DRABSSAGER - 1838 - 1899:


Tirsdag den 10. juli 1838 om natten, blev en bommand lokket udenfor sit hus og dræbt med et huggejern. Kort efter blev gerningsmanden, Andreas Frederiksen anholdt, sigtet for drab.
Samtidig blev Lars Christiansen og Christen Olsen anholdt, sigtet for medvirken til drab.

         ************************************************************************

I 1838, begik kludesamler Niels Enevoldsen et grusomt dobbeltdrab i Bjerre ved Slagelse, da han med en økse og en kølle, dræbte den gamle klokker og hustruen, mens de lå og sov i deres senge.
Bagefter plyndrede han hjemmer for værdier.
Onsdag den 16. maj 1838, blev Niels Enevoldsen henrettet på Bjerreby Banke.

             **********************************************************************

I 1860erne, blev admiralsøn og pengepuger Jens Peder Tønder ( født 1773 ), dræbt af en ung mand, som ville røve hans penge.
Gerningsmanden, Ferdinand Worm, blev ved retten dødsdømt og henrettet.

             ***********************************************************************

Torsdag den 30. januar 1862, døde husmand Niels Jensen i sit hjem i Saunte Mark ved Fredensborg, efter Ole Andersen ( født 1809 ) havde hældt gift i noget brændevin.
Mattias Pedersen var medskyldig i giftmordet.
De blev få dage senere anholdt, sigtet for giftdrab og medvirken til giftdrab.

           ************************************************************************

I 1865, blev husmand Lars Pedersen brutalt dræbt af flere øksehug i hovedet, i landsbyen Sneglerup ved Kragsholm. Drabsmanden hed Peder Jensen og motivet til drabet var gældsfor- pligtelse.

           ************************************************************************

Mandag den 20. februar 1865, blev en mand dræbt i København.
Kort efter blev gerningsmanden Peter Ludvig Thorvald Tofte anholdt af politiet, sigtet for drab.
Han blev senere i 1866 ved Retten i København, dømt til døden og henrettet i Horsens.

             ***********************************************************************

ørdag den 2. marts 1867, begik den 34 årige Ole Sørensen ( født 25. december 1832 ) indbrud i en stuelejlighed i Louisegade 11 ( i dag Prins Jørgensgade ) i København. Her blev han overrasket af fru Rathje, som pludselig kom hjem til lejligheden. Ole Sørensen tog sin lukkede lommekniv og slog fru Rathje mange gange i hovedet, hvorved hun fik kraniebrud og døde af sine kvæstelser.
Ole Sørensen blev kort efter anholdt, sigtet for drab.

             ***********************************************************************

I 1868, ville Hans Hansen ( født 1848 ) skaffe rejsepenge til Amerika. Derfor skød og dræbte han uden tøven sin mor i hjemmet i Odense, hvorefter han og stjal hendes penge.
Onsdag den 30. juni 1869 i Højesteret, blev Hans Hansen dømt til døden for rovmord.
Han blev kort efter henrettet i fæøngslet.

           ***********************************************************************

Mandag den 24. august 1868, blev arbejdsmand Jens Jørgensen dræbt og udplyndret for sine værdier. Drabet skete ved Lersøen i København. Drabsmanden var den 20 årige Karl Ludvig Bjørnberg ( født 1848 i Stralsund ), som kort efter blev anholdt, sigtet for rovmord.

             ***********************************************************************

I 1872, blev aftægtsmand Mikkel Nielsen brutalt kvalt af bager Niels Iversen ( 29. marts 1819 ), i landsbyen Almstok i Nørvang-Tørrild Herred. Motivet til drabet var gældsforpligtelse.

