DANSKE SOLDATER FALDET I TJENESTEN: 2008 - 2010.

Tirsdag morgen den 22. januar 2008, kørte den 51 årige danske orlogskaptajn Johnny Lindberg Mikkelsen ( 13. august 1956 -  22. januar 2008 ) fra Søværnet, i en konvoj med tre biler, fra Erbil i det irakiske Kurdistan til Kirkuk i Irak. Undervejs blev bilen, som Johnny Mikkelsen sad i, indblandet i et alvorligt færdselsuheld.
Johnny Lindberg Mikkelsen blev livsfarligt kvæstet kørt til et militærhospital i Irak. Lægerne kæmpede
for at redde hans liv, men han døde senere samme dag af indre kvæstelser.
Johnny Lindberg Mikkelsen var den 9. danske soldat, som blev dræbt i Irak.
Johnny Lindberg Mikkelsen var udsendt som soldat på Hold - UNAMI, IRAK.


JOHNNY MIKKELSEN - BLEV DRÆBT VED ET FÆRDSELSUHELD I IRAK.

         **********************************************************************

Søndag den 24. februar 2008 om aftenen, var den 21 årige danske konstabel Morten Krogh Jensen
( 9. september 1986 - 24. februar 2008 ), fra Den Kongelige Livgarde, sammen med andre danske soldater fra den motoriserede infanterigruppe i færd med, at gøre sig klar til en mørkeuddannelse udenfor den danske lejr Camp Bastion, i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan. Morten Krogh Jensen stod oppe
i en pansret mandskabsvogn inde i lejren, da han blev ramt af skud ved en tragisk vådeskudsulykke, idet
en anden dansk soldat ved et uheld affyrede skud i mørket. Tililende læger forsøgte at redde hans liv, men de kunne intet stille op. Han var dræbt på stedet. Morten Krogh Jensen havde kun været i Afghanistan i
20 dage, da ulykken skete. Han havde tidligere gjort tjeneste i Irak. Det viste sig efterfølgende, at en 22 årig soldat i grov kådhed havde montéret et maskingevær på en pansret mandskabsvogn, isat skarp ammunition og taget ladegreb. Derefter sigtede han formentlig imod Morten Krogh Jensen, hvorefter mindst 5 skud pludselig gik af og ramte Morten Krogh Jensen i baghovedet.
Morten Krogh Jensen var den 11. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Fredag den 29. februar 2008 blev den 22 årige soldat G.L., som skød og dræbte Morten Krogh Jensen, sigtet for uagtsomt manddrab.
Torsdag den 13. november 2008 ved retten i Hillerød, blev den nu 23 årige danske soldat G.L. idømt 6 måneders fængsel, idet han var ansvarlig for at Morten Krogh Jensen mistede livet.
Forsvareren ankede dommen til Landsretten med krav om frifindelse.
Onsdag den 18. februar 2009 ved Østre Landsret, blev dommen på 6 måneders fængsel til den 23 årige G. L. stadfæstet.
Morten Krogh Jensen var udsendt som soldat på Hold 5 - AFGHANISTAN, ISAF.

                      
MORTEN KROGH JENSEN - BLEV DRÆBT VED EN VÅDESKUDSULYKKE I AFGHANISTAN DEN 24. FEBRUAR 2008.

Søndag den 2. marts 2008 ankom et af militærets Hercules transportfly til Tune lufthavn i Roskilde, med Morten Krogh Jensen’s kiste.

                
KISTEN MED MORTEN KROGH JENSEN VED ANKOMSTEN TIL ROSKILDE LUFTHAVN SØNDAG DEN 2. MARTS 2008.

OPPE SUNDBY KIRKE VED FREDERIKSSUND.
Morten Krogh Jensen blev begravet onsdag den 5. marts 2008 fra Oppe Sundby Kirke ved Frederikssund.

         **********************************************************************

Torsdag den 6. marts 2008, var den 56 årige seniorsergent Jens Mathias Petersen ( 2. januar 1952 - 13. marts 2008 ), fra Flyvevåbnet, ude og løbetræne i den danske lejr i Afghanistan, da han pludselig faldt om med en blodprop og fik hjertestop. Han blev i al hast fløjet til Danmark fredag den 7. marts 2008, til behandling på Rigshospitalets Traumecenter i København. Her kæmpede lægerne for at redde Jens Mathias Petersen’s liv, men forgæves. Jens Mathias Petersen udåndede på Rigshospitalets Traumecenter torsdag den 13. marts 2008.
Jens Mathias Petersen var den 12. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Lørdag den 22. marts 2008 kl. 13.00 blev Jens Mathias Petersen bisat fra Tilst Kirke.
 Jens Mathias Petersen var udsendt som soldat på Hold - AFGHANISTAN, KAF CE.

                  
JENS MATHIAS PETERSEN FALDT OM MED HJERTESTOP I AFGHANISTAN.

         **********************************************************************

Mandag den 17. marts 2008 om morgenen, var den 33 årige danske kaptajn Christian Jørgen Grundt Damholt ( 29. maj 1974 - 17. marts 2008 ), fra Hjemmeværnet, til fods på vej for at tilse et genopbygningsprojekt i byen Gereshk i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan. Soldaterne mødte pludselig en selvmordsbomber, som udløste sin dødelige last. Ved eksplosionen blev kaptajn Christian Jørgen Grundt Damholt dræbt.
Christian Jørgen Grundt Damholt var den 13. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Søndag den 23. marts 2008 ankom et af militærets Hercules transportfly med Christian Jørgen Grundt Damholt’s kiste til Flyvestation Skrydstrup.
Torsdag den 27. marts 2008 kl. 11.00 fik kaptajn Christian Jørgen Grundt Damholt en militær begravelse, da han blev bisat fra Dalum Kirke i Odense.
Christian Jørgen Grundt Damholt var udsendt som soldat på Hold 5 - AFGHANISTAN, ISAF.

                                                                               ANKOMSTEN TIL SKRYDSTRUP.
                              
CHRISTIAN JØRGEN GRUNDT DAMHOLT - BLEV DRÆBT AF EN SELVMORDS- BOMBER I AFGHANISTAN - DEN 17. MARTS 2008.

