DRAB BEGÅET AF POLITIFOLK:


Onsdag den 9. marts 1948, begik den 33 årige overbetjent ved Station 1 i København, Vagn Mathias Vestergaard Carlsen ( 28. oktober 1914 i Humlebæk ) en utilgivelig handling, da han med sin 9 mm parabellum pistol dræbte sine 3 børn i Nürnberggade 8 i København.
Den 5 årige Ejvind Carlsen, den 4 årige Kirsten Carlsen og den 1 årige Tove Carlsen, blev hver iskoldt henrettet med 2 skud igennem hovedet.
Bagefter forsøgte han at begå selvmord, da han skød sig i brystet og hovedet med sin pistol.
Han overlevede dog sit selvmordforsøg. Han lå i seperationsforhandlinger med sin hustru, og kunne ikke udholde tanken om, at skulle af med sine tre børn, som han elskede meget højt.
Onsdag den 6. juli 1948 ved et nævningeting i København, blev Vagn Mathias Vestergaard Carlsen blot idømt 8 års fængsel for dredobbelt drab på sine børn.
Den 18. oktober 1971, døde Vagn Mathias Vestergaard Carlsen, 57 år gammel.

         ***********************************************************************

I Tidsrummet mellem lørdag den 19. februar kl. 24.00 og søndag den 20. februar 1977 kl. 00.05, begik den 34 årige politibetjent Eli Henriksen ( 22. marts 1943 ) en dybt tragisk handling, da han med sin tjenestepistol, dræbte sin blot 4 årige søn Jim Henriksen ( 17. december 1972 ) med et skud i tindingen. Bagefter begik politibetjent Eli Henriksen selvmord, da han skød sig selv igennem munden. Tragedien skete i familiens bil, som holdt parkeret på en rasteplads på Holbækmotorvejen, syd for Roskilde.


EKSTRA BLADET -MANDAG 21. FEBRUAR 1977.

         ***********************************************************************


EKSTRA BLADET - 9. NOVEMBER 1977.

Tirsdag den 8. november 1977, blev den 38 årige Leo Svend Aage Holm skudt og dræbt af politiet på Sankt Hans Hospital. Leo Svend Aage Holm trængte kl. 16.00 ind på den åbne afdeling, hvor han ville møde sin tidligere kæreste. Hun var ikke på afdelingen mere, og Leo Svend Aage Holm blev tilsyneladende desperat, da han pludselig trak en pistol frem. Herefter truede han en 24 årig kvindelig plejer, til at følge med ham ind på afdelingens kontor, hvor der var en telefon. Leo Svend Aage Holm’s tidligere kæreste blev tilkaldt, og hun forsøgte at berolige ham over telefonen. Det lykkedes desværre ikke, og Leo Svend Aage Holm blev mere og mere desparat. Da politiet mente, at det kvindelige gidsel var i fare, stormede man huset.
Her blev den 38 årige Leo Svend Aage Holm dødelig såret af skud, mens gidslet kun var blevet lettere såret af de slag, som han havde tildelt hende.
Det viste sig, at det slet ikke var en rigtig pistol, men en helt ufarlig og ikke ladt startpistol, som Leo Svend Aage Holm havde medbragt på Sankt Hans Hospital.
Den 38 årige Leo Svend Aage Holm blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset.


DEN 38 ÅRIGE DØDELIG SÅREDE MAND BÆRES IND I AMBULANCEN.

         ***********************************************************************

Lørdag den 2. august 1980 kl. 16.55, blev den 42 årige Ole Dyhrberg Thrane skudt og dræbt i sit hjem på Ådalsparkvej 13 i Kokkedal, da han truede en 28 årig politibetjent med et jagtgevær.
Politiet var blevet tilkaldt til husspetakler på adressen, da hustruen havde ringet efter hjælp. Betjenten affyrede et enkelt skud, som ramte Ole Dyhrberg Thrane direkte i hovedet.
Han var dræbt på stedet. Politibetjenten blev frikendt, da det var lovligt nødværge, at han skød og dræbte Ole Dyhrberg Thrane.


EKSTRA BLADET - 4. AUGUST 1980.

       ************************************************************************

Natten til mandag den 9. februar 1981, blev den 37 årige Jens Jørgen Munk skudt ned og dræbt af en politibetjent, som i tjenstelig selvforsvar affyrede sin maskinpistol.
Ofret blev ramt direkte i hjertet og skuddene var derfor øjeblikkelig dræbende.
Jens Jørgen Munk havde medbragt sit luftgevær, uden ammunition, til venindens 3. sals lejlighed på Infanterivej 14 i Randers. Her truede han politiet med luftgeværet, hvorefter en politibetjent affyrede sin maskinpistol imod Jens Jørgen Munk.

                              
EKSTRA BLADET - 10. FEBRUAR 1981.                    JENS JØRGEN MUNK.

         **********************************************************************

Onsdag den 15. april 1981, under en skudduel med politiet i Videbæk i Jylland, blev en 93 årig sindsforvirret mand skudt og dræbt af politiet.

       **********************************************************************

Tirsdag den 30. juni 1981, under en anholdelse på Hellerup Strandhotel, truede den jugoslaviske gangsterleder Valentina en politibetjent med en gaspistol. Kort efter affyrede betjenten sit tjenestevåben imod Valentina, som blev ramt af et dræbende skud.

       ***********************************************************************

Mandag den 12. juli 1982, truede den 20 årige Jimmy Robert Simonsen adskillige mennesker med sit luftgevær på Ballerup Idrætspark. Politiet blev tilkaldt og betjentene forsøgte, at tale Jimmy Robert Simonsen til ro. Men han skød en enkelt gang imod politifolkene med sit luftgevær, hvorefter en betjent på 20 meters afstand affyrede sit tjenestevåben.
Jimmy Robert Simonsen blev ramt direkte i panden. Han blev i hast kørt til hospitalet.
Dagen efter tirsdag den 13. juli 1982, døde Jimmy Robert Simonsen på hospitalet af sine kvæstelser i hovedet.


EKSTRA BLADET - TIRSDAG DEN 13. JULI 1982.

       ***********************************************************************

Den 3. oktober 1982 om morgenen, gik en 22 årig mand amok under en fest i et kollektiv i Tilst ved Århus. Han var påvirket af narkotika og stærkt beruset. På et tidspunkt under festen tog han en ung kvinde sin gidsel. Manden pressede en knust ølflaske og en skarp filetkniv imod kvindens hals. Den 22 årige mand råbte til politiet “Om 1 minut slår jeg pigen ihjel”, hvorefter han begyndte at tælle ned. Da manden nåede til 10 sekunder, blev han skudt og dræbt af en skarpskytte fra politiet.


EKSTRA BLADET - 4. OKTOBER 1982.