         ************************************************************************

Torsdag den 3. juli 1873, døde den 58 årige husmand, Tage Frandsen ( 29. april 1815 i Torslev ), i sit hjem , Sønder Flamsholts hus i Torslev Sogn, Dronninglund Herred ved Hjørring.
Hustruen, 45 årige Christiane Frandsen, født Jensen ( 23. ( 28. ) februar 1828 - 20. august 1897 ), havde igennem et stykke tid, på grund af ægteskabelige stridigheder, givet sin mand, Tage Frandsen, gift i maden, hvilket til sidst havde medført døden.
Kort efter dødsfaldet blev Christiane Frandsen anholdt sammen med sin medskyldige elsker Niels, sigtet for giftdrabet på Tage Frandsen.
Søndag den 13. juli 1873, blev Tage Frandsen begravet i Torslev Kirke.

         *************************************************************************

I 1879, under et voldsomt skænderi, dræbte Frans August Johansson ( 1854 i Sverige ) sin vagabondkammerat, arbejdsmand Jøns Olsson ( 13. maj 1845 i Sverige ), mens de gik på landevejen mellem Tåstrup og Hedehusene.

         *************************************************************************


BRATHINGSGÅRD I LANDSBYEN KLEJTRUP.

Mandag den 30. juni 1879 kl. 13.30, blev to mænd fundet myrdet i deres seng på gården Brathingsgård i landsbyen Klejtrup, tæt ved Klejtrup sø, beliggende 14 kilometer vest for Hobro.
De dræbte var den 66 årige købmand Peder Pedersen og hans 62 årige medhjælper Anders Jensen Bødker. De var blevet udsat for et grusomt og bestialsk rovmord.
Drabene var sket natten mellem søndag den 29. juni 1879 og mandag den 30. juni 1879.
Begge ofre havde voldsom kraft fået knust kraniet med en tøjrkølle, og desuden havde gerningsmanden strammet en løkke om deres hals.
Efter drabene havde morderen brudt et skab op i værelset, hvor han tog en gammel tegnebog med 326 kroner i kontanter, en bankbog, en pantobligation og andre værdier i huset.
Til sidst forsøgte han at sætte ild til huset for at sløre sin forbrydelse, men heldigvis gik ilden ud af sig selv kort tid efter.
Kriminalpolitiet efterforskede det dobbelte rovmord på Peder Pedersen og hans 62 årige medhjælper Anders Jensen Bødker.
Torsdag den 3. juli 1879 blev den 37 årige daglejer Rasmus Pedersen med tilnavnet Mørke
( 27. september 1841 - 5. januar 1881 ), anholdt af politiet i Randers. Han nægtede alt.
Først den 17. september 1879 erkendte han det dobbelte rovmord.
Lørdag den 17. januar 1880 ved herredsretten i Tinghuset i Hobro, blev Rasmus Pedersen med tilnavnet Mørke, idømt dødsstraf for sin grusomme forbrydelse.
Mandag den 24. maj 1880 ved Viborg Overret, blev dødsstraffen stadfæstet.
Mandag den 22. november 1880, lykkedes det for Rasmus Pedersen Mørke, at flygte fra arresten i Hobro. To dage senere meldte han dog sig selv.
Onsdag den 2. december 1880 ved Højesteret, blev dødsstraffen endegyldigt stadfæstet.
Onsdag den 5. januar 1881 kl. 08.30, blev Rasmus Pedersen Mørke ført til en mark i Klejtrup, hvor et skafot var blevet opført til lejligheden.
Bødlen Jens Carl Theodor Seistrup hævede kl. 08.36 sin store økse, hvorefter Rasmus Pedersen Mørke blev henrettet ved halshugning.

Læs mere om Rasmus Pedersen Mørke’s historie på dette link:
www.klejtrup-lokal.dk/rasmus_m.htm

                                            
DEN 5. JANUAR 1881 - BLEV ROVMORDEREN - RASMUS PEDERSEN MØRKE
HALSHUGGET AF SKARPRETTEREN JENS CARL THEODOR SEISTRUP.