         **********************************************************************

Mandag den 17. marts 2008 om morgenen, var den 45 årige seniorsergent Sonny Kappel Jakobsen
( 3. september 1962 - 17. marts 2008 ), fra Gardehusarregimentet, til fods på vej for at tilse et genopbygningsprojekt i byen Gereshk i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan. Soldaterne mødte pludselig en selvmordsbomber, som udløste sin dødelige last. Ved eksplosionen blev Sonny Kappel Jakobsen dræbt.
Sonny Kappel Jakobsen var den 14. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Søndag den 23. marts 2008 ankom et af militærets Hercules transportfly med Sonny Kappel Jakobsen’s kiste til Flyvestation Skrydstrup.
Fredag den 28. marts 2008 fik Sonny Kappel Jakobsen en militærbegravelse, da han blev bisat ved Aal Kirke i Oksbøl.
Sonny Kappel Jakobsen var udsendt som soldat på Hold 5 - AFGHANISTAN, ISAF.

                                                                                 ANKOMSTEN TIL SKRYDSTRUP.
                                    
SONNY KAPPEL JAKOBSEN - BLEV DRÆBT AF EN SELVMORDS-BOMBER I AFGHANISTAN - DEN 17. MARTS 2008.

         **********************************************************************

Onsdag den 26. marts 2008 var den 22 årige konstabel Anders Bjørn Storgaard ( 21. februar 1986 - 26. marts 2008 ), fra Den Kongelive Livgarde, tilhørende det mekaniserede infanterikompagni, på patrulje nordøst for Gereshk i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan.
Pludselig udløste Taleban-oprørere en nedgravet mine, hvorved Anders Bjørn Storgaard blev dødeligt
såret ved eksplosionen. Derefter angreb Taleban-oprørerne de danske soldater med håndvåben og morterer. De danske soldater besvarede omgående ilden, og fik hurtigt nedkæmpet de angribende Taleban-oprørere.
Anders Bjørn Storgaard blev sammen med en anden såret dansk soldat evakueret til Camp Bastion, men desværre døde Anders Bjørn Storgaard af sine svære kvæstelser undervejs til felthospitalet i den danske lejr Camp Bastion. Anders Bjørn Storgaard stammede fra Tåstrup.
Anders Bjørn Storgaard var den 15. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Tirsdag den 1. april 2008 ankom et af militærets Hercules transportfly med Anders Bjørn Storgaard’s kiste til Roskilde Lufthavn.
Anders Bjørn Storgaard var udsendt som soldat på Hold 5 - AFGHANISTAN, ISAF.

                          
ANDERS BJØRN STORGAARD BLEV DRÆBT I KAMP MOD TALEBAN-OPRØRERE  I AFGHANISTAN - ONSDAG DEN 26. MARTS 2008.

 GARNISIONS KIRKEN I KØBENHAVN.
Lørdag den 5. april 2008 klokken 11.00, blev Anders Bjørn Storgaard begravet fra Garnisions Kirken i København.

         **********************************************************************

Mandag den 31. marts 2008, var den 24 årige overkonstabel Christian Raaschou ( 10. juni 1983 - 31.
marts 2008 ), fra Den Kongelige Livgarde, sammen med sit kompagni og engelske soldater, i åben kamp mod Taleban-oprørere i Upper Gereshk Valley, i Helmandprovinsen i
det sydlige Afghanistan. Under disse kampe blev Christian Raaschou ramt af skud og livsfarligt såret. Yderligere to danske soldater blev såret ved angrebet. De blev alle tre evakueret til Camp Bastion i helikopter, hvor lægerne ved ankomsten til felthospitalet blot kunne konstatere, at Christian Raaschou
var afgået ved døden af sine svære kvæstelser.
Christian Raaschou var den 16. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Han var soldat i det mekaniserede infanterikompagni Piranha.
Christian Raaschou var udsendt som soldat på Hold 5 - AFGHANISTAN, ISAF.

                                                                                                                       VODSKOV KIRKE.
        
CHRISTIAN RAASCHOU - BLEV DRÆBT I KAMP MOD TALEBAN-OPRØRERE  I AFGHANISTAN - MANDAG DEN 31. MARTS 2008.

 ANKOMST TIL FLYVESTATION AALBORG.
Søndag den 6. april 2008 ankom et af militærets Hercules transportfly med Christian Raaschou’s kiste til Flyvestation Aalborg.
Fredag den 11. april 2008 kl. 13.00 blev Christian Raaschou bisat fra Vodskov Kirke.

         **********************************************************************

Mandag den 7. juli 2008 kl. 11.38, omkom den 51 årige overkonstabel af 1. grad Finn Hansen Kjøller ved
en tragisk arbejdsulykke, da han som mekaniker på Almegård Kaserne i Rønne, fik hovedet i klemme under reparation af bagakselen på et pansret køretøj ( Mowag Eagle), som havde en vægt på 5 tons. Ulykken skete da køretøjet gled ud af de støttebøjler, som holdt Mowag Eaglen oppe.
Tirsdag den 15. juli 2008 kl. 11.00 blev Finn Hansen Kjøller begravet fra Nylars Kirke.

         **********************************************************************

LEOPARD 2A5-KAMPVOGNEN VEJER 62 TONS.            JESPER G. PETERSEN I 2001.
                  
DET VAR I EN DANSK LEOPARD 2A5-KAMPVOGN, AT JESPER GILBERT PETERSEN BLEV DRÆBT I AFGHANISTAN, DA HAN PÅKØRTE EN KRAFTIG MINE.

Fredag den 25. juli 2008 kl. 07.00, blev den 28 årige overkonstabel Jesper Gilbert Pedersen
( 16. juli 1980 - 25. juli 2008 ) fra Jyske Dragonregiment, dræbt, da han som fører af en dansk Leopard 2A5-kampvogn, påkørte en meget kraftig mine eller fjernstyret sprængladning i Upper Gereshk Valley, beliggende i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan. Tre andre soldater blev lettere såret ved den voldsomme eksplosion. Kampvognen var på patrulje langs med Helmand- floden, da de danske soldater blev angrebet af Taleban-krigere.
Føreren af kampvognen, Jesper Gilbert Pedersen, drejede kampvognen for at besvare ilden, men påkørte uheldigvis en meget kraftig mine eller fjernstyret sprængladning. De tre øvrige soldater blev lettere såret, men kunne kravle ud af kampvognen ved egen hjælp.
Da soldaterne stadig blev beskudt af Taleban-krigerne, måtte den bevidstløse Jesper Gilbert Pedersen efterlades inde i kampvognen.
Kl. 08.30 forsøgte en tilkaldt læge, at yde førstehjælp til ham inde i kampvognen.
Først kl. 09.30 efter kampene var indstillet, lykkedes det at bugsere den livløse Jesper Gilbert Pedersen ud af kampvognen, hvorefter lægerne gav ham intensiv hjælp på stedet. Men klokken 10.00 blev den stadig livløse Jesper Gilbert Pedersen, erklæret for død af de danske læger på stedet. Jesper Gilbert Pedersen fra Nørresundby, var soldat i kampvognafdelingen LOKE.
Jesper Gilbert Pedersen var den 17. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Jesper Gilbert Pedersen var udsendt som soldat på Hold 5 - AFGHANISTAN, ISAF.