         ***********************************************************************
Mandag den 20. juni 1983, døde den 31 årige tyrker Osman Polat, efter en voldsom anholdelse.
Den 14. marts 1984 i Østre Landsret, blev to unge politibetjente fra Frederikssund politi frikendt, da det var lovligt nødværge, at de sammen med to andre betjente, under en anholdelse 20. juni 1983 af den 31 årige tyrker Osman Polat i Frederikssund, tildelte manden flere dødbringende knippelslag. Han døde kort efter i politiets varetægt af indre blødninger i hjernen.
Den 14. april 1984, sendte enken efter Osman Polat et erstatningskrav på 1.000.000 kr. til Rigspolitichefen.

                                            
EKSTRA BLADET - 21. JUNI 1983.                         OSMAN POLAT.

         **********************************************************************

Tirsdag den 2. oktober 1984 kl. 00.45, blev den 23 årige højgravide Irene Riedel ( 12. august 1961 ) brutalt myrdet i sin lejlighed i Kisumparken 119, 2. sal th. i Brøndby Strand, af den 25 årige rocker Kim Kühn Sørensen ( 12. november 1958 ).
Irene Riedel blev stukket utallige gange med en kniv overalt på kroppen og i ansigtet.
Desuden fik hun knust hovedet og halsen skåret delvis over, inden hun brutalt blev henrettet med et nakkeskud fra et automatgevær. Fire politibiler med 8 bevæbnede betjente, var under udrykning på vej til kvindens bopæl, i et forsøg på at redde hendes liv, men forgæves. Da politiet ankom til stedet kl. 00.54, sigtede den 25 årige rocker med en pumpgun imod betjentene, som sekunder senere affyrede flere skud imod Kim Kühn Sørensen. Han blev ramt i brystkassen samtidig med, at han skød sig selv i tindingen.
Det viste sig, at Kim Kühn Sørensen var forelsket i Irene Riedel’s kæreste, men han havde ikke gengældt kærlighedserklæringen, der kostede Irene Riedel og hendes ufødte barn livet.

                                          
EKSTRA BLADET - 3. OKTOBER 1984.                       KIM KÜHN SØRENSEN.

         ***********************************************************************

Fredag den 21. december 1984, blev den 19 årige John Axelsen ramt af et dødbringende slag i hovedet med en politiknippel, da han satte sig til modværge overfor en 30 årig politibetjent fra Nyborg. Betjenten blev ved Retten i Nyborg frikendt, da det ifølge betjentens forklaring var et hændeligt uheld, at John Axelsen blev ramt i hovedet.

                                              
EKSTRA BLADET - 28. JUNI 1985.                                     JOHN AXELSEN.

       ************************************************************************

Mandag den 21. januar 1985, mens hustruen var på arbejde, begik den 43 årige politibetjent
Per Søgaard Pedersen ( 31. januar 1941 ) en grusom handling.
Mens den 10 årige søn, Peter Søgaard Pedersen ( 10. april 1974 ) og den 13 årige datter, Malene Søgaard Pedersen ( 1. januar 1972 ), trygt lå og sov i deres senge på 1. sal, i parrets villa på Ellehammersvej 24 i Kastrup, tog han en skarpladt salonriffel. Kort efter skød og dræbte han begge sine børn med et skud i hjertet.
Efter dobbeltdrabet gik Per Søgaard Pedersen ned i stueetagen, hvor han lagde sig i ægteparrets dobbeltseng. Her placerede han geværmundingen foran brystet og trykkede af.
Per Søgaard Pedersen var dræbt på stedet. En tragisk familietragedie var en realitet.


EKSTRA BLADET - TIRSDAG DEN 22. JANUAR 1985.

       ************************************************************************

Den 4. marts 1986, blev den 25 årige libaneser Achmed Mustafa El Amin skudt ned og dræbt på asylcenteret i Thorup Gamle Skole ved Hundested. Politiet var blevet tilkaldt på grund af uro.
En 30 årig politiassistent skød den 25 årige Achmed Mustafa El Amin i brystet, hvorved han blev dræbt. Politiassistenten blev dog tiltalt for legemsbeskadigelse med døden til følge.
Ved en enig domsmandsret i Frederikssund den 12. september 1986, blev politiassistenten frikendt, da det var lovligt nødværge, at han skød og dræbte Achmed Mustafa El Amin.


EKSTRA BLADET - 5. MARTS 1986.

         ***********************************************************************

Torsdag den 17. juli 1986 tidligt om morgenen, gik en 25 årig mand amok, da han med en kniv truede sin 39 årige eks-hustru, som opholdt sig på Odense’s krisecenter for voldsramte kvinder i Jernbanegade. Da politiet nåede frem, sad den 25 årige mand med en kniv overskrævs på sin skrækslagne eks-hustru. Betjenten affyrede sit tjenestevåben to gange imod den 25 årige mand, der blev ramt i armen og hovedet.  Han døde fire timer senere på hospitalet af sine kvæstelser.


EKSTRA BLADET - 18. JULI 1986.

       ***********************************************************************

I perioden 1977-1987 blev 10 personer skudt og dræbt af politiet i Danmark, heraf var 7 personer bevæbnet med pistol eller gevær, som de truede politiet med, da de blev dræbt.
I 1986 blev 3 personer skudt og dræbt af politiet.
I perioden fra 1985 - 2002 blev 78 personer såret af skud fra danske politibetjente.

                                
HECKLER & KOCH - 9MM PISTOL.               POLITIETS 9 MM AMMUNITION AF
                                                                                     TYPEN ACTION 3.

         ***********************************************************************

Lørdag den 9. maj 1987, kl. 17.25, gik den 28 årige jord- og betonarbejder Bent Hansen amok på Stenlille Station, da han truede politiet med en kniv.
En politibetjent fra Ringsted politifølte sig i livsfare, hvorefter han affyrede 3 skud imod Bent Hansen, som blev ramt af 2 dræbende skud i brystet.
Han blev erklæret for død ved ankomsten til sygehuset i Slagelse.


EKSTRA BLADET - 11. MAJ 1987.

       ************************************************************************

Lørdag den 6. juli 1991, kvalte en 28 årig mand sin 71 årige kræftsyge far i Lynge. Manden gik amok da politiet ankom. En kvindelig betjent affyrede fire skud imod manden i et forsøg på at pacificere ham. Han døde to dage senere på hospitalet af sine kvæstelser.
Den kvindelige betjent blev frikendt, da hun handlede i nødværge.