         *********************************************************************

Lørdag den 28. maj 1881 fandt graveren ved Fejø Kirke, liget af et nyfødt drengebarn der lå i en affaldsdynge på kirkegården. Liget var i stærk forrådnelse og det blev skønnet, at liget havde ligget på stedet 2-3 måneder. I marts 1882 blev sagen henlagt som uopklaret.
Året efter den 17. juli 1883 blev Ane Christiansen anholdt, sigtet for drabet på sit nyfødte barn. Hun erkendte under en afhøring, at hun havde kvalt barnet straks efter fødslen, på sin mors opfordring. Derefter skjulte de i fællesskab liget af barnet på kirkegården. Kort efter blev moderen Christiane Gotfredsen anholdt, sigtet for medvirken til drabet.
Ved retten den 23. november 1983 blev Ane Christiansen blot idømt 5 års arbejde i forbedringshus, mens hendes mor Christiane Gotfredsen blev idømt dødsstraf. Hun ankede dommen som blev stadfæstet i oktober 1884. Senere ved kongelig resolution blev dødsstraffen ændret til arbejde i forbedringshus på livstid. Både mor og datter blev indsat til afsoning i kvindefængslet på Frederikshavn.
I 1885 blev deres sag undersøgt påny, idet lægerne ved en gynækologisk undersøgelse havde konstateret, at Ane Christiansen ikke havde født noget barn. Både mor og datter indrømmede i Højesteret, at deres tilståelser var falske og de var uskyldige i enhver henseende.
Den 6. juli 1885 blev både Ane Christiansen og hendes mor Christiane Gotfredsen frikendt i Højesteret, hvorefter de blev løsladt fra kvindefængslet på Frederikshavn.
Drabssagen på det nyfødte drengebarn er fortsat uopklaret.

             ***********************************************************************

              
ANDERS SJÆLLÆNDER NIELSEN - BLEV HENRETTET DEN 22. NOVEMBER 1882.

Lørdag den 16. juli 1881 om eftermiddagen, fandt en ung pige liget af den 47 årige svenske statsborger Per Jönsson liggende myrdet bagved et stengærde, på en markvej i landsbyen Savnsø på Lolland. Liget var blevet uhyggeligt tilredt, idet panden var knust og dele af hjernemassen hang ned ad kraniet, mens flere hjernestumper lå spredt omkring liget. Efter ugerningen var ofret blevet frastjålet sine penge og sølvur.
Kriminalpolitiet efterforskede det bestialske rovmord, og mistanken blev hurtigt rettet imod den ugifte landarbejder Anders Sjællænder Nielsen ( 24. oktober 1853 i Søllerup, Præstø ), som kort efter drabet havde forladt Savnsø.
Den 21. august 1881 blev han anholdt i Tyskland og udleveret til retsforfølgelse i Danmark. Han nægtede naturligvis alt kendskab til rovmordet, men 7 måneder senere blev liget af Per Jönsson gravet op og vist til Anders Sjællænder Nielsen. Han brød derefter sammen og tilstod rovmordet den 16. juli 1881. Motivet var blot, at han ville have ofrets mange penge, som han skulle bruge til at rejse til Amerika. Anders Sjællænder Nielsen forklarede i retten, at han havde stået på lur og slog Per Jönssoni hovedet med en kraftig pæl. Han fortsatte derefter med at slå ofret yderligere 4-5 gange, indtil kraniet var helt knust.
Ved retten i maj 1882, blev Anders Sjællænder Nielsen dømt til døden for rovmordet på
Per Jönsson. Henrettelsen var offentlig og fandt sted den 22. november 1882 på Sølvbjerghøj i landsbyen Munkebo ved Nakskov på Lolland.
Henved 3000 mennesker var mødt frem til henrettelsen denne iskolde november morgen.
Bødlen med øksen var tidligere politibetjent ved Københavns Politi, den 34 årige Jens Carl Theodor Seistrup ( 10. januar 1848 - 1920erne ), som langsom hævede øksen og i første hug ramte Anders Sjællænder Nielsen i skulderen, der næsten blev hugget helt af. Han skreg af smerte, hvorefter bødlen Jens Carl Theodor Seistrup hurtigt hævede øksen igen, men påny ramte han ved siden af, idet den ramte i nakken. Folk så chokeret på da bødlen for tredje gang hævede øksen, hvorefter det endelig lykkedes at skille hovedet fra kroppen på Anders Sjællænder Nielsen.
Bødlen Jens Carl Theodor Seistrup forklarede efter henrettelsen af Anders Sjællænder Nielsen, at det var meget isglat på stedet, hvorfor hans ene fod gled i første hug.