                        
JESPER GILBERT PEDERSEN - BLEV DRÆBT I KAMP MOD TALEBAN-OPRØRERE I AFGHANISTAN - FREDAG DEN 25. JULI 2008.

Fredag den 1. august 2008 kl. 11.00 ankom et af militærets Hercules transportfly, med Jesper Gilbert Pedersen’s kiste til Flyvestation Aalborg.
Torsdag den 7. august 2008 kl. 11.00 fik overkonstabel af 1. grad Jesper Gilbert Pedersen en militærbegravelse, da han blev bisat fra Nørresundby Kirke.

            
JESPER GILBERT PEDERSEN’S KISTE, VED ANKOMSTEN TIL FLYVESTATION
AALBORG - FREDAG DEN 1. AUGUST 2008 KL. 11.00.

         **********************************************************************

Mandag den 25. august 2008 om formiddagen, blev den 29 årige oversergent Henrik Christian Christiansen ( 31. oktober 1978 - 25. august 2008 ) fra den Kongelige Livgarde, livsfarligt såret af en vejsidebombe ( improviseret sprængladning ), i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan. Den militære let pansrede MAN 27 forsyningslastbil fra Charliekompagniet, hvori han sad som passager, blev udsat for en meget voldsom eksplosion.
Henrik Christian Christiansen blev omgående evakueret til Patruljebase Attal, hvorefter en helikopter fløj ham direkte til felthospitalet i Camp Bastion.
Her døde Henrik Christian Christiansen kort efter ankomsten af sine alvorlige kvæstelser.
Hjemme i Danmark stod der 20 nye og fuldt pansrede MAN SX lastbiler, som Forsvarets Materieltjeneste endnu ikke havde haft tid til at klargøre med det nyeste udstyr og sende afsted til Afghanistan. Hvis Henrik Christian Christiansen havde siddet i en af de nye sikre fuldt pansrede MAN SX lastbiler, havde han formentlig overlevet den voldsomme eksplosion.
Henrik Christian Christiansen var den 18. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Mandag den 1. september 2008 ankom et af militærets Hercules transportfly med Henrik Christian Christiansen’s kiste til Roskilde Lufthavn.
Torsdag den 4. september 2008 blev Henrik Christian Christiansen bisat fra Garnisions Kirken i København.
Henrik Christian Christiansen var udsendt som soldat på Hold 6 - AFGHANISTAN, ISAF.

 
HENRIK CHRISTIAN CHRISTIANSEN BLEV DRÆBT AF EN IMPROVISERET SPRÆNGLADNING I AFGHANISTAN - MANDAG DEN 25. AUGUST 2008.

         **********************************************************************

Torsdag den 4. december 2008 kort før kl. 09.00, under voldsomme kamphandlinger med Taliban- krigere, syd for byen Gereshk i Helmandprovinsen i Afghanistan, blev den 22 årige konstabel Jacob Grønnegaard Gade ( 15. juli 1986 - 4. december 2008 ) livsfarligt kvæstet.
En patrulje med danske soldater, havde kort forinden forladt deres køretøjer. De gik nu til fods i området, da Jacob Grønnegaard Gade blev ramt af en skjult sprængladning. Taliban-krigere gik derefter til angreb på patruljen med maskingeværer og panserværns- raketter. Danske og engelske soldater besvarede omgående ilden og forsøgte, at komme den hårdt sårede Jacob Grønnegaard Gade til undsætning. Ved fremrykningen blev den 29 årige overkonstabel Dan Gyde dræbt på stedet, da endnu en skjult sprængladning blev udløst af Taliban.
Begge soldater blev evakueret i helikopter til felthospitalet i Camp Bastion.
Den hårdt sårede Jacob Grønnegaard Gade døde undervejs i helikopteren af sine kvæstelser.
Begge soldater kom fra Jydske Dragonregiment i Holstebro.
Jacob Grønnehaard Gade var den 19. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Dan Gyde var den 20. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Jacob Grønnehaard Gade og Dan Gyde var udsendt som soldat på Hold 6 - AFGHANISTAN, ISAF.

Kisterne med Dan Gyde og Jacob Grønnegaard Gade, blev onsdag den 10. december 2008 fløjet fra Afghanistan til Danmark, i et af forsvarets Hercules 130-J transportfly.
Fredag den 12. december 2008, ankom to af flyvevåbnets Merlin EH 101 helikoptere til Flyvestation Karup, med Dan Gyde og Jacob Grønnegaard Gade’s kister.
Der blev derefter afholdt en mindehøjtidelighed til ære for de to dræbte soldater.
Tirsdag den 16. december 2008 kl. 11.00, fik Jacob Grønnegaard Gade en militær begravelse, da han blev bisat fra Glamsbjerg Kirke på Fyn.
Onsdag den 17. december 2008 kl. 11.00, fik Dan Gyde en militær begravelse, da han blev bisat fra Sankt Mortens Kirke i Randers, efterfulgt af jordfæstelse på Nordre Kirkegård.

                    
JACOB GRØNNEGAARD GADE OG HANS KAMMERAT  - DAN GYDE
BLEV DRÆBT AF EN SPRÆNGLADNING I AFGHANISTAN - 4. DECEMBER 2008.

        
JACOB GRØNNEGAARD GADE.                            DAN GYDE.

         **********************************************************************


EN PANSRET M113 G3 MANDSKABSVOGN I DANMARK.

Fredag den 19. december 2008 kl. 14.30, blev tre danske soldater i alderen 21 til 23 år dræbt i Helmandprovinsen i Afghanistan. Soldaterne kørte i en pansret M113 G3 mandskabsvogn, mens de eskorterede nogle forsyningskøretøjer, som var på vej fra Camp Armadillo til Camp Price i Gereshk-dalen. Militærkøretøjet påkørte en meget kraftig mine eller vejsidebombe, hvorefter der gik ild i mandskabsvognen, som udbrændte fuldstændig.
De tre danske soldater omkom i flammerne i deres pansrede M113 G3 mandskabsvogn.
Formentlig var de allerede døde efter den voldsomme eksplosion, da køretøjet udbrændte.
De tre dræbte soldater kom alle fra Garderhusarregimentet i Slagelse.
En fjerde soldat slap som den eneste ud af den brændende mandskabsvogn i live. Han blev hårdt såret transporteret til felthospitalet i Camp Bastian, hvor han omgående kom på operationsbordet. Lørdag den 20. december 2008 blev han erklæret udenfor livsfare.