         ***********************************************************************

Onsdag den 1. januar 1992 kort efter midnat, blev den 18 årige Benjamin Christian Schou
( 18. november 1973 - 5. september 2008 ) anholdt på Rådhuspladsen, og anbragt i en ulovlig benlås. Han havde forinden kastet en flaske efter politiet. En urobetjent placerede derefter et knæ i ryggen på ham, mens en anden urobetjent trak i Benjamin’s halstørklæde. Den tredje urobetjent holdt fast i hans skuldre. Kort efter mistede Benjamin bevidstheden, uden urobetjentene lagde mærke til det. Han fik hjertestop undervejs i transportvognen på vej til politistationen. Da betjentene ankom til politistationen opdagede de, at Benjamin Christian Schou var livløs. En ambulance blev tilkaldt, og kl. 00.33 lykkedes for lægerne at genoplive ham, men desværre alt for sent.
Benjamin Schou havde pådraget sig en voldsom og omfattende hjerneskade, der ændrede den tidligere livsglade 18 årige dreng til en grøntsag. Han ville aldrig mere være i stand til at tale eller på anden måde kommunikere med sin familie. Benjamin Christian Schou blev senere anbragt på et plejehjem, da hans forældre ikke magtede at passe ham i hjemmet, idet hans tilstand krævede en omfattende pleje døgnet rundt.
Københavns Politi blev ved en retssag i Østre Landsret den 17. november 1995 dømt til at betale et erstatningsbeløb på 1,4 millioner kr. til Benjamin Christian Schou og hans familie.
Østre Landsret fandt det bevist, at de tre urobetjente var ansvarlige for, at han fik hjertestop under den voldsomme anholdelse, hvorefter han blev genoplivet for sent af lægerne, og fik en fatal uoprettelig hjerneskade, da han var klinisk død i adskillige minutter.
Benjamin Christian Schou’s hjerne havde ikke fået ilt i lang tid, og mange vitale funktioner i hans hjerne var derfor gået til grunde.
De tre urobetjente blev ikke personligt dømt ansvarlige for deres fatale handlinger begået den 1. januar 1992. Det blev dog senere strengt forbudt for politiet, at bruge den ulovlige benlås
ved anholdelser, men alligevel fortsatte flere betjente med at bruge den.
Natten til fredag 5. september 2008, sov Benjamin Christian Schou stille ind på et plejehjem et sted i Danmark, efter næsten 17 års kamp for livet.
Benjamin’s forældre Marianne og Poul Schou besøgte besøgte ham hver dag på skift, for at give deres søn en ekstra kærlig pleje i hverdagen.
Benjamin Christian Schou kom aldrig til bevidsthed efter den fatale anholdelse.

                                    
DEN VOLDSOMME ANHOLDELSE AF BENJAMIN SCHOU - DEN 1. JANUAR 1992 BLEV FATAL, IDET HAN FIK EN OMFATTENDE OG UOPRETTELIG HJERNESKADE.

         ***********************************************************************

Fredag den 24 september 1993 kl. 19.30, blev en 28 årig sindsforvirret mand skudt ned og dræbt på Brøndby Nord Vej 72 i Brøndby, da han gik til angreb med en kniv og en stegegaffel.
En politibetjent affyrede først tre skud med sin maskinpistol, imod benene på manden. Det havde dog ingen virkning, idet manden fortsatte sit angreb imod politiet. Derfor affyrede en anden politibetjent på få meters afstand, tre skud direktet i brystet på den 28 årige mand.
Den 28 årige mand døde kort efter på Amssygehuset i Glostrup af sine kvæstelser.


EKSTRA BLADET - LØRDAG 25. SEPTEMBER 1993.

         ***********************************************************************

Lørdag den 18. maj 1996, gik den 41 årige Claus Bo Jensen amok i sin lejlighed i Benløseparken i Ringsted. Han gik truende hen imod politibetjentene med en kniv i hånden. Begge betjente affyrede et skud imod Claus Bo Jensen, som blev dræbt.
Rigsadvokaten frikendte begge betjente for at have foretaget sig noget kriminelt, da det var lovligt nødværge, at de skød og dræbte Claus Bo Jensen.


EKSTRA BLADET - 19. MAJ 1996.

         ***********************************************************************

Tirsdag den 2. oktober 2001, tog en mand en ansat fra Midtbank i Brande som gidsel. En
politibetjent affyrede et skud som ramte manden i hovedet, hvorved han blev dræbt.
Rigsadvokaten frikendte betjenten for at have foretaget sig noget kriminelt, da det var lovligt nødværge, at han skød og dræbte manden.

         ***********************************************************************

Søndag den 4. november 2001 kl. 04.50, gik den 21 årige Michael Sørensen over Storegade i Esbjerg, sammen med to kammerater. En politibil med den 52 årige politiassistent Kurt Andersen ved rattet, kørte ad Storegade med 112 km. i timen uden udrykningshorn eller blink.
Michael Sørensen forsøgte desperat at springe ind på fortovet, men blev torpederet af politibilen, hvorefter han ramte forruden og blev slynget 4-5 meter op i luften.
Michael Sørensen var dræbt på stedet af massive kvæstelser i hovedet.
De to kammerater var nået i sikkerhed få sekunder før politibilen dukkede op. Betjentene var efter en endt opgave på vej hjem til politistationen i Esbjerg, hvor morgenkaffen stod på bordet.
Onsdag den 9. januar 2002 ved Byretten i Esbjerg, blev den nu 53 årige politiassistent Kurt Andersen, idømt 60 dages ubetinget fængsel for uagtsomt manddrab på Michael Sørensen og groft hensynsløs kørsel. Desuden blev han frakørt førerretten i 2 år.
Kurt Andersen ankede dommen til Landsretten.
Tirsdag den 25. maj 2002, stadfæstede Landsretten dommen på 60 dages ubetinget fængsel.
Politiassistent Kurt Andersen blev derefter afskediget hos politiet.

        
EKSTRA BLADET - TORSDAG 10. JANUAR 2002.                   MICHAEL SØRENSEN.

       ************************************************************************

Natten til lørdag den 29. december 2001 kl. 02.20 blev den 23 årige Claus Nielsen og den 25 årige Lars Wølch Jørgensen skudt og dræbt af politiet i industrikvarteret Anelystparken i Tilst udenfor Århus. De forsøgte sammen med 4 andre biltyve at stjæle en gummiged (gravko) af mærket Volvo BM, men politiet ankom pludselig til stedet. De forsøgte at slippe væk i hver deres bil. Claus Nielsen blev ramt af et skud ved øjet, hvorved han  mistede herredømmet over den sorte Mercedes 4-hjulstrækker som han kørte i. Politibetjentene affyrede derefter det dræbende skud, som ramte ham øverst i ryggen. Lars Wølch Jørgensen kørte i en Grøn Jeep
og blev ramt af et skud i baghovedet, som blev affyret igennem sideruden af politifolkene fra Århus. En ambulance kørte den dødeligt sårede Lars Wølch Jørgensen til Århus Kommunehospital, hvor lægerne samme aften kl. 21.45 slukkede for respiratoren, som holdt ham kunstigt i live, da lægerne intet kunne stille op. Politibetjentene forklarede efterfølgende, at de var i livsfare, da de to biler torpederede deres politibil, og derfor affyrede politibetjentene de dræbende skud. Der blev affyret 11 skud af politibetjentene. De 4 andre kammerater som slap uskadt fra skudepisoden fortalte, at betjentene på ingen måde var i livsfare, da Claus Nielsen og Lars Wølch Jørgensen blot forsøgte at flygte i deres biler.
Betjentene brugte deres gamle 7,65 mm Walther PP tjenestepistoler, da de skød og dræbte Claus Nielsen og Lars Wølch Jørgensen.
Fredag den 5. april 2002 frikendte Rigsadvokat Henning Fode de to politifolk for at have foretaget sig noget kriminelt, da det var lovligt nødværge, at de skød og dræbte Claus Nielsen og Lars Wølch Jørgensen.
Torsdag den 15. september 2009, frifandt Landsretten endnu engang de to betjente og lukkede derved Tilst-sagen. Faderen Lars Wølch Jørgensen besluttede, at anke sagen til Højesteret.

