
Han tog derefter en kniv, og i sygelig jalousi skar han halsen over på sin hustru.
Efter drabet skændede han liget af sin hustru.
Han blev ved retten idømt 12 års fængsel for det bestialske drab på sin hustru. Han blev dog prøveløsladt i 1952, hvorefter han giftede sig påny med en kvinde i Næstved, dog uden at fortælle hende noget om sin fortid.
En dag gik han en tur i skoven med en 13 årig pige, som han kendte fra nabolaget i Næstved.
Pludselig kastede han sig over pigen og trak en kniv, hvorefter han stak hende ihjel. Efter drabet skændede han liget af den 13 årige pige. Derefter meldte han sig selv til politiet.
Han blev ved et nævningeting i 1953 idømt fængsel på livstid, for det særdeles bestialske
drab på den 13 årige pige fra Næstved.

Lørdag den 15. august 1942, blev en 24 årig slagtermester udsat for et bestialsk rovmord i sit
hjem i Brædstrup. Gerningsmanden der tidligere var blevet idømt 16 års fængsel for drab, var bevæbnet med en hegnspæl, da han smadrede kraniet på den 24 årige slagtermester.
Efter drabet røvede gerningsmanden 2.000 kr. fra sit offer.
Drabet blev dengang kendt som Brædstrupdrabet.
Gerningsmanden blev ved retten idømt fængsel på livstid for rovmordet.

Fredag den 21. august 1942, gik en ægtemand amok i parrets hjem i Søborg, da han kvalte sin hustru. Mordet blev dengang kendt som Søborg-drabet.
Ved retten blev manden idømt 10 års fængsel, for drabet på sin hustru.

Lørdag den 5. september 1942, blev kriminaloverbetjent Holger Østergård-Nielsen
( 26. februar 1905 - 5. september 1942 ) skudt og dræbt, da han forsøgte at anholde faldskærmsmanden Paul Johannesen i en lejlighed på Vinkelager i Vanløse.
Gerningsmanden tog kort efter drabet en giftpille, og døde på vej til hospitalet.


HOLGER ØSTERGÅRD-NIELSEN - BLEV SKUDT OG DRÆBT 5. SEPTEMBER 1942.

Lørdag den 24. april 1943, begik en 21 årig landbrugsmedhjælper et drab på sin tidligere kæreste. Drabet sket på Holtegaard i Langstrup, hvor gerningsmanden i laden kvalte en 17 årig kvindelig husassistent, der tidligere havde været hans kæreste. Efterforskningen viste efterfølgende, at han havde gjort den 17 årige kvinde gravid. Mordet blev dengang kendt som mordet på Holtegaard.
Den 21 årige mand blev ved retten idømt 16 års fængsel.

Onsdag den 5. maj 1943, begik en assistent i Redningskorpset et drab i parrets hjem ved Maribo, da han i sygelig jalousi kvalte sin hustru, der var ham utro med en tysk soldat.
Drabet blev dengang kendt som jalousidrabet ved Maribo.
Manden blev ved retten idømt 4 års fængsel, for jalousidrabet på sin hustru.

Mandag den 17. maj 1943, var Harry Svend Plambech ( 16. juni 1918 - 17. maj 1943 ) sammen
med gruppe modstandsfolk fra BOPA på en tur til Holbæk. Her blev han hårdt såret ramt af skud fra særdeles emsige sabotagevagter. Harry Svend Plambech hjalp resten af gruppen
med at slippe væk, inden han rettede sit våben mod sig selv og trykkede af, da han ikke ville fanges i live. Han blev i 1945 begravet på Bispebjerg Kirkegård, afdeling 2.


HARRY SVEND PLAMBECH - SKØD SIG SELV EFTER EN SABOTAGEAKTION.

Mandag den 18. oktober 1943, døde Aage Julius Nielsen ( 8. august 1918 - 18. oktober 1943 ) efter, at han var blevet stukket til Gestapo 28 dage tidligere, den 20. september 1943.
Aage Julius Nielsen var frihedskæmper fra modstandsgruppen BOPA.
Han blev tortureret og tævet af det modbydelige tyske Gestapo politi, inden han døde under frygtlige smerter og pinsler i sin celle i København.
Aage Julius Nielsen blev begravet på Vestre Kirkegård, afdeling 21.


AAGE JULIUS NIELSEN - BLEV TORTURERET TIL DØDE - DEN 18. OKTOBER 1943.