EN PANSRET M113 G3 MANDSKABSVOGN SOM DENNE, PÅKØRTE EN VOLDSOM MINE ELLER VEJSIDEBOMBE I AFGHANISTAN OG UDBRÆNDTE FULDSTÆNDIG.
TRE DANSKE SOLDATER OMKOM I KØRETØJET - DEN 19. DECEMBER 2008.

Lørdag den 20. december 2008 frigav Hærens Operative Kommando navnene på de tre dræbte soldater i alderen 21 til 23 år.
Det var sergent Jacob Moe Jensen, konstabel Sebastian La Cour Holm og konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen, som blev dræbt i deres pansrede M113 G3 mandskabsvogn.
Jacob Moe Jensen var den 21. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Sebastian La Cour Holm var den 22. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Benjamin Davi Sala Rasmussen var den 23. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Jacob Moe Jensen, Sebastian La Cour Holm og Benjamin Davi Sala Rasmussen var udsendt som soldater på Hold 6 - AFGHANISTAN, ISAF.

Fredag den 26. december 2008 kl. 11.00, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Roskilde Lufthavn. Ombord var kisterne med sergent Jacob Moe Jensen, konstabel Sebastian La Cour Holm og konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen.


KISTERNE BÆRES FRA FLYET, EFTER ANKOMSTEN TIL ROSKILDE LUFTHAVN.

Fredag den 2. januar 2009 kl. 13.00, blev konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen ( 23. oktober 1987 -
19. december 2008 ) begravet fra Brønsbøj Kirke i København.
Tilstede var familie, venner og personel fra Garderhusarregimentet i Slagelse.

            
BENJAMIN DAVI SALA RASMUSSEN - DRÆBT I AFGHANISTAN - 19. DEC. 2008.

Lørdag den 3. januar 2009 kl. 14.00, blev sergent Jacob Moe Jensen ( 27. juli 1985 - 19. december 2008 ) begravet fra Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde.
Tilstede var familie, venner og personel fra Garderhusarregimentet i Slagelse.

                      
JACOB MOE JENSEN - BLEV DRÆBT I AFGHANISTAN - 19. DECEMBER 2008.

Søndag den 4. januar 2009 kl. 13.00, fik konstabel Sebastian La Cour Holm ( 28. september 1986 - 19. december 2008 ) en militær- begravelse, da han blev bisat fra Karlebo Kirke ved Fredensborg.

                
SEBASTIAN LA COUR HOLM - DRÆBT I AFGHANISTAN - 19. DECEMBER 2008.

         **********************************************************************

Mandag den 2. februar 2009 kort efter kl. 06.30, blev tre danske flyverkonstabler dræbt ved et tragisk færdselsuheld på Viborgvej mellem Karup og Frederiks.
De fire soldater kørte ad landevejen i en militær Peugeot 406, på vej til Skive Kaserne for at tage kørekort til lastbil, da en udenlandsk indregistreret sølvfarvet WV Golf II foretog en hasarderet overhaling. Føreren af Peugeot’en mistede derefter herredømmet over bilen, der skred ud og blev torpederet i højre side af en modkørende bil.
De tre dræbte var den 20 årige flyverkonstabel Daniel Wong fra Aalborg,
den 22 årige flyveroverkonstabel Morten Amtorp Hansen fra Vejle,
og den 21 årige flyverkonstabel Morten Øster fra Samsø.
De gjorde alle tjeneste ved Combat Support Wing på Flyvestation Karup.


MORTEN ØSTER - BLEV DRÆBT VED ET TRAFIKUHELD PÅ VIBORGVEJ.

        
DEN MILITÆRE PEUGEOT 406 - EFTER DEN FATALE TRAFIKULYKKE.

         **********************************************************************


KONSTABEL MADS LERCHE RASMUSSEN.

Onsdag den 17. juni 2009 om formiddagen, blev den 21 årige konstabel Mads Lerche Rasmussen ( 15. juni 1988 - 17. juni 2009 ) dræbt, nær byen Gereshk i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan. Han sad i
det forreste militære køretøj som kørte i en kolonne ad Highway 1, da den lettere pansrede Mercedes blev udsat for en meget kraftig vejsidebombe.
Mads Lerche Rasmussen blev kort efter evakueret i en engelsk militærhelikopter, og i hast fløjet til felthospitalet i Camp Bastion. Desværre var skaderne så alvorlige og omfattende, at han blev erklæret for død ved ankomsten til felthospitalet.
Mads Lerche Rasmussen var den 24. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Mads Lerche Rasmussen var udsendt som soldat på Hold 7 - AFGHANISTAN, ISAF.

 
MADS LERCHE RASMUSSEN - BLEV DRÆBT I AFGHANISTAN - DEN 17. JUNI 2009.

Onsdag den 17. juni 2009 om formiddagen, blev den 23 årige konstabel Martin Abildgaard
( 28. februar 1986 - 17. juni 2009 ) dræbt, nær byen Gereshk i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan. Han sad i det forreste militære køretøj som kørte i en kolonne ad Highway 1, da den lettere pansrede Mercedes blev udsat for en meget kraftig vejsidebombe.
Martin Abildgaard blev kort efter evakueret i en engelsk militærhelikopter, og fløjet til felthospitalet i Camp Bastion. Desværre var skaderne så alvorlige og omfattende, at han blev erklæret for død ved ankomsten til felthospitalet.
Martin Abildgaard var den 25. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Martin Abildgaard var udsendt som soldat på Hold 7 - AFGHANISTAN, ISAF.

        
MARTIN ABILDGAARD - BLEV DRÆBT I AFGHANISTAN - DEN 17. JUNI 2009.