        
LARS WØLCH JØRGENSEN BLEV SKUDT OG DRÆBT DEN 29. DECEMBER 2001.

                                          
EKSTRA BLADET - 30/12-2001.                                    EKSTRA BLADET - 1. JANUAR 2002.

         ***********************************************************************


7,65 MM WALTHER PP-PISTOL. DANSK POLITI HAVDE DOG EN SORT MODEL.

Politiet fik i 2002 nye tjenestepistoler. De gamle 7,65 mm Walther PP-pistoler blev udskiftet med den nye og meget kraftige 9 mm Heckler & Koch USP Compact pistol, med 13 skud i magasinet, som naturligvis gør betydelig større skade, når projektilet rammer en person. Politiet benytter en ammunition fra den tyske våbenfabrik Dynamit AG af typen Action 3, og projektilet gør utrolig stor skade på væv og knogler, når det trænger ind i kroppen på et menneske. Politiet bør naturligvis kun bruge deres nye 9 mm Heckler & Koch USP Compact pistoler, når de virkelig selv er i yderste livsfare.

       ************************************************************************

Tirsdag den 16. april 2002, skulle den 55 årige Ivan Bjerre Sand anholdes på en landejendom i Bylderup-Bov ved Tønder. Han fik håndjern på, men uheldigvis lykkedes det for ham, at få fat
i et jagtgevær, som han truede de to politifolk med. Betjentede følte sig truet og affyrede skud imod Ivan Bjerre Sand, der blev ramt i nakken. Han døde dagen efter på neurokirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital af sine kvæstelser.
Rigsadvokaten frikendte betjentene for at have foretaget sig noget kriminelt, da det var lovligt nødværge, at de skød og dræbte manden.
28 år tidligere den 11. juli 1974, var den 27 årige Ivan Bjerre Sand blevet såret af skud, under en voldsom flugt fra politiet i Ulstrup Skov. Dengang var han Danmarks mest eftersøgte mand.

                                                      
IVAN BJERRE SAND - I 1979.                                             E. B. - 12. JULI 1974.

         ***********************************************************************


JENS ARNE ØRSKOV MATHIASEN - BLEV KVALT I EN ULOVLIG BENLÅS.

Fredag den 14. juni 2002 mellem kl. 23.06 og 23.15, døde den 21 årige Jens Arne Ørskov Mathiasen, efter en voldsom anholdelse på en rasteplads i Sebbersund, mellem Nibe og Løgstør. Betjentene anbragte Jens Arne Ørskov Mathiasen i en ulovlig benlås på maven og holdt ham nede, hvorved vejrtrækningen blev besværliggjort. Kort efter opdagede betjentene
at han var livløs, hvorefter de tilkaldte en ambulance. Betjentene foretog overhovedet ikke nogen form for genoplivningsforsøg på den nu livløse Jens Arne Ørskov Mathiasen.
Kort efter ankom endnu en politipatrulje til rastepladsen, hvorefter fire politifolk på stedet blot afventede, at en ambulance skulle ankomme til stedet.
Da ambulancen endelig nåede frem efter 8-10 minutter, kunne lægen blot konstatere, at han
var død. Ambulancefolkene forsøgte genoplivning på stedet med ilt og elektrisk stød på brystkassen. Derefter kørte ambulancen under udrykning Jens Arne Ørskov Mathiasen til hospitalet, hvor han blev erklæret død kl. 23.45.
En obduktion af Jens Arne Ørskov Mathiasen viste, at havde havde punktførmede blødninger i øjnenes bindevæv, hvilket ifølge førende hjertelæger i Danmark indikerede, at han var blevet kvalt og efterfølgende fik hjertestop.
Ifølge politiets egne undersøgelser døde Jens Arne Ørskov Mathiasen af overophidselse, hvorved han fik hjertestop. Men flere førende retsmedicinere i Europa, var ikke i tvivl om dødsårsagen. De udtalte samstemmende, at Jens Arne Ørskov Mathiasen var blevet kvalt ved at betjentene fikserede ham i den livsfarlige benlås, og pressede hans brystkasse ned imod asfalten i længere tid, hvorved hans vejrtrækning til sidst ophørte og han blev kvalt. Samtidig fik han hjertestop og døde i politiets varetægt.
Jonna Ørskov, der er mor til Jens Arne Ørskov Mathiasen, klagede via sin advokat til Rigsadvokaten over politifolkenes hårdhændede behandling af hendes søn. Desuden klagede hun over, at politifolkenes ikke foretog nogen genoplivningsforsøg på hendes søn.
Men statsadvokaten fra Ålborg fandt ikke grundlag for, at betjentene på nogen måde havde handlet uforsvarligt under anholdelsen af  Jens Arne Ørskov Mathiasen.

I 2006 udkom bogen “Hævet over mistanke”, skrevet af Michael Klint og Christian Andersen.
Bogen var en særdeles kritisk gennemgang af Jens Arne Ørskov Mathiasen’s tragiske død i politiets varetægt.


BOGEN - HÆVET OVER MISTANKE.

I maj 2006 fik Jonna Ørskov bevilliget fri proces, hvorefter hun anlagde en civil retssag imod Løgstør politi og Justitsministeriet.
Torsdag den 22. april 2010, blev Løgstør politi og Justitsministeriet frifundet af dommerne i Vestre Landsret. Betjentene forsøgte ikke at give Jens Arne Ørskov Mathiasen førstehjælp, men det var ikke en fejl, fastslog Vestre Landsret i sin afgørelse. Betjentene var ikke ansvarlig for Jens Arne Ørskov Mathiasen’s død, da de ikke brugte unødvendig magt.
Torsdag den 9. juni 2011 i Højesteret, blev politibetjentene fra Nordjyllands politi endegyldigt frikendt for, at have brugt unødig magt ved anholdelsen, samt undladt at udøve den nødvendige førstehjælp. To dommere i Højesteret mente, at politibetjentene ikke havde ydet tilfredsstillende førstehjælp til Jens Arne Ørskov Mathiasen, mens tre dommere frikendte politiet.
Moderen Jonna Ørskov, havde krævet 100.000 kr. i erstatning for sønnens tragiske død.
Et symbolsk beløb, som Højesteret ved dommen ikke fandt belæg for.
Politiforbundet advarede dog, til trods for frikendelsen, alle politibetjente imod, at placere en anholdt person på maven og samtidig udsætte pågældende for et hårdt tryk i ryggen.

             
JENS ARNE ØRSKOV MATHIASEN - BLEV KVALT I EN ULOVLIG BENLÅS, EFTER EN VOLDSOM ANHOLDELSE DEN 14. JUNI 2002.