Onsdag den 20. oktober 1943 kl. 23.00, blev den 49 årige Mathilde Marie Meyer født Knudsen
( 12. december 1893 - 20. oktober 1943 ), bortført fra sit hjem i villaen på Ehlersvej 16 i Hellerup. Udenfor villaen blev hun groft mishandlet og fik knust næsebenet med en knippel, inden gerningsmændene i en bil kørte hende til Rude Skov, hvor blev likvideret med 7 skud i ryggen og igennem hovedet. To kvinder havde sat  nogle rygter i omløb om, at Mathilde Marie Meyer var stikker. Torsdag den 21. oktober 1943 kl. 14.00, fandt to skovarbejdere hendes mishandlede lig på  skovstien “Bethlehemsvej” i Rude skov, blot 40 meter fra Hørsholm Kongevej. Liget blev kørt til Usserød Sygehus, hvor der blev afholdt ligsyn. Kriminalpolitiet efterforskede det bestialske drab og anholdt senere mindst 9 personer, som deltog aktivt i bortførelsen og drabet på Mathilde Marie Meyer.
Den nu 25 årige Ebba Constance Bøcher Frederiksen, blev i 1946 ved Østre Landsret i København, idømt 4 års fængsel for medvirken til mordet på Mathilde Marie Meyer.
Den nu 30 årige Lily Margrethe Saxtorff, blev i 1946 ved Østre Landsret i København idømt
6 års fængsel for medvirken til mordet på Mathilde Marie Meyer.
Jens Fisker Sørensen og Aage Henrik Koch som begge deltog aktivt i drabet på Mathilde Marie Meyer, blev i 1946 ved Østre Landsret i København, idømt 5 års fængsel.

          
MATHILDE MARIE MEYER - BLIV LIKVIDERET MED 7 SKUD I RUDE SKOV.

Mandag den 22. november 1943, blev Svend Eduard Rasmussen ( 30. december 1903 - 22. november 1943 ) ført til henrettelsenpladsen i Ryvangen, hvor han blev skudt af Gestapo.
Han var den 16. september 1943 blevet anmeldt af en stikker og anholdt af Gestapo. Han blev dødsdømt ved en Tysk Standret kort før henrettelsen. Det lykkedes dog for Svend Eduard Rasmussen, at smugle en besked ud af fængslet til BOPA-gruppens medlemmer, hvorefter stikkeren blev fundet og skudt som forræder.


SVEND EDVARD RASMUSSEN - BLEV HENRETTET I RYVANGEN - DEN 22/11-1943.

Torsdag den 2. december 1943 blev Anders William Andersen ( 12. juli 1924 - 2. december 1943 )
i Randers, ført til henrettelsespladsen på Skæring Hede ved Århus, hvor han sammen med
fire andre danske modstandsfolk blev skudt af Gestapo.
Anders William Andersen var blevet anholdt den 19. november 1943 af Gestapo, efter en sabotagehandling, hvor Langå-broerne blev sprunget i luften.
Han blev den 24. november 1943 dømt til døden, ved en tysk krigsret i Århus.


ANDERS WILLIAM ANDERSEN - BLEV HENRETTET DEN 2. DECEMBER 1943.

Torsdag den 2. december 1943 blev Georg Coritis Mørk Christiansen ( 15. september 1921 - 2. december 1943 ) i Vejle, ført til henrettelsespladsen på Skæring Hede ved Århus, hvor han sammen med fire andre danske modstandsfolk blev skudt af Gestapo.
Georg Coritis Mørk Christiansen var blevet anholdt den 16. september 1943 af Gestapo efter flere sabotagehandlinger.
Han blev den 24. november 1943 dømt til døden, ved en tysk krigsret i Århus.


GEORG CORITIS MØRK CHRISTIANSEN - BLEV HENRETTET 2. DECEMBER 1943.

Torsdag den 2. december 1943 blev Otto Andreas Konrad Manley Christiansen ( 30/9 1924 -
2. december 1943 ) i Randers, ført til henrettelsespladsen på Skæring Hede ved Århus, hvor han sammen med fire andre danske modstandsfolk blev skudt af Gestapo.
Otto Konrad Andreas Manley Christiansen var blevet anholdt den 19. november 1943 af Gestapo efter en sabotagehandling, hvor Langå-broerne blev sprunget i luften.
Han blev den 24. november 1943 dømt til døden, ved en tysk krigsret i Århus.
Han blev begravet ved soldatergravene på Bispebjerg Kirkegård i København


OTTO ANDREAS KONRAD MANLEY CHRISTIANSEN - BLEV HENRETTET VED SKYDNING DEN 2. DECEMBER 1943.