Onsdag den 17. juni 2009 om formiddagen, blev den 26 årige overkonstabel Andreas Søgaard Brohus ( 28. juni 1982 - 17. juni 2009 ) dræbt, nær byen Gereshk i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan. Han
sad i det forreste militære køretøj som kørte i en kolonne ad Highway 1, da den lettere pansrede Mercedes
blev udsat for en meget kraftig vejsidebombe.
Andreas Søgaard Brohus blev kort efter evakueret i en engelsk militærhelikopter, og fløjet til felthospitalet i Camp Bastion. Desværre var skaderne så alvorlige og omfattende, at han blev erklæret for død ved ankomsten til felthospitalet.
Andreas Søgaard Brohus var den 26. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Andreas Søgaard Brohus var udsendt som soldat på Hold 7 - AFGHANISTAN, ISAF.

        
ANDREAS SØGAARD BROHUS - BLEV DRÆBT I AFGHANISTAN - 17. JUNI 2009.

Onsdag den 24. juni 2009 kl. 10.58, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Roskilde Lufthavn. Ombord var kisterne med konstabel Mads Lerche Rasmussen, konstabel Martin Abildgaard og overkonstabel Andreas Søgaard Brohus.

Tirsdag den 30. juni 2009 kl. 11.00, fik konstabel Mads Lerche Rasmussen en militær begravelse, da han blev bisat fra Sct. Mikkels Kirke i Slagelse.

Onsdag den 1. juli 2009 kl. 12.00, fik overkonstabel Andreas Søgaard Brohus en militær begravelse, da
han blev bisat fra Herlufsholm Kirke i Næstved.

Torsdag den 2. juli 2009 kl. 11.00, ved en privat ceremoni med deltagelse af soldater fra Gardehusarregimentet i Slagelse, blev konstabel Martin Abildgaard bisat fra Lillerød Kirke i Allerød.

         **********************************************************************

Lørdag den 19. september 2009 kl. 07.43, var den 23 årige konstabel Steffen Bloch Larsen,
( 21. april 1986 - 19. september 2009 ) fra den Kongelige Livgarde, på patrulje til fods sammen med sin deling i den grønne zone i Helmand-provinsen i Afghanistan.
Pludselig blev han blev ramt af et skud i brystet, affyret af en angribende Taliban-kriger.
En tilkaldt militærhelikopter fløj Steffen Bloch Larsen til felthospitalet, hvor han blev erklæret for død ved ankomsten.
Steffen Bloch Larsen var den 27. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Lørdag den 26. september 2009 kl. 10.00, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Roskilde Lufthavn med Steffen Bloch Larsen’s kiste.
Onsdag den 30. september 2009 kl. 11.00, fik konstabel Steffen Bloch Larsen en militær begravelse, da han blev bisat fra Garnisions Kirken i København.
Efter ceremonien i kirken blev kisten kørt til jordfæstelse på Birkholm Kirkegård i Herlev.
Steffen Bloch Larsen var udsendt som soldat på Hold 8 - AFGHANISTAN, ISAF.

            
STEFFEN BLOCH LARSEN - BLEV DRÆBT I AFGHANISTAN - 19. SEPTEMBER 2009.

         **********************************************************************

Fredag den 23. oktober 2009 kort efter kl. 12.00, var den 23 årige sergent Michael Ebert, fra Den Kongelige Livgarde, på patrulje til fods i den grønne zone ved Bazar-området nord for Gerenhk i Afghanistan. Pludselig faldt patruljen i baghold og Michael Ebert blev ramt af et skud affyret af Taliban-krigere. Michael Ebert blev hurtigt evakueret i en helikopter til Felthospitalet i Camp Bastion,
hvor han blev erklæret død ved ankomsten.
Michael Ebert var den 28. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Fredag den 30. oktober 2009, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Roskilde Lufthavn
med Michael Ebert’s kiste.
Onsdag den 4. november 2009, fik sergent Michael Ebert en militær begravelse, da han blev bisat fra Vor Frue Kirke i København. Efter mindehøjtideligheden i kirken, blev kisten kørt til Birkerød Kirkegård, hvor den endelige begravelse fandt sted.
Michael Ebert var udsendt som soldat på Hold 8 - AFGHANISTAN, ISAF.


MICHAEL EBERT - BLEV DRÆBT I AFGHANISTAN - 23. OKTOBER 2009.

         **********************************************************************

Lørdag den 31. oktober 2009 om eftermiddagen, blev den 22 årige konstabel Rune Westy Zacharias Nielsen hårdt såret, da han under en patrulje til fods nær Barakzai, nord for Gereshk i Afghanistan, blev ramt af en vejsidebombe ( improviseret sprængladning ).
Han blev omgående evakueret i en helikopter til Felthospitalet i Camp Bastian, hvor lægerne skønnede hans tilstand var yderst kritisk.
Mandag den 2. november 2009, blev Rune Westy Zacharias Nielsen fløjet til Danmark, hvor han kom under behandling på Rigshospitalet i København.
Tirsdag den 17. november 2009 om aftenen, døde Rune Westy Zacharias Nielsen desværre på Rigshospitalet i København af sine alvorlige kvæstelser.
Rune Westy Zacharias Nielsen var den 29. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Rune Westy Zacharias Nielsen var udsendt som soldat på Hold 8 - AFGHANISTAN, ISAF.
Fredag den 27. november 2009 kl. 13.00, blev Rune Westy Zacharias Nielsen begravet fra Bethlehemskirken/Ubberup Valgmenighedskirke ved Kalundborg, med deltagelse af kollegaer og chefen for Gardehusarregimentet, Tommy Paulsen.

              
RUNE WESTY ZACHARIAS NIELSEN - BLEV HÅRDT SÅRET AF EN VEJSIDEBOMBE I AFGHANISTAN, OG DØDE PÅ RIGSHOSPITALET AF SINE KVÆSTELSER - 17/11-2009.

         **********************************************************************

                                                                                                     EKSTRA BLADET - 24/11-2009.
 
EKSTRA BLADET - SØNDAG 22. NOVEMBER 2009.


EKSTRA BLADET - MANDAG DEN 23. NOVEMBER 2009.

       **********************************************************************

Onsdag den 25. november 2009 om morgenen, blev den 23 årige konstabel Kenneth Patrick Nielsen dræbt, da han under en patrulje til fods nær patruljebasen Barakzai, nord for Gereshk i Afghanistan, blev ramt af en vejsidebombe ( improviseret sprængladning ).
Kenneth Patrick Nielsen blev omgående evakueret i en helikopter til Felthospitalet i Camp Bastion, hvor lægerne erklærede ham for død ved ankomsten.
Han gjorde til daglig tjeneste ved 2. Lette Opklaringseskadrons 3. Spejderdeling.
Kenneth Patrick Nielsen var den 30. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Fredag den 4. december 2009 kl. 11.00, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Roskilde Lufthavn med konstabel Kenneth Patrick Nielsen’s kiste.
Onsdag den 9. december 2009 kl. 13.00, fik Kenneth Patrick Nielsen en militærbegravelse, da han blev bisat fra Køge Kirke.
Kenneth Patrick Nielsen var udsendt som soldat på Hold 8 - AFGHANISTAN, ISAF.