         ***********************************************************************

Onsdag den 20. november 2002 begik den 17 årige Carl Rune Henriksen, sammen med to 17 årige kammerater, et røveri mod DSB-kiosken i Ølby ved Køge. En kriminalassistent i civil,
der var tilstede, observerede røveriet i DSB-kiosken og trak sin pistol. Han affyrede flere skud og ramte den 17 årige Carl Rune Henriksen i leveren. Han døde senere samme dag af sine kvæstelser på  Rigshospitalets Traumecenter i København, da lægerne intet kunne stille op.
En dreng udenfor kiosken, som ikke havde noget med røveriet at gøre, blev ramt af skud men overlevede heldigvis. Kriminalbetjenten brugte den nye og særdeles kraftige 9 mm Heckler & Koch USP Compact pistol, da han skød Carl Rune Henriksen og sårede den anden. Kriminalbetjenten blev anklaget for at have bragt andres liv i fare, men blev frikendt af Rigsadvokaten for at have foretaget sig noget kriminelt, da det var lovligt nødværge.


CARL RUNE HENRIKSEN BLEV SKUDT AF EN BETJENT DEN 20. NOVEMBER 2002, DA HAN BEGIK ET RØVERI I KØGE. HAN DØDE SAMME DAG PÅ HOSPITALET.

                      
EKSTRA BLADET - DEN 21/11- 2002.                     EKSTRA BLADET - DEN22/11 2002.

         ***********************************************************************

                  
BILTYVEN KENNETH BUCH JENSEN - LIGGER SKUDT OG DRÆBT PÅ RØDE MELLEMVEJ PÅ AMAGER.

Tirsdag den 1. april 2003, påkørte to biltyve i en BMW en 67 årig kvinde på Amagerbrogade på Amager. Politiet eftersatte biltyvene, og på Røde Mellemvej forsøgte chaufføren i flugtbilen tilsyneladende at påkøre en politibetjent. Betjenten følte sig i livsfare og affyrede flere skud imod bilen. Den ene biltyv, den 27 årige narkoman Kenneth Buch Jensen, blev ramt af et enkelt skud direkte i hjertet og var dødeligt såret. En betjent i 20erne havde affyret et enkelt skud på få meters afstand, igennem den bagerste venstre siderude på bilen. Betjentene hev Kenneth Buch Jensen ud af bilen og lagde ham i håndjern. Sekunder senere opdagede de skudhullet i ryggen og tilkaldte en ambulance, da Kenneth Buch Jensen blev meget dårlig. Den tilkaldte læge i ambulancen kunne blot konstatere, at Kenneth Buch Jensen var dræbt af et enkelt skud i hjertet. Betjenten brugte sin nye 9 mm Heckler & Koch USP Compact pistol, da han med et enkelt skud dræbte Kenneth Buch Jensen.
Rigsadvokaten frikendte betjenten for at have foretaget sig noget kriminelt, da det var lovligt nødværge at han skød og dræbte Kenneth Buch Jensen.

  
EKSTRA BLADET - ONSDAG DEN 2. APRIL 2003.    KENNETH BUCH JENSEN.

         ***********************************************************************

Søndag den 8. januar 2006, begyndte den 46 årige sindsforvirrede J. S. at skære sig selv utallige gange med en kniv i Albertslund.
Politiet blev tilkaldt, og en kvindelig betjent affyrede to skud imod mandens ben i et forsøg på at forhindre, at manden gjorde yderligere skade på sig selv.
Desværre gjorde de to projektiler stor skade, da pulsåren i begge ben blev revet over.
Manden forblødte og døde kort efter på vej til hospitalet.
Rigsadvokaten frikendte den kvindelige betjent for at have foretaget sig noget kriminelt, da det var lovligt nødværge, at hun skød og dræbte den sindsforvirrede mand.


EKSTRA BLADET - TIRSDAG DEN 10. JANUAR 2006.

         ***********************************************************************


HER I DENNE SEVEN ELEVEN BUTIK BLEV - HANS JACOB TØNNESEN - SKUDT.

Mandag den 19. juni 2006 tidligt om morgenen, blev den 43 årige psykisk syge Hans Jakob Tønnesen skudt og dræbt i en 7-eleven kiosk på Falkoner Alle 86 på Frederiksberg. Han var gået amok og slog løs på inventaret i butikken. Kort efter ankom 4 politibetjente til stedet. To politifolk fra en hundepatrulje slap deres politihund løs, og den bed sig fast i benet på Hans Jakob Tønnesen, der nu lå ned på gulvet i butikken. Han havde en lille foldekniv i hånden, som var halvt foldet ud. Det fik de to betjente på 33 år og 41 år til at trække deres nye kraftige 9 mm Heckler & Koch USP Compact pistol, og affyre de fatale skud imod Hans Jakob Tønnesen. Han blev ramt af et skud i benet og et skud i skulderen, som fortsatte ind i kroppen på Hans Jakob Tønnesen. Han døde en time senere på hospitalet af indre blødninger. Statsadvokaten frikendte de to betjente for at have foretaget sig noget kriminelt, da de skød og dræbte Hans Jakob Tønnesen.
Torsdag den 10. maj 2007, ændrede Rigsadvokaten denne afgørelse, og sigtede de to politifolk for vold med døden til følge, idet han ikke mente det var lovligt nødværge, at de skød og dræbte Hans Jakob Tønnesen.
Tirsdag den 28. august 2007 forklarede de to betjente i retten på Frederiksberg, at de følte sig så truet af Hans Jakob Tønnesen, at de dræbende skud var den eneste udvej.
Domsmandsretten skulle afgøre om de to betjente på 34 år og 42 år, havde fulgt reglerne i politilovens skydereglement.
Fredag den den 7 september 2007 blev de to betjente frikendt for skuddrab på Hans Jakob Tønnesen. I frifindelsen lagde dommerne vægt på, hvilken skade
Hans Jakob Tønnesen eventuelt kunne have forårsaget med den 8,3 cm lange kniv, som han var bevæbnet med. Men overvågningsbillederne viste, at Hans Jakob Tønnesen lå ned, da betjentene skød ham. Derved var truslen minimal, men åbenbart var det nok til frifindelsen.
Det eneste lyspunkt i denne drabssag er, at Rigspolitichefen i november 2007 bekendtgjorde i pressen, at de danske politibetjente ikke var godt nok rustet i deres uddannelse, til at takle mange faretruende situationer uden at skyde folk, især overfor psykisk syge personer.
Især sammenlignet med politifolk i Norge, Sverige, Finland og England hvor danske politifolk skyder og dræber folk op til tre gange så ofte som politibetjente i Finland.

      
HANS JACOB TØNNESEN - BLEV SKUDT OG DRÆBT DEN 16. JUNI 2006.


EKSTRA BLADET - TIRSDAG 20. JUNI 2006.