Torsdag den 2. december 1943 blev Sven Christian Johannesen ( 10. juni 1923 - 2/12 1943 ) i Odense, ført til henrettelsespladsen på Skæring Hede ved Århus, hvor han sammen med fire andre danske modstandsfolk blev skudt af Gestapo.
Sven Christian Johannesen var blevet anholdt den 17. november 1943 af Gestapo, efter en sabotagehandling, hvor Langå-broerne blev sprunget i luften.
Han blev den 24. november 1943 dømt til døden, ved en tysk krigsret i Århus.


SVEN CHRISTIAN JOHANNESEN - BLEV HENRETTET DEN 2. DECEMBER 1943.

Torsdag den 2. december 1943, blev Oluf Axelbo Kroer ( 17. april 1916 - 2. december 1943 ) i Randers, ført til henrettelsespladsen på Skæring Hede ved Århus, hvor han sammen med fire andre danske modstandsfolk blev skudt af Gestapo.
Oluf Axelbo Kroer var blevet anholdt den 19. november 1943 af Gestapo, efter en sabotage- handling, hvor Langå-broerne blev sprunget i luften.
Han blev den 24. november 1943 dømt til døden, ved en tysk krigsret i Århus.


OLUF AXELBO KROER - BLEV HENRETTET DEN 2. DECEMBER 1943.

Lørdag den 4. december 1943, døde Arno Egon Hansen ( 5. marts 1922 - 4. december 1943 ) efter, at en stikker tidligere havde anmeldt ham til det tyske Gestapo politi. Han blev anholdt den 26. november 1943, men blev skudt ned bagfra af Gestapos vagter, da han forsøgte at flygte.
Arno Egon Hansen var frihedskæmper fra modstandsgruppen BOPA.
Han blev i 1945 begravet ved soldatergravene på Bispebjerg Kirkegård i København.


ARNO EGON HANSEN - BLEV SKUDT UNDER FLUGT - DEN 4. DECEMBER 1943.

Søndag den 26. december 1943, faldt Victor Imanuel Larsen ( 27. august 1902 - 26/12 1943 ) i et baghold i krydset Tuborgvej - Emdrupvej/Lyngbyvej i København, hvorefter han blev skudt og dræbt af tyske soldater. Victor Imanuel Larsen var frihedskæmper fra modstandsgruppen BOPA.
Han blev i 1945 begravet på Bispebjerg Kirkegård, Urneafdelingen D, nr. 384.


VICTOR IMANUEL LARSEN - SKUDT AF TYSKE SOLDATER - 26. DECEMBER 1943.

Søndag den 26. december 1943, faldt Martin Villiam Christian Andersen ( 16. juli 1921 - 26. december 1943 ) i et baghold sammen med Victor Imanuel Larsen. De forsøgte at flygte, men de tyske soldater åbnede ild, hvorefter Martin Villiam Christian Andersen blev skudt og dræbt i krydset Tuborgvej - Emdrupvej/Lyngbyvej i København.
Han var frihedskæmper fra modstandsgruppen BOPA.
Martin Villiam Christian Andersen blev i 1945 begravet på Bispebjerg Kirkegård, Urneafd.


MARTIN VILLIAM CHRISTIAN ANDERSEN - SKUDT AF TYSKE SOLDATER - 26/12 1943.

Søndag den 26. december 1943, blev Knud Enver Wissing Nielsen ( 21. marts 1913 - 26. december 1943 ), som var frihedskæmper fra modstandsgruppen BOPA, skudt og dræbt ved et vådeskud, under en aktion i kamp imod tyske soldater fra Gestapo.
Knud Enver Wissing Nielsen blev begravet på Søndermarkens Kirkegård i Vejle.


KNUD ENVER WISSING NIELSEN - BLEV DRÆBT VED ET VÅDESKUD - DEN 26/12-1943.

Onsdag den 29. december 1943, blev frihedskæmper Alf Tolboe Jensen ( 14. september 1918 -
29. december 1943 ) ført til Kasernegården på Vestre Alles Kaserne i Århus, hvor han blev henrettet ved skydning af Gestapo.
Alf Tolboe Jensen var den 13. oktober 1943 blevet anholdt af Gestapo, på Vesterbros Torv i Århus. Han blev den 24. november 1943 dømt til døden, ved en tysk krigsret i Århus.


ALF TOLBOE JENSEN - BLEV HENRETTET VED SKYDNING 29. DECEMBER 1943.

    

Oversigten
Tilbage Næste side