                  
KENNETH PATRICK NIELSEN - BLEV DRÆBT I AFGHANISTAN - DEN 25/11-2009.

          
ANKOMSTEN TIL ROSKILDE LUFTHAVN.                       KENNETH PATRICK NIELSEN.

       **********************************************************************


EKSTRA BLADET - FREDAG DEN 4. DECEMBER 2009.

       ***********************************************************************

Fredag den 8. januar 2010, blev den 23 årige konstabel Simon Sejer Hoffmann dræbt, da hans militære køretøj påkørte en kraftig vejsidebombe ( improviseret sprængladning ), i nærheden af Forward Operating Base Armadillo i Helmand-provinsen i Afghanistan.
Simon Sejer Hoffmann blev omgående evakueret med en helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor lægerne kort efter ankomsten erklærede ham for død.
Han var den 31. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Simon Sejer Hoffmann var udsendt som soldat på Hold 8 - AFGHANISTAN, ISAF.
Yderligere fem danske soldater blev såret ved eksplosionen fra vejsidebomben, hvoraf de tre soldater kun fik lettere skader.
Den 23 årige konstabel Simon Sejer Hoffmann, var en del af den 2. Lette Opklaringseskadron i Afghanistan, og kom fra Opklaringsbataljonen på Bornholm.
Onsdag den 13. januar 2010, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Roskilde Lufthavn med konstabel Simon Sejer Hoffmann’s kiste.
Lørdag den 16. januar 2010 kl. 13.00, fik Simon Sejer Hoffmann en militær begravelse, da han blev bisat fra Gilleleje Kirke.


SIMON SEJER HOFFMANN - DRÆBT AF EN VEJSIDEBOMBE I AFGHANISTAN.


SIMON SEJER HOFFMANN’S KISTE VED ANKOMSTEN TIL ROSKILDE LUFTHAVN.

       ************************************************************************

                                                         ANKOMSTEN TIL FLYVESTATION AALBORG.
      
KJELD MØLLER MELLERGAARD - BLEV DRÆBT I EN TRAFIKULYKKE I LIBANON.

Lørdag den 9. januar 2010 om eftermiddagen, deltog to danske soldater i en bjærgning i Wadi al-Hjeir området, nær landsbyen Houla i det sydlige Libanon. De sad begge to i førerhuset af lastbilen, da den pludselig skred ud og faldt ud over en høj skrænt. Den ene soldat brækkede en arm og fik skader på hoften, mens Kjeld Møller Mellergaard blev livsfarligt kvæstet ved den tragiske ulykke. De blev begge to overført til behandling på hospitalet, men Kjeld Møller Mellergaard døde senere på eftermiddagen af sine kvæstelser.
Flyverspecialist Kjeld Møller Mellergaard gjorde til daglig tjeneste hos Air Transport Wing i Aalborg, men var udsendt som en del af UNIFIL-missionen i Libanon.
Fredag den 15. januar 2010 kl. 10.00, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Flyvestation Aalborg med Kjeld Møller Mellergaard’s kiste.
Onsdag den 20. januar 2010, blev Kjeld Møller Mellergaard begravet fra Nørre Uttrup Kirke.
Kjeld Møller Mellergaard var udsendt som soldat på Hold 1 - LIBANON, UNIFIL.

                
LASTBILEN EFTER ULYKKEN I LIBANON.             KJELD MØLLER MELLERGAARD.

       *************************************************************************

I april 2010 oplyste danmarks nye forsvarminister Gitte Lillelund Bech, at udgifterne i 2009 til krigen i Afghanistan kostede Danmark 2,3 miliarder kroner. Det var mere end en tredobling siden 2007, hvor krigen i Afghanistan kostede Danmark 754 millioner kroner.
I maj 2010 havde Danmark omkring 750 soldater udstationeret i Afghanistan. Krigen havde indtil nu kostet 31 danske soldater livet, mens 87 danske soldater havde mistet arme, ben eller på anden måde var blevet alvorligt såret, da de blev ramt af vejsidebomber i Afghanistan.
Endnu flere danske soldater var vendt tilbage til Danmark med svære krigstraumer.
Især sygdommen post traumatisk stress syndrom, havde gjort mange soldater psykisk syge.

     *************************************************************************

Tirsdag den 1. juni 2010 kort efter kl. 12.00, blev en dansk Piranha mandskabsvogn ramt af en kraftig improviseret sprængladning i nærheden af patruljebasen Bridzar, 6 kilometer nordøst for Gereskh i Helmand-provinsen i Afghanistan. Den 22 årige kvindelige konstabel Sophia Bruun, som var maskingevær-skytte på køretøjet, blev dræbt på stedet ved den voldsomme eksplosion, mens to andre soldater blev lettere såret.
Fire timer senere, blev yderligere tre soldater såret af en kraftig improviseret sprængladning under patrulje i nærheden af patruljebasen Bridzar. Den ene soldat blev alvorligt såret mens to andre soldater blev lettere såret. De blev evakueret i en helikopter til Felthospitalet i Camp Bastion, hvor den hårdt sårede soldat omgående kom på operationsbordet.
22 årige Sophia Bruun var den 32. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Sophia Bruun var udsendt som soldat på Hold 9 - AFGHANISTAN, ISAF.
Søndag den 6. juni 2010 kl 09.30, ankom et af militærets helikoptere til Roskilde Lufthavn med konstabel Sophia Bruun’s kiste. Forinden var et Hercules 130-J transportfly landet med kisten til Flyvestation Aalborg, direkte fra Afghanistan.
Onsdag den 9. juni 2010 kl. 13.00, blev Sophia Bruun bisat ved en privat ceremoni fra Skt. Nikolai Kirke i Holbæk, kun med deltagelse af den nærmeste familie, soldaterkammerater og chefen for Gardehusarregimentet i Slagelse.

      
SOPHIA BRUUN - BLEV DRÆBT AF EN VEJSIDEBOMBE - DEN 1. JUNI 2010.


EKSTRA BLADET - FORSIDEN - TORDAG DEN 3. JUNI 2010.


B. T. - TORSDAG DEN 3. JUNI 2010.


PIRANHA PANSRET MANDSKABSVOGN.