               EN YNGRE SEISTRUP.
JENS CARL THEODOR SEISTRUP - VAR EN AF DANMARKS SIDSTE BØDLER.

             ***********************************************************************

I 1882, dræbte den 46 årige Ane Marie Grønning ( 29. juli 1836 ) Casper Nielsen Holte, da hun med en stor sten i en pose, slog manden utallige gange i hovedet. Drabet skete i Dreibjerg Lade.
Manden havde udsat Ane Marie Grønning for utallige trusler og mishandlet hende flere gange.
Torsdag den 8. marts 1883 i Højesteret, blev Ane Marie Grønning dømt til døden.
Torsdag den 30. marts 1883 ved Kongelig resolution, blev dommen ændret til tugthus på livstid.
I april 1897, blev Ane Marie Grønning løsladt og reststraffen blev eftergivet.

       ************************************************************************

Søndag den 21. oktober 1883, blev et barn mishandlet til døde i en lejlighed på Sølvgade 7, 4. sal i København. Kort efter ugerningen, blev den 35 årige gerningsmand Hans Nicolaj Sofus Lehmann Kornerup ( født 13. februar 1848 ) anholdt af politiet, sigtet for drab.
Onsdag den 11. juni 1884 i Højesteret i København, blev Hans Nicolaj Sofus Lehmann Kornerup dømt til døden for barnedrabet i Sølvgade.
Tirsdag den 12. august 1884 ved Kongelig resolution, blev straffen ændret til livsvarigt tugthus.
Tirsdag den 17. juli 1900, blev Hans Nicolaj Sofus Lehmann Kornerup prøveløsladt.

             ***********************************************************************

I 1884, blev tjenestepige Christine Olsdatter brutalt kvalt og efterfølgende frastjålet 58 kr. af sin ven Christian Ole Jochumsen ( 13. september 1857 ). Rovmordet skete ved Østedgaards Mark, Elbo ved Vejle. Motivet var kærlighedsforhold og pengetrang.
Mandag den 12. oktober 1985 ved Retten i Vejle, blev Christian Ole Jochumsen idømt 16 års fængsel for rovmord.

       **************************************************************************

I august 1884, blev skorstensfejerlærling Christian Wøhler dræbt i en ejendom på Salviegade 44
( idag Olfert Fischersgade ) i København, da en løs mursten faldt fra piben igennem en storsten, hvor Christian Wøhler befandt sig. Han døde af voldsomme kvæstelser i hovedet.
Den formodede gerningsmand Marinus Jensen ( 20. september 1866 i Vejle), blev senere anholdt af politiet, sigtet for drab.
Lørdag den 17. december 1887 ved Højesteret, blev dommen på 8 års tugtshus stadfæstet.
Onsdag den 10. april 1895 ved Kongelig resolution, blev Marinus Jensen løsladt.

             ***********************************************************************

I efteråret 1886, begik Hans Christian Lundgaard Jensen ( født i 1863 ) et drab, da han i skinsyge kvalte den 17 årige tjenestekarl Hans Christian Jensen, på en gård i Tjørring sogn ved Hammerum herred.
Efter drabet smed han liget i en mergelgrav, hvor det senere blev fundet af politiet.
Mandag den 14. februar 1887 i Vestre Landsret, blev Hans Christian Lundgaard Jensen idømt
10 års fængsel for drab og usømmelig omgang med lig.

         ************************************************************************

Tirsdag den 12. februar 1889, blev en snedkermester fundet myrdet i en grøft i København.
Han var blevet udsat for et rovmord, da gerningsmanden havde røvet 3.500 kr. fra liget.
Mordet der dengang kendt som Lampevejsmordet er fortsat uopklaret.