       ***********************************************************************

Lørdag den 19. august 2006, forsøgte den 40 årige Flemming Kofoed Jacobsen i sin Ford Sierra at køre fra politiet i sin bil. I bilen sad den 21 årige Danni Severin Meisler, som var eftersøgt for et drab begået i en bodega i Brønshøj. Den anden passager var den 33 årige Ian Kamper.
På Rådvadsvej i Københavns NV-kvarter påkørte Flemming Kofoed Jacobsen flere parkerede biler og flugtbilen gik i stå.
Hundepatruljen standsede bagved, og de to politifolk stod ud af deres patruljevogn. Flemming Kofoed Jacobsen gassede op i et forsøg på at flygte. Derved følte de to politifolk sig i livsfare, og affyrede 20 skud imod bilen. Flemming Kofoed Jacobsen blev ramt af 11 skud, og var dræbt på stedet. Tre projektiler gik direkte igennem kroppen på ham. De to andre passagerer i bilen blev ikke ramt. Rigsadvokaten frikendte betjentene for at have foretaget sig noget kriminelt, da det var lovligt nødværge, at de skød og dræbte Flemming Kofoed Jacobsen. Flere beboere på Rådvadsvej som så episoden havde dog en anden opfattelse om, at de to betjente virkelig var i livsfare. De blev afhørt af politiet, men Rigsadvokaten troede mere på de to betjentes forklaringer.
Torsdag den 24. maj 2007 besluttede Statsadvokaten, at rejse tiltale imod de to politibetjente
for grov vold med døden til følge. Desuden blev de sigtet for, at have udsat de to passagerer i bilen for fare, da betjentene affyrede 20 skud imod bilen.
Ved retten på Frederiksberg torsdag den 18. oktober 2007, blev de to politibetjente frikendt, idet domsmandsrettens tre dommere afgjorde, at det var lovligt nødværge, da de skød og dræbte Flemming Kofoed Jacobsen. Den ene betjent havde affyret 13 skud, mens den anden betjent affyrede 7 skud imod bilen. Adskillige af de 11 skud som ramte Flemming Kofoed Svendsen, var øjeblikkelig dræbende. Desuden var det utroligt heldigt, at betjentene ikke ramte og dræbte de to passagerer i flugtbilen.
Onsdag den 31. oktober 2007 ankede Lise-Lotte Nilas fra anklagemyndigheden i København,
frifindelsen af de to betjente til Østre Landsret i København. Desuden ønskede hun, at der blev præciseret nøjagtig, hvor grænsen går for politiets lovlige magtanvendelse af skydevåben.
Mandag den 18. februar 2008, startede retssagen imod de to politibetjente ved Østre Landsret
i København.
Tirsdag den 26. februar 2008 blev den ene 37 årige betjent frifundet i Østre Landsret, da det var lovlig nødværge, at han affyrede 13 skud imod flugtbilen.
Den anden betjent på 35 år som affyrede 7 skud, blev dømt skyldig i vold med døden til følge, idet han kun var i livsfare, da han affyrede de 2 første skud, mens de næste 3 skud som han affyrede, var på grænsen til lovlig nødværge. De sidste 2 skud han affyrede var ikke lovlig nødværge. Østre Landsret besluttede dog, at den dømte 35 årige betjent skulle gøres straffri, da skuddene “grænsede til at være omfattet af en straffrihedsgrund”. Han kunne derfor fortsætte i sit job som politibetjent.
Flemming Kofoed Jacobsen’s samlever fortalte efter dommen, at hun fuldstændig havde mistet tilliden til det danske retssystem, fordi den dømte betjent ikke skulle i fængsel, selvom han var blevet dømt skyldig.
 
                       
FLEMMING KOFOED JACOBSEN.      IAN KAMPER.     DANNY SEVERIN MEISLER.


FLEMMING KOFOED JACOBSEN - LIGGER DØD PÅ RÅDVADSVEJ. HAN BLEV SKUDT OG DRÆBT AF TO POLITIBETJENTE DER AFFYREDE 20 SKUD, HVORAF FLEMMING KOFOED JACOBSEN BLEV RAMT AF 11 SKUD.

      
EKSTRA BLADET - 20. AUGUST 2006.       EKSTRA BLADET - DEN 21. AUGUST 2006.

       ***********************************************************************

Natten til lørdag den 9. september 2006 omkring kl. 00.10, ankom en politipatrulje til diskotek Concorden på Havnegade i Frederikssund. En 35 årig psykisk syg kvinde var ifølge politiet uligevægtig og voldelig, mens hun stod i køen foran diskoteket. Kvinden blev anholdt og lagt i håndjern på fortovet. Vidner så at en lyshåret betjent sad ovenpå den 35 årige kvinde med et knæ presset imod hendes skulderblad i ryggen. En anden betjent holdt kvindens ben fast. Ifølge flere vidner blev den grædende kvinde holdt fast af politiet i næsten 15 minutter. Efter et stykke tid holdt kvinden op med at græde og lå livløs på jorden. Et vidne på stedet tog et billede af kvinden med sin mobiltelefon klokken 00.33. Kort efter ankom en af politiets transportvogne til stedet. Politibetjentene slæbte den nu livløse kvinde hen ad jorden, og placerede hende på gulvet i transportvognen. Derefter kørte betjentene mod kvindens hjem Klintegården, et opholdssted for psykisk handicappede, på Birkevænget 1 kilometer fra diskoteket. Da politibetjentene ankom til Klintegården, forlod de vognen med den livløse kvinde for at tale med personalet på bostedet. Ifølge betjentenes officielle forklaring var kvinden nu livløs, da de kom tilbage til politibilen. En ambulance blev tilkaldt, men kvinden blev erklæret død ved ankomsten til Frederikssund Sygehus. Dødsårsagen var uden tvivl kvælning, da en betjent igennem længere tid sad ovenpå kvinden med et knæ i ryggen, og pressede kvindens brystkasse imod asfalten, hvorved hendes vejrtrækning til sidst ophørte, og hun blev kvalt. Betjentene påstod dog samstemmende, at kvinden var i live da de forlod politibilen for at tale med personalet på bostedet Klintegården.
Statsadvokaten fandt i sin afgørelse den 27. september 2007 ikke grundlag for, at betjentene på nogen måde havde handlet uforsvarligt under anholdelsen af den 35 årige kvinde, hvorefter de blev frikendt. Dødsårsagen af kvinden blev aldrig klarlagt af retsmedicinerne.
Torsdag den 22. november 2007 besluttede Rigsadvokaten dog at efterforske sagen påny, da de pårørende til kvinden havde klaget over afgørelsen som frifandt betjentene, der reelt var ansvarlige for kvinden blev kvalt og døde under den fatale anholdelse.
Mandag den 2. februar 2009 besluttede Rigsadvokaten, at politifolkene ikke havde gjort noget forkert, da de anholdt den 35 årige kvinde. Politifolkene blev derved helt frifundet for ansvar for kvindens død under den fatale anholdelse.


EKSTRA BLADET - SØNDAG 10. SEPTEMBER 2006.