EKSTRA BLADET - FORSIDEN - TORSDAG 10. JUNI 2010.

       ************************************************************************


EKSTRA BLADET - FORSIDEN - FREDAG 11. JUNI 2010.

       ************************************************************************

                                                      
SIMON KOFOED CHRISTENSEN.                                    JONAS RASMUSSEN.

Fredag den 11. juni 2010 kl 09.10, blev en dansk soldat fra Den Kongelige Livgarde dræbt under en morterøvelse på det militære øvelsesterræn ( Kallesmærsk Hede ) i Oksbøl ved Varde, da en spansk produceret 60 mm morter-granat pludselig eksploderede i affyringsrøret.
En kollega blev livsfarligt såret kørt til Centralsygehuset i Esbjerg, hvor han kort efter døde af sine voldsomme kvæstelser. Desuden blev to andre soldater lettere såret ved eksplosionen.
De to dræbte soldater ved den tragiske ulykke i Oksbøl, var den 21 årige konstabel Simon Kofoed Christensen ( 15. april 1989 - 11. juni 2010 ) og den 22 årige konstabel Jonas Rasmussen ( 3. februar 1988 - 11. juni 2010 ).

                    
B. T. - FREDAG DEN 11. JUNI 2010.                                  MORTER AFFYRINGS-RØR.

Onsdag den 16. juni 2010 kl. 11.00, fik konstabel Jonas Rasmussen en militær begravelse, da han blev bisat fra Kastelskirken i København.
Jordfæstelsen foregik efterfølgende på Vordingborg Kirkegård.
Torsdag den 17. juni 2010 kl. 13.00, blev konstabel Simon Kofoed Christensen bisat fra Holstebro Sognekirke i Holstebro.

       *************************************************************************

            
MARTIN CHRISTIANSEN - BLEV DRÆBT AF EN IMPROVISERET VEJSIDEBOMBE.

Søndag den 13. juni 2010, blev en dansk M113 G3 mandskabsvogn ramt af en særdeles kraftig improviseret sprængladning, i nærheden af patruljebasen Budwan, nordøst for Gereskh i Helmand-provinsen i Afghanistan.
Den 33 årige flyveroverkonstabel Martin Kristiansen ( 8. april 1977 - 13. juni 2010 ), blev livsfarligt kvæstet ved eksplosionen, mens fire andre soldater blev lettere såret.
Martin Kristiansen blev i hast evakueret i helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor han blev erklæret død ved ankomsten af sine voldsomme kvæstelser. Schæferhunden Loke, der sad ved hans side i køretøjet, blev også dræbt ved eksplosionen.
33 årige flyveroverkonstabel Martin Kristiansen var den 33. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Martin Kristiansen var udsendt som soldat på Hold 9 - AFGHANISTAN, ISAF.

                                                                                                                 B. T. - 14. JUNI 2010.
                
EN DANSK PANSRET M113 G3 MANDSKABSVOGN, BLEV UDSAT FOR EN VOLDSOM IMPROVISERET VEJSIDEBOMBE I AFGHANISTAN - DEN 13. JUNI 2010.

Lørdag den 19. juni 2010, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Flyvestation Karup med Martin Kristiansen’s kiste.
Onsdag den 23. juni 2010 kl. 11.00, blev Martin Kristiansen bisat fra Lemvig Kirke.

       ************************************************************************

Tirsdag den 15. juni 2010 kunne man læse i Ekstra Bladet, at Forsvarets Materieltjeneste ville låne sikre militære køretøjer af det amerikanske forsvar, formentlig af typen Oshkosh M-ATV model MRAP ( Mine Resistant Ambush Protected ), der er specielt designet til at modstå de voldsomme vejsidebomber i Afghanistan.
Siden fredag den 25. juli 2008, havde kraftige vejsidebomber ( improviseret sprængladning ) kostet 16 danske soldater livet i Afghanistan, mens 2 soldater var blevet dræbt den 17. marts 2008, da en selvmorder udløste sin dødelige last, som han havde spændt fast omkring livet.

          
AMERIKANSK “MRAP” KØRETØJ.                 OSHKOSH M-ATV - MODEL MRAP.

Fredag den 18. juni 2010 stod der på Forsvarets hjemmeside, at man ikke ville købe MRAP køretøjer, da de ikke var så mobile i ørkenterrænet i Afghanistan.

       ************************************************************************

Søndag den 18. juli 2010 blev det oplyst i nyhederne, at de sidste 9 års krig i Afghanistan siden 2001, havde kostet Danmark, Tyskland, England og USA ialt 1.925 milliarder kroner.

       ************************************************************************

Onsdag den 21. juli 2010 kl. 09.00, under patruljering ved Forward Operating Base Budwan, blev en gruppe danske soldater beskudt af Taliban, kort efter de havde standset deres køretøjer.
Mens de søgte dækning for fjendens beskydning, blev den 26 årige premierløjtnant Jonas Peter Pløger hårdt såret, da han blev ramt af en vejsidebombe ( improviseret sprængladning ). Han blev omgående evakueret i en helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, men blev erklæret for død ved ankomsten af sine kvæstelser.
Premierløjtnant Jonas Peter Pløger var den 34. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Jonas Peter Pløger var udsendt som soldat på Hold 9 - AFGHANISTAN, ISAF.

                    
JONAS PETER PLØGER - BLEV DRÆBT AF EN VEJSIDEBOMBE.

Fredag den 30. juli 2010, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Roskilde Lufthavn med Jonas Peter Pløger’s kiste.
Tirsdag den 3. august 2010 kl. 13.00, fik premierløjtnant Jonas Peter Pløger en militær begravelse fra Frederiksberg Slotskirke.
Den efterfølgende jordfæstelse af kisten foregik på Solbjerg Kirkegård på Frederiksberg.

       **********************************************************************

Søndag den 1. august 2010, trak Holland sine 2.000 soldater ud af Uruzgan i Afghanistan.
Siden 2006 havde 24 hollandske NATO-soldater mistet livet i Afghanistan.

       ***********************************************************************

                        
ERIK BERRE ROLANDSEN - BLEV DRÆBT AF EN VEJSIDEBOMBE I AFGHANISTAN.

                    
JIMMI BØGEBJERG PETERSEN - DRÆBT AF EN VEJSIDEBOMBE I AFGHANISTAN.