         ************************************************************************

Hedvig Antoinette Isabella Eleonore Jensen ( 4. december 1867 - 20. juli 1889 ) bedre kendt under sit kunstnernavn som Elvira Madigan, blev født i Flensburg, Tyskland som datter af cirkusartist Frederich Peter Jensen og Eleonora ( blev kaldt Laura ) Cecilie Christine Marie Olsen ( 29. maj 1850 - 1918 ).
Da faderen døde i 1870 ( eller forlod hende ), mødte moderen, som nu blot hed Laura Olsen, amerikaneren John Madigan ( 1850 - 1897 ), der var parforcerytter fra Indiana i USA, og de giftede sig.
Elvira Madigan var linedanser i et cirkus. Fra januar 1888 til sommeren 1888 optrådte hun i Cirkus Madigan i Sverige, hvor den svenske greve, løjtnant ved Skånske Dragonregiment, Bengt Edward Sixten Sparre ( 27. september 1854 - 20. juli 1889 ) bedre kendt som Sixten Sparre, skrev om det lokale cirkus i sin avis. Han kom derfor til forestillingen næsten hver aften og blev dybt betaget af den skønne Elvira Madigan.
De blev meget forelskede og skrev breve til hinanden i dybeste hemmelighed.
Sixten Sparre var blevet gift med komtesse Luitgard Engel Agda Dorothea Adlercreutz
( 1. marts 1859 - 1912 ) den 29. september 1880. De havde fået 2 børn, en dreng og en pige, men ægteskabet var ikke lykkeligt. Det var sikkert årsagen til, at han indledte det håbløse forhold til Elvira Madigan.
Da Cirkus Madigan ankom til Sundsvall i det nordlige Sverige den 18. maj 1889, planlagde parret at flygte væk sammen. En tidlig morgen i juni 1889 stak Elvira Madigan af sammen med Sixten Sparre. De flygtede til Stockholm og videre til Svendborg i Danmark, hvor de indskrev sig på Hotel Svendborg som løjtnant Sparre og frue fra Stockholm.
Deres kærlighedsforhold var meget intenst, og den 15. juli 1889 rejste parret over til øen Tåsinge, hvor de i byen Troense inlogerede sig ved et sommerpensionat hos madam Frederiksen. Da pengene var ved at slippe op for parret, tog Sixten Sparre og Elvira Madigan den 19. juli 1889 på udflugt til Nørreskoven på Tåsinge nær Valdemars Slot, hvor de besluttede sig for at gå i døden sammen, når de ikke kunne få hinanden.
Sixten Sparre skød først Elvira Madigan med sin militære tjenesterevolver model M 1887 i højre tinding, hvorefter han skød sig selv igennem munden.
En kvinde som om aftenen var ude i skoven for at samle brænde, gjorde den 22. juli 1889 det uhyggelige fund. De lå på en udbredt regnkappe side om side, som om de sov.
En tømt madkurv stod på jorden og en parasol var slået op ved siden af dem.
Distriktslægen kunne konstatere, at ligene af Elvira Madigan og Sixten Sparre, der allerede var i stærk opløsning, var dræbt på stedet.
De blev bragt til kapellet ved Lundby Kirke. Parret blev begravet ved siden af hinanden på Landet kirkegård på Tåsinge ved Svendborg den 27. juli 1889.
Dette drama på Tåsinge blev meget hurtig landskendt, og senere en meget romantisk men også tragisk historie i både Danmarkshistorien, og i den lokale danske cirkushistorie.

                                
ELVIRA MADIGAN’S GRAVSTEN.                     SIXTEN SPARRE’S GRAVSTEN.

                
                       SIXTEN SPARRE OG ELVIRA MADIGAN.