       ***********************************************************************

Lørdag den 4. november 2006 kl. 19.20 gik den 38 årige Jan Rasmussen tilsyneladende amok på adressen Fiskebækparken i  landsbyen Ørslev ved Vordingborg. Politiet blev tilkaldt og han truede de to politifolk med en stor kniv. En betjent fra Vordingborg affyrede tre skud imod manden, som blev ramt af to skud på overkroppen og blev dræbt.
Statsadvokat Lise-Lotte Nilas frikendte onsdag den 27. juni 2007 betjenten for at have foretaget sig noget kriminelt, da det var lovligt nødværge, at han skød og dræbte Jan Rasmussen den 4. november 2006.

                                                              
JAN RASMUSSEN - BLEV SKUDT OG DRÆBT LØRDAG DEN 4. NOVEMBER 2006.

       ***********************************************************************

Kort før midnat onsdag den 9. januar 2008 blev politiet tilkaldt, da en 27 årig psykisk syg mand var gået amok på en adresse i Ålborg. Da de to betjente nåede frem, var den 27 årige mand faldet til ro. Klokken var over midnat natten til torsdag den 10. januar 2008, da de to betjente alligevel valgte at køre manden til Psykiatrisk Skadestue i Ålborg. Her gik manden amok igen og det lykkedes for ham, at tilegne sig den ene betjents tjenestepistol.
De to politibetjente og personalet på skadestuen, fik hurtigt overmandet den 27 årige psykisk syge mand, men under denne tumultagtige handling, blev manden ramt af to skud i brystet og maven. Ifølge betjentenes forklaring var det manden selv, som affyrede de dræbende skud.
Hvordan den 27 årige psykisk syge mand kunne skyde sig selv to gange, samtidig med han
blev overmandet, må de retstekniske undersøgelser vise.
Personalet forsøgte at genoplive manden men forgæves, idet han allerede var afgået ved døden i politiets varetægt.

       ***********************************************************************

Tirsdag den 10. marts 2009 kl. 18.10, blev to politibetjente sendt ud til den 32 årige psykisk syge Torben Martin Bødker, i en lejlighed i Kronborggade 16 på Nørrebro i København, fordi han skulle tvangsindlægges på et Psykiatrisk Hospital.
Det fik åbenbart Torben Martin Bødker til at gå amok i lejligheden, da han pludselig angreb de to politibetjente med en sabel, og ramte dem begge to i hovedet. Under tumulten lykkedes det tilsyneladende for den desperate Torben Martin Bødker, at fravriste tjenestepistolen fra den ene betjent.
Derefter affyrede den anden betjent tre skud imod den 32 årige Torben Martin Bødker, som blev ramt i brystet, skulderen og lysken. Han blev kort efter erklæret død af sine skudsår fra betjentens 9 mm tjenestepistol.
De to politibetjente blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor de kort efter blev meldt udenfor livsfare.
Torben Martin Bødker var tidligere udsendt som soldat i Bosnien i 1998, men vendte tilbage til Danmark med svære krigstraumer, uden at få den hjælp han havde brug for.
Endnu en skamplet for behandlersystemet af psykisk syge i Danmark, var nu en realitet.

                                                                         EKSTRA BLADET - ONSDAG DEN 11/3- 2009.
        
TORBEN MARTIN BØDKER - BLEV SKUDT OG DRÆBT AF POLITIET.

       ***********************************************************************


BO HOUEN JØRGENSEN - BLEV SKUDT OG DRÆBT AF POLITIET I AALBORG.

Fredag den 13. november 2009 kl. 16.13, ankom to politibetjente til Bynkevej 91 i Aalborg, hvor de skulle hente den 34 årige psykisk syge Bo Houen Jørgensen, som skulle tvangsindlægges.
Han truede de to betjente med en bue og en pil, hvorefter de to politibetjente trak sig tilbage og tilkaldte forstærkning over radioen.
Dramaet skete på hjørnet af Bynkevej 91 og Blomstermarken i Aalborg.
Da de vendte tilbage med flere kollegaer, var Bo Houen Jørgensen bevæbnet med en stor kniv. Da politifolkene forsøgte at anholde ham foran hoveddøren til Bynkevej 91, blev den ene betjent tildelt et dybt knivstik i ryggen, som fortsatte igennem kroppen og ud ved brystkassen.
Den anden betjent blev stukket i armen med kniven, hvorved en blodåre blev skåret over.
To betjente trak derefter deres 9 mm Heckler & Koch USP Compact tjenestepistoler, hvorefter de uden varsel affyrede skud imod den 34 årige psykisk syge Bo Houen Jørgensen.
Han blev ramt i hovedet af et dræbende skud, nær tindingen.
Bo Houen Jørgensen blev kørt i en ambulance til Aalborg Sygehus Syd, hvor lægerne forsøgte at redde hans liv. Men kl. 19.40 blev han erklæret for død af sine kvæstelser.
De to betjente blev også kørt til Aalborg Sygehus Syd, hvor de blev behandlet for deres stiksår.
De blev senere på natten opereret og meldt udenfor livsfare.
Et vidne på stedet fortalte, at det lignede et overlagt drab på Bo Houen Jørgensen, idet politiet hverken affyrede et varselsskud eler skød manden i armene eller benene, da han truede dem.
Endnu en skamplet for behandlersystemet af psykisk syge i Danmark, var nu en realitet.
Tirsdag den 27. april 2010, frikendte Statsadvokaten for Nordjylland de to politibetjente for noget ansvar, idet det var lovlig nødværge da de skød og dræbte Bo Houen Jørgensen.

 
BO HOUEN JØRGENSEN, SOM VAR PSYKISK SYG - BLEV SKUDT OG DRÆBT AF POLITIET UDENFOR SIN BOPÆL PÅ BYNKEVEJ 91 - DEN 13. NOVEMBER 2009.


B. T. - MANDAG DEN 16. NOVEMBER 2009.


EKSTRA BLADET - FREDAG DEN 14. NOVEMBER 2014.