Lørdag den 7. august 2010 kl. 10.50, var danske soldater på patrulje i nærheden af Patrol Base Line, 6 kilometer nord for Gereskh i Helmand-provinsen i Afghanistan, da deres 32 tons tunge infanterikampkøretøj, model CV9035, påkørte en særdeles kraftig vejsidebombe ( improviseret sprængladning ).
Eksplosionen fra bomben var så kraftig, at infanterikampkøretøjet væltede helt om på taget.
Den 26 årige overkonstabel af 1. grad Erik Berre Rolandsen ( 16. april 1984 - 7. august 2010 ) og den 28 årige overkonstabel Jimmi Bøgebjerg Petersen ( 3. oktober 1981 - 7. august 2010 ), begge fra Den Kongelige Livgarde, blev dræbt af vejsidebomben, mens tre andre soldater blev såret, heraf to alvorligt. Alle blev bragt til patruljebase Clifton, hvorfra de blev evakueret i helikopter til felthospitalet i Camp Bastion. Den ene hårdt sårede soldat, blev kort efter overført til videre behandling på felthospitalet i Kandahar.
Erik Berre Rolandsen var den 35. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Jimmi Bøgebjerg Petersen var den 36. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Erik Berre Rolandsen og Jimmi Bøgebjerg Petersen var begge udsendt som soldater på Hold 9 - AFGHANISTAN, ISAF.

                  
EKSTRA BLADET - SØNDAG 8/8-2010.           INFANTERIKØRETØJ - MODEL CV9035.

Fredag den 13. august 2010 kl. 10.00, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Roskilde Lufthavn med både Erik Berre Rolandsen og Jimmi Bøgebjerg Petersen’s kiste.

Onsdag den 18. august 2010 kl. 11.00, blev Erik Berre Rolandsen begravet fra Vor Frue Kirke i København. Den efterfølgende jordfæstelse foregik på Hvidovre Kirkegård i Hvidovre.

Torsdag den 19. august 2010 kl. 11.00, blev Jimmi Bøgebjerg Petersen bisat fra Sankt Povls Kirke i Korsør.

       ***************************************************************************


EKSTRA BLADET - SØNDAG DEN 22. AUGUST 2010.

       ***************************************************************************


EKSTRA BLADET - MANDAG DEN 6. SEPTEMBER 2010.

       **************************************************************************

Onsdag den 22. september 2010 kl. 07.40 lokal tid, blev den 21 årige konstabel Simon Mundt Jørgensen dræbt og en anden soldat hårdt såret, da de under en afsidesliggende sikringsopgave blev ramt af en improviseret sprængladning, kort efter de havde forladt deres militærkøretøj.
Begge soldater kom fra Charlie-kompagniet, som var udsendt fra Den Kongelige Livgarde. Tragedien skete syd for patruljebasen Bridzar, omkring 6 kilometer nordøst for Gereskh i Helmand-provinsen i Afghanistan. Begge soldater blev omgående evakueret i en helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor Simon Mundt Jørgensen blev erklæret for død ved ankomsten.
Simon Mundt Jørgensen var den 37. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Simon Mundt Jørgensen var udsendt som soldat på Hold 10 - AFGHANISTAN, ISAF.
Onsdag den 29. september 2010 kl. 11.00, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Roskilde Lufthavn med konstabel Simon Mundt Jørgensen’s kiste.
Mandag den 4. oktober 2010 kl. 11.00, fik Simon Mundt Jørgensen en militær begravelse fra Skt. Povls Kirke i Korsør. Den efterfølgende jordfæstelse af kisten foregik på Korsør Kirkegård.


SIMON MUNDT JØRGENSEN - DRÆBT AF EN IMPROVISERET SPRÆNGLADNING.

       **************************************************************************


EKSTRA BLADET - TIRSDAG DEN 12. OKTOBER 2010.

    

         ***************************************************************************

Lørdag morgen den 23. oktober 2010, kom en patrulje i ildkamp med Taliban-krigere, i et område øst for Patruljebase Bridzar,
i Helmand-provinsen i Afghanistan, kort efter de havde forladt deres køretøjer. Den 21 årige konstabel Mikkel Jørgensen, fra 3. deling i Charlie-kompagniet, blev pludselig ramt i højre side af brystkassen af skud affyret af fjenden. Han blev omgående evakueret i en helikopter til felthospitalet Camp Bastion. Her kom Mikkel Jørgensen under behandling, men trods intensiv behandling, kunne lægerne ikke redde hans liv. Han blev erklæret død kl. 08.37.
Konstabel Mikkel Jørgensen var udsendt fra Den Kongelige Livgarde i Høvelte.
Mikkel Jørgensen var 38. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Fredag den 29. oktober 2010 kl. 11.00, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Roskilde Lufthavn med konstabel Mikkel Jørgensen’s kiste.
Onsdag den 3. november 2010 kl. 11.00, fik
konstabel Mikkel Jørgensen en militær begravelse, da han blev bisat fra Toreby Kirke på Lolland Falster.
Mikkel Jørgensen var udsendt som soldat på Hold 10 - AFGHANISTAN, ISAF.

                                                                                                             EKSTRA BLADET 25/10-2010.
                                                  
MIKKEL JØRGENSEN - BLEV DRÆBT I ILDKAMP I AFGHANISTAN - 23. OKTOBER 2010.

       ****************************************************************************


EKSTRA BLADET - FREDAG DEN 5. NOVEMBER 2010.

         ***************************************************************************

Søndag den 14. november 2010, var den 27 årige overkonstabel Jørgen Randrup, fra Den Kongelige Livgarde, til fods på en sikringsopgave med fjernelse af vejsidebomber øst for Gereshk i Helmand- provinsen i Afghanistan, da han blev ramt af en vejsidebombe ( improviseret sprængladning ).
Jørgen Randrup blev omgående evakueret med en helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, men han blev erklæret for død ved ankomsten af lægerne.
Jørgen Randrup var den 39. soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Fredag den 19. november 2010 kl. 11.00, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Flyvestation Aalborg med overkonstabel Jørgen Randrup’s kiste.
Onsdag den 24. november 2010 kl  13.00, fik Jørgen Randrup en militær begravelse, da han blev bisat fra Fladbjerg Kapel i Frederikshavn.
Jørgen Randrup var udsendt som soldat på Hold 10 - AFGHANISTAN, ISAF.

                      
JØRGEN RANDRUP - BLEV DRÆBT AF EN VEJSIDEBOMBE I AFGHANISTAN.

       ****************************************************************************


EKSTRA BLADET - TORSDAG DEN 9. DECEMBER 2010.

Oversigten
Tilbage Næste side