             ***********************************************************************

I 1890, blev et ældre ægtepar udsat for et bestialsk rovmord i deres hjem på Langeland.
De blev myrdet med en tøjrekølle. Kriminalpolitiet anholdt senere en mand og hans søn, som blev sigtet for dobbeltdrabet, der dengang blev kendt som Langelandsdrabet.

       *************************************************************************

Lørdag den 5. janua 1890, blev pengeudlåner Lars Hansen dræbt i sit hjem i Pilestræde 61, på 2. sal i København. Lejligheden blev af politiet betragtet som en rufferibule.
Drabssagen om rovmordet på Lars Hansen er fortsat uopklaret.

       ************************************************************************

Mandag den 7. januar 1890, blev den 59 årige kontorbud, Johan M. F. Meyer, brutalt overfaldet, udplyndret og kvalt med en snor, mens han opholdt sig på Carl Lunds Fabrikker i St. Kongensgade 75 i København. Udbyttet var et guldur, 114 kr. i kontanter og ofrets lædermappe. Bagefter blev liget af Johan M. F. Meyer placeret i en kalktønde, stadig med rebet om halsen, og derefter sendt til New York, med skibet S/S Thingvalla.
Gerningsmanden, den 34 årige forgældede fabriksejer, Adolf Phillipsen ( 30. oktober 1855 i Odense), blev anholdt og udlevert til Danmark i marts 1900, mens han opholdt sig ombord på dampskibet German, der stødte på grund i Elben.
Hans planer efter rovmordet var tilsyneladende, at flygte til USA.
Da liget i tønden ankom til New York, mødte der folkene er forfærdende syn.
I 1900 ved Retten i København, blev Adolf Phillipsen idømt dødsstraf.
Men ved kongelig resulotion, blev straffen ændret til livsvarigt tugthusarbejde.
I 1905, blev Adolf Phillipsen prøveløsladt og udvist af Danmark for bestandig.
Han udvandrede omgående til USA.

       ************************************************************************

I september 1890 stod det i dagens aviser, at Marie Rasmussen havde dræbt 3 adoptivbørn i sin stuelejlighed i Elbagade 9 ( nu Collinsgade ) i København, da hun ville tilegne sig adoptions- pengene. Da politiet kom for at anholde Marie Rasmussen, havde hun hængt sig på Smedelinien.
Medskyldig i mordsagen var Adelaide Franziska Amalie Madsen, født Janyzen ( 30. september 18.. i Faaborg ).