       **********************************************************************

Mandag den 30. november 2009 kl. 23.56, ankom en politipatrulje til Frederik Andersensvej i Kalundborg, da de havde modtaget en anmeldelse om en person, som gik og lyste ind i flere parkerede biler på Frederik Andersensvej.
Da de to politibetjente ankom til stedet og stod ud af deres patruljevogn, kom den 36 årige Michael Nielsen kørende i en rød stationcar i retning mod betjentene på gaden. Herefter  affyrede en 44 årig politibetjent 3 skud imod forruden på bilen, der fortsatte væk fra stedet, indtil den med stor hastighed kørte direkte ind i en mur ved en boligblok i Møllestræde udfor nr. 4. Den 36 årige Michael Nielsen sad livløs bag rattet, ramt af flere skud.
Han blev i hast kørt i en ambulance til sygehuset i Holbæk, hvor han tirsdag den 1. december 2009 kl. 00.38 blev erklæret død af sine kvæstelser.
Onsdag den 2. december 2009, kom svaret på obduktionen af Michael Nielsen. Han var blevet dræbt af to pistolskud i brystet.
Det første skud trængte igennem højre side af forruden, og ramte Michael Nielsen i Brystet. Det andet skud trængte igennem højre side af forruden, og fortsatte tværs igennem Michael Nielsens højre arm, inden projektilet ramte i venstre side af underlæben på ofret.
Det tredje skud trængte igennem højre side af forruden, og ramte Michael Nielsen i skulderen, hvorefter projektilet fortsatte igennem venstre siderude på bilen. Det fjerde skud trængte igennem bagerste højre siderude, hvorefter projektilet satte sig fast i venstre fordør.
Den 44 årige politiassistent Jesper Olsen, som affyrede de dræbende skud imod Michael Nielsen, havde tidligere i 2002 skudt den 25 årige biltyv Kim Jeppesen, der dog overlevede sine skudsår. I 2004 havde politiassistent Jesper Olsen placeret en fod på halsen af en anholdt, som lå ned på jorden.
Anni Nielsen moderen til Michael Nielsen, meldte derfor betjenten til politiet for drabet på sin søn. Politiet oplyste ikke offentligheden om, hvorvidt betjenten blev suspenderet efter skudepisoden.

                                                           TRE SKUDHULLER I FORRUDEN AF BILEN.
              
MICHAEL NIELSEN - BLEV SKUDT OG DRÆBT AF EN 42 ÅRIG POLITIBETJENT.

Torsdag den 11. marts 2010, besluttede vicestatsadvokat Mette Vestergaard, at den nu 44 årige politiassistent Jesper Olsen, skulle tiltales for vold med døden til følge, da hun mente han havde haft mulighed for at springe til side, i stedet for at skyde og dræbe Michael Nielsen.
De tre skudhuller i forruden på bilen viste med al tydelighed, at Jesper Olsen var en særdeles trænet pistolskytte.
Fredag den 23. april 2010 ved Retten i Holbæk, blev politiassistent Jesper Olsen frikendt for drabet på Michael Nielsen, da han ifølge rettens afgørelse handlede i nødværge.


POLITIASSISTENT JESPER OLSEN - SKØD OG DRÆBTE MICHAEL NIELSEN.

          
B. T. - FREDAG DEN 23. APRIL 2010.                               ANNI NIELSEN - APRIL 2010.

       ***********************************************************************

Lørdag den 24. april 2010 kl. 09.47, blev urmageren Aveny Optik på Nørrebrogade 42 på Amager udsat for et væbnet røveri. Røverne flygtede fra forretningen uden nævneværdig udbytte, da politiet var blevet tilkaldt til stedet. 5-6 østeuropæiske gangstere forsøgte en flygte i en sort Toyota, men påkørte en parkeret bil, da en politibil blokerede deres flugtvej. En politibetjent løb hen til bilen og åbnede døren, hvorefter betjenten forsøgte at trække en af gerningsmændene ud af bilen, netop som bilen satte igang. Politibetjenten blev derved slæbt efter bilen og kom i klemme imellem flugtbilen og en parkeret bil. Han affyrede derefter et enkelt skud med sin tjenestepistol imod nakkestøtten i flugtbilen, hvorved føreren af bilen, en 20 årig mand fra Chile i Sydamerika, blev skudt og dræbt.
De øvrige røvere flygtede fra stedet til fods.
Politibetjenten blev kørt i en ambulance til Rigshospitalets Traumecenter i København, hvor han senere på dagen blev erklæret udenfor livsfare.
Søndag den 25. april 2010 kort efter midnat, anholdt politiet på et hotel på Vesterbro i København en 30 årig kvinde og en 29 årig mand fra Chile. De blev begge sigtet for medvirken til røveri af særlig farlig karakter.
I et grundlovsforhør søndag blev de varetægtsfængslet i 3 x 24 timer.
Søndag den 25. april 2010 kort før kl. 09.00, anholdt politiet 2 kvinder på 17 og 39 år, samt 4 mænd i alderen 20-30 år, i en stuelejlighed på C. F. Møllers Allé 10, beliggende i Ørestaden på Amager. De blev alle sigtet for medvirken til røveri af særlig farlig karakter.

       ***********************************************************************

Fredag den 17. januar 2014 kl. 02.00, blev den 48 årige Muammer Arslan smidt ud fra værtshuset The Old Irish Pub i Slagelse. Det fik manden til at opføre sig voldsomt, idet han trak en kniv og truede dørmanden. Politiet blev derefter tilkaldt. Da betjentede ankom til stedet kort efter, blev han bedt om at smide kniven fra sig på gaden. Han reagerede dog ikke, hvorefter politiet affyrede flere varselsskud.
Da Muammer Arslan stadig ikke reagerede på politiets ordrer, affyrede en betjent et skud, som ramte den ham i lysken. En tilkaldt ambulance bragte den hårdt sårede Muammer Arslan på hospitalet, hvor han omgående kom på operationsbordet.
Senere på formiddagen, blev han erklæret stabil og udenfor livsfare af lægerne.
Fredag den 17. januat 2014 om eftermiddagen, blev den 48 årige Muammer Arslan fremstillet i
et grundlovsforhør in absendia, sigtet for drabsforsøg imod dørmanden.
Søndag den 19. januar 2014 om eftermiddagen, døde den 48 årige tyrker Muammer Arslan af sine alvorlige kvæstelser på hospitalet.


MUAMMER ARSLAN - BLEV SKUDT OG DRÆBT AF POLITIET.

       ***************************************************************

Søndag den 21. december 2014 kl. 04.05, startede en 11 minutter politijagt på en blå peugeot 208 militær personbil i Slagelse på Vestsjælland. 23 årige Kevin Hansen havde kort forinden stjålet bilen i Slagelse. Han  fortsatte kørslen og 11 minutter senere nåede han til Høng, hvor bilen kørte ind i et villakvarter. En betjent fra en politipatrulje affyrede kl. 04.16 et varselsskud. Sekunder senere sigtede betjenten direkte imod Kevin Hansens overkrop i bilen, hvorefter han affyrede endnu et skud skråt igennem forruden i passagersiden på personbilen. Kevin Hansen som var fører af bilen, blev ramt af et skud direkte i brystkassen. Bilen fortsatte ind i en hæk, hvor fronten var blevet beskadiget efter påkørsel af en patruljebil. Kevin Hansen blev kl. 05.21 erklæret før død af sine voldsomme kvæstelser i brystet, da han var blevet ramt af et 9 mm projektil.
Det er de færreste personer som overlever, at blive ramt i overkroppen eller i hovedet af skud fra politiets nye kraftige 9 mm tjenestepistoler. Man kan også undre sig over, hvorfor betjenten ikke affyrede skud imod bilens dæk, så videre kørsel ikke var mulig. Dette havde forhindret en dødelig udgang på en politijagt med to patruljebiler, som blot skulle standse bilen og anholde føreren af bilen.


KEVIN HANSEN - BLEV SKUDT OG DRÆBT AF POLITIET - DEN 21. DECEMBER 2014.

Oversigten
Tilbage Næste side