             ***********************************************************************

Frederikke Vilhelmine Møller ( 8. oktober 1845 - 24. december 1936 ) var forstanderinde på børnehjemmet Kana som lå på Strandvejen 39 på Østerbro. Hun bar på en hemmelighed som ingen vidste, idet hun var hermafrodit med mandlige kønsorganer, og derfor i virkeligheden en mand.
Hun var igennem hele sin barndom blevet klædt og opdraget som en pige af sine bedste- forældre, der ikke vidste bedre. Hendes forældre havde frastødt hende og overladt opvæksten til bedsteforældrene. Her fungerede hun som tjenestepige i køkkenet, og fik aldrig et kys eller kærlighed mens hun voksede op. Derfor havde hun igennem 48 år levet som en kvinde.
På et tidspunkt omkring 1890, havde hun et seksuelt forhold til den 12 årige dreng Volmer Kristian Sjøgren, der var født i Esbjerg. Da drengen blev 15 år skulle han forlade børnehjemmet, og Frederikke Vilhelmine Møller frygtede, at han ville afsløre deres forhold. Derfor forgiftede hun Volmer Kristian Sjøgren med stærke opiumdråber. Han blev fundet død i sin seng den 28. februar 1893. Lægen skrev Embolia på dødsattesten, en pludselig død. Men han var formentlig død af en blodprop. Nogle dage senere i marts 1893 blev Volmer Sjøgren begravet på Vestre Kirkegård i København. Få dage senere fik Frederikke Vilhelmine Møller et nervesammenbrud, og blev indlagt på Kommunehospitalet i København.
I mellemtiden gik der rygter om, at hun havde myrdet Volmer Kristian Sjøgren. Kriminalpolitiet der efterforskede dødsfaldet på drengen, fik liget gravet op den 29. marts 1893, hvorefter liget blev obduceret. Det viste sig at han var blevet forgiftet. Da Frederikke Vilhelmine Møller var udskrevet fra Kommunehospitalet, blev hun anholdt og sigtet for drabet på Volmer Sjøgren.
Frederikke Vilhelmine Møller tilstod i retten i 1893 drabet på drengen Volmer Kristian Sjøgren.
I slutningen af december 1993 opdagede retsmedicinerne til deres forbavselse, at hun i virkeligheden nærmere var en mand, da hun var hermafrodit.
Den 6. januar 1894 blev hun derfor overført til mandefængslet i København.
Frederikke Vilhelmine Møller blev ved Højesteret den 22. juni 1894 dømt til døden, for drabet på den 15 årige Volmer Sjøgren. Den 21. juli 1894 blev Frederikke Vilhelmine Møller benådet af Kong Christian 9., hvorefter straffen blev ændret til tugthusarbejde på livstid.
Efter 11 års fængsel i 1905 blev Frederikke Vilhelmine Møller dog løsladt fra Statsfængslet i Vridløselille ved Albertslund.
Den 20. december 1905 blev Frederikke Vilhelmine Møller gift med kvinden Agnes Anna Margretha Juliane Larsen ( 25. juni 1858 - 8. juni 1925 ). To år senere i 1907 tog han navneændring til Frederik Vilhelm Schmidt. Resten af sit liv levede Frederik Vilhelm Schmidt en stille tilværelse. Han døde i sin seng 91 år gammel, den 24. december 1936.

    
FREDERIKKE VILHELMINE MØLLER MYRDEDE DEN 15 ÅRIGE DRENG VOLMER
SJØGREN DEN 28. FEBRUAR 1893. HUN TILSTOD BRABET OG BLEV LØSLADT I 1905. TOG NAVNEÆNDRING I 1907 TIL FREDERIK VILHELM SCHMIDT.

       *************************************************************************

Fredag den 31. januar 1896, blev et lille barn dræbt med Oleum (svovlsyre), som forældrenes tjenestepige hældte i halsen på barnet. Drabet skete i en lejlighed på Norrevoldgade 42. 4. sal i København. Kort efter blev den 22 årige tjenestepige Clara Frederikke Nathalia Olsen ( født 26. november 1873 ) anholdt, sigtet for drab.
Onsdag den 9. december 1986 i Højesteret i København, blev Clara Frederikke Nathalia Olsen dømt til døden. Men ved kongelig resolution blev hun benånet og idømt tugthus på livstid.

       *************************************************************************

I 1897 om natten, kvalte Inger Marie Jørgensen ( 22. marts 1858 ) sin 12 årige uægte søn med et par bukseseler, i sin lejlighed på Nordvestvej 30A, 4. sal i København.
Kort erfter blev Inger Marie Jørgensen anholdt af politiet, sigtet for drab.
Retslægerne konstaterede ved en mentalundersøgelse, at hun var sindssyg i gerningsøjeblikket.

       *************************************************************************

Mandag den 28. juni 1897, kvalte den 39 årige Inger Marie Jørgensen ( født 22. marts 1858 ) sin 12 årige søn med nogle bukse-seler. Drabet skete om natten i kvindens lejlighed på Norvestvej 30A, 4. sal i København. Inger Marie Jørgensen blev kort efter anholdt, sigtet for drab.
Lægerne konstaterede ved en mentalundersøgelse, at hun var sindssyg.

       *************************************************************************

Mandag den 20. marts 1899, blev snedkersvend Olsen fundet død under meget mistænkelige onstændigheder på Christianshavns Vold i København.
Senere blev Christian Valdemar Østerlin ( født 16. marts 1862 ) anholdt af politiet, mistænkt som ansvarlig for Olsen’s død.

    

Oversigten
Tilbage Næste side